- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
1345,1346,1347

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Folkemindesamling ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Folkevirke

foraminiferer

ske osv. Kendtest er de store germ. f i
2.-6. årh., som i 5. årh. medførte
romerrigets undergang og oprettelsen af talr.
nye folkevandringsstater: goterne, der
allerede tidligt havde slået sig ned i
S-Rusl., gjorde efter hunnernes angreb
indfald i romerriget, hvor vestgoterne 376
•slog kejser Valens ved Adrianopel, 410
plyndrede Rom og dernæst i 5. årh.
oprettede et rige i Span. og S-Frankr.,
der bestod til 711, Østgoterne afløste
Odoakers germanerrige i Ital. 493, men
styrtedes af Byzans 553, hvorefter
langobarderne 568-774 oprettede et
folke-vandringsrige her. Kortvarige var også
vandalernes rige i Atlaslandene 429-534
og svebernes i NV-Span. (ca. 406-585),
mens frankernes i Frankr. og
angelsaksernes i Engl.. fik afgørende betydning.
Folkevirke, forening grl. 1944 til soc. og
polit, oplysningsarb., virker for øget
kvinderepræsentation i offentlige hverv,
folkeviser, nordiske, episk-lyriske sange,
der i middelalderen anv. som danseviser,
f var opr. en adelig digtning, der er
bevaret i en del adelige visehåndskrifter,
blev senere optaget i almuetraditionen,
der har bevaret en mængde viser til
nutiden. I regi. inddeles f i fl. underafd.,
hvoraf legende,- trylle- og romanviser
indeholder fællesgerm. kulturstof,
ridderviser og hist. viser spec. da. kulturstof,
og kæmpeviserne har stoffællesskab med
vestnord. tradition,
folkevæbning, opr. hele folkets væbning
og uddannelse i stridsøjemed; nu
masseopbud uden fast mil. ordning.
Folkhushållningsdepartementet
[’fålkhüs-’mæntat], sv. ministerium, opr.
okt. 1939 for at sikre befolkn.s
forsyninger under krigen, ledet af
folkhushåll-ningsmin. (fra 1945 Axel Gjöres). Under
F bl. a. kommissioner f. brændsel,
næringsmidler, priskontrol,
’folklore (eng. [’fouklå:]) (eng. folk folk
+ lore lære), fællesbetegn. f. folkeminder
og folkemindeforskning.
Folk og Værn, 1) et af forsvarsmin.s
fore-dragsudvalg fra jan. 1942 udg.
månedsskrift, der skal udbygge forståelsen og
samarbejdet ml. folket og værnene;
2) led under forsvarsministeren; fremmer
mandskabets fritidssyssel (undervisning,
-holdning) i hær og flåde.
’Folkung-ætten (opkaldt efter den
sagnagtige Folke Filbyter), sv. dynasti
1250-1363 (Birger Jarl; Valdemar, Magnus
Ladulås, Birger, Magnus Smek, Erik 12.,
Håkon), i No. 1319-87 (Magnus, Håkon
6., Olav = Oluf 3.), i Danm. 1375-87
(Oluf 3.).
Folkvang, gudinden Frejas bolig.
’Folla, 1) no. elv fra Dovre til Glommas
højre bred; 2) no. fjorde, d. s. s. Folda.
follicu’litis (lat. folliculus lille sæk +
-itis), hårsækbetændelse, fremkaldt af
stafylokokker,
fol’likel (lat. folliculus lille sæk), ancit.,
små blæreformede hulheder, der
begrænses af en hinde. Eks: ægfolliklerne i
æggestokken,
folliku’li’n (iat .folliculus lille sæk), østrin
ei. østron, det specifikke hunlige
kønshormon, der dannes i ovariet og bevirker
modning af ægfolliklen og ovulation,
regulerer udvikling af sekundære
kønska-rakterer og (hos nogle dyr) brunsten.
Dannelsen af f reguleres af hormon fra
hypofysen.

Fomal’haut (arab. fam al hüt fiskens

mund), stjernen a i den sydl. Fisk.
fo’n (gr. föné lyd), enhed for lydstyrke.
-fo’n(-)(gr. föné lyd; stemme), i
sammensætninger: tone, klang, lyd.
fonaste’ni’ (fon- + asteni), funktionel
stemmesvækkelse, optræder særlig hos
præster, lærere og sangere ved misbrug
af stemmen,
fond [fon’(d)] (fr. af lat. fundus grund),
kapital henlagt i et særligt øjemed;
grundsum (jfr. fonds).
Fonda [’fanda], Henry (f. 1905), amer.
filmskuespiller. Talentfuld fremstiller af
unge mænd af den intellektuelle ei.
idealistiske type: »Du Lever Kun Een Gang«
(1937), »Vredens Druer« (1940),
»Manhattan« (1943).
fondant [ftn’darç] (fr., egl: som smelter

(nemlig: på tungen)), kogt sukkermasse
til konfektfremstilling og glasering,
fonds [fon’(d)s] (fr. fond grund, grundlag),
1) pengeanbringelse, grundkapital; 2)
statsforskrivning; 3) værdipapir, der
bærer fast rente (jfr. fond),
fondsbørs, børs ei. børsafd., hvor der
foregår handel med fonds, d. v. s.
obligationer og aktier, mods. varebørs.
fo’ne’m (gr. fönéma lyd), sprogv., mindste
lydlige enhed i sprogstrukturen, jfr.
fonologi.

fone’tik (gr. fönétikd det som vedr. lyd),
læren om talesprogets lyde og studiet af
disse lydes fysisk-akustiske art og
indbyrdes forhold,
-fo’ni’ (gr. föné lyd, stemme), i
sammensætninger: -lyd, -klang.
’Fon’nesbech [-bæk], A., A/S, kbh.
modemagasin i damebeklædning; filial i
Århus. Grl. 1847 af Anders F (1821-87).
Omdannet til a/s 1919, aktiekapital
2,2 mill. kr.
’Fon’nesbech [-bæk], Christen /fndreas
(1817-80), da. politiker. Ejer af
Vesterbygård, Holbæk a. Knyttet til Estrup
og Frijs, finansmin. 1865-70,
indenrigs-min. 1870-74. Konseilspræsident
1874-75, søgte forgæves mæglende politik ml.
Venstre og landstingsflertallet.
fono- (gr. föné lyd, stemme), i
sammensætninger: tone-, klang-, lyd-,
fono’gra’f (fono- + -graf), apparat til
optegning og gengivelse af lyd v. hj. af
en voksvalse, opfundet 1877 af Th.
Edison. Forløber for grammofonen,
fono’lit (fono- + -lit), kompakt, finkornet
til tæt, undertiden porfyrisk, mest grålig
dagbjergart, svarende til nefelinsyenit.
Böhmen, Tyskl., Frankr.
fonolo’gi’ (fono- + -logi), læren om
sproglydene ud fra deres funktion i sproget
som helhed og uden hensyn til de mange
mulige, men for ordenes bet. ligegyldige
varianter af de enkelte stamlyde
(fonemer). Således er ty. ch i »ich« og »ach«
kun eet fonem, selv om det repr. to
fonetisk forsk. lyde. Den konsekvente
gennemførelse af dette synspunkt skyldes
Pragerskolen.
fonomi’mik (fono- + mimik),
døvstum-mesprog, der søger at udtrykke ordenes
udtale (men ikke stavemåde) ved
håndbevægelser.
Fon’seca-bugten (sp. Golfo de F.),
fortrinlig naturhavn på Mellemamer.s
Stillehavskyst, delt mi. Salvador, Honduras
og Nicaragua,
fon’t (lat. fons kilde), d. s. s. døbefont.
Fontaine [fä’tæ:n], Pierre François
(1762-1853), fr. arkitekt. Arbejdede s. m.
Per-cier som Napoleons hofarkitekt.
Triumfbuen på Karusse/pladsen i Paris er deres
værk (1805-06).
Fontainebleau [fätæn’blo], fr. by SØ f.
Paris; 15 000 indb. (1946). Berømt slot
opført af Frans 1. (påbeg. 1527), omgivet
af F-skoven. I F abdicerede Napoleon
1. 6. 4. 1814.
Fontainebleau-skolen, d. s. s.
Barbi-zonskolen.

Fon’tana, Carlo (1634-1714), pavelig
arkitekt, elev af Bernini, mådeholden i sin
stil. I Peterskirken det af F tegnede
gravmæle f. Kristina af Sv.
Fon’tana, Domenico (1543-1607), ital.
arkitekt. Byggede i streng og nøgtern
barokstil. Fuldførte s. m. Giacomo della
Porta (1541-1604) Peterskirkens kuppel
efter Michelangelos plan (1588-90). Bl.
F-s selvst. værker er Lateranet i Rom
(1586) og Palazzo Reale (efter 1600) i
Napoli.

Fon’tana, Orazio (ca. 1520-71), ital.
ma-jolikakunstner fra Urbino, fra 1564 i
Torino, repr. på mange museer.
Fon’tana di ’Trevi, barok-springvand
i Rom, udført 1735-62 af Nicolö Sal vi.
Det får vand fra den antikke ledning
Aqua Virgo (19 f. Kr.). (111. se tavle
Barok).

fon’tana-mast, mast efter
teleskopsystemet, anv. især af militær, men også på
flodbåde, der skal under låve broer.
Fontane [-’ta:ns], Theodor (1819-98), ty.
forfatter. Modernist, skildrede den preuss,
junker og skrev Berlinerfortæll.
Irrungen-Wirrungen (1888, da. Lene 1944). F-s fr.

1346

afstamning forklarer hans forkærlighed
for det anekdotiske, ironiske og vittigt
causerende.

fonta’nelle (diminutiv af ital. fontana
springvand) (fonticulus), anat., den fine
hinde af bindevæv, der hos spædbarnet
danner forb. ml. de endnu ikke fuldt
udviklede flade hjerneskalsknogler. De
vigtigste fer den firstrålede ml.
pan-debenet og de to isseben og den
tre-strålede ml. nakkebenet og de to
isse-ben. Den firstrålede, der er størst,
lukkes i løbet af 2. leveår, den trestrålede
noget tidligere.

fontange’[foi7’ta7)I(3)] (efterMarie,
hertuginde af Fontanges), kvindelig hovedpynt
bestående af en vifteformet, opstående
kniplingsbesætning med båndsløjfer. Var
på mode til 1714.

Fontanges [fä’tä:3], Marie, hertuginde a
(1661-81), Ludvig 14.s elskerinde efter
Mme de Montespan.

Font-de-Gaume [fäds’goim], klippehule
i Beune-dalen, dept. Dordogne, Frankr.,
med talr. palæolitiske malerier i streg og
farve: mammut, næsehorn, rensdyr,
bison, vildhest o. a.

Fontenay [fonta’næ], Frank le Sage de
(f. 1880), da. diplomat. Historiker,
arkivar i udenrigsmin.; 1924-46 da. gesandt
i Isl., derpå i Tyrk. Udg. udenrigsmin.
akter fra nyere tid, fremstillinger af
Østasiens hist., sprog- og kulturhist. afhdl.

Fontenay-sous-Bois [fätnæsu’bwa],
villaforstad til Paris; 31 000 indb. (1946).

Fontenelle [fät’næl], Bernard le Bovier de
(1657-1757), fr. forfatter, Corneilles
søstersøn; har gjort sig bemærket ved
populær-vidensk. værker som Entretiens
sur la pluralité des mondes (1686) og de
éloges, han som Akademiets sekr.
forfattede over afdøde medlemmer.

Fontenoy [fät’nwa], landsby 8 km SØ f.
Tournai (belg. prov. Hainaut). 700 indb.
Fr. sejr over Engl. 1745 (Østr.
Arvefølgekrig).

fon’tæne [fan-] (fr. af lat. fons kilde),
springvand.

Fon’vizin [-zin], Denis (1744-92), Rusl.s
første bet. klassicistiske komediedigter,
som i Brigaderen (1765) (påvirket af
Holbergs Jean de France) og i Junkeren
(1782) angreb sin tids kulturelle og soc.
skavanker.

Foochow [fu d30u], hovedstad i prov.
Fu-kien, SØ-Kina. Havneby; 323 000
indb. (1931).

foot [fut] (fork: ft.), eng. fod = 30,48 cm.

Football Association [’futbå:! [-asousi-’æijan]-] {+asousi-
’æijan]+} (eng: fodboldforbund), Engl.s
førende fodboldforbund, grl. 1863; F
cup, eng. fodbold-pokalturnering, stiftet
1871. .Einalen spilles på Wembley.

’Foppa, Vincenzo (ca. 1430-1515 ei. 16),
ital. maler, påvirket af Mantegna. Malede
fresker og alterbilleder. Grundlægger af
det 15. årh.s lombardiske malerskole.

-’fo’r (gr. foros bærende), -bærer.

Forain [fa’ræ], Jean Louis (1852-1931),
fr. tegner og maler. Medarbejder ved
»Figaro«. Har med elegant streg skildret
parisertyper.

fo’ramen (lat.), anat., et hul ei. åbning i
knogle.

foramini’fe’rer (lat. for amen hul + ferre
bære), slimdyr m. trådformede
pseudo-podier. Skal af sandskorn ei. kalk, de

Foraminifer.

sidste ofte m. små huller, undertiden
mangekamrede. Generationsskifte. Alle
havdyr, ofte pelagiske. Skaller af f udgør
en væsentl. del af det hvide
dybhavs-slam. De fl. f er næsten mikroskopiske,
enkelte uddøde former dog over 5 cm.

1347

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0525.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free