- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
1393,1394,1395

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - formhistorie ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

forostning

forskydningsstyrke

det lov anvendtes kun om ganske enkelte
love, f. eks. Kongeloven, Danske Lov,
indfodsretsloven.
forostning, med., caseøs forandring,
forpagtning, brugsforhold, hvor ejeren
mod vederlag giver en anden mand
brugsret over sin ejendom i et bestemt
åremål.

forplantning, i biol., den proces, hvorved
der af individerne opstår nye. Man
skelner stort set ml. en vegetativ og en
kønnet f. Den vegetative forekommer,
hvor dele af et individ løsrives og vokser
ud til et nyt (planternes f ved
stængeldele, knopper, yngleløg m. v., ormes,
mosdyrs, korallers f ved knopskydning).
Den kønnede f sker ved, at frigjorte
kønsceller (ægcelle og sædcelle), begge
med halvt kromosomtal, smelter sammen
til en såk. zygote, en befrugtet ægcelle,
der udvikler sig til individ. Ved såk.
apogam f dannes individerne ad samme
veje som ved kønnet f, men af
ubefrugtede ægceller. Hertil regnes
jomfrufødsel (parthenogenese) hos bladlus o. a.
og frøsætningen hos mælkebøtte,
høgeurt o. a. planter,
forpiejningskorps, korps som skaffer
hæren mad, foder, klæder, bohave o. 1. og
fører dens regnskab.
’Forpom’mern, ty. Vorpommern, d.
vestl. del af den tidl. preuss, provins
Pommern; 1946 forenet m. Mecklenburg,
forposter, vagter fremskudt af hvilende
styrke for at standse ei. sinke fjenden til
styrken er rede til kamp ei. bortgang,
forprang, forkøb, det fra gl. tid og indtil
næringsloven af 1857 forbudte opkøb af
varer, før de nåede frem til torvet i
købstæderne.

forpufning (ty. Puff lille knald),
eksplosion af ringe styrke (langsomt forløb). For
sprængstoffer bestemmer man f-temp..
der er udtryk for deres stabilitet,
’forrejsning, et skibs forreste mast med
tilbehør.

forrentningsprocent, landbrugets,

den kapitalrente, som er opnået af den
samlede landbrugskapital målt ved den
bogførte skattemæssige værdi,
handelsværdien ei. den investerede kapital.
Forrestal [’fårastl], James W/.(1892-I949),
USA-politiker. Industrimand,
demokrat; vicemarinemin. 1940-44, derpå
marinemin. efter Knox; 1947 til marts
1949 forsvarsmin. og chef f. samlede
væbnede styrker. Selvmord efter
nervesammenbrud. (Portræt),
forretningsfører, den, der på en andens
vegne har den overordnede ledelse af en
forretningsvirksomhed,
forretningsministerium, i lande med
parlamentarisk system en regering ud
nævnt til at føre de løbende forretn. i en
overgangsperiode, til en parlamentarisk
regering kan dannes,
forretningsorden, de regler, som gælder
om forretningsgangen i en forsamling af
mere permanent karakter,
forretningspapirer, postal betegn, for
åbne brevforsendelser med indhold af
nærmere bestemt art, f. eks. fakturaer,
kvitteringer o. a. Påtegnes »f« og
besørges til nedsat takst,
forrykthed, sindssygdom præget af
vrangforestillinger oftest drejende sig
om forfølgelser ei. chikanerier,
forræderi, handling, der gavner fjenden

og skader egen krigsmagt,
forræderiloven af i. 6. 1945. Som
grundlag f. retsopgøret efter den ty.
besættelses ophør udstedtes Lov Nr. 259
af I. 6. 1945 om Tillæg til Borgerlig
Straffelov ang. Forræderi o. a.
Landsskadelig Virksomhed, f havde
tilbagevirkende kraft, idet den fandt anv. på
forhold, der var begåe t i tiden fra og med
9. 4. 1940. Desuden genindførte den
livsstraf for de af loven omfattede
handlinger. Ved lov nr. 356 af 29. 6. 1946
indførtes forsk, ændringer i f.
forrådnelse, nedbrydning at’
proteinstoffer under indvirkning af bakterier. Nogle
bakterier foretager den første
nedbrydning til proteoser og peptoner, medens
andre nedbryder disse stoffer videre,
først til aminosyrer og ildelugtende
stoffer som indol. skatol, merkaptan og

svovlbrinte, som derefter omdannes
videre til ammoniak, kulsyre, fosfater og
sulfater, f er et vigtigt led i naturens
kredsløb, idet døde dyr og planter herved
omdannes til næringsstoffer for ny
plantevækst.

fors (sv.), vandfald.

for’sa’ger, et projektil, hvis ladnings
på-tændelse af en ei. anden grund svigter
således at eksplosionen ikke indtræder.

forsamlingsret. 1 h. t. grl.s § 86 har
borgerne ret til at samle sig ubevæbnede.
Offentl. forsaml, har politiet ret til at
overvære. Forsaml, under åben himmel
kan forbydes, når der af dem kan
befrygtes fare for den offentl. fred.

’forsats i bogbinderi, et henh. foran og bag
i bogen anbragt dobbelt blad; det ene
(spejlet) klæbes på bindets inderside; det
andet (det flyvende blad) hænger frit.

forsatslinse, fot., linse, der skydes ind
foran objektivet og enten forlænger ei.
forkorter brændvidden.

’Forsberg [få(r)Ibærj], Nils (1842-1934),
sv. maler, elev af Bonnat; portrætter,
hist. og genrebill. En Helts Død (1888,
nat.mus. i Sthlm.) m. motiv fra den
fr.-ty. krig 1870-71.

forseelser, i strafferetten betegn, for
mindre lovovertrædelser, mods. forbrydelser.

forsejl, alle sejl foran forreste mast.

Forseli, se tillige Forssell.

For’sell, John (1868-1941), sv.
operasanger (baryton), opr. officer. Deb. 1896 i
Sthlm. Sang 1909-10 ved Metropolitan
Opera i New York. 1924-39 chef for
operaen i Sthlm. Havde en skøn stemme,
som han forbandt med en blændende
scenisk optræden. (Portræt).

’Forseth, Einar (f. 1892), sv. maler; har
bl. a. udført mosaikdekorationer i »Gyllene
salen« i Sthlm.s rådhus (1923).

forsikring ei. assurance, en på
gensidighed bygget fordeling af en fælles risiko
for økon. tab som følge af hændelige
uheld. Reelt består f i, at en kreds af
personer (de forsikrede), som alle er udsat for
samme fare, solidarisk garanterer
hinanden dækning af evt. indtrædende tab ved
skader af nærmere angiven karakter. I
praksis indskydes i alm. et mellemled
(forsikreren - som regel et selskab), der
for overtagelse af risikoen opkræver
løbende præmier hos forsikringstagerne
og på grundlag heraf udbetaler erstatn.
til disse, hvis og når den pågæld. skade
indtræffer. - Præmien kan ved
statistikkens og f-matematikkens hjælp
forudberegnes med en vis sikkerhed p. gr. af
de pågældende begivenheders tilfældige
karakter. Erstatning af indtruffen skade
udbetales i livsf. og anden summaf i alm.
med den konstante f-ssum, i- værdif
kun med den skete værdiforringelse,
maksimal f-summen. - Forløbere for egl. f
fandtes i middelalderen i form af en art
hjælpekasser inden for gilder og lav samt
som »brandgilder«; f i moderne forstand
voksede frem med handels- og
pengekapitalens vækst fra 13. årh. og særlig siden
17. årh. Den første moderne f-form var
sø-f, senere fulgte brand-f, livs-f m. m.
f er et væs. led i den moderne
kreditøkonomi. Man kan skelne ml. flg.
hovedgrupper (idet der dog både findes
kombinerede og overgangst’lf.): 1) skades-f
(mod skade på ting), herunder
størsteparten af sø- og anden transport-f, brand-f,
husdyr-f, tyveri-f m. m.; 2) interesse-f
(mod økon. risiko knyttet til en rettighed
ei. et ansvar), f. eks. garanti-f, ansvars-f,
kurs-f, kredit-f, kautions-f, f af
forventet fortjeneste; 3) person-f (mod
økon. risiko knyttet til personl. forhold),
herunder livs-f og pensions-f, ulykkes-f,
syge-f, invaliditets-f, alderdoms-f og
arbejdsløsheds-f. De sidstn. arter af f
har især haft bet. for arbejderklassen og
er under navn af social-f (mods. egl.
social-forsorg) i større ei. mindre omfang
gennemført af det offentl. med tilskud fra
ståt, kommuner og evt. arbejdsgivere.
Til underbygning at" de forsk, f-former
findes endv: 4) gen-f, hvoret selsk.
forsikrer en overtagen risiko i et andet selsk.
Forholdet ml. f-tager og forsikrer er
ordnet i en f-kontrakt, policen, og er i mange
lande nærmere reguleret v. lov, i Danm.

James W. Forrestal. John Forsell.

v. f-aftaleloven 1930. For at beskytte de
forsikrede og sikre tilliden til f-væsenet
findes desuden offentl. tilsyn med
f-virk-somhed, omfattende bl. a.
statsanerken-delse for at drive f-virksomhed (f. eks.
for livs-f-selsk.) og tilsyn gnm. f-rådet.
forsikringsaftaleloven af 15. 4. 1930
indeholder de alm. regler for de vigtigste
forsikringsforhold. En række af dens
bestemmelser kan ikke fraviges ved aftale,
forsikringsmatematik, en gren af den
anv. matematik, f har hidtil væsentligst
kun fundet anv. inden for livs- og
invali-ditetsfors., hvor den er uundværlig,
medens skadesfors. kun i ringe grad har
taget mat. hjælpemidler i brug. V. hj. af
rentesregning og sandsynlighedsregning
anvendt på dødelighedsstatistik
udarbejder livsforsikringsselskaberne tabeller
over præmier, livrenter, kapitalværdier
m. m. Beregningerne forestås af en til
selskabet knyttet ansvarshavende aktuar.
Forsikringsrådet, oprettet 1914 som
statens kontrolorgan over for
livsforsikr.-selsk.; senere er dets myndighed udvidet
til også at omfatte skadesforsikr. (1934)
og pensionsforsikr. (1935). F sorterer
under handelsmin.
forsikringsselskaber,
sammenslutninger, der påtager sig at tegne forsikringer,
f er organiseret i 1) gensidige selsk.,
dannet af de forsikrede på andels-basis; et
evt. overskud tilhører de forsikrede, der
kan få dette udbet. som bonus, men
omvendt gnm. solidarisk hæftelse er
forpligtet til evt. fornødne efterbetalinger; 2)
forsikr.-aktieselsk., hvor overskuddet
tilhører aktionærerne, der dog (p. gr. af
konkurrence med de gensidige selsk.) kan
lade en del heraf tilfalde de forsikrede
som bonus; 3) statsanstalter (i Danm.
således Statsanst. for Livsforsikr.), der
ligeledes udbetaler bonus og i øvr. ikke
tilsigter et forretn.overskud.
Enkelt-assu-randører findes på grund af de stadigt
stigende kapitalkrav nu sjældent, en
undtagelse er det engl. Lloyd’s, hvor de deltag,
enkeltpersoner garanterer for hinanden.
I Danm. findes i søforsikr. 3 selsk.
organiseret som sammenslutn. af priv.
assurandører, der med hele deres formue
hæfter for hver sin procentdel af hver forsikr.
(»limiterede« selsk.).
forsikringstvang, ved lov påbudt
forpligtelse til at tegne forsikring, i Danm.
bl. a. ved den lovpligt, ansvarsforsikr. f.
motorkøretøjer og pligten til at være
medl. af en sygekasse ei. sygeforening,
for sikrings videnskabelig eksamen,
eksamen v. Kbh.s Univ., i
forsikringsvidenskab og statistik, ordnet v. kgl.
anordning af 1925. Studietid 6-61/2 år.
Titel: cand. aet.
forsinkning, håndværk, se sinkning,
forsiring (ty. Verzierung), d. s. s.
ornament.

forskalling (ty., beslægtet m. skal), 1)
lofts-f, beklædning af ru brædder under
loftsbjælkerne, f dækkes med rørvæv og
puds; 2) ved betonstøbning er f den
form, oftest af træ, hvori betonen
udstøbes.

forskelstærskel, den mindste mærkbare
intensitetsforskel ml. 2 påvirkninger af
samme sanseorgan,
forskole, da. skoleform på landet for
børn til 10 ars alderen. Undervisn. gives
af fors ko le I ære rinder (2 ärs udd.), der
også kan undervise i hele skolen i de spec.
pigefag.

forskrivning, skriftlig forpligtelse,
forskydning, geol., d. s. s. forkastning,
forskydningsstyrke, den spænding der

30

1393

1394

1 395

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0543.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free