Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - fløjtefugl ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fokaia
folkedans
sejl og gods: horende til den forreste
mast. - stagf, trekantet sejl, der
vandrer på fokkestaget. (111. se tavle
Sejlskibe).
Fo’kaia, gr. koloni på Lilleasiens V-kyst,
anlagt fra Fokis.
fo’ka’l, vedrorende brændpunktet (fokus);
fokal-distance brændvidde.
fokalinfektion (lat. focus arne), sygelig
forandring et sted i organismen, f. eks.
en ledlidelse, fremkaldt ved spredning af
bakterier ei. lign. fra en infektion et andet
sted i organismen (f. eks. en bihulelidelse
ei. tandrodsbetændelse),
fokallukker (lat. focus arne), fot., d. s. s.
spaltelukker.
’Fokas (lat. Pliocas. gr. Fö’kas),
soldaterkejser i Byzans 602-10, til hvis ære
F-søjlen rejstes på Forum i Rom.
Fokin [’fDkin], Mihail (1880-1942), russ.
danser; uddannet i St. Petersborg i klass.
skole. Som Diaghileffs balletmester og
koreograf fik hans reformer omvæltende
bet. for balletkunsten. Bl. hans værker
er Les Svlphides (1908; Det Kgl. Teater
Chopiniana 1925), Carnaval (1910),
Petrouchka (1911; Det Kgl. Teater 1925),
Le Coq d’Or (1914), L’Épreuw d’Ainour
(1936). F boede en tid i 1918-20 i Danm.,
hvor han gæstedansede med sin hustru,
danserinden Vera ’Fokina (f. 1886).
Siden 1920 lærer og koreograf i USA.
(Portrætter).
Fo’kion (402-317 f. Kr.), athensk strateg
45 gange, forsvarede Byzans mod Filip
af Makedonien 339, førte derefter
forso-ningspolitik over for Makedonien.
’Fokis (gr. Fö’kis), gr. landskab V f.
Boiotien. I F lå Delfi.
’Fokker, Anthony (1890-1939), holl.
flyvepioner. Under 1. Verdenskrig
byggede F-s fabrik i Tyskl. talr. mil.
maskiner. Efter krigen flyttede F sin fabrik til
Holl. og skabte her en omfattende
produktion af udmærkede mil. og civile
flyvemaskinetyper, der bl. a. leveredes ti!
Danm.
’fokus (lat. focus arne), brændpunkt;
centrum.
fo l, at være i, vil sige at en hoppe er
drægtig.
fol., i bogtryk fork. af folio, som recept
-fork. af folia blade,
fold ei. fenne er et indhegnet græsareal,
der er bestemt ti! afgræsning,
fold, énhed for kornafgrødernes størrelse.
1 ældre .tid blev afgrødernes størrelse
beregnet i forh. til udsæden uden hensyn til
arealet, men da udsædens størrelse
varierer, gik man over til at regne f = tdr.
korn pr. td. ld. Da 1 td. for de forsk,
arter kan være af forsk, vægt, beregnes
f nu ofte som det antal tdr. korn å 100
kg. der høstes på 1 td. ld. - ei. efter
metersystemets indførelse er f = hkg pr.
ha; denne beregningsmåde anv. nu i den
off. statistik.
Folda [’fåt:«] ei. ’ Folla (tidl. Foldenfjord),
to no. fjorde. 1) N f. Trondheimsfjorden ;
fra den ydre F udgår Namsfjorden. 2) N
f. Bodø i landskabet Salten. straks inden
for mundingen delt i Nordfolda (50 km)
og Sørfolda (40 km),
foldblad, d. s. s. veratrum.
foldebjerge, langstrakte bjerge, opstået
v. foldning, d. s. s. bjergkæder,
foldedør, d. s. s. harmonikadør.
foldekapitæl, romansk kapitælform
udviklet i Engl. omkr.
1066, anv. dér til
hen imod 1200, omkr.
1100 og senere også
i Danm.
foldesnegle ( Vo’luta),
trop. havsnegle m.
parallelle folder i
skalmundingen,
foldeværk, sengotisk
fladeornament, mest
anv. i træ, en lodret
afstribning med vekslende hule og
rundede profiler, foroven og -neden afskåret
i bugtet linie. 1 brug til 1550.
foldhat (Hel’vella), slægt af skivesvampe
med en høj, oftest ribbet-grubet stok og
en lappet-foldet hat. Spiselig efter
kogning, men uden større værdi. Kruset f
(H. crispa) alm. i da. skove.
Mihail Fok in. Vera Fok ina.
Foldingbro [faleVbro’], landsby ved
Kongeåen, SV f. Vejen, vejknudepunkt.
Toldsted til 1920.
foldmøbler, sammenklappelige borde og
stole. Foldstole kendes fra Ægypten,
den nord. bronzealder og middelalderen,
foldning, sammentrykning af geol. lag
under dannelse af langstrakte
forhøjninger (antiklinaler) og dale (synklinaler).
Ved videre sammentrykning kan opstå
overskydninger. Ved f er Jordens store
bjergkæder opstået,
foldudbytte, alm. betegn, for en
kornafgrødes ydelse af kerne, regnet i fold.
fole, d. s. s. føde føl.
Folehave’går’d, lystgård ved Hørsholm,
bygget ca. 1770, 1794-98 ejet af den sv.
greveClaes Horn (Fr.Classon), siden 1879
af familien Dinesen. Hovedbygn. fredet
i kl. B.
Fo’lengo, Teofilo (ca. 1496-1544), ital.
digter. Skrev under pseud. Merlin Cocai;
repr. for den makaroniske digtn., især
kendt er satiren Baldus (1517, ændret og
udvidet 1521, 34-35).
Folgefonna [’fålga-] (Folgefonno,
Folge-fonni), 1653 m h. no. firnplateau på
halvøen ml. Hardangerfjorden og dennes sydl.
arm Sørfjorden; 35 km I., indtil 18km br.;
280 km2. Største gletschere: Buarbreen
og Bondhusbreen.
’folia (lat: blade), tørrede blade til medi-
cinfremstill.
fo’lia (portug: bjældedans), gl. portug.
dans i tredelt takt. Folies d’Espagne,
gl. melodi, der af talr. komp. i 17. og 18.
årh. er benyttet som tema for en
varia-tionsrække. Kendes i da. musik fra de
første 8 takter af menuetten i Kuhlaus
»Elverhøj« og Magdelones dans i Carl
Nielsens »Mascarade«.
foli’an’t, en bog i folioformat. Overført:
bog i stort format af en vis ælde.
folie acid [’foulik ’äsid] (eng: bladsyre),
bladsyre ei. folinsyre, et af grønne blade
isoleret stof, der henregnes til
B-vita-minerne, virker på dannelsen af røde
blodlegemer, mangel på f fremkalder en
svær blodmangel med for store
blodlegemer.
’fo’lier (lat. folium blad) ei. bladmetaller:
1) under 15 mm tynde blade af ud valsede
ei. udhamrede metaller, ægte
bladmetaller er guld- og sølvf, uægte især tin, bly
ei. aluminium; anv. til indpakning og
spejlbelægning; 2) tynde plader af
transparent, plastisk stof (transparent-f). De
første transparent-f fremstilledes af
gelatine ei. celluloid, i nyere tid fremstilles
stadig flere slags folier (Cellofan, Danofan
etc.) af forms tofter og finder udstrakt anv.
Foldeværk pd gotiske kirke stader,
St. Nicolai, Koge.
til emballering (især af levnedsmidler),
duge, paraplyer, regnslag osv.
Folies-Bergére [fo’li bær’r>æ:r],
revyteater i Paris (Montmartre), grl. 1869,
beromt for sine pragtforestillinger,
fo’li’nsyre (lat.folium blad), da. navn for
folie acid.
’fo’lio (lat. folium blad), I) papirformat,
som fremkommer ved een falsning af et
ark, sä der fremkommer 4 sider. 1 mod.
biblioteker betegn, bøger som folian ter.
når de er mere end 35 cm h., som
storfolianter, når de er mere end 45 cm h.;
2) bankkonto for midler indsat på
anfordring mod ingen ei. lav rente,
folk, ældste bet. (kriger)skare (jfr.
fyl-king, fylke); allerede i de ældste nord.
sprog har det fået den mere omfattende
bet.: samling af mennesker. Fra 18. årh.
er bet. menigmand, almue. Ved fremmed
indflydelse fik ordet bet. folkeslag, nation
i slutn. af middelalderen; folkeretlig,
1) indbegrebet af de til en ståt horende
borgere, 2) en menneskegruppe
sammenknyttet ved fælles afstamning, kultur og
sprog, uanset om den står under en ei.
fl. staters herredomme; i denne sidste
bet. d. s. s. nation.
Fölkaflokkur [’fölka-], færosk navn på
Folkeflokken,
folkeafstemning (plebiscit) kan være
af konsultativ karakter, således at et
spørgsmål forelægges folket som
helhed, for at regering ei. lovgivningsmagt
med vejledning i afstemningsresultatet
kan træffe den endelige afgørelse, f
kendes også som fremgangsmade til afgørelse
af et vist spörgsmål, i Danm. f. eks. af
ændringer i grundloven. Særlig bet. har
f ved overdragelse af landområder fra
en ståt til en anden, idet en sådan
overdragelse ofte vil være gjort betinget af,
at flertallet af områdets indbyggere
ønsker det. Jfr. folkeinitiativ og referendum,
folkebade, offentlig tilgængelige bade,
der dels råder over alm. renselsesbade
(bruse- og karbade), dels dampbade og
svømmebade,
folkebiblioteker, bibl., der mods. de
vidensk. og faglige bibl. har en for det
bredere publikum tilgængelig
bogbestand, alsidigt sammensat af faglitt. og
skønlitt. f søger ved udlån og læsesale
med håndboger, tidsskrifter og aviser at
virke for udbredelse af oplysning og
kundskaber. De moderne f er indrettet
efter eng.-amer. mønster. 1 Danm. har
A. S. Steenberg og Th. Døssing været
de førende agitatorer og har tilrettelagt
den praksis, der fastsloges med bibl.loven
af 1920. Efter den nuv. lov af 1936 (en
revision under forberedelse) yder staten
80% af stedlige tilskud på indtil 15 000
kr., 40% af de næste 10 000 kr. og 20%
af resten. Der fandtes i 1948 i Danm. 1523
f med i alt ca. 5 mill. bd., ca. 760 000
lånere og ca. 18 mill. udlån. De modtager
ca. 8 mill. kr. i stedl. tilskud og ca.
3 mill. kr. i statstilskud (i disse tal er
medregnet de selvstændige bornebibl.).
33 centralbibl. hjælper sognebibl. i deres
virkeområde med bøger og tekn. arbejde.
Folkebibliotekernes Bibliografiske
Kontor, Kbh., grl. 1937, opr. som en
afd. under Statens Bibl.tilsyn, senere
selvst. institution med statsstøtte. Det
varetager udg. af katalogkort, kataloger
og andet bibliografisk materiale af fælles
interesse for bibl.
folkebøger, anonyme bøger, især af
eventyrlig ei. skæmtende art, der er
blevet populære i illitterære
befolkningslag. På da. tryktes de Vigtigste f ca.
1500-ca. 1650; optryk langt ind i 19. årh. De
er overs, efter ty. forlæg, hvoraf nogle af
fr. oprindelse. Indholdet er oftest
internat. fortællestof af uvis afstamning. De
i 18. årh. fremkommende robinsonader og
molbohist. er ikke ægte f i samme
forstand som f. eks. »Karl Magnus«,
»Gri-seldis«, »Olger Danske«, »Uglspil«,
»Faust«, »Melusina«, »Jesu Barndoms
Bog« og »Jerusalems Skomager«. Det
naive stof i fl. f var inspirationskilde for
romantiske digtere, f. eks. Ingemann,
folkedans, dans, som tidl. udførtes af
almuen, og som fandt allerede i
middelalderen kendte former, bl. a. i tilknytning
1338 1325
1326
Foldekapitæl.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
