- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
1384,1385,1386

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Forenede Papirfabrikker ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

forfølgelsesvanvid

forladning

gerne starter med visse lige store
mellemrum og går ud, efterhånden som de
overhales.

forfølgelsesvanvid, populær betegn, for
sindssygdomme med forfølgelsesforestill.
forførelse, det forhold, at en person ved
at udnytte en andens karaktersvaghed
over:aler vedk. til noget, som denne
ellers ikke ville have indladt sig på. Især
f til kønsligt forhold. Den der under
groft misbrug af en på alder og erfaring
beroende overlegenhed forfører en person
under 18 år til samleje, straffes m.
fængsel indtil 4 år. f til et homoseksuelt
forhold er strafbar, hvis ofret er under 21 år,
og der foreligger misbrug af en på alder
og erfaring beroende overlegenhed.
Straffen er fængsel indtil 3 år.
forgarn, i spindeteknikken det meget
løstsnoede, grove garn uden trækstyrke,
der skal underkastes den egl. finspinding,
f kan anv. som skudgarn til vævede
stoffer, når styrken er underordnet, men
stoffet skal være blødt og låddent,
forgiftning, skadelig påvirkning af
organismen gnm. kem. stoffer, gifte, der kan
tilføres udefra gnm. munden, ved
indsprøjtning ei. gnm. sår, men også kan
være dannet i legemet af bakterier ei.
abnorme stofskifteprocesser (henh.
dif-teritoksinf og syref ved sukkersyge). I
daglig tale bet. f i rgl. f ved udefra
tilførte gifte. Disse kan være meget forsk.,
ligesom f kan angribe et enkelt
organ-system ei. hele organismen. Ved enhver f
må læge tilkaldes, så hurtigt det
overhovedet er muligt. Se Første Hjælp sp.
1519 ff.

forglemmigej (Myo’sotis), slægt af
ru-bladfam., urter med blomster i svikler;
kronen, blå, rød ei. hvid med svælgskæl
af en anden farve. 40 arter, i Danm. 7,
af hvilke engf (M.scorpioides) er alm. på
fugtige steder. Fl. arter og varieteter
dyrkes.

forglødning ei. forbrænding, en første
brænding, i reglen ved ca. 900° C, som
keramiske varer underkastes før den
endelige brænding (blankbrænding),
forgyldning af metalgenstande foretages
elektrolytisk i guldcyanidbade med rent
guld som anode, f af porcellæn foretages
med påmaling med »flydende guld« (en
guld-vismut-bly-legering i lavendelolie
med lidt fernis); efter tørring følger
brænding og polering. Træ m. m. kan
forgyldes ved pålimning af bladguld på
gulmalet grund,
for’gyng’e ei. for’jynge (ty. verjüngen
forynge, formindske), søv., formindske
bredde ei. tykkelse af et tømmer hen imod
enderne, f. eks. i en rå.
for gællesnegle (Proso’branehia),
snegleorden m. gællerne foran hjertet, oftest
særkønnede, m. skallåg, overvejende
havdyr.

forgård, den forreste del af det jød.
tempelkompleks,
for’ha’le (holl.), søv., flytte et skib uden
anv. af dets hovedmaskineri; forhaler,
tov, der haler ei. støtter noget forefter.
forhammer, stor, langskaftet
smedehammer på ca. 5 kg, der føres m. begge
hænder. f har et hammerhoved m. en svagt
hvælvet bane og en smal hammerpen,
der oftest står vinkelret på skaftet
(tvær-pen, mods. krydspen parallel m. skaftet),
forhandlingsmaksimen,
grundsætning i den borgerl. retspleje, hvorefter
det påhviler sagens parter at
tilvejebringe de til sagens påkendelse fornødne
oplysninger,
forhindringsløb, 1) væddeløb med
forhindringer. f over 3000 m, med 5
forhindringer og en vandgrav for hver 400
m siden 1920 fast disciplin på
Olympiade-programmet; 2) i hestesport
fællesbetegn. for hurdleløb og steeplechase,
forhistorisk arkæologi, den videnskab,
der, på grundlag af jordfundne sager,
skildrer oldtidsfolkenes kulturer,
forhjulstræk, fremdrivningsmåde, i de
senere år i stigende grad anv. på
personbiler; f kræver aksler med kardanled til
overføring af motorkraften fra
differentiale til hjul. f har den fordel, at hjulene
trækker bilen rundt i sving, medens den
ved baghjulstræk skubbes lige frem i

1384

kørselsretningen. Med f er der mindre
•endens til udskridning i glat føre.
forholdets natur ei. sagens natur, jur.:
inden for de såk. subsidiære retskilder,
der anv., hvor den skrevne ret (loven)
ikke indeholder regler om et vist
retsforhold, spiller f en meget bet. rolle.
Ved at pådømme sagen ud fra f søger
dommeren at finde den løsning, der efter
hans opfattelse er mest i overensst. med
det påg. retsforholds alm. karakter, og
som ville egne sig til at opstilles som alm.
regel for afgørelsen af lign. konflikter i
fremtiden.

forholdsattest, mil., vidnesbyrd udstedt
af en mil. afd. om en militærpersons
forhold.

forholdsord, gramm., da. betegn, for

præposition,
forholdstalsvalg har til formål at sikre
mindretallet (ei. evt. mindretallene) ved
et valg en forholdsmæssig
repræsentation ved fordelingen af de pladser, valget
gælder, mods. de tidl. alm. flertalsvalg,
der åbnede mulighed for, at et ringe
flertal opnåede samtlige pladser. Den
første forfatningslov, som anv. f, var den
da. fællesforfatn. af 2. 10. 1855, der
benyttede den af Andræ opfundne f-måde.
f er til dels gennemført ved
folketingsvalg i Danm., i højere grad ved
lands-tingsvalg, og fuldstændig ved rigsdagens
valg af medl. til kommissioner og hverv,
forhud (præputium), tynd hudfold, der
mere ei. mindre dækker glans penis,
d. v. s. den forreste del af penis,
for’hu’de, søv., beklæde skroget med

kobber- ei. zinkplade,
forhudsbetændelse (balanopostitis),
betændelse under forhuden, kan skyldes
manglende renlighed og ses ofte, hvor der
er forhudsforsnævring.
forhudsforsnævring (fimosis),
forsnævring af forhuden, således at den ikke kan
føres tilbage. Medfører tilbøjelighed til
betændelser under forhuden. Behandles
ved operation,
for’hug ei. bråde, mil., spærring dannet af
fældede, sammendyngede træer, hvis
kroner med tilspidsede grene vendes mod
fjenden.

’forhug, i skovbrug den med økse
frembragte kileformede åbning i stammen af
et træ, der skal fældes; f anbringes tæt
ved jorden på den side af træet, til
hvilken man ønsker, at det skal falde,
forhærdelse (af et væv), i med. d. s. s.

induration.
forhøjet, mus., er et interval, som er en
halvtone større end de store ei. rene
intervaller.

’forhånd, 1) den, der i kortspil har
udspillet; 2) i tennis og badminton:
ket-scherføring, hvor håndfladen vender
fremad (mods. baghånd); det
dominerende angrebsslag.
-fo’ri’ (gr. foros bærende), 1) bæren,

2) befindende.
Forindien, den midterste af S-Asiens tre
store halvøer; omfatter det tidl.
kejserdømme Indien (fra 1947 delt i de to
dominions Hindustan og Pakistan), de
selvstændige stater Bhutan og Nepal,
Etablissements Français de l’Inde (fr.
kolonier) og Portug. Indien (portug.
kolonier). (Kort se Indien),
foring, 1) skibsbygningsteknisk udtryk f.
fyldestykke af jern, f. eks. ml. spanter
og klædning; 2) maskinteknisk udtryk f.
rørformet, slidfast bøsning, f. eks. ved
aksler.

’forint, ung. mønt; fra 1946 = 100 fillér

(sept. 1948 = 0,4175 kr.).
Forjættede Land, betegn, for Kanaans
Land, som af Gud allerede blev lovet
Abraham som evig besiddelse for Israel,
forkalkning, 1) normal aflejring af
kalksalte i voksnes benvæv; 2) aflejring af
kalksalte i blodkarrenes væg
(åreforkalkning) ei. i hjertets klapper ei. i afdøde
vævsmasser.
forkastning, geol., forskydning af lagene

på de to sider af en brudlinie,
’forki’m, bot., er et hos sporeplanterne
hyppigt optrædende selvstændigt
voksende, kønnet ungdomsstadium, som tit
er meget forsk, fra den fuldt udviklede
plante.

1385

forklarelsen på bjerget, Ev.s beretning
om, at Jesus kort før indtoget i
Jerusalem på et højt bjerg gennemlystes af
himmelsk glans; Mark. 9, 1-9.
forklæde, i 16. årh. et rigt udstyret
klædningsstykke båret af kvinder til fest.
Herfra gået over i visse folkedragter, f
anv. nu kun, af kvinder og af arbejdere,
til beskyttelse under grovere arbejde,
forkobring, overtrækning af metal med
et lag kobber, f af jern foretages
elektrolytisk med kobberanode i et bad af
opløste kobbersalte tilsat overskud af
kaliumcyanid og natriumhydroksyd.
forkoksning, en omdannelse af org.
stoffer til meget kulstofrige produkter, koks,
ved opvarmning uden luftens adgang,
forkontrakt, aftale, hvorved man
forpligter sig til at indgå en endelig aftale
af et vist indhold,
forkortning, mat., division af en brøks
tæller og nævner med et tal, der går op
i dem begge. Herved forandres brøkens
værdi ikke.
forkromning, udfældning af et tyndt
kromlag på metalgenstande, foretages
altid elektrolytisk i bade, der
hovedsagelig består af kromsyre (kraftigt
aftræk p. gr. af sundhedsfaren). God f
foretages oven på en fornikling,
for’krøppe (ty. verkröpfen af Kropf
fremspring), 1) i bygge- og møbeltekn. at føre
et profil om hjørner, pilastre, nicher ei. 1.;
2) i smede- og gørtlerarbejde at
parallel-forskyde en del af en stang ei. et rør.
forkulning, forbrænding af org. stoffer i
underskud af ilt. Kulstoffet i stoffet
bliver på gr. af manglende ilt ikke til
kul-dioksyd, men til frit kulstof (trækul osv.).

Træ, som er underkastet f ved 300° C,
kan således have et kulstofindhold på
73 %, et brintindhold på 5 % og et
iltindhold på 22%, mens tallene ved 1000° kan
være 9672, */s og 3. Ved f fremstilles
f. eks. mange sorte vand-, lim- og
oliefarver af alle mulige vegetabilske og
animalske affaldsstoffer; endv.
adsorptions-midler (de såk. aktive kul),
forkultur benyttes i skovbruget, hvor den
træart, der ønskes frembragt på et areal,
trænger til beskyttelse i de første år.
Birk og hvid-el er de almindeligst brugte
træarter til f, som frembringes nogle år
før kultiveringen af den endelige træart.
- I hedeplantager kan bjergfyr være en
nyttig f.

forkøbsret, ret til at købe en ting, når

ejeren vil sælge den.
forkølelse er ikke nogen sygdomsenhed,
men anv. som betegn, for
betændelsestilstande i åndedrætsorganernes
slimhinder. Den kan vise sig som snue,
hals-katarr og luftrørskatarr. De hyppigste
komplikationer er bihulebetændelse med
bronkitis, strubehoveds- og
luftrørskatarr, lungebetændelse og
mellemørebetændelse. f skyldes hyppigst smitte,
sikkert gnm. et filtrerbart virus, ofte i forb.
med en bakterieinfektion, men kan også
provokeres ved en stærk afkøling, f er
meget smitsom. Modtageligheden er
meget forsk. Behandles bedst med
sengeleje og varme drikke. Specifik behandling
af f savnes, hvorimod komplicerende
bakterieinfektioner kan kræve
behandling med sulfonamider ei. penicillin,
forkølelsesvaccine består af en dræbt
opslemning af de vigtigste af de
bakteriearter, som forekommer ved snue,
halsbetændelse og bronkitis; den anv. i form
af indsprøjtninger under huden til
forebyggelse af sådanne
»forkølelsessygdomme«, særlig hos mennesker, som ofte
lider deraf. Virkningen er vanskelig at
bedømme, men synes i en del tilf. at
være god.

forkørselsret har kun
udrykningskøretøjer, såsom brandbiler, ambulancer og
politivogne med særlige kendetegn, samt
sporvogne. (Se i øvr. vigepligt),
’forlader, et skydevåben, hvis løb er
lukket bagtil og som derfor lades fra
mundingen.

’forladning, ved forladegeværet en prop,
mest af papir, blår ei. filt, som blev sat
ned oven på krudtladningen for at skille
denne fra projektilet ei. haglene, der
ligeledes holdtes på plads af en f.

1386

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0538.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free