- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
1321,1322,1323

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - flydegrænse ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

flydegrænse

flyvemaskine

af pontonernes vandtanke. Benyttes til
dokning af større skibe,
flydegrænse, tekn., den spænding, der
opstår ved træk, tryk ei. bøjning, ved
hvilken plastiske (sejge) materialer, spec.
metaller, får en deformation, som vokser
uden at belastningen vokser yderligere.
Deformationen forsvinder ikke ved
aflastning.

flydejord, jord, der i arktiske egne glider
ned ad skrånende flader, når
undergrunden er frosset,
flydekran, kran anbragt på en ponton,
flydende gulv, d. s. s. svømmende gulv.
flydende krystaller, tilstandsform, der
danner et overgangsstadium ml. den
flydende og den krystallinske, idet visse
stoffer kan danne anisotrope vædsker
(d. v. s. vædsker, i hvilke, mods. alm.
vædsker, molekylerne er orienterede
ligesom i krystallerne),
flydende luft er atm. luft, der er fortættet
til vædske ved afkøling, f er en vandklar
vædske med kp. ml. 4- 196° C
(kvælstoffets kogep.) og -i- 183° C (iltens kp.)
efter blandingsforholdet, f kan fremstilles
i store mængder ved Lindes maskine,
hvori luft, der er komprimeret til et par
hundrede atm. tryk, pludselig udvides
til 1 atm., hvorved temp. falder stærkt,
f opbevares i dewarkar for at hindre en
for hurtig fordampning og anv. i fys. og
kem. laboratorier til afkølingsformål. Ved
destillation af f fremstilles ren ilt og
kvælstof. De ædle luftarter neon, argon,
krypton og xenon udvindes også af f.
flydetrosse, søv., korkomlagt
ståltråds-trosse.

flydevægt, da. betegn, f. aræometer.
Flüela [’fly^la:], bjergpas (2384 m o. h.)
i Rhätiske Alper, Schw. Forbinder Davos
med nedre Engadin.
Flüelen [’flyalsn], landsby S f. Vierwald-

stättersee, Schw.; 1200 indb.
’Flygare-Car’lén, Emilie (1809-92), sv.
forfatterinde. Skrev talr. spændende
romaner om skærgårdslivet; særlig kendt
er Rosen pd Tistelön (1842).
flygel, klaver med vandret liggende
strenge, som er spændt ud over en sangbund,
der ligner en retvinklet trekant med
afrundede hjørner. Har fyldigere klang end
opretstående klaver. Fremstilles i forsk,
størrelser, hvoraf de almindeligste er
kabinet-, salon- og koncert-f.
flygelhorn, messingblæseinstrument,
bygget som trompet, men noget større. Har
omfang som en alt-basun,
flygtninge, personer, der har måttet
forlade deres hjemland på gr. af polit,
omvæltninger. Ofte bliver de af det nye
styre frataget deres statsborgerret ei. dog
nægtet deres hjemlands diplomat,
beskyttelse. Ved internat, foranstaltninger
har man søgt at afhjælpe visse af de
heraf opstående vanskeligheder. FNs
generalforsamling oprettede i dec. 1946
en internat, flygtningeorganisation
(International Refugee Organization, I RO)
til varetagelse af f-s forhold. I maj 1947
var 7 af 8 mill. ikke-ty. f blevet hjemsendt.

1. Verdenskrig og revolutionen i Rusl.
skabte talr. f, bl. a. fra Tyrk. (armeniere
og assyrere) og Rusl. (ca. 1-1,5 mill.,
hvoraf ca. 350 000 i 1938 endnu ikke
havde opnået fremmed statsborgerret).
1921 oprettedes på Røde Kors’ initiativ
m. Folkeforbundsrådets tilslutn. en
organisation under Fridtjof Nansens ledelse,
som bl. a. ved udstedelse af Nansen-pas
foreløbig løste f-problemerne. - Under
og efter 2. Verdenskrig opstod
f-proble-mer i hidtil ukendt omfang; først i forb.
m. evakuering af civilbefolkn. fra egne,
der besattes af fjenden (især ves ti. dele
af Sovj.) ei. var særlig udsat for
luftangreb (London, V-Tyskl.). Mange
modstandsfolk måtte forlade deres bopæl,
evt. flytte til andet land (1944 havde Sv.
48 000, Schw. 70 000 f). Nov. 1943
anslog de Allierede antallet af f (displaced
persons) til ca. 21,6 mill. iberegnet
krigsfanger, men fraregnet flytning fra V- til
Ø-Tyskl. Efter krigen opstod
f-proble-mer især i Tyskl., da polakkerne fordrev
ty. 0 f. Oder-Neisse-linien, og
hovedparten af sudeterty. udvistes af
Cecho-slov. (i alt ca. 10 mill.). S-Slesvig måtte

I32I

da som en af de mindst krigshærgede
egne af Tyskl. modtage f i omtrent
ligeså stort tal som den hjemmehørende
be-folkn. Danm. modtog febr.-maj 1945
efter ty. ordre 244 000 ty. f, der var
blevet hjemløse ved sovj. erobring af
Ø-Tyskl. (overv. landbefolkn.). Skoler
og en række andre offentl. bygninger,
samt hoteller m. m. blev beslaglagt
(80% af Kbh.s børneskoler). Da det
efter Tyskl.s sammenbrud viste sig, at
der ikke var udsigt til snarlig
hjemsendelse, samledes f (efter hjemsendelsen
af Wehrmacht-medl. m. m. ca. 197 000)
i store lejre; fra ca. 1400 store og små
lejre organiseredes 9 store lejre (sv. og
efterladte ty. barakker). Da man ikke
ønskede f blandet m. den da. befolkn.,
bevogtedes lejrene; daglig ledelse under
da. lejrchefer under Statens Civile
Luftværn (øverste myndighed:
Flygtninge-admin.). Fra 1946 indvilgede de Allierede
Magter i at modtage f i Tyskl. Den sidste
ty. f-transport afgik 15.2. 1949; de
sidste ty. f rejste 22. 4. 1949. Derudover
fandtes apr. 1949 ca. 2800 ikke-ty.f i
Danm. (mod ca. 24 000 i 1945).
Omkostningerne for den da. ståt beløb sig i alt
til ca. 470 mill. kr.
Flygtningeadministrationen, oprettet
1945 under Johs. Kjærbøls ledelse som
øverste myndighed i alle spørgsmål vedr.
ty. og a. flygtninge i Danm. Antallet af
flygtn. er 1945-udg. af 1948 nedbragt fra
ca. lU mill. til ca. 2000. (Jfr. flygtninge).
Flygtningeorganisation,
International, en i 1946 under FN oprettet
organisation for flygtningeforsorg (IRO).
flying jib [’flaiirj ’d3ib] (eng.), forreste
sejl på bovsprydet; f er et trekantet
stagsejl.

Flying Scotsman [’flaiiij ’skåtfman]
(eng: flyvende skotte), Eur.s ældste særl.
hurtigkørende damptog, løber ml.
London og Edinburgh. Før 2. Verdenskrig
gennemkørtes den 631 km 1. strækning
uden standsning på 7 timer, d. v. s. med
en hastighed på 90,1 km/t.
flyk’tæne (gr: blære, vable), rød,
blære-agtig dannelse på øjets slimhinde. Den
optræder især hos børn med kirtelsyge.
flynderfisk, d. s. s. fladfisk.
Flyndersø, naturskøn sø, 6 km SV f.
Skive; 4,2 km2. Afløb til Skive Å. Fredet
p. gr. af sin landskabelige skønhed,
flysch [flyj], lerblandede sand- og
grusaflejringer, der er opstået i havet foran
Alperne under disses opfoldning. Indgår
delvis i folderne og da omdannede til
fyllitagtige bjergarter,
flytblokke, da. betegn, for erratiske
blokke.

flyttedag, tidl. henlagt til to halvårlige
terminer, 3. tirsdag i apr. og okt. Fra
1937 første søgnedag i hver måned,
flyveblad, trykt skrift af mindre omfang
og tidsbundet indhold, undertiden
ledsaget af træsnit, f havde sin glansperiode
i bogtrykkerkunstens ældre tid, før
avisen fik udbredelse,
flyvebåd, søflyvemaskine, som starter og
lander på vand, og hvis krop er udformet,
så den som et skibsskrog kan flyde på
vandet. (111. se tavle Flyvemaskiner),
flyveegern (Pteromy’inae), gruppe af
egern m. flyvehud langs kroppens sider,
kan udføre glideflugt fra træ til træ;
natdyr. Det almindelige f
(Sciurop-terus russicus) i NØ-Eur., forekommer
i Fini. Adsk. arter i N-Amer. og troperne,
flyvefisk (Exo’coetidae), fam. af
makrelgedder, bryst-, undertiden tillige bugfin-

nerne stærkt forlængede; kan svæve et
stykke over vandfladen. Adsk. arter i
varmere have.
Flyvefisk (’ Volans), stjernebillede på den

sydl. stjernehimmel,
flyvefotografering, d. s. s.
luftfotografering.

1322

flyvegigt, populær betegn, for smerter,

som stadig veksler sæde.
flyvehavre (A’vena ’fatua), ukrudt af
havreslægten; ligner meget den dyrkede
havre, men er højere og kraftigere og har
en mere åben top m. lange topgrene og
noget mørkere frugter, som modnes og
falder af inden høst. Spireevnen holder
sig i årevis; kun 30-40% spirer det flg.
forår, f, der menes at høre hjemme i
S-Rusl. og Balkan, har i nyeste tid bredt
sig til mange andre lande. 1 Danm.
forekommer den især på Vestloll. og
Langeland, kan her reducere udbyttet af
vårsæden til det halve. Indslæbes m.
importeret Sortehavsbyg og spredes m.
halm, korn, tærskeværker o. lign.
Bekæmpelse: spredte planter samles straks
i sække, brændes ei. nedgraves dybt;
avner fra tærskn. brændes; sædskifte
uden vårsæd, især rodfrugter, kartofler,
staldfoderafgrøder, i fl. år.
flyvehede ei. hedestigning,
varmefornemmelse med blodstigning til hovedet; kan
optræde hos kvinder i overgangsalderen,
flyvehud betegner hos flagermus og
enkelte andre pattedyr den ml. lemmerne,
kroppen og halen udspændte hud.
flyvehøns, d. s. s. sandhøns.
flyveinstrumenter, den del af
flyvemaskineinstrumenterne, der anv. til
observationer vedr. selve flyvningen, f
omfatter bl. a. fartmåler, drejningsviser,
hældnings viser, krængnings viser,
højdemåler, variometer, kursgyro, kunstig
horisont og kompas,
flyvekamera, specialkamera med
forteg-ningsfrit objektiv med nøje kendt
brænd-vidde. Benyttes ved luftfotografering til
brug for luftfotogrammetri. Negativet
presses under fotograferingen mod en
plan, der er forsynet med målemærker,
der medfotograferes, og som benyttes
ved udmålingen,
flyvekuller, vet., form for kuller,
flyvemaskine (se tillige flyvning),
motordrevet luftfartøj tungere end luften, f
inddeles i flg. kategorier: land-, sø- og
amfibief. Hver af disse kategorier kan
efter anv. deles i krigs-, trafik- og sportsf.
f-s hoveddele er bæreplan, krop
(fuselage), haleflader, styregreje, understel,
flyvemotor og propel. Disse
hovedelementer indgår i f-s konstruktion med
varierende antal, udformning og
placering afhængig dels af kategorien og
motorantallet, dels af om typen er et monoplan
ei. et biplan. - f benyttes nu foruden til
militærflyvning, lufttrafik og
sportsflyvning tillige på en række spec. felter såsom
fiskeriinspektion, patruljetjeneste,
skadedyrsbekæmpelse, luftfotografering,
sygetransport. f-s konstruktion beror på
flg. princip: I blæsevejr giver vindens
pres mod en skråtstillet, plan flade,
f. eks. en drage, tilstrækkelig opdrift til
at bære fladens vægt. Den samme
opdrift fås, hvis man fører den
skråtstillede flade frem gnm. stillestående luft.
Opgaven var altså at konstruere en stabil
og styrbar flade og at finde en egnet
kraftkilde til at trække fladen frem gnm.
luften. Lilienthal løste en del af opgaven
og byggede efterhånden fl. flyvedygtige,
motorløse glidere; den egl. f kunne først
realiseres, da forbrændingsmotoren efter
århundredskiftet nåede et tilstrækkelig
højt udviklingstrin og dermed blev
brugbar som flyvemotor. Undersøgelser over
forholdet ml. bærefladens tværsnitsform
(planprofil) og opdriften og
luftmodstandens betydning bragte yderligere
fremskridt. - Den første flyvedygtige f
byggedes 1903 af brødrene Wright. I Eur.
var da. Ellehammer den første i 1906.
I årene op til 1. Verdenskrig byggedes
talr., stadig bedre typer, der ofte
opkaldtes efter konstruktørerne (Voisin,
Farman, Blériot, Fokker o. m. a.). Under
krigen 1914-18 forceredes i høj grad f-s
udvikling, og der skabtes de
grundformer, af hvilke de moderne typer er
fremstået. Siden da er ikke fremkommet
revolutionerende nye f-typer, men derimod
sket store aerodynamiske og
konstruktive forbedringer, baseret på systematisk
forskning. (111. se tavlerne Flyvemaskiner
og Luftvåben).

1323

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0517.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free