- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
1348,1349,1350

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Folkemindesamling ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

foranderlige stjerner

forbund

foranderlige stjerner, stjerner, hvis
lysstyrke varierer i tidens løb.
Cephei-derne udmærker sig ved en meget
regelmæssig periodisk lysveksling med
perioder ml. nogle timer og 45 døgn. I
maksimum er lysintensiteten 2-5 gange større
end i lysminimum. Mira-stjernerne har
noget mindre regelmæssig lysveksling
med perioder ml. 90 og 600 døgn,
lysintensiteten varierer stærkere end for
Cepheiderne. Foruden de nævnte to
hovedklasser af f findes talr. andre med
gennemgående mere uregelmæssige
lysstyrkevariationer. Hos dobbeltstjerner
skyldes lysvariationerne i hovedsagen
formørkelser. Man kender i alt ca. 10000
f. De er ganske overvejende
kæmpestjerner og som sådanne statistisk sjældne
stjerner. Årsagerne til foranderligheden
er ikke helt klarlagt,
fora’pi’n, bigift, anv. v. rheumat. lidelser,
forarbejdningsprocesser, psyk., de i
nervesystemet foregående processer, som
tidsligt ligger ml. stimuleringen og den af
denne forårsagede oplevelse,
forargeligt samliv. Efter ældre da.
straffelov straffedes personer, der levede
sammen som ægtefolk uden at være gift,
for f, når de havde fået advarsel om at
leve adskilt. Bestemmelsen bortfaldt v.
straffeloven af 1930.
forargelse, offentlig. Fremkaldelse af
f ved uterligt forhold straffes m. fængsel
i indtil 4 år, under formildende
omstæn-digh. m. hæfte ei. bøde. Sker det ved at
opfordre ei. indbyde til utugt ei. stille
usædelig levevis til skue, er straffen hæfte
ei. fængsel indtil 1 år, under formildende
omstændigh. bøde.
Forasien, d. s. s. SV-Asien.
Forbach [-’bak], fr. industriby i dept.

Moselle; ca. 10 000 indb. Kulminer,
forbandelse, rel.hist., et fjendtligt slag
gnm. udtalte rituelle ord, forudsætter
den primitiv-antikke erfaring, at ordet
virker, idet en mands ei. slægts kraft
også er i de udtalte ord og derved kan
rettes aktivt mod misdædere.
Forekommer ved udstødelse af slægt ei. stamme,
og f sidder da i den ramte og hans’
efterkommere og forårsager deres
ødelæggelse, hvis de ikke forstår at afværge den.
forbandt (ty. Verband forbindelse),
for-bindelsesmåde ml. de enkelte sten i et
murværk. Det ældste, kendte
regelmæssige f er munkef. Alm. i vore dage er
krydsf, blokf og skorstens- ei.
skille-rumsf, forsk, f i mønster, og for tykke
mure diagonalf. Murværket opføres i
vandrette lag, skifter, som adskilles af
en ligge- ei. langfuge. En fuge ml. sten
i samme skifte kaldes stødfuge. De sten,
der har længderetningen parallel med
skiftet er løbere i modsætn. til bindere
ei. kopper, de sten, der ligger på tværs
og sammenbinder for- og bagside.
Bindere kan i hule mure være af
galvaniseret ståltråd. (111. se de enkelte f).
forbedringshus, indtil straffeloven af
1930 form for strafarbejde, mildere end
tugthus. Idømtes i reglen fra 8 mdr. til
6 år.

forbedringsteori, straffeteori, der ser
straffens formål i en forbedring af
forbryderen.

forberedelseseksamen, almindelig ei.

præliminæreksamen, eksamen i Danm.,
oprettet 1881 som en overbygning på
folkeskolen (2-3 år) med
adgangsvirk-ninger, især i civiletaterne. Har tabt en
del af sin bet. efter realeksamens
oprettelse 1903; bruges fl. steder som
overbygning på landsbyskolen.
Forbes [få:bz], Edward (1815-54), eng.

zoolog. Grl. den mod. havbiologi,
forbindelse, 1) gramm. De tre arter af
gramm. f er sideordning, underordning
og prædikation; 2) kem. En kem. f er et
rent stof, der er sammensat af fl.
grundstoffer, og som adskiller sig fra
blandinger derved, at det ved forsk. fys.
operationer, f. eks. destillation, smeltning,
frysning osv., ikke ændrer
sammensætning. I de kem. f indgår grundstofferne
altid i visse bestemte mængdeforhold, de
såk. ækvivalentvægte, afh. af
grundstoffernes atomvægte og deres valenser.
forV indelsesofficer, officer, der er om-

bud f. en stab ei. et våben hos et lavere ei.
sideordnet led ei. f. den øverste
hærledelse hos fremmede tropper for at
fremme samvirke med udsenderen. Officer i
særhverv, (sjældnere) officer i
meddelel-sestjenesten.
forbinding, bind ei. bandage, der bruges
i kir. til at dække sår ei. til støtte for syge
ekstremiteter. Sårf-s opgave er at opsuge
sårsekret (v. hj. af gaze) og hindre
bakterier udefra i at trænge ind til såret (v.
hj. af vandskyende vat). Gazen og vattet
holdes på plads v. hj. af gazebind i ture
omkr. stedet, hvor såret sidder. En sådan
f kaldes en aseptisk f. Vil man v. hj. af
forsk. kem. stoffer (jod, borvand,
sul-fathiazol o. 1.) påvirke bakterierne i et
sår, kaldes f antiseptisk f. Kan også
anv. til at modvirke blødning i sår
(komprimerende f). Til småsår anv.
ofte en lille f, bestående af lidt gaze
fastholdt af hefteplaster. Støttende f
kan anlægges v. hj. af lærredsbind ei.
stivelsesbind, og herfra er der en jævn
overgang til de helt stive f (bandager),
forbindsstoffer, med., strimler af forsk,
stof til anlæggelse af forbinding, mest
anv. er gaze (groft vævet bomuld), f kan
imprægneres med forsk, stoffer, gips,
stivelse og ziriklim.
forbjerg ei. kap, højt, iøjnefaldende
fremspring på en kyst.
forblad, bot., hos tokimbladede de to
første, hos enkimbladede det første blad på
et sideskud,
for’blen’dere, mursten ei. klinker til
dekorativ beklædning af ydermure, uden
forbandt med disse,
forblyning, beskyttelse af kemisk mindre
modstandsdygtige metalflader mod kem.
indvirkning (særl. af syre) ved
blyovertræk. f foretages enten ved elektrolyse ei.
ved påsmeltning med knaldgasflamme
(homogen f).
forboltning, de jernbolte, hvormed
skrogets enkelte planker og knæ holdes
sammen i et træskib,
forbrug, økon. f i videste forstand er anv.
af producerede goder ei. ydelser til
dækning af behov, f omfatter dels dækn. af
øjeblikk. tilstedev. behov, hvorved det
forbrugte tilintetgøres (f i snævrere
forstand, også kaldet konsum - f. eks. når
et æble spises), dels anv. af goder ei.
ydelser i produktion, hvorved det forbrugte
indgår i et nyt produkt,
forbrugsafgifter, skatter og afgifter,
som pålægges forbrugsvarer, og hvis
størrelse således varierer med forbruget,
forbrugsforening, d. s. s. brugsforening,
forbrugsstatistik, opgørelse af den
mængde af de forsk, varer, der inden for
et bestemt tidsrum er forbrugt af et
lands befolkning ei. af en række forsk,
familier. Af f af den sidste art udarbejdet
på grundlag af husholdningsregnskaber
er det som alm. regel bl. a. fremgået at
den brøkdel af samtlige udgifter, som
udgiften til fødevarer udgør, aftager med
voksende indtægt (Engels lov),
forbrydelse, lovovertrædelse, navnlig af

grovere art, mods. forseelse,
forbrænder, mil., skud, der ved påtæn-

ding ikke straks går af.
forbrænding, 1) kem. proces, der foregår
under varmeudvikling og ildfænomener,
f. eks. kulstofs og andre stoffers forening
med ilt og klors forening med brint til
klorbrinte. I kem. og fysiol. mener man
med en f ofte blot en oksydationsproces,
f. eks. næringsstoffernes reaktion med
ilt under frigørelse af energi og dannelse
af kuldioksyd og vand. Medens f uden
for organismen kun foregår spontant ved
høje temp., sker f i organismen ved
le-gemstemp., fordi enzymer fremskynder
processen, f sker gnm. en række trin,
hvoraf den endelige forb. med fri ilt er
det sidste. Hastigheden af f reguleres af
enzymerne efter organismens behov;
2) med., læsion fremkaldt af
varmepå-virkn. Ved let påvirkning opstår kun
rødme (1. grad), ved stærkere påv.
blærer (2. grad) ei. ødelæggelse af vævet
(3. grad), f af */s af legemsoverfladen er
ofte dødelig,
forbrændingsanstalt, anlæg, hvor
dagrenovation forbrændes f. eks. i en roter-

ovn ; forbrændingsvarmen kan udnyttes til
dampspred. af slaggerne til vejmateriale,
forbrændingsmotorer omfatter diesel-,
benzin-, petroleums-, råolie- og
gasmotorer, der udvikler kraft v. forbrænding
af en blanding af luft og gasser ei. dampe,
f har en cylinder, der har en udskiftelig
cylinderforing og er omgivet af en
vandkølet kølekappe ei. forsynet m. påstøbte
køleribber udvendig for luftkøling. Et
stempel i cylinderen bevæges af
forbræn-dingstrykket og driver gnm. en
plejlstang en krumtapaksel, hvis bevægelse

udjævnes af et svinghjul. Tændingen af
brændstoffet kan ske v. elektr.
gnisttænding (benzin- og gasmotorer),
kompres-sionsvarme fra forbrændingsluften
(dieselmotorer) ei. berøring m. de varme
vægge i et glødhoved (petroleums- og
råoliemotorer), f kan udføres efter 4- ei.
2-taktssystemet. I en 4-taktsmotor går
stemplet 2 gange frem og tilbage under
de 4 takter. Under 1. takt indsuges luft,
v. benzin- og gasmotorer også brændstof;
under 2. takt sker kompressionen af
luften ei. blandingen og v. slutningen af
takten tændingen. Ved dieselmotorer
indføres og tændes brændstoffet i begyndelsen
af 3. takt. Under 3. takt udvider
forbrændingsprodukterne sig og bevæger
stemplet, mens de under 4. takt udstødes. De
nødv. bevægelser af indsugnings-,
brændstof- og udstødningsventilerne udføres
v. hj. af en knastaksel, der drives af
krumtapakslen gnm. tandhjul ei.
kædetræk. I en 2-taktsmotor går stemplet 1
gang frem og tilbage under 2 takter. Ved
afslutningen af arbejdsslaget afdækker
stemplet udstrømningsåbninger i
cylindervæggen, og en skylleluftventil åbnes,
frisk luft trykkes ind i cylinderen v. hj.
af en skylleluftpumpe og driver
forbrændingsprodukterne ud. Ved begyndelsen af
kompressionsslaget lukkes
skylleluftven-tilen, stemplet lukker
udstrømningsportene og komprimerer luften, hvorpå
brændstoffet indsprøjtes og tændes, og et
nyt arbejdsslag følger,
forbrændt jern, jern, som er ødelagt ved
for lang tids glødning i luften. Jernets
kulstof bortbrændes, det iltes og bliver
»rødskørt«,
forbud, i retsplejen et foreløbigt retsskridt
foretaget af fogeden, hvorved der
meddeles en person pålæg om at undlade
handlinger, der ville være i strid med
forbuds-rekvirentens (den person, som har
begæret forbudet nedlagt) ret.
forbund, i moderne sprogbrug en
overenskomst ml. to ei. fl. stater om gensidig
hjælp i tilf. af krig. I denne forstand
bruges ordet i grl. § 18, der kræver rigsdagens
samtykke til indgåelse af f. I visse for-

1348

1349

I350

Glodhovedmotor med krumtaphusskylning.
Under stemplets opadgående bevægelse
indsuges i krumtaphuset luft, der
sammentrykkes under stemplets nedadgående
bevægelse og, nå<■ toppen af stemplet
passerer skylleluftåbningen, driver
forbrændingsprodukterne i cylinderen ud gnm.
udblæs ningsrøret.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0526.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free