- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
1327,1328,1329

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - flydegrænse ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

flyvervåben

fløjtefisk

flyvervåben. Armeringen i en
flyvemaskine består af automatiske skydevåben,
kanoner, flyverbomber, torpedoer og
raketbomber,
flyverøn, betegn, for en røn (f. eks. alm.
røn), der vokser højt til vejrs (f. eks. i
toppen af et gl. piletræ ei. på en mur),
bragt derhen af bær, som fugle har spredt,
flyvesand, sand transporteret af vinden,
kornstørrelse oftest ensartet, kornene
afrundede. Forekommer mest i klitter,
flyveteknisk forsøgsanstalt,
forskningsinstitut, der i reglen omfatter
laboratorier til kem. og fys.
materialeundersøgelser, vindkanaler til aerodynamiske
undersøgelser af modeller af flyvemaski-

Vindtunnel på flyveteknisk forsøgsanstalt.

ner og flyvemaskinedele,
motor-prøve-anstalter til afprøvning af flyvemotorer
ei. dele heraf m. m. Større f har tillige
egen flyveplads, for prøveflyvninger.
Store centrale f drives i reglen af staten,
men ofte har også store
flyvemaskinefabrikker egen f.
flyveulke (’Pterois), slægt af
panserkinde-de m. store brystfinner. Antoges m.
urette at kunne flyve. Ind. Ocean,
flyveøgler, uddød orden af flyvende
krybdyr. Forlemmerne havde 4 fingre,
hvoraf 3 korte med kløer, den 4. meget
stærkt forlænget; ml. arm, forlængede
finger og krop en flyvehud, hvorved dan-

nedes lange smalle vinger. De mindste f
var på størrelse med spurven, de største
havde et vingefang på 7-8 m. Forekom
i mesozoisk tid, uddøde i slutningen af
kridt. Af slægter kan nævnes
Pterodac-tylus, Rhamphorhynchus og Pteranodon.
flyvning (se tillige flyvemaskine),
bevægelse gnm. atm. foretaget med et
motordrevet luftfartøj tungere end luften.
Den første f lykkedes 1903 for de amer.
brødre Wright, den første f i Eur.
udførtes sept. 1906 af danskeren Eliehammer.
Talr. pionerer, i Danm. bl. a. R.
Svendsen og A. Nervø, kappedes om at sætte
rekorder og bidrog derigennem til at
fremme udviklingen. I 1909 besejrede
Blériot den eng. kanal, 1910 fløj en fr.
flyver fra London til Manchester, og i
årene 1911-13 foretoges f ml. næsten alle
Eur.s hovedstæder og højderekorden
med flyvemaskine forøgedes fra 155 m i
1909 til godt 6000 m i 1913. I Danm.
fuldførte Nervø den første rundflyvning
over Kbh. i 1909. S. å. fløj Svendsen over
Øresund og i 1910 fløj denne som den
første i Skand. med passager. 1911-13
prægedes f i Danm. af talr. flyvestævner
og -opvisninger fortrinsvis med
udenlandske deltagere. - Krigen 1914-18
betød et enormt fremskridt for den mil. f
og dermed indirekte for den civile, der
straks tog fait, da krigen sluttede. De
første luftfartselskaber blev grl. - det
første i Danm. i 1918 (DDL.) - og med
ombyggede krigsmaskiner tog
trafikflyvningen sin beg. Den første reglm.
luftrute åbnedes ml. London og Paris
1919. Den store fremgang inden for mo-

tor- og flyveteknik, dristige rekordfi. og
internat, konkurrencer har fremmet f-s
udvikling. Distance-f, højde-f, polar-f,
Atlanterhavs-f og jordomf foretaget
med flyvemaskiner af alle typer og
størrelser har vist f-s muligheder,
flæg ei. flægkøller, folkelig betegn, for

alm. dunhammer,
flække (ty. Flecken af Fleck plet), brugtes
i Danm. tidl. om større landsbyer med
købstadspræg, nu spec. om de 5
sønderjyske f: Augustenborg, Christiansfeld,
Højer, Løgumkloster og Nordborg, som
er sidestillede med købstadskomm.
flækkekniv, kniv fra stenalder og
bronzealder hugget af en flintfiække.
flæskeklaner (Der’mestes lar’darius),
biller der kan gøre skade ved at æde røget
flæsk o. 1. Ret alm. i huse.
flæskeproduktion. Flæsk (svinekød) er
svineavlens vigtigste produkt. Verdens
svinehold ansloges i 1938 til ca. 300 mill.
stk. Det største svinehold havde Kina
med 65 (1947: 53), USA med 50 (1947:
56), Sovj. med 30 (1947: 7,2), Tyskl. med
25 (1947: 8,4) og Bras. med 24 (1945: 24)
mill. stk. Danm. havde 1938 3 mill. svin
(1947: 1,8 mill.). I Kina er svinet det
vigtigste husdyr; det fodres her med affald
af enhver art. USAs svineavl sker især i
majsbæltet (Iowa, Illinois og Indiana);
40% af majshøsten anvendes som
svinefoder. Sovj.s svinehold er størst i
Ukraine; her som i Tyskl. udgør
kartoflen det vigtigste foder. - Svineavlens
vigtigste produkt er flæsk (bacon).
Danm. har verdens største baconeksport.
- Af de 410 000 t, der i 1938 kom i
verdenshandelen, leverede Danm. 177 000
t eller 43% (1947 eksporterede Danm.
i alt 57 000 t bacon og flæsk). Før 1.
Verdenskrig overgik USAs eksport den
danske, men gik i 1930erne stærkt tilbage.
Danm.s alvorligste konkurrent på det
eng. marked er nu Canada, hvis eksport
efter Ottawa-aftalerne er blevet stærkt
forøget. I anden række kommer
eksportlande som Holl. og Sv.; nyere eksportører
er Polen, Litauen og Argentina.
Flæskholm, da. ubeboet holm 0 f.

Avernakø; 0,01 km2,
fløde, særlig fedtrig mælk, der
fremkommer, når de i mælken emulgerede
fedtkugler får lejlighed til at samle sig. Da
fedtkuglerne har en mindre vf. end
mælkevædsken, vil de under henstand
søge mod overfladen ei. lade sig udskille
ved centrifugering.
Flødeafsætnin-gens hastighed og fuldstændighed
bestemmes af fedtkuglernes størrelse og
sammenklæbningsevne samt af temp.
Formindskes fedtkuglernes størrelse
stærkt gnm. homogenisering, mister
mælken evnen til flødeafsætning. f
benyttes ved smørfremstilling, til
flødeisfabrikation og i husholdningen.

flødeis ei. ice-cream, produkt fremstillet af
fløde iblandet sukker, gelatine og forsk,
smagsstoffer. Benyttes som desserter og
forfriskninger (jfr. is-créme).
fløj, 1) arkit., a) del af bygningskompleks
når dette består af fl. sammenbyggede
længer, f. eks. hovedf, sidef, b) d. s. s.
flade, f. eks. dorf, vindf; 2) mil., både
højre og venstre del af en troppe- og
flådestyrke, ei. kun dennes yderpunkter;
3) jøv., a) tilspidset flagdugspose som
vejrf, brugtes i sejlskibe og nu igen i
motorskibe; dampskibe har skorstensrøg
som vindviser; b) blå f, kommandotegn
i det da. søværns luftfartøjer,
fløjadjudant, adjudant af
stabsofficers-rang hos fyrster og hærførere (opr. hos
førerne af en hærstyrkes fløje),
fløjalter, sengotisk altertavle, som et
skab m. 2 ei. fl. åbne døre, fyldt med
bil-ledskærerarbejde. Kan dørene (fløjene)
lukkes, er de prydet m. malerier på
ydersiden. (III.),
fløjfisk (no. dialekt fløje flyve)
(Callio-1 nymidae), fam. af aborrefisk, store øjne,
hannen m. høj rygfinne og stærke farver.
Et par arter på ret dybt vand i da. have.
Den større stribede f (Callionymus
lyra) og den mindre plettede f (C.
maculatus).
fløjknap, sov., rund plade som afslutning

på mastetop med huller til flagfald.
fløjl, velvet ei. velours, vævede stoffer, hvis
overside (ei. begge sider) håret tæt flor af
penselagtigt fremstående taver (opskåret
f). Floret kan være dannet enten af
særlige kædetråde (kædef) ei. af skudtråde
(skudf). Ved kædef er floret oftest uld
ei. silke, ved skudf bomuld, f med højt
flor kaldes plys.
fløjlsand (Oi’demia ’fusca), dykand, sort
m. hvidt spejl, nordisk, alm. vintergæst i
Danm.

fløjlsblomst, da. navn på tagetes,
fløjlsgræs (’Holcus la’natus), et topgræs
med 2-blomstrede småaks; tæt
fløjlshå-ret; alm. på da. enge.
fløjlsorm, larven af kålbladhvepsen,
skadelig på roer.
fløjistapet ei. fløjispapir, papir med

fløjlsagtigt overtræk af uldstøv.
fløjmure, støttemure, der afslutter en
bros endepiller, en sluses
indfatnings-mure ei. lign. f-s opgave er at støtte og
afgrænse den tilstødende jord.
fløjte, træblæseinstrument af omfanget

c’-c"". Kaldes også ofte tvær-f p. gr.
af den stilling den holdes i under spillet,
fløjte, sov., tremastet skib, højt og bredt

for og agter,
fløjtefisk (Aulo’stomidae), fam. af rør-

Riemenschneiders fløjalter til kirken i Bibra, Sachsen.

1328 1325

1328

1326

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0519.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free