Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - flekterende sprog ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
flip
Flora Danica
flip, en æggesnaps tilsat forsk, spirituosa,
flipproletariat, betegn, for sådanne
kontorister, funktionærer o. 1., som økon. og
soc. hører til arbejderklassen, men dog
regner sig for hørende til et »højere
samfundslag«.
flire (A’bramis ’blicca), karpefisk af
brasengruppen m. rødlige finner, ret alm. i
Danm.
flirt [flört, flirt] (eng.), kurmageri; person
man flirter med.
fliser, pladeformede natur- ei. kunststen.
Af natursten anv. til f kalksten, sandsten,
skifer; yndet fra gl. tid er de gullandske
f. Til kunststenf anv. bl. a.
portlandcement, beton o. a. Keramiske f til facade
ei. vægbeklædning glaseres. Til
flisemosaik til vægge, borde m. m. fremstilles
f i fajanceteknik,
flitter-aks (’Melicci), slægt af græsfam.
med småaks i top. Enblomstret f (M.
uniflora) alm. i da. bøgeskove,
flittig Lise (Im’patiens sul’tani og /.
’holstii), kendt stueplante af
balsaminfam., med gennemskinnelig stængel og
røde blomster med lang, tynd
honningspore; f indbefatter 2 arter og deres
bastarder; hjemmehørende i trop. Afrika.
Fljötsdalur [’fljoutsda :lør], dalføre i
0-Island, gennemstrømmet af Jökulså i
Fljötsdal; birkeskoven Hallormsstaöur
m. Isl.s højeste birke findes her.
flocon’né (fr. flocon fnug), bløde og svære
stofler, hvis overflade ved runing af
fritliggende skudtråde danner luv i mønstre.
Uld-f Bruges til frakkestof, bomulds-f
til kimonoer o. 1.
flod, 1) (i daglig tale) større vandløb, 2)
geogr., ethvert vandløb, også sådanne
der på dansk benævnes bæk og å. En
f-s udspring kaldes kilde, denne kan være
en sø, mose, gletscher ei. en virkelig kilde.
Ved sammenstød af to f er hovedfloden
den, der fører mest vand, den anden bif.
f mister vand ved fordampning, og i tørre
områder kan denne blive så stor, at f
udtørrer ei. udmunder i en saltsø. I egne,
hvor jordbunden er kalksten optræder
ofte underjordiske f. Nogle floder fører
kun vand i regnrige perioder (wadi,
creek, fiumare). Ved en f-s
afvandings-område ei. opland forstås det areal, fra
hvilket vandet løber til samme f.
Grænsen ml. de forsk, f-s afvandingsområder
kaldes vandskel, f-s fald angives i m pr.
km på en længdeprofil; vandmængden
udtrykkes i m3 pr. see. Floddalens profil
afhænger af vandmængde, fald og
underlagets modstandskraft. Unge f har stærkt
ujævnt løb, en snæver dal med tydeligt
V-formet profil, mens gl. f har et bugtet
løb (serpentiner ei. mæandre) med jævn
bundprofil, ringe fald mod havet og en
bred floddal. Dybt nedgravede dale i
egne med ringe nedbør får oftç meget
stejle sider (canyon). Udmundingen kan
være delta- ei. tragtformet. En f-s højre
(venstre) bred, er den man har til højre
(venstre) for sig, når man har ryggen
vendt mod flodens udspring. -
3) folkeret. En f står normalt under
bredstatens højhedsret. Hvis den
gennemstrømmer fl. lande og er sejlbar, står den
normalt åben for sejlads af alle nationers
skibe (internat, floder),
{lod, højvande, period. ændring i havets
niveau, se tidevand.
flod [floö] ei. udflod (fluor), abnorm
afsondring fra moderskeden såvel ved lokale
som almenlidelser. Kan være, men er
langtfra altid, udtryk for gonorrhoe.
floddamper, søv., skib, spec. bygget til
flodsejlads, har derfor ringe dybgang og
særlig manøvredygtig maskine,
floddelfiner (Plata’nist idae), fam. af
tandhvaler, stærkt forlænget snude,
fiskeædere. I trop. floder.
Flodden [flådn], bakkedrag i
Northumber-land, hvor Henrik 8. af Engl. besejrede
Jakob 4. af Sko ti. 1513.
floddige, dige som beskytter mod
oversvømmelse fra en flod.
flodemål, den højde, hvortil vandet i et
vandløb, en mølledam ei. lign. må
opstemmes. f fastsættes af en
landvæsens-kommission,
flodheste (Hippopo’tamidae), fam. af
par-rettåede hovdyr, beslægtet m. svinene.
Alle 4 tæer veludviklede m. store
trædepuder; kroppen plump, huden nøgen,
hannens hjørnetænder kraftigt
udviklede. Planteædere, lever i søer og floder.
Næsebor og øjne på små forhøjninger.
Den alm. f (Hippopotamus amphibius),
der kan opnå en vægt på 3 t, er alm. i det
tropiske Afrika. En mindre og slankere
art, dværg-f (Choeropsis liberiensis) i
V-Afrikas regnskove,
flodilder (Pu’torius lu’treola), øst-eur.
ilder; svømmehud; lever ved floder. Den
nord-amer. f er det kendte pelsdyr,
mink.
Floding [’floidirj], Per Gustaf (1731-91),
sv. kobberstikker, bl. Sv.s ypperste;
oprettede en statsunderstøttet gravørskole i
Sthlm., hvilket gav stødet til oprettelse af
det sv. kunstakademi 1768.
flodkrebs (A’stacidae), fam. af 10-benede
krebs m. kraftigt
kalkskelet, udbredt
i ferskvand over
næsten hele Jorden.
1 Danm. den alm.
f (Potamobius
flu-viatilis), muligvis indført til N-Eur.
fer natdyr, lever af fisk, frøer, ådsler o. 1.,
holdersig om dagen skjult i brinker, under
sten osv. Æggene, der lægges om
vinteren, bæres under hunnens hale; ungerne
kommer frem om forsommeren, ligner de
voksne. Væksten langsom, angribes
hyppigt af svampe (krebsepest), genstand for
fiskeri, navnlig i Sv., Fini. og Mellemeur.
’flodlam’pret (Lam’petra fluvi’atilis),
lille, ålelign. lampret af rundmundenes
gruppe. Lever i ferskvand,
flodlæbefisk (’Cichlidae), fam. af
aborrefiskenes orden, oftest høje,
sammentrykte. Æg og unger bæres i munden;
artsrig, udbredt i tropisk Afr., S-Amer.
Fl. slægter (Tilapia, Cichlasoma,
Ptero-phyllum) er yndede akvariefisk, Tilapia
tillige vigtig spisefisk i tropisk Afr.
flodperlemusling (Margari’tana
margari-’tifera), tykskallet ferskvandsmusling,
veludviklet perlemorslag, danner
undertiden værdifulde perler, anv. i øvr. til
fabrikation af perlemorsknapper o. 1.
Vidt udbredt i kalkfattige floder og åer,
et par forekomster i V-Jylland.
flodskildpadder (Trionycho’idea),
underorden af skildpadder, skjoldet mangler
hornplader, hovedet ender i en tryne,
spiserørets slimhinde virker som gælle,
kan opholde sig dagevis under vand.
Lever af fisk og muslinger; vidt udbredt,
dog ikke i Eur.
flodsvin (Hydro’choerus capy’bara), den
største af alle gnavere, ca. 1 m lang, med
hovagtige negle; ved syd-amer. floder,
flodulk (’Cottus ’gobio), lille ferskvands-
ulk; i Danm. i Susåen,
’flogiston (gr. floks flamme), stof, som
kemikerne inden iltens opdagelse tænkte
sig blev frigjort, ved at et stof brændte.
Først Lavoisier (1772) kuldkastede
f-teorien.
flogo’pit (gr. flogöpös glinsende), lys
magnesiaglimmer, forekommer i
krystallinske skifre.
Flodkrebs, hun.
Alex. Fleming.
Chr. Flor.
’Flöki ’Vilgeröarson (9. årh.s slutn.), no.
viking, den 3. af Islands opdagere; gav
øen navn (efter drivisen),
floks (gr .floks flamme), slægt af floksfam.
Ca. 50 arter, N-Amer. f har modsatte
blade, store blomsterstande med
flad-kravede, stærkt farvede blomster.
Talrige sorter, mest flerårige stauder,
dyrkes i haver,
flomme (egl: hvad der flyder ovenpå),
svinetalg, fedtet i bughulen nær
ribbenene og nyrerne. Ved smeltning og
rensning af f udvindes svinefedt,
flo’nel (oldfr. flaine uldtøj), vævede
stoffer i lærreds- ei. kiperbinding, der ved
runing har fået en blød luv på den ene ei.
begge sider; man har bomulds-, uld- og
halvulden f.
flor, 1) d. s. s. gaze; 2) luven på fløjl og
plys.
Flo’r, Christian (1792-1875), da. politiker,
højskolemand. 1826-45 lektor i dansk v.
Kiels universitet; ledende i arbejdet for
at samle nordslesvigske bondestand til
dansksindet parti, påvirket af
Grundtvigs tanker om modersmålets ret. Bidrog
afgørende til Hiort Lorenzens og Laurids
Skaus kamp for danskheden, skaffede v.
forbindelse m. tronfølgeren 1838 tilladelse
til at udgive »Dannevirke«. Forstander
for Rødding Højskole 1845-47.
Forbigået v. nyindretn. af da. admin. i
Sønder-jyll. efter sejren 1850; skaffede efter 1864
midler til at fortsætte
Rødding-højskolens arbejde i Askov. (Portræt).
Flo’r, Kai (f. 1886), da. journalist og
forfatter. Fra 1914 ved Berl. T. Hans
interesse for litt., kunst og musik har sat frugt
i talrige populære krit. og hist. arbejder.
Oversætter og kultiveret lyriker.
Flo’r, Margherita (f. 1900), da.
operasangerinde (lyrisk sopran), udd. i Ital.,
Tyskl. og Fr. Deb. 1923 i Milano.
1923-29 knyttet til forsk. ital. operascener og
internat, operaselskaber. 1930-49 ved
Det Kgl. Teater i Kbh. G. m.
operasanger Thyge Thygesen.
’Flora (lat. florere blomstre), 1) rel.,
old-ital. gudinde for den blomstrende
afgrøde. Ved F-s årlige fest, Floralia,
dansede pigerne nøgne; 2) bot., den samling
plantearter, der er vildtvoksende inden
for et givet område.
Flora ’Danica (lat: den da. flora), 1) et
stort, da. bot. billedværk i folio; består af
54 bd. med 3240 kobberstukne,
håndkolorerede tavler, på hvilke alle, især i
Flodhest med unge. (Zool. Have, Kbh.)
Flora Danica-terrin.
Danm. fundne blomsterplanter, samt en
mængde blomsterløse findes afbildede.
Til F-s udgivelse, som strakte sig fra 1761
til 1883, har mange kendte da. botanikere
medvirket; 2) porcelænsservice (1802
stk.), udført omkr. 1800 af Den Kgl.
Porcelænsfabrik med plantedekorationer
I3I2
I3I3
I3I4
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
