Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Folkemindesamling ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Folkemindesamling
folkevandringer
Folkemindesamling, Dansk,
statsinstitution på Det Kgl. Bibi.; oprettet
1904-05 med det formål at indsamle og
optegne da. folkeoverlevering: eventyr,
folketro, sagn, skikke osv.
Folkemuseum, Dansk, samling til
belysning (især ved interiøropstillinger) af
da. borgerlig og bonde-kultur efter 1660;
grl. 1881 af Bernh. Olsen; efter forsk,
omskiftelser 1934 flyttet til
Nationalmuseet som dettes 3. afd. En opr.
under-afd. var Frilandsmuseet.
folkemusik, musik, der uafhængigt af
kunstmusikken - ei. måske i ly af denne
-har udviklet sig på folkelig grund.
folkemål, d. s. s. dialekt.
Folkenes Forbund, fr. Société des
Nations, eng. League of Nations,
sammen-slutn. af stater, dannet efter 1.
Verdenskrig på den amer. præsident Wilsons
initiativ. Forbundspagten, der optoges i
fredstraktaterne m. Centralmagterne,
bestemte F-s organisation og opgaver. Dets
organer var delegeretforsamlingen, best.
af delegerede for hver medlemsstat, rådet,
bestående af et mindre antal dels faste,
dels for 3 år valgte medlemmer, samt
den faste domstol for mellemfolkelig
retspleje i Haag (Haag-domstolen). Råd
og delegeretforsaml. afholdt første møder
1920. F-s hovedopgave var at søge
internat. konflikter løst ad fredelig vej og
forhindre krig, samt hvis krig dog
udbrød, at modvirke den ved tvangsmidler
mod den ulovlige angriber. At dette mål
ikke nåedes, kan muligvis føres tilbage
til, at vigtige stater var uden for F, USA
blev aldrig medl., Sovj. først i 1934
(ekskluderet 1939), Tyskl. (optaget 1926)
og Jap. udmeldte sig 1933.
Stormagternes traditionelle magtpolitik fortsattes
under disse omstændigheder, og det
redskab. F var til fredens bevarelse, blev
aldrig benyttet efter dets hensigt. Japan
angreb Kina i 1931, uden at
tvangsmidler iværksattes som forudsat i pagten,
Ital. angreb Abessinien i 1935, og kun
ufuldstændige økon. tvangsmidler
iværksattes, og mod det nazist. Tyskl.s mange
internat, voldshandlinger greb F ikke
ind. Efter Abessinienkrigen undlod også
Engl. og Frankr. at anvende F til løsn.
af storpolit. stridsspørgsmål (Span., Kina,
Cechoslov.), og de af Aksen afhængige
stater udmeldte sig (Danm. 1940 efter
besættelsen). - På en række upolit. felter
navnlig i sociale og humanitære
anliggender var F derimod et nyttigt
instrument til fremme af internat, samarb.
-Formelt opløstes F i april 1946, og dets
aktiver, bl. a. den i 1929-38 opførte
bygning i Geneve, der foruden mødesale
rummede lokaler til det faste sekretariat
og et stort bibliotek, blev overtaget af
De Forenede Nationer.
Folkeoplysnings Fremme, Udvalget
for, udg. populærvidensk. skrifter
(»Folkelæsning«) til billig pris. Grl. 1866.
Folkepartiet, sv. Folkpartiet, sv. polit,
parti, dannet 1934 v. saml. af liberale
grupper. I opposition mod Soc.dem.s
krisepolitik; deltog i samlingsreg.
1939-45. Fremgang v. valg t. 2. Kammer 1944,
mere end fordobling 1948 (815 000
stemmer, 57 mandater), dermed største
oppositionsparti mod Soc.dem. Siden 1944
ledet af Bertil Ohlin.
folkepsykologi, gren af psykologien
omfattende de af vekselvirkningen ml.
samfundets medl. betingede psyk.
fænomener: sprog, religion, moral, kunst osv.
folkeregister, en af det offentl. i hver
kommune udarb. fortegn, over alle i
kommunen boende personer; er i Danm.
oprettet i sin nuv. form 1924. Til f skal
anmeldes alle fødsler, navngivelser,
dødsfald, flytninger m. m.
folkerepræsentation, parlament,
rigsdag.
folkeret, indbegrebet af de retsregler, der
gælder i staternes indbyrdes forhold. Da
der ikke findes nogen internat,
lovgivningsmagt, er f-s skrevne regler baseret
på frivillig overenskomst (traktat) ml.
staterne. Et af Folkenes Forbund
indledet arbejde for i form af omfattende
kollektive traktater at fastslå f-s
indhold (kodificere f) førte ikke til resultat,
men opgaven er på ny .taget op af De
Forenede Nationer. Andre og vigtige
udtryksformer for f-s regler er internat,
sædvaner samt de alm.
retsgrundsætninger, som anerkendes af civiliserede
nationer, navnlig derved, at de findes
udtrykt i de nationale retssystemer. Stor
betydn. for udvikling og præcisering af
f-s regler har internat, voldgiftsretters
og domstoles praksis. Karakteristisk for
f i modsætning til de nationale
retssystemer er, at den mangler organiserede
retshåndhævelsesmidler bortset fra de
ved Folkeforbundspagten og derpå De
Forenede Nationers pagt skabte
tvangsmidler. Af bet. ved bedømmelsen af f-s
karakter er det endv., at den fælles
retsbevidsthed bl. det internat, samfunds
medlemmer kun er mangelfuldt udviklet.
Folkesagn, Et, ballet af Aug.
Bournonville, musik af I. P. E. Hartmann og
N. W. Gade. (1854).
folkeskolen, 1) offentl. (i Danm.
kommunal) skole for den
undervisningspligtige alder. - I Danm. ordnet ved lov
1814, omordnet især 1937. I købstæderne
består f af en 4-årig (i Kbh. i alm. 5-årig)
grundskole og enten en 3-årig hovedskole
ei. en 4-årig eksamensfri mellemskole
samt evt. en 4-årig eksamensmellemskole.
Hertil kan knyttes en realklasse. - For
børn. der ikke har evner til at følge den
alm. undervisning, skal der, om muligt,
oprettes særklasser og hjælpeklasser.
-Undervisn. skal årlig i grundskolen
omfatte 720 timer å 50 min., i hovedskolen
og mellemskolen 1200, i alt i de 7 år
6480 timer. - På landet kan f være udelt;
har den 4 ei. fl. klasser, deles den i en
3-årig forskole og en 4-årig hovedskole,
hvortil kan knyttes fortsættelsesklasser
ei. præliminærkursus. Fl. forskoler kan
have fælles centralskole; - 2)
medlemsblad (ugeskrift), grl. 1884, for Danm.s
Lærerforening.
’Folkestad [-sta], Bernhard (f. 1879), no.
maler; elev af Zahrtmann; koloristisk
fine opstillinger og interiører.
Folkestone [’foukstan], havneby og
badested i Kent, SØ-Engl., SV f. Dover;
42 000 indb. (1948).
folkestrejke, da. lokale generalstrejker
i protest mod ty. terror under
besættelsen. Særlig om kbh. generalstrejke
juni-juli 1944. Under voksende sabotage
i forsommeren ødelagdes Dansk
Industri-syndikat (22. 6.) af
modstandsbevægelsen. 24. 6. gav tyskerne meddelelse om,
at 8 modstandsfolk var henrettet,
24.-25. 6. ødelagdes store dele af Tivoli, 26. 6.
indførtes spærretid fra kl. 20 til 5,
hvorefter københavnerne begyndte
massedemonstrationer: færdselsspærring,
væltede sporvogne, bål på gaderne m. m.
Tyskerne indledede skyderi på gaderne,
fra 27.-28. 6. begyndte
arbejdsnedlæggelser trods strejkeforbudet, og efter
meddelelse 29. 6. om yderligere 8
henrettelser indtrådte generalstrejke; 30. 6.
om morgenen ophørte sporvognstrafik.
Tyskerne svarede med terror og
nedskydninger på gaderne og afbrød 30. 6.
forsyningen af gas, vand og elektricitet;
1. 7. meddeltes, at den øverstkommand.
ty. officer for Sjælland, Richter, havde
overtaget den udøvende magt for
Stor-kbh., og al trafik og tilførsler af varer
udefra standsedes. Folkestrejken kunne
ikke opretholdes længe; tyskerne på deres
side var interesseret i at få arbejdet i
gang. Efter forhandl, med repr. for da.
partier lovedes 2. 7. genoptagelse af gas-,
vand- og elektricitetsforsyningen; da
der dertil blev givet tilsagn om, at
Schalburgkorpset skulle fjernes fra Kbh.,
og Danm.s Frihedsråd 4. 7. sluttede sig
til opfordringen om genoptagelse af
arbejdet, ophørte arbejdsstandsningen fra
4.-5. 7. I en række provinsbyer var f i
gang ei. ved at komme i gang, men
bevægelsen standsedes samtidig med
ordningen i Kbh. I Kbh. dræbtes 88, såredes
667.
folkesuverænitet. Herved forstås, at
den øverste magt tilkommer folket.
folketal, antal af mennesker, der lever
inden for et vist geogr. område, f be
stemmes i de fl. civiliserede lande ved
direkte tællinger foretaget med passende
mellemrum i reglen hvert 5.år. For de
mellemliggende år kan f da beregnes
skønsmæssigt på grundlag af viden om
stedfundne fødsler, dødsfald og vandringer.
Folketeatret, kbh. privatscene grl. 1857
af Hans Wilhelm Lange (1815-73) i A/S
Hippodromens ridehus i Nørregade. Opr.
hjemstedet for farcer og operetter, senere
for hyggelig og borgerlig kunst. Under
Th. Larsens ledelse (fra 1935) et mere
internat, repertoire fremført af teatrets
faste personale. Siden 1939 drevet s. m.
Det Ny Teater under fællesnavnet
Alliancescenerne. 1203 pladser.
Folketinget, den afd. af den da. rigsdag,
som vælges ved umiddelbare valg (til
dels i forb. med forholdstalsvalg) i
mindre valgkredse, normalt for 4 år ad
gangen og af vælgere, der er fyldt 25 år.
F kan frit opløses af kongen (regeringen).
I forhold til Landstinget har F et fortrin,
idet forslag til finans-,
tillægsbevillings-og midlertidige bevillingslove først skal
behandles i F. D. s. gælder foreløbige
love. Efter gennemførelsen af det
parlamentariske princip 1901 vil den
omstændighed, at F udtaler sin mistillid til
regeringen, medføre dennes afgang,
folketribun, d. s. s. tribun,
folketro, nedarvede folkelige magiske og
mytiske forestillinger, der spænder over
alle livets områder. De er ofte forbundet
med skikke, der forklarer og belyser dem.
Folkets Dagblad, sv. dagblad, grl. 1916
som organ for soc.dem.s venstrefløj,
1921-36 organ for det kommunist, parti.
Nedlagt i nogle år. 1942-45 nazistisk
kamporgan; derefter på ny nedlagt.
Folkets Hus, bygning opført til
samlingssted for arbejderbevægelsen,
rummende admin.lokaler, mødesale,
restauration, bibliotek m. m. Findes i en række
da. byer.
folkets kærlighed, min styrke,
Frederik 7.s valgsprog,
folketælling, en ved offentl.
foranstaltning foretagen optælling af et lands ei.
en kommunes indbyggere, f betinges af
ordnede samfundsforhold og en
organiseret statsmagt, f har været kendt fra
oldtiden hos ægypterne, perserne, jøderne,
kineserne, grækerne og romerne, men
efter romerrigets forfald foretoges der
først folketællinger omkr. år 1700. Da.
fer foretaget 1769, 1787, 1801, -40, -45,
-50, -55, -60, -70, -80, -90, 1901, -06,
-11, -16, -21, -25, -30, -35, -40 og -45.
Datoen for tællingen skiftede i 1925 fra
1. febr. til 5. nov.
Folkeuniversitetet, fra 1949 navnet på
de to samarbejdende
oplysningsorganisa-tioner: Folkeuniversitetsforeningen i Kbh.
(FUF) og Universitetets Folkeoplysning
(UNIFO).
Folkeuniversitetsforeningen, stiftet
1898 i Kbh. efter eng. mønster og ledet
af et af univ. valgt Udvalg f. Folkelig
Universitetsundervisning. Der virkes ved
faglige, men almenfattelige
forelæsningsrækker, med et 16-sidet trykt grundrids
m. litt.-henv. for tilhørerne og en
spørgetime efter hver forelæsning. F modtager
statsstøtte. I de første 50 år afholdtes
1902 rækker over hele landet,
folkevandringer kendes fra tidligste
tider, semitiske og ariske i Forasien og
Mesopotamien, græske, italiske og kelti-
1343 1325
1343
1326
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
