- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
1303,1304,1305

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fjell ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

flagellation

Flandern

flagellation (lat.), selvpiskning; kan
optræde dels på rel. baggrund, dels som
seksuel anomali,
fla’gel’ler (lat. flagellum pisk), storre
fimrehår med aksetråd. Findes hos
piskeceller og sværmceller, f. eks. dyrenes og
bregneplanters spermatozoer,
flageolet [flalo’læt] (fr.), klarinet-lign.
træblæseinstrument af ganske enkel
konstruktion.

flageo’lettone, høj fløjteagtig tone, der
frembringes på en violin, ved at man
under strøget sætter fingeren let på
strengen, således at denne deles i forholdet
1:2, 1:3 ei. 1:4, hvorved man ikke hører
grundtonen, men kun overtonen, som
kaldes f.

Hagerm\is(Chir’optera), en m. insektæderne
beslægtet
pattedyrorden, hvis
forlemmer er omdannet
til vinger, idet de
4 fingre og
underarmen er stærkt
forlængede og
støtter den tynde
flyvehud, der er
udspændt ml.
lemmerne og kroppen,
f er ret små dyr,
der deles i 2
underordner: stor-f
(Macrochiroptera)
ei. flyvende hunde, der er langsnudede,
frugtædere, tropiske, og små-f
(Micro-chiroptera), der er kortsnudede, hyppigst
insektædere, enkelte blodsugere, fer
natdyr, orienterer sig ved følesans, bevæger
sig kun dårligt på jorden, tilbringer dagen
hængende i bagbenene m. hovedet nedad
på lofter, i hule træer, klippehuler o. 1. I
nordligere egne sover de vintersøvn. f
foretager vandringer mod S om vinteren.
Ungerne bæres af moderen. 1 Danm. 14 arter.
Flagermusen, operette af Johann Strauss

(jun.) (Wien 1874, Kbh. 1880).
flagermus-papegøjer (Lo’riculus). små
ind.-austr. papegøjer, lever af
blomsterhonning, hænger m. hovedet nedad,
flaggerguld (flagger flade) ei. flitterguld,
den tyndeste sort messingblik, ca. 0.01
mm tyk.

flagline, særlig slynget (flettet) tynd line.
fla’gran’t (lat .flagrans brændende),
åbenbar, umiskendelig,
flagrepungaber, d. s. s. flyvepungdyr,
flagsagen, konfliktspørgsmål under
no.-sv. union. 1821 vedtog Stortinget
indførelse af nuv. no. flag som handelsflag;
tillodes efter nogen konflikt, fra 1838
også i oversøiske farvande. 1844
indførtes det som orlogsflag, men fik et af sv.
og no. farver sammensat »unionsmærke«
i øverste felt t. v. I 1870erne rejste
Bjørnson krav om fjernelse af unionsmærket,
hvilket Venstre gennemdrev for handels-,
post- og toldflaget 1898, efter at Oscar 2.
3 gange havde nedlagt veto; orlogsflaget
bevarede unionsmærke til 1905.
flagskib, krigsskib, på hvilket chefen for
en flådestyrke opholder sig og har sit
kommandoflag hejst,
flagspætter (Dryo’bates), sort- og
hvidbrogede spætter m. røde
partier. Alm. i Danm. er
stor f (D. major),
standfugl, sjældnere er mellem
f (D. medius), standfugl,
noget mindre; den kun
spurvestore lille f (D.
minor), i Danm. kun
vintergæst.
’Flagstad [’fl«:gsta],
Kirsten Marie (f. 1895), no.
operasangerinde (sopran).
Udd. i Oslo. Deb. 1913,
videre udd. i Sv. Sang 1933
i Bayreuth; 1934 til
Metropolitan Opera,
flagtid, sav., den tid på
døgnet, hvor orlogsflag
føres. f er normalt fra kl. otte til
solnedgang - såfremt solopgang sker efter kl.
otte, da først fra solopgang. På høje
breddegrader, hvor solen kun i kortere
tid er på himlen, kan anden f fastsættes.
Flaherty [’flæ3(r)ti], Robert (f. 1884),
eng.-amer. filminstruktør. Beg. som opdagelses-

rejsende og optog på en af sine
ekspeditioner eskimofilmen »Nanook of the
North« (1920-21), den første egl.
dokumentarfilm; optog senere to sydhavsfilm
og i Engl. den mesterlige og
epokegørende »Manden fra Aran« (1934), i 1937
spillefilmen »Elefantdrengen«,
flair [flæ:r] (fr.), sporsans, fin næse.
flair [’flæa], søv., eng. betegn, for forskibs-

spanternes udfald foroven,
flak, en sandgrund i havet, hvor dybden
over et større areal er lidet varierende,
flak, ty. fork. for F/ugabwehr&anone,
luftværnsskyts.
Flakkebjærg Institut, opdragelseshjem
(10 km S for Slagelse) for drenge ml. 14
og 18 år. Grl. 1836 af grev F. A. Holstein,
Holsteinborg. Antal elever 1948: 87.
flakon [-’koTj] (fr.), lille (parfume)flaske.
flakt ørn (d. v. s. flækket ørn), d. s. s.

dobbeltørn.
flam’be’ring (fr. flamber svide), en form
for hurtig desinfektion af
småinstrumenter, ved at man fører dem gnm. en
flamme ei. overhælder dem med sprit og
antænder det.
Flamborough Head [’flämb(a)r3’hæd],
kridtklippe på Engl.s Ø-kyst N f. Hull.
flamboyant [flai?boa’jaT)] (fr: flammende),
den afblomstrende fr. sengotiks stavværk
og fladefyld, hvis linieføring minder om
slikkende flammer.
’Damen (lat.), i rom. rel. offerpræst,
fla’mingoblomst, d. s. s. anthurium.
fla’mingo’er (Plioeni’copteri), orden af
ejendommelige, langhalsede og langbenede
fugle m. svømmehud, næbbet vinkel-

bøjet på midten, forsynet m.
hornlameller som hos ænderne, tungen kodfuld.
Lever af smådyr, som de får ved at
snadre i dynd. Knyttet til laguner og
saltsumpe, optræder oftest i flokke. Høie
kegleformede reder. Een art
(Phoenicop-terus ruber) forekommer i S-Eur., i
øvrigt er f trop. fugle.
Fla’minius (d. 217 f. Kr.), rom. konsul
223 og 217 f. Kr., censor 220. Byggede
Via Flaminia og Circus F, gennemførte
en jorduddeling i Umbrien, faldt i slaget
ved Trasimenersøen.
Fla’minius, Titus Quinctius, rom. konsul
198 f. Kr., slog 197 Filip 5. af
Makedonien ved Kynoskefalai.
flamlændere, den flamsktalende
befolkning i nordvestl. Belg. (prov. Flandern,
Antwerpen, Limburg, nordl. Brabant) og
i fr. Flandern (omkr. Dunkerque).
Flammarion [-ri’5], Camille (1842-1925),
fr. astronom, kendt for sit arbejde for
astronomiens popularisering, har skrevet
Beboede Verdener (1862, da. 1867), Urania
(1889, da. 1890) og Verdens Undergang
(1894, da. 1895).
flamme. En f består af en glødende
luftart og opstår, ved at temp. ved en kem.
proces bliver så høj, at fordampning og
glødning kan finde sted.
flammeceller, celler forsynet m. kraftige
sammenklæbede fimrehår. Forekommer
bl. a. i fladormenes ekskretionsorganer.

flammekaster, moderne, særdeles
virksomt väben, der udsender en kraftig
ild-stråle. f anv. i
begge
verdenskrigene, første
gang formentlig
i beg. af 1916,
i
skyttegravskrig og
nærkamp om byer
o. 1.;
installeres også i
kampvogne. f består
af en
trykluftbeholder, der
trykker en
brændbar
vædske (olie, tjære
og benzin) gnm.
en slange, i
hvis munding vædsken tændes af en
brintflamme (111.).

Flammen, dæknavn for da.
frihedskæmper Bent Faurschou-Hviid (1921-44).
Hotelejersøn; bl. ledende i Holger
Dan-ske-gruppen, deltog i en række
sabotage-handl. og særlig stikkerhenrettelser. Tog
cyankalium 18. 10. 1944, da han var
indkredset af tyskerne i Strandvejs-villa
i Kbh. (Portræt sp. 1302).

flammeovn, ovn, hvor flammen fra et
ildsted slår ind i ovnrummet og v.
berøring og stråling opheder varmegodset på
herden.

flammepunkt. Brændbare vædskers f er
den temp., ved hvilken
dampkoncentra-.tionen i luften netop er høj nok til at
dampen antændes af en flamme; først
ved en noget højere temp.
(antændelses-temp.) går der »ild« i vædsken (jfr.
an-tændelsespunkt). f har bl. a. bet. for den
brandtekn. inddeling af vædsker i
fareklasser.

flammesikkert kaldes træ imprægneret
således, at det udsat for ild ikke
brænder med flamme.

flammet ved, ved der efter høvling og
polering har en flammet ei. bølget tegning.

flam’sk (nederl. vlaams), det nederl. sprog
i Belg. og N-Frankr., off. sprog i Belg.
ved siden af fr. Tales af ca. 5 mill.
Skriftsproget er væsentligt kun m. h. t.
ortografien forsk, fra holl.

flamsk bevægelse, retning, der siden
Belg.s frigørelse 1830 har kæmpet for at
skaffe flamsk sprog ligestilling med fr.,
det opr. off. sprog. Grl. af Jan Frans
Willems. Fik støtte fra katolske parti,
skabte flamsk litt.sprog i nøje tilknytning
til holl., opnåede fra 1870erne en række
indrømmelser; fra 1895 udstedes alle love
både på fl. og fr. Yderligtgående fløj søgte
under 1. Verdenskrig tilknytning til ty.

flamsk kunst, se nederlandsk kunst.

Flamsteed [’ftämsti:dl, John (1646-1719),
eng. astronom; fremhævede betydningen
af nøjagtige stjernekataloger og
månetabeller for astron. navigation og gav
herved stødet til oprettelsen af Greenwich
Observatoriet, hvis første leder han blev.
Udnyttede samtidig med Ole Rømer uret
til bestemmelse af rektascension, men
benyttede en langt mindre udviklet
Observa tionsteknik.

’Flan’dern, flamsk Vlaanderen, fr. Flandre
[flö:dr], det væsentlig af flamlændere
beboede område langs Nordsøen fra Somme
i N-Frankr. til Schelde i Holl. Vigtige
landbrugsområder (hørdyrkning). Til
F regnes i Frankr. dele af dept. Nord,
i Belg. prov. Oost- og West-Vlaanderen,
i Holl. prov. Zeeland. - Historie. Greverne
af F (fra 843) deltog i korstogene, hvor
Balduin af F 1204 blev kejser i Byzans.
Som mellemled ml. Frankr. og Tyskl.
hævdede F stor uafhængighed i
middelalderen, der skelnede ml. det ty. Rigs-F
og det fr. Kron-F. F var i middelalderen
V-Eur.s vigtigste klædeindustriområde,
fra 15.-16. årh. gradvis udkonkurreret
af Engl. I 14. årh. måtte greverne ofte
kæmpe mod en stærk borgerbevægelse
(Jacob og Filip van Artevelde), der
støttede sig til Engl. 1383 kom F under
Bur-gund, 1477 under Habsburg. Mindsket
1648-79 v. afståelser til Holl. og Frankr.
1794-1814 under fr. styre, siden 1830 del
af Belgien.

Flammekaster.

28*

1303

1304

1305

Flagspætte.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0507.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free