- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
1330,1331,1332

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - fløjtefugl ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

fløjtefugl

fodangel

mundede; langstrakte m. rørformet
forlænget snudeparti; tropiske,
fløjtefugl (Gymno’rhina ’tibicen), austr.
tornskade, kraftige fløjtetoner, sort- og
hvidbroget.
fløjtetønde, flydende sømærke, der ved
jerntøndens bevægelse i søen giver
fløjtelyd som tågesignal; hyppigst udstyret
med fyrlanterne (gas). (111. se tavle
Sømærker).

Flötner [’flø:t-] (Flettner), Peter (d. 1546),
ty. renæssancekunstner. Indførte den ital.
renæssancestil i Tyskl. og fik stor
indflydelse på kunstindustrien,
fløts (gl. ty. flezz flad), bjergmandsudtryk
for brydbare lag, spec. kullag med
ensartet mægtighed.
flåd, 1) fiskeri, flyder af kork ei. træ, der
holder (fiske)garnet oppe i vandet. På
større vande ei. trawl anv. skindbøjer ei.
luftfyldte glaskugler som f; 2) med., d. s.
s. flod.

flåde, 1) et lands samtl. krigsskibe
(or-logsmarinen); en større samling skibe
(krigsskibe, koffardiskibe, fiskefartøjer
o. 1.), et lands samtl. handelsskibe; 2) lav
ponton af bjælker, brædder og planker.
Under krig skal alle skibe være forsynet
med redningsflåder.
Flådens Leje, benævn, for vandarealet

på Holmen,
flådestation, basis for hele ei. større dele
af et lands flådestyrker, f. eks. Kbh.,
hvor krigsskibene ligger i Flådens Leje.
Her kan skibene oplægges, bemandes og
modtage forsyninger af ammunition,
proviant og brændstof,
flådetraktater, internat, traktater om
begrænsning af flåderustningerne. Kun
på dette område forte mellemkrigstidens
nedrustningsbestræbelser til visse, om
end kun midlertidige, praktiske
resultater. Washington-traktaten 1922 ml.
Storbrit., USA, Japan, Frankr. og Ital.
begrænsede slagskibstonnagen (i forh.
100-100-60-35-35) medens
Londontraktaten 1930 også begrænsede andre
skibstyper. Denne opsagdes af Japan

1936, og en ny overenskomst ml.
Storbrit., USA, og Frankr. fastsatte kun
kvalitative begrænsninger. Ved aftale 1935
ml. Storbrit. og Tyskl. fastsattes
sidstnævntes flåde til 35% af den britiske.

flädning (no. flotning, sv. flottning), den
frie drift af rå tømmerstokke fra skovene
ad elve og floder til savværker o. a.
træforædlingsanlæg. Om vinteren opstables
træet på bredderne, kastes ved
issmelt-ningen i vandet og føres med strømmen;
på søer samles stammerne i flåder, der
varpes ei. slæbes af dampbåde, f er en
billig transport, der har stor bet. navnlig
i Fini., No. og Sv.
’Flåmsbanen, no. elektr. bane gnm.
Flåmsdalen til Myrdal på Bergensbanen.
Imponerende ingeniørarbejde. Åbnet

1937.

’Flåmsdalen, naturskøn no. dal, fra det
inderste af Sognefjordens sydl. arm,
Aurlandsfjorden, mod S.
Flåsjön [’flå:Iön], 112 km2 stor sv. sø,

N-Jämtland.
’flå’ter, d. s. s. blodmider.
FM, fork. betegn, f. frekvensmodulation.
F.M. (fork. f. fredlyst mindesmærke),
kendetegn, der indhugget i en sten benyttes
til at angive et jordfast mindesmærkes
(f. eks. oldtidshøjs) fredlysning,
f-mol, toneart med grundtonen f, og 7 for
tonerne h, e, a og d; paralleltoneart til
As-dur.

FN, fork. f. Forenede Nationer,
fnat (lat. scubies), smitsom hudlidelse
fremkaldt af miden Acarus scabiei.
Overføres ved nær berøring f. eks. under
dårlige boligforhold. Helbredes ved passende
behandl, på et døgn, i Danm. anv. især
et svovlholdigt præparat dixantogen.
Diagnosen kan være overordentlig
vanskelig. Om husdyrenes f se fnatmider.
fnatmider (Sarc’optidae), mikroskopiske
mider, blege, bløde, benene korte, ofte
m. sugeskål. Snylter i huden på
varmblodige dyr. Menneskets f (Sarcoptes
scabiei) m. lange hår og torne, gnaver
gange i overhuden, hvorved fremkaldes
en irriterende kløe, angriber også andre
pattedyr. Andre arter af f på kvæg, fugle

Fodboldbane. AA og BB: mållinier, AB: sidelinier, A og B: hjørnesparkspletter, CC.
midterlinie, D: mål, E: straffesparksfelt. F: målfelt, G: straffesparksplet.

o. a. dyr; 1) gravemider findes ved skab
hos hesten, hunden, svinet, fåret, geden
og katten, 2) sugemider forekommer
navnlig ved fårets ondartede skab, der i
fåreavlende lande kan forvolde store tab,
men også ved øreskab hos kaniner, og 3)
gnavemider hos hest, kvæg og får som
årsag til fodskab ei. den såk. skabmuk.
fnok, hårdannelser, som ofte findes på
bægerets plads hos kurvblomstfam.;
tjener som frøspredningsmiddel.
fnokurt (Cine’raria), slægt af
kurvblomstfam. Astersgruppen. 25 arter, mest fra
S-Afr. I Danm. findes f i tørvemoser og
kær. Kær-f (C. palustris) med tætte,
klæbrige hår på stængel og blade,
frugten med lange, hvide fnok.
f-nøgle, d. s. s. bas-nøgle,
f. o. (fork. f. forordre), certepartiangivelsefor
den anløbshavn, hvor nærmere
meddelelse om skibets endelige
bestemmelses-havn vil foreligge - gives nu hyppigt pr.
radio.

Foakes- Jackson [fo(u)ks ’d3äksn],
Frederick John (1855-1941), eng.-amer.
teolog (i USA fra 1916), prof. i New York;
har især arbejdet med oldkirkens og
N.T.s hist. Som teolog kritisk og liberal,
fob (fork. f. eng. free on board frit om
bord), betyder at sælger skal levere
varen og bære omkostn. og risiko for den,
indtil den er inden for skibssiden i den
angivne havn. Køber skal skaffe skibet,
-fo’bi’ (gr. -fobia, af föbos frygt, flugt),

modvilje, afsky, ofte sygelig frygt.
Foch [foi], Ferdinand (1851-1929), fr.
militær (marskal 1918). 1898 lærer i strategi
ved krigsskolen, 1907 leder af denne.
Planlagde 1914 den strategi, som Joffre
anv. i Marne-slaget. Kommanderede fra
1915 hærgruppe på N-fronten. Maj 1917
fr. generalstabschef. Fra marts 1918
øverstkomm. for de allierede hære på
V-fronten; foreskrev
våbenstilstandsbetin-gelserne nov. 1918. Ønskede fr.
Rhingrænse. (Portræt sp. 1334).
Fock, Gorch, egl. Johann Kinau
(1880-1916), ty. forf. F-s hovedværk er
hjem-stavnsromanen Seefahrt ist nol (1913),
skrev endv. folkelige platty. dramaer.

’Focke-’Wulf, ty. flyvemaskinefabrik,
grl. 1924 i Bremen, fremstillede før den
2. Verdenskrig trafikfly (bl. a. typen
»Condor«). Under krigen byggedes talr.
jagere og bombemakiner.
Fockink [’fokiijk], Wynaml-, en af de ældste

holl. likørfabrikker.
Focçani [fok’Janj], handelsby i Rumænien
ved Karpaternes østfod; ca. 40 000 indb.
fod(lat. pes), består hos mennesket af f-rod
(tarsus), mellemf (metatarsus) og tæerne
(digiti). f-roden omfatter 7 knogler: I)

Fodens skelet.

rullebenet, der indgår i f-leddet, 2)
hælbenet, 3) bådbenet, 4-6) kilebenene og 7)
terningebenet. Mellemf består af 5
mel-lemfodsknogler, der perifert hver bærer
en tå. Ledforb. i f er, nar man ser bort
fra f-leddet, stramme, idet stabiliteten
under legemsvægtens overføring til
underlaget er det vigtigste, men de tillader
dog en passende fjedring, der tilpasser
f imod underlaget, f-s elasticitet er i høj
grad afhængig af, at den normale
fodhvælving bevares. Når denne afflades,
opstår platf.
fod, i jagtsproget aftryk af vildtets fodder

og den dermed forbundne lugt (fært),
fod (tegn: ’), gl. da. længdeenhed, som
1835 fastsattes = den gl. rhinlandske f
= 0,314 m.
fod (versefod), i antik metrik benævnelse
for en rytmisk enhed, bestående af lang(e)
og kort(e) stavelse(r) ( i moderne metrik:
trykstærke og tryksvage). Ved sådanne
enheders sammenstilling dannes verset
(verslinien), medens den enhed af
verselinier, som populært kaldes et vers,
hedder en strofe. 1 det metriske tegnsystem
gengives lang (trykstærk) stavelse ved en
streg (-), kort (tryksvag) ved en bue („).
’fodang’el (mnty. angel spids), hindring af

I330

I33I

1332

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0520.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free