- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
1351,1352,1353

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Folkemindesamling ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

forbundne kars princip

Forel

bindeiser, f. eks. told-f, blot en sammen
slutning af stater med et spec. formål,
forbundne kars princip, fys.: i
indbyrdes forbundne beholdere med samme
vædske står vædskeoverfladerne lige højt.
Eks.: vandstandsrør. Anv. ved nivellering
(hydrostatisk nivellement).
Forbundsdagen, ty. Bundestag, i
Frankfurt a. M., forsaml, af repræsentanter f.
medlemsstater i D. Ty. Forbund 1815—
66.

forbundseksekution,
tvangsfuldbyrdelse fra et statsforbunds side af de
forpligtelser, der påhviler de enkelte i forbundet
deltagende stater,
forbundsfælle, meddeltager i en alliance.
Den der bærer våben mod statens f
straffes efter da. straffelov med samme
straf som hvis han havde gjort det mod
den da. ståt.
Forbundsfællekrigen, 1) krigen 357-55
f. Kr. ml. Athen og dets forbundsfæller,
førte til A.s nederlag; 2) krigen 90-88
f. Kr. ml. Rom og dets ital.
forbundsfæller, førte til disses optagelse i det rom.
borgersamfund.
Forbundsråd, ty. Bundesrat, 1) Schweiz’
regering, 7 medl. m. forbundspræsident i
spidsen, valgt på 4 år af
Forbundsfor-samlingen; 2) råd indført 1867 ved
oprettelsen af Nordty. Forb., fortsat under
Ty. Rige 1871-1918. Bestod af fast antal
repræsentanter f. de enkelte landes
regeringer og fungerede som en art
førstekammer i forh. t. rigsdagen. Fortsat som
rigsråd under Weimarforf., uden større
magt; 3) 1. kammer i det østr. parlament
1920-34, igen fra 1945.
forbundsstat, en af flere ledstater
(enkeltstater) sammensat ståt. Ledstaternes
selvstændighed er ofte stærkt begrænset,
navnlig i udenrigs- og forsvarspolitiske
anliggender (f. eks. USA, Jugoslavien),
for’bun’dter (af mnty. vorbunt
overenskomst), kaldtes i lavstiden den, der,
oplært hos en ikke-lavsmester, i kortere tid
gav sig i lære hos en lavsmester for af
ham at blive gjort til svend. Bruges
endnu om midlertidigt tjenesteforhold,
force [’forså] (fr., af lat. fortis stærk),
styrke, fortrin; kort, der kun kan stikkes
med trumf,
force majeure [fars ma’3Ö:r] (fr.) ei. (lat.)
vis ’major (større magt), udefra
kommende skadevoldende begivenheder, som
ikke kunne undgås, selv om forsvarl.
sikkerhedsforanstaltn. var truffet. I
kontrakter vil der hyppigt være betinget
ansvarsfrihed m. h. t. f.
’forceps [-sæps] (lat.), tang.
for’ce’re [-s-] (fr.), tvinge; anstrenge sig;
fremtvinge; anspænde, forstærke,
fremskynde; tiltvinge sig passage gnm. ei.
adgang til; for’ce’ret, anstrengt.
Forchham’mer [’fork-], Ejnar
(1868-1928), da. operasanger (tenor),
magisterkonferens i mat., deb. 1895 i Lübeck;
virkede til 1919 ved forsk. ty. scener.
Forchham’mer [’fork-], Georg
(1861-1938), da. døvstummepædagog. Skabte
bl. a. mund-håndsystemet (1902).
Forchham’mer [’fork-], Henni (f. 1863),
da. kvindesagsforkæmper, 1913-31 form;
f. Danske Kvinders Nationalråd,
æres-præs. i ICW, 1920-37 medl. af da.
delegation til Folkeforb.
Forchham’mer [’fork-], Johan Georg
(1794-1865), da. geolog. Skrev den første
udførlige fremstilling af Danm.s geologi,
iøvr. talr. arb. om kemi, geologiog
mineralogi. Fremhæves må arb. om
feldspat-tens omdannelse til kaolin og kem. unders,
over havvandets bestanddele.
Forchham’mer [’fork-], Olaf (f. 1881), da.
ingeniør; 1936 stadsingeniør i Kbh.
Stort arb. for udviklingen af et system af
grønne områder for friluftsliv omkr.
Kbh.

Forchham’mer [’fork-], Viggo (f. 1876),
da. sang- og talepædagog. Lektor ved
Kbh.s Univ. 1925-47. Har s. m. broderen
Jørgen F (f. 1873) skrevet Theorie und
Technik des Singens und Sprechens (1921)
m. v.

Ford [ford], Edsel Bryant (1893-1943),
eneste søn af Henry F og ved sin død
præsident i F Motor Co.
Ford [få:d], Ford Madox (1873-1939), eng.

Henry Ford. John Ford.

forfatter. Skrev romaner s. m. Joseph
Conrad. Tilhørte som digter »The
Imagists«; Poems for Pictures (1897).
Litt. studier i March of Literat ure (1938).

Ford [ford], Henry (1863-1947), amer.
bilfabrikant. Begyndte som mekaniker,
blev afdelingsing. i Edison Illuminating
Co., idet han samtidig eksperimenterede
med bygning af en bilmotor. Grl. 1903
FMotorCo., som i løbet af en halv snes
år blev verdens største bilfabrik. Har ved
gennemført rationalisering, ved indførelse
af transportbåndet og ved udbetaling af
høje arbejdslønninger været
banebrydende for den moderne massefabrikation af
biler. Oprettede datterselskaber af F
Motor Co. hele verden over, bl. a. i Kbh.
(1919). Hyppigt i konflikt m. fagforen.,
skarp modstander af F. D. Roosevelt,
isolationist til 1941. (Portræt).

F Motor Co. beskæftigede ved
årsskiftet 1947-48 ca. 137 000 pers., produkt,
af biler 1947 oversteg 1 mill., desuden
storprod. af traktorer. Under 2.
Verdenskrig var prod. helt lagt om til krigsprod.
På flyvemask.-fabrikken ved Willow
Run fabrikeredes i de sidste krigsår 1 fly
i timen, her fremstilledes i alt 8685 B-24
Liberator bombemask.; af andet
krigs-materiel skal nævnes 4203 svæveplaner,
57 851 2000-HK flyvemotorer, 277 896
jeeps, 13 893 larvefods-transportvogne.
Under låne- og lejeloven leveredes forsk,
krigsmateriel til et samlet beløb af
75 000 000 $

Ford [ford], Henry (jun.), (f. 1918), søn af
Edsel F, præsident for F Motor Co. fra
1944.

Ford [få:d], John (1586-1639), eng.
dramatiker. Kendtest er dramaerne ’Tis Pity
She’s a Whore (1633) og The Broken Heart
(1633), sensationelle skildringer af
forbrydelse og abnormt sjæleliv.

Ford [ford], John (f. 1895), amer.
filminstruktør. Instruerede Wild West-film
omkr. 1920, kendteste stumfilm:
»Jernhesten« (1924). F blev en af amer. films
førende instruktører, på een gang
folkelig og fin, bl. a. »Forræder« (1935),
»Diligencen« (1939), »Vredens Druer«,
»Den Lange Rejse Hjem« (1940) og »Grøn
var min Barndoms Dal« (1941). (Portræt).

fordakning (-dak- af ty. Dach tag),
gesims over vindue ei. dør, lidt bredere end
disse og ofte udformet som en lille
trekantgavl ei. 1.

fordampning kaldes en vædskes
overgang til luftformig tilstandsform (damp),
f foregår som regel fra vædskens
overflade og består i at nogle molekyler under
deres termiske bevægelse tilfældigvis
opnår tilstrækkelige hastigheder til at
overvinde nabomolekylernes tiltrækning. En
vædskes f kan forhindres ved at lukke
rummet over vædsken, hvorved rummet
hurtigt bliver mættet med damp, så at
der gnstl. vil fortættes lige så meget
damp som der fordamper vædske. Over
enhver vædskeoverflade vil være et tyndt
lag mættet damp, som vil hemme f,
medmindre det fjernes ved blæst, f foregår
desto hurtigere, jo højere vædskens temp.
er; ved kogepunktet foregår f ikke alene
fra overfladen, men fra hele vædskens
indre. Også faste stoffer kan fordampe,
f. eks. is og kamfer, f har stor biol. bet:
planter må have ligevægt ml.
vandtilførsel og f. Hos varmblodede dyr
bidrager f til opretholdelse af normal
legems-temp.

fordampningsmåling. Ved f beregnes
fordampningens hastighed i sin simpleste
form ved at sætte en flad skål med vand

på en brevvægt. Af vægttabet i en vis tid
beregnes den fordampede vandmængde
pr. tidsenhed pr. overfladeenhed af
vandfladen. Det er dog vanskeligt at nå til
værdier, der umiddelbart kan anv. på de
fri overflader i naturen, f anv. tekn. i
varmemålere på radiatorer,
fordampningsvarme er ’ den mængde
varme, der kræves for at omdanne 1 g
vædske til damp af samme temp. f er for
vand ved 100° C 539 cal og ved 0° C 599
cal. Fordamper en vædske uden at der
tilføres varme, må f tages fra vædsken
selv, som derved afkøles. Dette anv. tekn.
til billig afkøling af (køle)vand ved
ned-risling over fordelingslegemer evt.
anbragt i en beholder af træ ei. beton med
naturligt lufttræk (såk. gradérværk).
fordel har den tennisspiller, som efter
stillingen deuce vinder en bold. Vinder han
endnu en, opnår han parti, f til
serveren kaldes f inde, til modtageren f ude.
fordelende midler, med., skal tjene til at
bringe en hævelse ei. betændelse til at
svinde, f. eks. varmt omslag ei. tørrede urter,
fordelingsanlæg, det samlede system af
ledninger, apparater og instrumenter, der
fører den elektr. energi fra maskiner til
udgående ledninger på et kraftværk ei.
en understation,
fordelingsnet, den del af et elektr.
ledningsnet, hvortil de enkelte forbrugere er
tilsluttet.

for de vind [for do’ven’] (holl: foran
vinden), søv., sejle med vinden agterind,
fordringshavermora, forhold fra
kreditors side, som hindrer skyldneren i at
opfylde sin forpligtelse, når han ønsker
dette.

fordringsret, en persons (kreditors,
fordringshavers) retsbeskyttede krav imod
en anden (debitor, skyldner),
fordæk, søv., den del af et skibs øverste
dæk, der ligger forude ml. fokkemasten
og forstævnen,
for’dæm’ning, fast forlæg af jord o. 1. for

en mine for at øge sprængvirkningen.
fordøjelighedskoefficienter angiver i
fodringslæren, hvor mange procent af de
enkelte næringsstofgrupper, der er
fordøjelige.

fordøjelse, den behandling, føden må
undergå for at kunne optages af
organismen. Hos lavere dyr optages næringen
ofte i tarmvæggens celler, og f foregår da
inde i disse. Enkelte snyltere mangler f,
idet de optager opløst føde fra værtens
tarm ei. lign. Hos højere dyr bliver føden
oftest underkastet mek. og derefter kem.
behandling, hvorved den bringes i
opløsning og i denne tilstand opsuges gnm.
tarmvæggen. Ved den mek. f findeles
føden ved tygning, blandes med
f-sekre-terne og transporteres frem gnm.
f-kanalen (peristaltik). Under den kem. f
indvirkçr enzymer fra f-sekreterne (fra
spyt, mavesaft, bugspyt, tarmsaft) på
fødens kulhydrater, fedtstoffer og
æggehvidestoffer, hvorved disse nedbrydes
til monoheksoser, glycérin + fedtsyrer
samt aminosyrer, i hvilken form de
opsuges.

fore and aft rig [’få:r ond ’a:ft ’rig]
(eng.), skonnertrig. Skib med f kaldes
fore and after-skonnert. (111. se tavle
Sejlskibe).

foredragsbetegnelser, mus., de
anvisninger der ud over noderne angiver,
hvorledes et musikstykke skal udføres.
Foreign Office [’fårin ’åfis], det brit.
udenrigsministerium, delt i 8
departementer + et f. oversøisk handel (fælles
m. handelsmin.). F ledes af udenrigsmin.
(Foreign Secretary), bistået af en
øverste diplom, rådgiver og 3
under-statssekretærer (1 permanent, 2 polit.),
fo’rel’, opr. ty. betegn, for bækørred.
Forel [fo’ræl], Auguste (1848-1931),
schw. psykiater og entomolog.
Fremragende arbejder over hjernens anat. og
undersøgelserover den betingede
tilregnelighed og dens årsager. F var ivrig
afholdsmand og stifter af drankerasyler.
Forel [fo’ræl], François Alphonse
(1841-1912), schw. læge og naturforsker, prof.
i fysiologi, kendt for indgående studier
over schw. søer. Foretog også
undersøgelser over alpegletschere og jordskælv.

29*

I35I

1352

1353

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0527.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free