- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
1390,1391,1392

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - formhistorie ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

formhistorie

forordning

formhistorie, nyere teol.
forskningsprin-cip, som undersøger Ev.s forhold til den
bagved liggende mundtlige tradition
(synopse).

Formia [’formia], ital. badested 70 km
NV f. Napoli; 17 000 indb. (1936). Cicero
havde villa i F (lat. Formiæ) og myrdedes
i nærheden,
formi’a’t (lat. formica myre), salt af
myresyre.

formi’catio (lat. formica myre),
myre-kryben, fornemmelse, som om der kryber
små dyr over huden, hyppigt symptom
ved lidelser af nerver og årer.
formi’da’bel (lat. formidare grue),
frygtindgydende, skrækkelig,
formildende omstændigheder, jur.,
forhold, som medfører, at der idømmes
en forholdsvis mild straf for en
forbrydelse; f kan ikke uden særlig
lovhjemmel føre til en straf, der ligger under det
sædv. minimum for straffen for den påg.
forbrydelse,
formindskelsesglas, konkave linser, der

danner formindskede billeder,
formindskelsesord, gramm., d. s. s.
diminutiv.

formindsket, mus , et interval, som er en
halvtone mindre end de små ei. rene
intervaller.

formkonstans, en rumlig formopfattelses
relative uafhængighed af ændringer i
nethindebilledet,
formlære, gramm., læren om fleksion og

orddannelse,
formning, fremstilling af plastiske forme
t. metalstøbning; disse kan, mods.
permanente forme af metal, gibs o. 1., kun
bruges een gang. Til plast, forme anv.
fugtigt sand, masse (fed formsand) ei.
ler. Fugtigt sand indeholder nogle få °/„
ler som bindemiddel, masse mere ler samt
heste- ei. kogødning. Forme af masse og
ler tørres og stryges m. sværte af lervand,
trækulspulver og grafit. Fugtige
sand-forme pudres m. trækulspulver og grafit.
Der formes over en model af træ ei.
metal, så meget større end genstanden som
materialet svinder ved størkning og
afkøling. Hulheder i godset frembringes v.
hj. af kerner af formmateriale. Mindre
forme udføres i formkasser, større i
støberigulvet ei. mures af ler og vragsten.
formodstand, en modstand, der
indskydes i et elektr. kredsløb for at formindske
strømstyrken, f anv. også ved voltmetre
for at forøge måleområdet,
for’mo’l (lat. formica myre), d. s. s.
formalin.

For’mosa (portug: den smukke), kin:
Tai-wan, kin. ø ud for SØ-Kina; 35 835
km2; 6 084 000 kin. indb. (1946), som i
lavlandet uden om de N-S-gående bjerge
(højeste punkt 4145 m) dyrker jorden på
kin. vis. Hovedstad: Tai-peh. Klimaet
er trop. og regnmængden stor. Der dyrkes
ris, sukkerrør, batater, te, tobak, bananer,
jute, ramie, ananas og oranger. Eksport
af ris, sukker og ananas. Til Jap. efter
jap.-kin. krig 1894-95; indlemmet i Kina
aug. 1945.

For’mosa-strædet, stræde ml. Kinas
østkyst og Formosa. Mindste bredde:
120 km.

formsten, teglsten med anden form end
normalt. Bruges til bånd, friser,
vindues-indfatninger m. m.
formstoffer (eng. plastics), betegn, for
et stadigt stigende antal højmolekylære
stoffer, som i et vist temperaturinterval
bliver plastiske, hvorved de kan
formgives ved presning, støbning ei. lign.;
anv. i elektroteknikken, industrien,
husholdningen osv. f inddeles i
termoplastiske f (der uden forandring kan opvarmes
til formbar tilstand) og termohærdende f
(der antager deres endelige tilstand ved
opvarmning). Ved f forstås særlig
kunstharpikser o. 1., men i videre forstand
omfatter f også gummilignende stoffer
(elastomere) og produkter, der er formet til
tråde ei. folier, ligesom mange f anv.
som imprægneringsmidler, lakråstoffer
og som klæbemidler i lagdelte materialer
(f. eks. krydsfinér og splintfrit glas). Den
voldsomme produktionsstigning for f
fremgår af, at USA i 1947 fremstillede
o,ver 600 000 t, mens der i 1934 fremstil-

ledes mindre end 50 000 t. I det flg. gives
en kort oversigt over nogle vigtige f,
m. h. t. råstoffer og mellemprodukter
henvises til hosstående tavle. Blandt de
modificerede naturstoffer (med
naturlig højpolymer opbygning) er
vulkaniseret kautsjuk ældst (Goodyear 1838),
fremstillet ved vulkanisering af
naturgummi med svovl; med mere svovl fås
ebonit. Protein-f, specielt kasein
hærdet med formaldehyd, fremkom i 1897
under navnet galalit. Af cellulose-f er
celluloid mest kendt, og benyttes trods
sin brandfarlighed i stor udstrækning.
Hydratcellulose-f fremstilles over
viskose, anv. bl. a. til kunstsilke
(viskosesilke) og cellofan-folier. Andre f, der
fremstilles af cellulose er: celluloseacetat og
ætylcellulose, der kan sprøjtestøbes ei.
anv. som lakker, ikke-brændbare film
osv., samt vulkanfiber til kufferter og
pakninger. De egentlige syntetiske f
opbygges af simpelt sammensatte
lavmolekylære stoffer, der ved polymerisation
omdannes til højmolekylære f, hvis
egenskaber bl. a. kommer til at afhænge af
polymerisationsgraden og
molekylkæ-dernes orientering. De opbyggende
grundelementer betegnes monomere; indgår
flere slags monomere tales om
blandings-el. co-polymerisat. Dannes den
monomere ved kondensation, tales om
kon-densationspolymerisat. Nogle vigtige
syntetiske f er: vinyl-f der indeholder
ætylenradikalet H2C=CH-, herunder
polyvinylacetat, der anv. til fremstilling
af kunstlæder, folier osv.;
polyvinyl-klorid der har stor mekanisk, termisk
og elektrisk modstandsdygtighed og bl. a.
anv. til kabelisolering; kloreret
poly-vinylklorid der er meget kemisk
modstandsdygtig og anv. til filterdug;
poly-styrol der anv. i lakteknikken og til
sprøjtestøbning af radiodele osv.;
polyætylen anv. til isolationsmaterialer
og med lavere polymerisationsgrad som
smøreolie. Polyakrylater og særlig
polymetakrylater, som har optiske
egenskaber der ligner crownglassets, anv.
til optiske formål og tandproteser. De
hidtil mest anv. fer fenol-f, fremstillet
ved kondensation af fenoler med
formaldehyd; hertil hører Bakelit, der bl. a.
har stor kem. modstandsdygtighed.
Også urinstof-f, fremstillet ved
kondensation af urinstofderivater med
formaldehyd, har stor betydning; anv. til
fremstilling af lyst farvede genstande; af
samme type er melamin-f, der i fl.
henseender har endnu bedre egenskaber.
Til syntetiske f hører endvidere Nylon,
der f. eks. fremstilles af
heksametylen-diamin og adipinsyre; anvendes til
tekstilvarer og børstehår. Endelig skal
s i 1 i c o n e r nævnes. De består af
organiske siliciumforbindelser og har
stigende anv. bl. a. som varmebestandigt
elektrisk isolationsmateriale og som
smøreolier. - f-teknikken befinder sig i
stadig udvikling, nye produkter, nye
anvendelser og nye betegnelser vil stadig
fremkomme. (Hertil oversigtstavle).

formtal, en i skovbrug anv. størrelse til
bestemmelse af stående træers ei.
stammedeles rumindhold, f beregnes efter
nøjagtig udmåling af fældede træers
rumfang, grundflade og højde, og de derved
fundne f overføres til tilsvarende stående
træer. Produktet af et træs højde og
grundflade i 1,3 m højde over jorden
(internat, fastsat målehøjde)
multipliceret med f giver træets rumfang.

’formue, de goder, rettigheder og
forpligtelser, der kan omsættes, og som har en
pris. I skattemæssig hens. undtages dog
bl. a. en del forbrugsgoder (møbler,
klæder m. v.).

formuefællesskab, fælleseje, navnlig
om den formueordning, der indtræder
ved ægteskabets indgåelse, medmindre
der ved ægtepagt etableres særeje.

formueret, 1) en retlig beskyttet økon.
interesse, herunder navnlig rettigheder
over fast ejendom og løsøre samt
for-dringsrettigheder; 2) indbegrebet af de
regler, som gælder om de enkelte
formue-rettigheder.

formueskat rammer den til et best.
tidspunkt konstaterede sum af en persons
økon. værdier, i alm. dog kun
erhvervsmæssig formue (ikke bohave o. 1.), og
bliver således egl. en ekstra
indkomstbe-skatn. af formueindtægter. I Danm.
betales kun f til staten og den fælleskomm.
udligningsfond. f udgjorde 1946-47 i alt
ca. 90 mill. kr.
formuestigningsafgift, led i den da.

engangsbeskatn. 1946.
formu’la’r (låt. formula regel, norm), 1)
erklæring, udformet med henblik på
tilbagevendende rel., retslig o. 1. situation,
oftest med fast rytmisk leddeling (eds-,
trylle-f); 2) skrivelse, skema, bestående
af fl. formelagtige, forskriftgivende sætn..
evt. spørgsmål til besvarelse
formularbøger, samlinger af formularer

til jur. dokumenter,
formularproces, den i Rom fra ca. 150
f. Kr. til ca. 250 e. Kr. anv. procesmåde;
navnet hidrører fra, at prætor i en til
dommeren rettet formula fastslog, hvad
sagen drejede sig om, hvorved der blev
draget klare grænser for dommerens
virksomhed,
formu’le’re (lat .formula regel), udtrykke

i fast form.
formynder (nty.), ældre betegn, for værge,
formynderregering, det organ, som
fører regeringen på en umyndig ei. sindssyg
konges vegne, navnlig hvor magten er
lagt i hænderne på fl. personer (f. eks.
under Christian 4.s mindreårighed). Efter
gældende da. ret føres regeringen i tilf. af
kongens umyndighed, sygdom ei. fravær
af en rigsforstander.
Formynder skabssystem, Det
Internationale, det ved FNs pagt skabte system
til afløsning af Folkeforbundets
mandatsystem for administration af
ikke-selv-styrende områder. Formålet er disse
områders gradvise udvikl, til selvstyre.
Tilsyn føres af det særl. Formynderskabsråd
(Trusteeship Council) bestående af
repræsentanter for formynderstaterne og
stormagterne samt et tilsv. antal af
generalforsamlingen valgte medlemmer,
formæstetik, 1) gren af æstetikken, som
undersøger formskønhed; 2) opfattelse,
if. hvilken formskønhed er vigtigere end
de til indholdet (meningen, ideen,
virke-lighedsligheden) knyttede æstet, værdier,
formørkelse, astron., det fænomen, at et
himmellegeme helt ei. delvis dækkes af
et andet, ei. kommer ind i et andet
himmellegemes skygge,
for’nag’le (et stykke skyts) vil sige at gøre
skyts momentant ubrugeligt, opr. ved at
drive en nagle (søm) ind i fænghullet.
Forna’rina, kvindeportræt af Raffael i
Palazzo Barberini i Rom. Den
fremstillede har muligvis tilknytning til R-s liv.
fornavn, et individs personlige navn i
modsætning til efternavnet, der alm. er
fælles for hele fam.
’Fornax (lat.), stjernebilledet Ovnen.
’Fornebu [-bu], halvø V f. Oslo med den

ene af Oslos 2 lufthavne, åbnet 1939.
for’nikling, elektrolytisk udfældning af
et tyndt nikkellag på metalgenstande til
forskønnelse og rustbeskyttelse; man
foretager ofte efter f en forkromning, som
sparer pudsning. Som f-sbad benyttes en
vandig opløsning af nikkelsulfat ei.
-klorid med forskellige tilsætninger.
Emnerne, der skal fornikles, anbringes som
katode, og som anode benyttes meget
rent nikkel,
fornuft, 1) tænkeevne, slutteevne; 2)
normal, dagligdags opfatteevne og
dømmekraft, sund f.
Fornvännen [’fo(r)n-], sv. arkæol.
tidsskrift, udsendt siden 1906.
’fornyröislag (oldisl: oldtidsversemålet),
oldgerm. versemål meget anv. i Eddaen;
f består af 8-liniede vers, hver linie har
to stavelser med hovedtryk og et
varierende antal (ofte to) med bitryk.
Allitteration forbinder linieparrene.
Fornæs, Jyllands østligste punkt, 6 km

NØ f. Grenå; fyr.
forord bryder ingen trætte, d. v. s. en
senere opstået trætte kan ikke ændre en
på forhånd indgået aftale (forud-ord).
forordning, under enevælden den alm.
betegn, for en af kongen udstedt lov. Or-

I390

1391

1392

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0540.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free