- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
1387,1388,1389

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Forenede Papirfabrikker ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

forladt arv

formeringshus

forladt arv, arv, hvortil ingen
arveberettiget findes. Tilfalder staten,
forlagsaksel (ty. vorlegen lægge foran),
kort aksel, indskudt ml. en
hovedtrans-missionsaksel og en arbejdsmaskine, f
har i reglen en fast og en løs remskive
og en udrykker til at igangsætte og stoppe
arbejdsmaskinen med, samt en remskive
ei. en trappeskive til at variere dens
omløbstal med.
forlagsboghandel, kort: forlag,
virksomhed, der udg. vidensk. ei. skønlitt.
manuskripter i bog- ei. tidsskriftform og
sælger disse til sortimentsbogh.
forlagskontrakt, overenskomst ml. en
forfatter, komponist, tegner ei. 1. på den
ene side og en forlægger på den anden
side, hvorved denne får overdraget
retten til at offentliggøre
medkontrahentens arbejde. Om indholdet af f er en
række regler givet i lov af 26. 4. 1933 om
forfatterret og kunstnerret;
forlags-ret: forlæggerens ret i h. t. f.
forland, 1) geogr., det lavere, ofte
bakkede land langs foden af en bjergkæde;
2) søv., den nærmest havet liggende
kyststrækning.

forla’ninibehandling (efter den ital.
læge C. Forlanini (1847-1918)),
indpust-ning af luft i lungesækken
(pneumotho-rax).

’forlast, søl’., det forreste lastrum i et
skib.

forlegering (eng. master alloy) kaldes en
metallegering, der tilsættes en
metal-smelte for at tilføre denne de ønskede
legeringsmetaller, f. eks. ferrolegering.
Forli [for’li], ital. by i landsdelen Emilia,
60 km SØ f. Bologna; 65 700 indb. (1936).
Filtindustri. Talr. arkit. fortidsminder,
bl. a. en pragtfuld domkirke.
Forli, Melozzo da, se Melozzo da F.
forliget 1894, overenskomst, hvorved
moderate politikere fra Venstre (Fr.
Bojsen, Neergaard) og fra Højre (Mogens
Frijs, Ingerslev) søgte at ende den da.
forfatningskamp. Bojsen godkendte
Københavns befæstning, Højre opgav de
endnu bestående provisoriske love, og
man søgte at finde en form til undgåelse
af provisorier i fremtiden. Bojsen
opnåede desuden tilsagn om Estrups
afgang, men da der ikke kom
venstremænd i den nye regering, svækkedes de
moderate venstremænds prestige.
Forligsinstitutionen, grl. 1921, nu
under Arbejdsmin., har til opgave at mægle
ml. arbejdere og arbejdsgivere i
interessekonflikter af større samfundsmæssig bet.,
som ikke har kunnet løses ved forhandl,
ml. parterne selv. Den første da. lov om
mægling kom 1910 og er efterh. udbygget,
senest v. lov af 1934 (optrykt 1945 m.
mindre ændr., efter at have været ude af
kraft 1940-45, i Arbejds- og
Forligs-nævnets tid). Arbejdsmin. udnævner
herefter 3 forligsmænd (hver for 3 år), som
udgør F og selv fordeler opgaverne ml.
sig. Beslutter F at træde i funktion,
indkaldes parterne til forhandl., under
hvilken F, dog højst 1 uge, kan betinge sig,
at arbejdsstandsn. ikke iværksættes.
Hvis vedk. forligsmand findes det
muligt, fremsætter han et mæglingsforslag,
der som helhed skal gå til hemmel. og
skriftl. afstemn. i de pågæld.
organisationer. Om denne afstemn. gælder særl. regler,
således at der til forkastelse kræves
kvalificeret majoritet (over 50 %), hvis
stemmedeltagelsen er under 75 %, og at
forligsmanden kan sammenkæde
mæglingsforslag for forsk, fag og betragte disses
sammenlagte afstemningsresultat som
vedtagelse ei. forkastelse af samtlige
ind-bef. forslag. Hvis stemmedeltagelsen i et
»sammenkædet fag« er under 75 %,
træffer den dertil kompetente forsamling
(bestyrelse ei. 1.) stemmeafgørelse for de
resterende stemmer op til 75%.
forligsklage, den skriftl. redegørelse,
hvorved en person af sin modpart
indkaldes for
forligskommissionen-forligskommission, den myndighed,
som forestår den tvungne forligsmægling
i retssager. Som regel udgør hver
købstad med sit opland en forligskreds med
en f bestående af to medl. udpeget af
kommunen. Landsogne, der ikke kan

1387

henlægges til en købstadskreds, forenes
til særl. forligskredse.
forligsmægling. 1 alle borgerl. retssager
i første instans skal der, medmindre der
i loven er foreskrevet andet, finde en
tvungen f sted. Denne foregår i visse
tilf. for retten, ellers for en
forligskommission.

forligsnævn, faste internat, nævn
oprettet ved overenskomst ml. to stater for
at undersøge konflikter ml. parterne og
stille forslag om deres løsning. De første
aftaler af denne art blev indgået i
1913-14 på den amer. udenrigsmin. Bryans
initiativ. Har ikke spillet større praktisk
rolle.

forlovelse, en mands og kvindes gensidige
løfte om at indgå ægteskab. Ophævelse af
f kan efter omstændighederne give den
anden part krav på erstatning for tab
ved forholdsregler, som er truffet med
ægteskabet for øje. Foreligger der
be-svangrelse, kan manden under tilsv.
betingelser dømmes til at betale erstatning
for forstyrrelse og ødelæggelse af
kvindens stilling og forhold,
’forlo’ver, 1) (tidl.) kautionist; 2) person,
som ved en andens indgåelse af ægteskab
skriftlig bevidner, at visse af de for
indgåelse af ægteskab foreskrevne
betingelser er opfyldt,
’forluge, søv., åbningen i dæk til det
forreste lastrum,
’forlyd, sprogv., et ords indledende lyd

ei. lydgruppe,
forlystelsesskat, forbrugsafg. af visse
offentl. forlystelser, i Danm. opkrævet
siden 1911. f varierer fra 10% af
billetprisen på koncerter til 60% på
biografforestillinger. f indbragte 1946-47 ca.
22 mill. kr.
Forlæggerforening, Den Danske,
siden 1944 navn for Den Da.
Boghandlerforening.

forlængede marv (medulla oblongata),
den del af centralnervesystemet, der
danner overgangen ml. rygmarv og hjerne.
Sæde for mange livsvigtige centre, f. eks.
åndedrætscentret.
’forløfte, d. s. s. kaution,
forløsning, rel. udtryk for udfrielsen af
den nærværende onde verden og
indsættelsen i den overjordiske, fuldkomne og
evige (Kol.brevet 1,13 f.). I ind. rel. er
f en selvforløsning, som mennesket
erhverver ved egne kræfter, i
kristendommen er den (tillige) Guds gerning,
forløsning, fødslens afslutning ved kunstig
hjælp.

-for’m (lat. formå form), -lignende; ens.
form (lat .formå skikkelse, figur, udseende,
billede, plan), 1) rumlig afgrænsning;
2) struktur, den måde, hvorpå et stof er
ordnet; 3) det fælles for fl. enkeltting;
4) sprogligt ei. symbolsk udtryk i mods.
til dets mening ei. betydning; 5) et ords
gramm. form (ental ei. flertal osv.); i da.
gramm. spec. om diathese.
form, jur.-, medens visse retsordener i
mange tilf. kun tillægger en
viljeserklæring retsvirkning, når den er afgivet i en
vis f, f. eks. skriftlig, for en notar ei.
domstol, anerk. da. ret som hovedregel
det blotte mundtlige løfte som
forpligtende. I enk. tilf. opstilles dog f-krav,
f. eks. har en veksel ei. check kun
virkning som sådan, når de i loven foreskrevne
krav til dens indhold er opfyldt,
form, mus., den ydre ramme om et
musikstykkes indhold, spændende fraenkelt vi
seform (Weyse: Dagen går med raske
fjed) til de store cykliske former
(symfoni, sonate), hvor hver enkelt sats igen
har sin egen komplicerede f.
form, psyk., 1) en genstands ei. flades
rumlige omrids; 2) den rækkefølge, hvori
psykiske fænomener (især sansedata)
opleves.

form, tekn., støbt hullegeme, der leder

blæsten ind i ovne.
for’ma’l (lat. formå form), angående
formen, formel; for’ma’liter, formalt,
formelt; formali’te’t, vedtagne ydre
former; nødv. omstændigheder; omsvøb,
’formaldehy’d (lat. formica myre 4-
aldehyd), HCHO, farveløs luftart med
stikkende lugt, kp. -j- 21°. Det til
metylalkohol svarende aldehyd. Fremstilles

1388

af denne ved oksydation og oksyderes
selv let til myresyre, f polymeriserer let
til fast form. Anv. til formalin, til kem.
synteser og til desinfektion,
forma’li’n ei .formol, 35-40% vandig
opløsning af formaldehyd. Anv. bl. a. som
antiseptikum og desinfektionsmiddel,
konserveringsmiddel for naturhist.
samlinger, til hærdning af gelatinehinder og
som reduktionsmiddel ved forsølvning
af spejle; især t. fremst, af formstoffer,
forma’lisme (lat. jorma form), 1) hængen
sig i sproglige udtryk uden tilstrækkeligt
hensyn til meningen; 2) i logik og mat.
det blotte tegnsystem uden hensyn til
dets interpretation,
formalitetsprocedure, procedure ang.
de formelle betingelser for, at retten kan
tage sagens realitet under påkendelse,
f. eks. om en sag af den påg. art
overhovedet kan indbringes for domstolene,
ei. om den henhører under admin.
for’ma’t (lat. formatus formet), størrelse

(især af papirark og bøger), pmfang.
formation (lat. formare forme), 1) geol.,
den i en geol. periode afsatte lagserie,
f forenes i større grupper (modsvarende
tidsaldre). Efter prækambrium findes flg.
geol. f regnet nedefra: i palæozoiske
gruppe: kambrium, ordovicium, gotlan
dium, de von, karbon, perm; i mesozoiske
gruppe: trias, jura, kridt; i kænozoiske
gruppe; tertiær, kvartær; 2) mil., afd.s
opstilling; fylking.
formbrændsel betegn, hyppigst indeni,
tørvejord, der er presset i form af en
cylinder ei. lign. Foretrækkes ofte for
andet indenlandsk brænds ei, da det er lettere
at fyre med end tørv.
Formby [’få:mbi], George (f. 1904), eng.
filmskuespiller. Komiker og
ukulelesanger i til dels meget primitive eng. film,
f. eks. »Det Ligger i Luften« (1938).
for’mel’ (fr. af lat.), formal;
overensstemmende med visse regler; gældende i
teorien, men ikke i praksis; vedtægtsmæssig;
bundet af formerne,
’for’mel (lat. formula regel), 1) vedtaget,
kort udtryk; 2) ethvert matematisk
udsagn, der er skrevet i matematiske tegn;
3) den kem. f (bruttoformel) for et stof
angiver v. hj. af det kem. tegnsprog og
tal stoffets kvalitative og kvantitative
sammensætning af grundstoffer, f. eks.
angiver H20 (vand), at et vandmolekyle
består af 2 atomer brint og et atom ilt.
Konstitutionsf angiver hvorledes
atomerne indbyrdes er forbundne, f. eks.
HtO = H-O-H, d. v. s. 2 brintatomer er
begge bundet til iltatomet. For
eddikesyre har man bruttoformlen C2Hx02 og
konstitutionsformlen CH,COOH.
For’ment, Damian (ca. 1480- ca. 1541),
sp. billedhugger. Oplært i den gotiske
tradition (fremstilling af Marias liv på
højalteret i domkirken i Zaragoza)
udviklede han sig til renæssancekunstner
(passionsrelieffet i domkirken i Huesca
(1520-34)).
Formen’tera, sydligste 0 i den sp. gruppe
Pityuserne, 83 km2, 3400 indb. (1940).
former, håndværker, der fremstiller forme

i støberier,
for’me’re (lat. formare forme), mil., stille,

ordne en mil. styrke,
for’me’ring (mnty. vormeren gøre (til)
flere), d. s. s. forplantning, bruges særlig
om deling, knopskydning o. a. former for
ukønnet forplantning, ’vegetati’v f hos
planterne består i, at dele af en plante
uden nogen kønsproces løsrives fra denne
og ved selvstændig vækst danner nye
planter. Veget, f sker hos encellede
planter ved en tvedeling af en celle (bakterier),
hos blomsterplanter f. eks. ved, at der
dannes udløbere (jordbær), ei. ved
yngle-knopper (vorterod), ei. ved dannelsen af
knolde (kartoffel, vorterod). Dyrkede
planter kan kunstigt formeres ved
aflægning, stikning ei. podning,
for’me’ring (bogbinderi), på en indbundet
bog den del af pappet som rage. ud over
bogblokken,
formeringshus, et særligt konstrueret
drivhus, hvori foretages podning, frø- og
stiklingsformering af visse planter, der
kræver varm, fugtig og indesluttet luft
på dette stadium af deres udvikling

1389

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0539.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free