- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
1315,1316,1317

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - flekterende sprog ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Flora og Fauna

flotation

Maalestok 1 = 5.625.000

Udarbejde/se J. Humlum

Kort over Florida.

efter 1). Opbevares på Rosenborg. - F
fremstilles stadig.
Flora og Fauna, da. populærvidensk.
tidsskrift udg. siden 1899 af de
naturhis t. provinsforeninger i Danm.;
udkommer 5 gange årligt,
floréal [fbre’al] (fr: blomstermåned), den
fr. revolutionskalenders 8. måned, slutn.
april-maj.
’Florens, da. navn på Firenze,
floren’ti’ner ei. florentinsk, stammende

fra Florens (Firenze).
Florentinerkonciliet, d. s. s. Ferrara-

Firenze-konciliet.
florentinerlak, farvelak af
cochenille-farvestof og aluminiumhydroksyd; nu
erstattet af mere lysægte farvelakker,
flo’re’re (lat: blomstre), blomstre, trives
frodigt, være i velstand; finde sted i stor
udstrækning.
’Flores, ø i Holl. Indien, 0 f. Java;

15 610 km2; ca. 250 000 indb.
’flores (lat: blomster), tørrede blomster til

medicinfremstilling.
’Flores og ’Blanseflo’r. Efter en (nu
tabt) sengr. roman om to børns
kærlig-hedshist. digtedes i 12. årh. en fr. vers-

fortælling »Floire et Blanchefleur«; en
no. prosaovers, heraf fra 13. årh.
overførtes på den no. dronning Eufemias bud
til sv. knittelvers 1312 (Eufemia-viserne);
efter den sv. version en da. overs, i slutn.

af 15. årh. Den fr. fortælling kilde for
Boccaccios prosaroman »Filocolo«.

flo’retspinding, fremstilling af garn af
silkeaffald (chappe, floret).

Florey [’flå:ri], Howard Walter (f. 1898),
eng. patolog. Nobelpris 1945 for arbejder
vedr. penicillinets kemi.

Florian [fta’rjä], Jean-Pierre Claris de
(1755-94), fr. fabeldigter.

Florianopolis [-æ’nopulii], hovedstad i
staten Santa Catarina, Brasilien, på lille
ø ved kysten; 47 000 indb. (1940).

Florida [’fiårada, ’fla-] (fork. Fla.), ståt i
det sydøstl. USA, omfattende halvøen
F og en kyststrækning langs Den Mexic.
Golf; 151 665 km2; 1 897 000 indb.
(1940; 1947: 2 328 000), 12,1 pr. km2;
514 000 var negre; 55,1 % boede i byerne.
Hovedstad: Tallahassee. F er et lavland;
jordbunden består af tertiær kalksten
med talrige søer og jordfaldshuller.
Klimaet er subtropisk mod N og tropisk
mod S. Mod N findes store fyrreskove
med underskov af stedsegrønne ege, mod
S fyrreskove med underskov af palmer,
sumpcypresskove og sumpstrækninger,
everglades, med halvgræsser. — Erhverv.
Landbruget frembringer majs, ris, batat,
store mængder af grape fruit og
appelsiner og tidlige grønsager. Bet.
tømmerproduktion, stort svampefiskeri. F
producerer 30% af verdens fosfat (1940:

2,8 mill. t). Talrige berømte
vinterkursteder; bl. a. Miami, Palm Beach.
-Historie. F opdagedes 1513 og
annekteredes af Span., brit. fra 1763, atter spansk
1783, 1819 købt af USA. Ståt 1845. Bl.
sydstaterne under borgerkrigen 1861-65.
Floridablanca [fb’riöa’bla^ka], José
Moiiino (1728-1808), sp. politiker. Be
kæmpede jesuitterne, reformvenlig
første-min. 1777-92 (øget kolonihandel,
skattereform); styrtedes under indtryk af Fr.
Revolution, en tid fængslet.
Florida Keys [’ki:z], en række koraløer
langs Floridas sydkyst, forbundet ved
broer og dæmninger til den vestligste ø
Key West, hvorfra der er færge til
Haba-na på Cuba.
Floridastrædet, farvandet ml. Florida
og Bahama Øerne, Cuba. 100-200 km
br., indtil 1000 m dybt.
Floridastrømmen fra Den Mexikanske Havbugt går
ud gnm. F.
Floridastrømmen, havstrøm gnm.
Florida-strædet fra Den Mexikanske
Havbugt, forenes med Antilstrømmen til
Golfstrømmen.
Floridsdorf [’flo:rits-], industribydel af

Wien på venstre Donaubred.
flo’ri’n, da. (fork: fl.), 1) tid!, guldmønt
(ital.flo’rind) præget i Florens fra 1252;
snart udbredt over største delen af Eur.
I Tyskl. kaldtes f også Gulden. I Fr. blev
f betegn, for alle gylden; 2) [’flårin] eng.
sølvmønt, indført 1848, = 2 sh.; 3) holl.
hovedmønt (gulden).
Flörina [’florina], gr. provinshovedstad i

V-Makedonien; 11 000 indb. (1938).
’Floris (egl: de Vriendt), Cornelis
(1514-75), flamsk billedhugger og arkitekt. Har
udført gravmælerne over Frederik 1.
(Slesvig domkirke) og over Christian 3.
(Roskilde domkirke) og bygget rådhuset
i Antwerpen (1561-65). Gnm. sine
ornamentstik skaber af den stærkt
overlæssede F-dekoration, en kombination af
nord. og ital. renæssancestil.
Floris (egl: de Vriendt), Frans (1516-70),
flamsk maler, broder til Corn. F;
virksom i Antwerpen. Hovedmester for
manieristerne. Kain Dræber Abel (kunstmus.
Kbh.).

floris’san’te tid, den blomstrende
han-delsperiode fra ca. 1740 til 1807, hvor
Kbh. under de vestl. handelsmagters
hypp. krige var hovedtransitplads for
omsætn. ml. Østersølandene og de
oversøiske lande,
flori’stik (lat.flos blomst), den del af bot.,
der optager og behandler en fortegnelse
over et områdes plantearter,
flormel, det reneste, sigtede hvedemel,
floroglu’ci’n (gr. floos bark + rhiza rod
+ glykys sød), CtH3(OH)„ symmetrisk
trioksybenzol. Anv. bl. a. til påvisning
af træslib i papir, idet en saltsur
opløsning af f giver rød farve med fyrretræ.
’Florus, Lucius Annæus (omkr. lOOe. Kr.),
rom. forfatter. Epitomæ i 2 bøger er en
kort Roms hist. på grundlag af Livius.
florvinger (Hemero’biidae), fam. af
netvingede insekter, små, sarte former m.
smukke vingetegninger. Larverne lever
af bladlus.

’Florø, no. ladested, på øen Flora i
Sunn-fjord, eneste by i Sogn og Fjordane fylke;
1600 indb. (1946).
’floskel (lat. flosculus lille blomst),
talemåde, frase,
flot (beslægtet med flyde), søv., komme f,
komme af grunden; være f, have vand
under kølen,
flotation, proces, hvorved fintkornede
blandinger (f. eks. mineraler) skilles i
bestanddelene. Behandles således en
blanding af blyglans- og kvartspulver m.
vand tilsat lidt olie, vil kun blyglansen
befugtes af olien og derved blive
vandskyende. Tilsættes yderligere et skumstof,
vil blyglansen nu samle sig i skummet,
mens kvartsen vil synke til bunds i
vandet. Den anv. olie kaldes »samler«,
skumstoffet »skummer«, f har vundet
stor udbredelse til oparbejdelse af malme,
i Danm. bl. a. til kryolitaffald. Som
samlere anv. forsk. uorg. ei. org. stoffer,
f. eks. xantater og tiofosfater, mens
fyrre-olie ei. kresolblanding kan bruges som
skummer.

I3I5

1316

I3I7

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0513.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free