Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - fløjtefugl ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
fodblok
fok
4 jernpigge for hov og fod, før brugt især
i vad og på sti. Nu bruges tiere
lavtliggende pigtråd i samme øjemed,
fodblok, søv., kasteblok anbragt ved
dækket.
fodbold, betegn, for fl. gl. boldspil af
keltisk opr., af hvilke de to i dag mest anv.
former, rugby og association football er
udviklet. Association f spilles af 2
limands hold på græsbane (i udi. dog også
på grusbane) med en læderbold (diameter
ca. 23 cm), som uden anv. af hænder og
arme søges anbragt i modstanderens mål.
Banen skal mindst være 90x 45 mog højst
120 x 90 m. De 11 spillere er flg.: 1
målmand, som inden for et begrænset felt må
spille bolden også m. arme og hænder, 2
backs og 1 centrehalf, som er rene
forsvarsspillere, 2 fløjhalves, hoveds, med
defensive opgaver, og 2 innerwings, som
overvejende støtter angrebet; 2 wings og
een treforward, som er rene
angrebsspil-lere. f er den mest udbredte sport i
verden. 1 udi. spilles f både af amatører og
professionals. (III. sp. 1331-32).
Fodboldstævne, Internationale,
sammenslutning af kbh. fodboldklubber,
stiftet 1904 af KB og B 93, omfatter nu
desuden AB, B 1903, Frem og Fremad
Amager. F arrangerer internat, kampe,
først og fremmest mod eng. klubber,
foderafgrøder er, mods. salgsafgrøder,
betegn, for foderroer og
græsmarksafgrø-der samt halm, som væsentlig avles til
opfodring på stedet,
foderbeder, fællesbetegn. for runkelroer,
fodersukkerroer og sukkerroer, der hører
til Beta-slægten,
foderberegning går ud på at beregne de
enkelte husdyrs foderbehov (foderets
størrelse og sammensætning).
Eksempelvis regnes til en malkeko på 500 kg 4 F.
E. med 250 g fordøjelig renprotein daglig
til vedligeholdelse + 1
produktionsfoder-enhed (P. F. E.) med 150 g fordøjelig
ren-protein pr. 2,5 kg 4% målemælk. f kan
også omfatte foderets indhold af
mineralstoffer og vitaminer,
foderblandinger, blandinger af forsk,
slags oliekager, korn ei.
andre fodermidler, der nu
går alm. i handelen. Gnm.
foderstofkontrollen er
indregistreret visse
fælles-mærker, hvis benyttelse er
betinget af garanti for
indholdet.
fodercellulose, d. s. s. cellulosefoder,
foderenhed (fork. F. E.), skand. enhed for
fodermidlers næringsværdi. 1 F. E. = 1
kg byg.
foderheste, hærheste som sættes på foder
hos privat fodervært og lånes ham på
visse vilkår,
foderkasein, et meget proteinrigt (ca.
80% fordøjeligt renprotein) og
fortrinligt tilskudsfoder såvel til kvæg som
andre husdyr, f udvindes af skummetmælk,
foderkogere anv. til kogning af
husdyrenes foder, hvor dette anses for
fordelagtigt (kartofler, spild). Større fer i regelen
transportable og består af en kedel til
dampudvikling + 2-3 kogebeholdere
samt vaskeanlæg,
foderkonservering går ud på ved
naturlig ei. kunstig tørring (høberedning og
kunsttørring) ei. ensilering at bringe
saftige fodermidler i en sådan tilstand, at
de uden større tab kan opbevares til
senere brug.
fodermester, den mand, der forestår
kreaturernes fodring, malkning og pleje
i øvrigt.
fodermidler, alle de emner, der kan anv.
som husdyrfoder, f kan deles i kraftf.,
grovf. og mejeriaffald,
fodernormer ang. best. dagl.
fodermængder, afpasset efter husdyrenes størrelse
og prod. (se foderberegning),
foderplanter, de kulturplanter, der
udelukkende ei. fortrinsvis dyrkes med
opfodring for øje.
foderroer, fællesbetegn. for rodfrugter,
der dyrkes med opfodring for øje. Mods.
hertil kaldes sukkerroer og cikorie for
fabriksroer.
foderstoffer, fællesbetegn. for korn,
klid, oliekager o. a. kraftfodermidler.
Ferdinand Foch.
Mogens Fog.
Foderstofkontrol, Statens, oprettet
1926, forer tilsyn med, at det garanterede
indhold af foderenheder og protein
forefindes i handelsfoderblandinger.
fodersukkerroe, en foderroe, der er
frembragt ved krydsning af runkelroe
og sukkerroe. I de senere år er der
frembragt fl. f med højprocent, tørstofindhold,
der har vundet stor udbredelse,
foderværdi, et fodermiddels næringsværdi.
De enkelte fodermidlers f afh. navnl. af
deres indhold af fordøjelig protein, fedt
og kulhydrat. Et højt træstofindh. kan
nedsætte f. (Om fodermidlernes forh. til
hinanden m. h. t. f se erstatningstal).
’Fodevi’g (sv. 1 Foteviken), bugt fra
Øresund i SV-Skåne. Ved F sejrede Erik
Emune 1134 over kong Niels,
fodflig (akselflig, akselblad), en bladformet
udvidelse af bladfoden på hver side af
bladfæstet.
fodfolk (infanteri), gående (marcherende)
våbenart, der kæmper til fods. Fra
omkring 1700 blev geværet (musketten)
med bajonet f-s hovedvåben, men fra o.
1900 indførtes det tunge maskingevær
som hjælpevåben i fl. hære, og under
og efter 1. Verdenskrig øgedes
udrustningen med lette maskingeværer
(rekylgeværer), morterer, f-kanoner,
hånd- og geværgranater og
maskinpistoler. f deles i kompagnier, batailloner,
regimenter - i nogle hære også i
brigader - og bliver efterhånden helt ei. delvis
motorbåret. Tidl. skelnen ml. f efter
kampmåde i linie- og let f ei. efter
udrustning i musketerer, fusilerer
(regi-mentsjægere), skytter, jægere og
grena-derer er bortfaldet, men navnene
bruges af og til af traditionsgrunde. f kaldes
tit hærens hovedvåben, fordi det bærer
kampens tungeste byrde,
fodfolksspade, lille spade båret af
fodfolk, konstr. af da. kaptajn M. Johan B.
Linnemann (1830-89).
fodfødsel, fødsel, hvor fødderne (fod)
viser sig først,
fodkys, liturgisk æresbevisning til paven
fra den tidligste middelalder,
fodleje, tekn., ståleje, lejehus m. fod til
fastspænding på et underlag,
fodpanel ei. fodbræt, et kantprofileret
bræt forneden på vægflade, til
beskyttelse af denne ved fejning o. lign.
Fodposten, den i Kbh. 1806-51
etablerede besørgelse af indenbys breve, der
indsamledes og omdeltes ved gående
bude, udstyret med horn ei. klokke,
fodpunkt, mat., for en linie vinkelret på
en anden linie ei. en plan er det punkt,
hvori den vinkelrette træffer linien ei.
planen.
fodpunktskurve for et givet punkt m.
h. t. en given kurve er den kurve, der
dannes af fodpunkterne for de
vinkelrette fra det givne punkt på den givne
kurves tangenter,
fodringsforsøg har dels til formål at
klarlægge de forsk, slags husdyrs behov
af foder til vedligeholdelse og
produktion, dels at fastslå de enkelte
fodermidlers foderværdi (se erstatningstal). Under
forsøgslaboratoriets ledelse gennemføres
der i Danm. omfattende forsøgsrækker
såvel vedr. kvæg, heste og svin som
mindre husdyr. Ved avlsforsøgene
gennemføres en nøje fodringskontrol, så dyrenes
trivelighed og produktionsevne kan
konstateres, når fodringsbetingelserne er ens.
fodsvamp (Epidermo’fyti),
svampesygdom, der fremkalder revner og blærer på
tæernes og fodens hud og ofte bevirker
kløe og ømhed. Smitten overføres oftest
gnm. badeanstalter. Behandles bl. a. ved
salver.
fodsved, forøget svedafsondring, ofte
ildelugtende, modvirkes med fodbade og
antiseptisk behandl,
fodsyge er en fællesbetegn. for forsk,
sygdomme, der kendetegnes ved, at
planternes nedre dele (stængelbasis, rodhals)
angribes af snyltesvampe, som ikke er
til stede i de øvrige plantedele.
Kornarterne, især hvede og byg, angribes,
hvad der medfører, at kernesætningen
udebliver. Roer, ærter, nelliker o. a. kan
også have f, men her benævnes
sygdommen gerne rodbrand.
fodtone, betegn, for i hvilken tonehøjde
de forsk, sæt piber i et orgel er konstr.
Tallet angiver længden i fod af en åben
pibe på tonen C (32-16-8-4-2-1 fod).
fodvask, kat. ceremoni, hvorved
bisperne skærtorsdag vasker 12 fattiges
fødder efter Kristi eksempel (Joh. 13).
Foersom [’fo:r-], Christen A/artin
(1794-1850), da. skuespiller. Deb. 1821, af bet.
for det nat. lystspil ved sine
fremstillinger af kbh. borgerfolk i Heibergs,
Hertz’ og Overskous komedier.
Foersom, Peter Thun (1777-1817), da.
skuespiller og forfatter. Gjorde en stor
indsats for at få Shakespeares dramaer
spillet på Det Kgl. Teater. Indleverede
1803 sin første Shakespeareoversættelse
(Julius Cæsar), begyndte 1807 at udg.
sine oversættelser, men først 1813
spilledes Hamlet (med ham selv i titelrollen).
Fog, ßruun Aiul (1819-96), da. teolog af
mynstersk-martensensk type, lærd
humanist. Biskop i Århus og fra 1884 i Kbh.
Fog, David (fv 1896), da. matematiker.
Prof. i matematik v. Landbohøjskolen
1940.
Fog, Mogens (f. 1904), da. neurolog; prof.
i neurologi og overlæge v. Rigshosp.s
neurol. afd. 1938. Arb. om
nervesystemets fysiol. - Fra studentertiden
kommunistisk orienteret; bl.
modstandsbevægelsens ledere under besættelsen,
deltog i grundlægg. af »Frit Danmark«
1942, medl. af Danm.s Frihedsråd fra
1943; fanget af tyskerne 1944, undkom
1945 v. Shellhusets ødelæggelse. Min. for
særl. anligg. maj-nov. 1945. Fra okt.
1945 medl. af Folketinget i tilslutn. til
Danm.s Kommunistiske Parti. (Portr.).
Fogazzaro [-’t:saro],Antonio (1842-1911),
ital. forfatter. Skildrer af komplicerede
sjælstilstande og kamp ml. sanselighed
og religiøsitet. Daniele Cortis (1885; da.
1899).
foged (mnty. vogel af lat. (ad)vocatus
tilkaldt, som jur. støtte), tidl. forsk. kgl.
embedsmænd; nu: underretsdommer, der
beklæder fogedretten;
fogedforretninger er de af f foretagne retsskridt,
især udlæg, udpantning, arrest, forbud,
ind- og udsættelsesforretn.
Foged, Jens (f. 1897), da. kirurg.
Overkirurg v. Bispebjerg Hosp. 1937. Prof.
v. Tandlægehøjskolen 1935-37 og 1942.
Fogelberg [’fo:g3lbærj], Bengt Erland
(1786-1854), sv. billedhugger; motiver
fra nord. mytol., Thor m. fl. (nat.mus.,
Sthlm.); desuden fl. monumentalstatuer.
Fogelquist [’fo:g3lkvist], Torsten
(1880-1942), sv. forfatter. 1908-18 tilknyttet
Brunnsviks folkhögskola. Omfattende
litt. produktion, lødigst i det kulturpolit.
essay og rejsebrevet, og journalist,
virksomhed; repr. en liberal humanisme,
vægtigere som taler end som skribent.
Foggia [’fod:3a], ital. by i Apulien, 120 km
VNV f. Bari; 62 300 indb. (1936).
Jernbaneknudepunkt.
Fogo [’foyu] (portug: ild), en af Kap
Verde-øerne med en 2975 m h., endnu virksom
vulkankegle; 490 km2; 18 000 indb.
(1940).
Fog-Petersen, Johannes (f. 1879), da.
præst og politiker, højskoleforstander
1905-14 og red. af det rad.
»Lolland-Falsters Venstreblad« 1914-21, medl. af
Folketinget 1913-20, sognepræst 1921,
stiftsprovst i Odense 1931. Formand for
»Kirk. Forbund« 1934^15.
’Foibos (gr: lysende), lat. Føbus, tilnavn
t. Apollon.
fok (holl.), søv., underste råsejl på
fokkemast; fokke-, i sammensætninger med
1334 1325
1334
1326
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
