- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
1309,1310,1311

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - flekterende sprog ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

flekterende sprog

flip

fiek’te’rende sprog (lat. flectere bøje),
sprog af den indoeur. type, hvor hver
endelse kan angive fl. gramm.
kategorier samtidig, f. eks. lat. vir-is, hvor -is
angiver, både at ordet er flertal og at
det står i dativ.

Flémallemesteren [-’malm-] (15. årh.),
flamsk maler; har bl. a. udført et fra byen
Flémalle v. Liége stammende alterskab.
F er vistnok identisk m. Rogier van der
Weydens lærer Robert Campin
(1375-1444).

Fleming [’flæmiTj], Alexander (f. 1881),
eng. læge, opdagede 1928 penicillin
virkningen. Fik 1945 Nobelprisen s. m. den
eng. patolog H. W. Florey (f. 1898) og
biokem. E. B. Chain (f. 1906), som
fremstillede selve penicillinet. (Portr. sp. 1314).

Fleming [’flæmii?], John Ambrose
(1849-1945), eng. radiotekniker. Prof. v.
Londons univ. og vidensk. medarbejder ved
Marconi-selskabe t.

Flemløse-stenen, en af de ældste da.
runesten (fra Odense amt). Stenen er
rejst over Rolv.

Flen [fle:n], sv. købstad (fra 1. 1. 1949),
Södermanland, S f. Eskilstuna; 4500
indb. (1949). Jernbaneknudepunkt.

F ’.ensborg, ty. Flensburg, Sydslesvigs
største by, ved bunden af F Fjord;
103 000 indb. (1948); 1939: 71 000 indb.

Flensborg. Nørreport.

Stort skibsværft, chokolade-,
fiskehermetik-, kødkonserves- og
maskinindustri. Handel m. landbrugsprodukter.
Økon. stagnation efter 1920. Da.
forsamlingshus (Flensborghus) og 6 da. skoler
(især Duborg-skolen). Anlagt omkr. en
borg, Flens, fik 1284 da. stadsret.
Befæstet af dronning Margrete, der anlagde
slottet Duborg (nu forsvundet). 1431-60
under holstenerne, derefter igen da. til
1864. I 1920 stemte 27 081 for Tyskl. og
8944 for Danm. Centrum f. da. mindretal
S f. grænsen efter 1920. I F samledes maj
1945 medl. af Dönitz’ regering. Efter
kapitulationen indsatte engl. da.
overborgmester; valgene 1946-47 viste da.
flertal, trods talr. flygtninge østfra, der
v. kommunevalg 1948 skaffede lille ty.
stemmeflertal. Fortsat da. byrådsflertal
og overborgmester. - Fra febr. 1948 besat
af no. tropper.

Flensborg, Holger (f. 1875), da.
jernbaneingeniør, 1916-22 overing. ved DSB;
1922-42 banechef; ledede som sådan
DSBs mange store nyanlæg i tiden ml.
de to verdenskrige. Under 2. Verdenskrig
statens tilsynsførende m.
brunkulspro-duktionen.

Flensborg Avis, da. upolitisk dagblad,
grl. 1869. Hovedorgan for Sydslesvigs
danskhed; mange læsere langs
Nordslesvigs V-kyst. 1882-1906 red. F af
Jens Jessen, 1906-40 af Ernst
Christiansen. Red. 1948: Lorens P. Christensen
(f. 1882). Oplag 1947: 45 000.

Flensborg-bevægelsen, retning, der
efter Tyskl.s sammenbrud 1918 vendte
sig mod de af rigsdagen opr. fastslåede
principper f. folkeafstemn. i Sønderjyll.
og (i modsætn. til min. Zahle og H. P.
Hanssen) onskede sikkerhed for, at
Flensborg som gl. da. centrum kom til
Danm. Rejstes især bl. danskere i
S-Slesvig, men havde også en del tilslutn.
i N-Slesvig og i davær. Danm. især bl.
de Kons. og delvis Venstre. Angreb H. P.
Hanssen skarpt. Efter nederlaget ved

afstemn. 14. 3. 1920, der viste stort ty.
flertal i Flensborg, knyttede F-s ledere
sig til de kredse, der fik styrtet Zahle,
men min. Neergaard imødekom ikke
ønskerne om Flensborgs indlemmelse i
Danm., og planer om
internationalisering fik ikke allieret tilslutn.
Flensborg Fjord, ty. Flensburger Förde,
36 km 1. ved mundingen 5 km br., stærkt
kroget fjord på den da.-ty. grænse,
flerfoldfrugt, frugt dannet af flere, frie

støvveje i een blomst,
flerfoldssvangerskab, svangerskab med

mere end eet foster.
Fieron (Jacobsen) [fta’rorj], Kate, da.
journalist og forfatter. Medarb. v.
»Nationaltidende« 1930-42; medl. af »Frit
Danm.s« redaktionskomité 1943,
arresteret af Gestapo 1944. Fra 1945 red. af
»Frit Danm.«. Forf. til aktuelle bøger,
flertal, gramm., d. s. s. pluralis,
flerårig kaldes en plante, som overlever
mere end to vækstperioder. Alle træ- og
mange urteagtige planter er f.
Sidstnævnte kaldes ofte stauder.
Fletcher [’flætja], John (1579-1625), eng.
dramatiker. Skrev s. m. Beaumont en
række skuespil, bl. a. The Maid’s Tragedy,
Philaster (begge 1611).
Fletschhorn [’flætj-], bjergtop (3996 m)i

Penninske Alper, Schweiz,
flette, sammenslynge ei. -sno bøjelige
materialer som f. eks. garn, snore,
læderstrimler, spanskrør osv., så de danner
en helhed. Ved fletning af garn vil man i
alm. kun have eet trådsystem, der løber
skråt gnm. stoffet, mens man ved
vævning har to trådsystemer (kæde og skud)
på langs og på tværs,
’flettner-ror, afbalanceret, fritsvingende
skibsror med et mindre hjælperor,
hvorved styremaskine kan undværes.
Opfundet af den ty. ing. Adolf Flettner(f. 1885).
fletværk, tekn., bruges til beklædning af
jordskråninger, som oftest i åløb, for at
forhindre jordskred,
fleur de Iis [’flö:r da ’li(s)] (fr: lilje),
herald., d. s. s. fransk lilje,
fleuret [flø’rätl (fr. fleurette lille blomst),
fægtevåben uden æg, anv. kun som
stødvåben.

Fleuron [flø’rDi?], Svend (f. 1874), da.
forfatter og officer. Efter fl. bd. jægerbreve
o. 1. gennembrud som yndet
publikums-forf. med dyreromanen Kalv- og det halve
af Dyrehaven (1912). Genren fortsat med
talrige bøger.
Fleurop [flø’rap] (fr. fleur blomst +
Europa), internat, organisation af
blomsterhandlere, grl. 1927 i Zurich;
besørger blomsterhilsener verden over.
Motto: »Sig det med blomster«.
Fleurus [flö’ry :s], by i belg. prov. Hainaut,
11 km NØ f. Charleroi; 7000 indb. (1948).
Hyppig slagplads: 1622 ml. sp. tropper og
protestanter (uafgjort), 1690 fr. sejr
under marskallen af Luxembourg; fr. sejr
(Jourdan) 1794 førte til Belg.s erobr.
Fleury [flö’ri], André Hercule (1653-1743),
fr. statsmand, kardinal, 1726-43 ledende
i fr. politik. Styrede roligt, uden større
reformer; fredsvenlig, klerikal,
fle’xu’r (lat. flexura bøjning), geol., ved

Blokdiagram af flexur.

forskydning opstået bøjning af opr.
vandrette lag, uden brud.
fle’xura (lat.), bøjning; især anv.om
tyktarmens bøjninger,
flibustier [fliby’stje] (fr.), vestind.
sørøver i 17. og 18. årh.
’flikflak (fr. lydefterlignende ord),
gymnastisk smidighedsøvelse, begynder med
araberspring og slutter af med baglæns
saltomortale.
Fliedner [’fli:d-], Theodor (1800-64), ty.
præst og filantrop, skaber af
diakonisse-arbejdet (i Kaiserswerth ved Rhinen
1836) og opretter af forbilledlige sociale
og humanitære stiftelser.
Fliegende ’Blätter [’flhganda-], ty. ill.

vittighedsblad, 1844-1928. Bl.de kunstn.
medarb. kan nævnes W. Busch og Alfr.
Schmidt.

fliget kaldes et blad, hvis indskæringer går
fra halvvejs til */» ind mod midten af
bladet.

fliglæbe (Li’stera), slægt af gøgeurtfam.
med grønlige blomster og kun 2 modsatte
løvblade. I Danm. er 2 arter
vildtvoksende i skove.

flimresko’to’m, forbigående anfald af
migræne med dannelse af en blind plet
i øjets synsfelt, som tiltager i størrelse,
og som langs randene viser takkede
linier. Såvel disse linier som selve skotome t
er i stadig flimrende bevægelse.

Flinch [flerj’k], Andreas (1813-72), da.
xylograf, grundlægger af da. xylografi.

Flinck, Govaert (1615-60), holl. maler, elev
af Rembrandt. Regent- og skyttebilleder
i Rijksmus., Amsterdam. Desuden
allegoriske, hist. billeder og portrætter.

Flinders [’flindaz], Matthew (1774-1814),
eng. opdagelsesrejsende; udforskede
Australiens kyster.

Flinders’ barre (efter Matthew Flinders),
lodret cylinder af blødt jern anbragt ved
et skibskompas til delvis ophævelse af
kompassets halvcirkeldeviation.

’Flinders, ca. 800km I. flod gnm.
Carpen-taria Sletterne, NØ-Austr.

Flinders Bjerge, bjergkæde 0 f. Spencer
Bugt og Torrens Sø, S-Austr., 700 km 1.,
950 m h.

Flindt, Htnry /fugust (1822-1901), da.
landskabsgartner. Anlagde talrige haver
og parker i Sv. og Danm., i Kbh. bl. a.
Botanisk Have (1871-74), Ørstedsparken
(1876-79) og forestod 1884 flytningen af
Haveselskabets Have.

flint, 1) grå, sort ei. gullig, tæt bjergart,
bestående af kvarts, kalcedon og lid:
amorf kiselsyre. Forek. som konkretioner

Flintebrud. Holtug ved Køge.

i kalk og kridt. Anv. i stenalderen til
redskaber, nu til vejmaterialer, malelegemer
i kuglemøller, fremst, af vandglas o. a.;
2) d. s. s. flintebøsse.
Flint [flint], industriby i Michigan, USA;
152 000 indb. (1940). Efter Detroit den
største automobilindustri i verden.
Flint, Andreas (1767-1824), da.
kobberstikker. Bogvignetter efter tegninger af
Thorvaldsen og Abildgård, talrige
miniatureagtige medaillonstik.
flintebøsse, forladegevær med flint- ei.
stenlås; afløste i 17. årh. luntebøssen; anv.
til midten af 19. årh.
’Flinterenden, sv. Flintrännan, farvand i
Øresund, ml. Saltholm og Sv.; delt i 2 løb,
hvoraf det vestligste er 7,2 m dybt.
flintglas, glassort, der anv. s. m.
kron-glas til akromatiske linser; opr.
kaliblyglas, nu anv. også andre sorter med høj
brydnings- og farvespredningsevne,
flintlås ei. stenlås, tændmekanisme på
ældre geværer. I hanen sidder fastskruet
et stykke flintesten, som drives frem mod
et fyrstål; gnisterne fra stålet slår ned i
krudtet og bevirker derved skuddets
affyring.

flintredskaber. Gnm. hele stenalderen
var flinten det vigtigste materiale til
våben og redskaber; brugtes i
bronzealderen kun til knive, skrabere o. 1.
Flintshire [’flintlis], grevskab i NØ-Wa-

les; 662 km2; 138 000 indb. (1948).
flip, den stift opstående ei., siden midten
af 19. årh., ofte ombøjede halslinning på
mandsskjorter. Den løse f er syet for sig
og påhæftes med kraveknapper.

1309

I3IO

1311

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0511.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free