- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
1396,1397,1398

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - forskæring ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

forskæring

forsvarssagen

findes ved at dividere brudlasten for et i
to konsekutive tværsnit af lige store og
modsat rettede kræfter påvirket legeme
med tværsnitsarealet. Er lasten mindre
end brudlasten, kaldes den udregnede
værdi forskydningsspændingen.
forskæring af vin og spirituosa, blanding
af forsk, vinsorter ei. tilsætning af
destilleret vand til koncentrerede spirituosa ei.
af rent sprit til originale spirituosa,
forslag, mus., forsiring, der består af en
ekstranode der anslås umiddelbart før
hovednoden. Der skelnes mellem langt og
kort f.

’Forsman, Georg Z., Yrjö-Koskinens opr.
navn.

for smed at rette bager, citat fra
Wessels komiske fortælling »Smeden og
Bageren« (rette = henrette),
forsoning, 1) rel. hist., den tanke, at
menneskets rel. stræben går ud på at sone en
skyld over for Gud; kendes ikke fra
primi-tiv-antik rel., men fra jødedommen, og
kom derfra ind i den kristne frelseslære;
2) teol., udtryk for genoprettelsen af det
ved synden brudte forh. ml. Gud og
mennesker. Den objektive f-slære hævder,
at f sker ved, at Guds vrede overvindes
ved Kristi stedfortrædende offerdød; den
subjektive f-slære går ud på, at Kristi
død som udtryk for Guds kærlighed skal
overbevise menneskene om, at Gud vil
tilgive dem synden,
forsoningsdagen (hebr. jöm hakkippürim,
jöm dag + kippür forsoning), den årlige
israelitisk-jød. sonedag, som falder på d.
10. tischri (sept.-okt.). De forsk, ofre
for præsterne og folket beskrives 3.
Mos. 16.

forsorgsloven, Lov om Offentl. Forsorg "
af 1933 m. senere ændr. indeholder de
alm. regler for soc. forsorg, således om
forsørgelsesret og forsørgelsessted, om
admin., der varetages af de soc. udvalg
og socialkontorerne, om regnskabsform
og refusionsregler, samt om børneværn,
børnebidrag, særforsorg, anden særhjælp,
kommunehjælp og fattighjælp, medens
reglerne for de soc. forsikringsordninger
og nyere sociale foranstal ninger findes i
særl. love. Udgifterne efter f var 1946-47:
Mill. kr.

børneforsorgen................. 33,4

børnebidrag................... 17,5

skolebespisning................. 2,6

særforsorgen................... 49,8

særhjælp’i øvr................. 23,5

kommunehjælp................. 31,3

fattighjælp.................... 1,7

øvr. udgifter (bl. a. admin.)..... 25,5

ialt... 185,2

Udgifterne påhvilede:

staten......................... 90,4

opholdskommunerne og amterne. 48,5
Mellemkommunale Refusionsfor-

bund....................... 23,6

Fælleskommunale Udligningsfond 22,8
’forspinding, alle mek. operationer ml.
kæmning og finspinding, hvorved de ved
kæmningen parallelt ordnede spindtaver,
over grundflor, grundbånd osv. ved
deling, strækning, dobling, drejning osv.
omdannes til forgarn.
forspærring, ekstra sikring for en lås med
en skive, der dækker nøglehullet og kun
kan fjernes af den, der kender
mekanismen.

Fors’sell, Gösta (f. 1876), sv. læge,
1910-26 overlæge ved Radiumhemmet i Sthlm.
1916 prof. i radiologi. F har haft stor bet.
for radiologiens udvikling i Norden.
Forsslund [’få(r)Ilünd], Karl-Erik
(1872-1941), sv. forfatter og højskoleforstander.
Forsvarede i digte og fortællinger, bl. a.
Storgården (1900) de elementære værdier:
hjemstavnsfølelse, naturglæde o. 1.
forst (ty.), skov.

Forst, ty. by i Brandenburg ved Neisse og
grænsen til Polen; 45 000 indb. (1939).
Metal- og tekstilindustri.
Forst, Willy (f. 1903), østr. filmskuespiller
og -instruktør. Startede som skuespiller,
Wien og Berlin. Har bl. a. iscenesat
lystspil og musikfilm: »Maskerade« (1934),
»Bel Arni« 1939). Virker også efter 2.
Verdenskrig som instruktør,
forstakademi, høiere undervisningsan-

stalt i skovbrug. I Det Da. Monarki var
der et f i Kiel 1786-1833, hvorefter
undervisningen flyttedes til Polyteknisk
Læreanstalt og 1863 til Landbohøjskolen,
forstand, tænkeevne, især evne til at
abstrahere og distingvere skarpsindigt,
forstassistent, faglig uddannet
medhjælper (som regel forstkandidat) hos en
skovrider, evt. andetsteds,
forstavelse, gramm., d. s. s. præfiks,
forstbotanik, læren om de planter, der

har bet. for skovbruget,
forsteninger, aftryk ei. rester af fortidens
planter og dyr. Bløddele forsvinder, men
kan efterlade aftryk. Skeletdele og skaller
kan bevares, ofte dog mer ei. mindre
omdannede. Aftryk af et hulrum inden for
skaller kaldes stenkærner.
’Forster, Albert (f. 1902-48), ty. nazist,
politiker. 1930 Gauleiter i Danzig, efter
Danzigs indlemmelse 1939 rigsstatholder.
Maj 1945 arresteret af de Allierede;
29. 4. 1948 dømt til døden af den po.
højesteret i Gdansk.
Forster [’få:sta], Edward Morgan (f. 1879),
eng. forfatter. Fortællingerne The
Celes-tial Omnibus er præget af rel. mystik.
Opsigt vakte romanen A Passage to
India (1925, da. Indiske Dage 1935), om mis
rorholdet ml. englænderne og inderne.
’Forster, Georg (1754-94), ty.
naturforsker; var ligesom faderen (J. R. F)Cooks
ledsager 1772-75. Hovedværk: A Voyage
Around the World (1777).
’Forster, Johann Reinhold (1729-98), ty.
naturforsker. Deltog i Cooks 2. rejse; er
blevet kaldt den sammenlignende
geografis grundlægger,
forstinsekter, insekter, der har bet. for
skovbruget som skadedyr ei., omend
sjældnere, som nyttige dyr, f. eks.
snyltere, der angriber skadedyr,
forstinspektør, d. s. s. skovrider,
forstkandidat, den, som har bestået

skovbrugseksamen,
forstoppelse (obstipatio), træg,
mangelfuld ei. ganske manglende
tarmudtømmelse; findes under meget forsk, forhold.
Hyppigt skyldes f en svækkelse af
tarmmuskulaturen, i andre tilf. en lidelse af
tarmnerverne. Endelig kan f bero på
mek. forhindringer (svulster,
forsnævringer o. 1.). Behandlingen må rette sig
efter tilf.s art. Vigtig er regulering af diæt
og levevis. Ofte anv. mineralske og
vegetabilske afføringsmidler,
forstrand, den del af stranden, der ligger

ml. havstokken og det dybere vand.
forstrandsret, retten til hvad der findes
på forstranden. Tilkommer staten, bortset
fra enkelte steder,
forstreng, del af rygmarvens hvide
substans.

forstrækning, udspænding af muskler,
sener og ledbånd ud over deres naturlige
elasticitet. Medfører småbristninger og
blodudtrædninger og kan forårsage
stærke smerter,
forstuesvale (Hi’rundo ’rustica), sortblå-

hvid svale m. rustrød strube,
skålformede reder i stalde, lader o. 1., alm. i
Danm. Trækfugl,
forstuvning (distorsion), læsion af et led,
hvorved ledenderne drejes og
momentant fjernes fra hinanden, men går på
plads igen. På gr. af bristning af dele af
ledkapslen fremkaldes blodudtrædninger
og hævelse i og om leddet,
forstzoologi, læren om de dyr, navnlig
insekter, som har bet. for skovbruget,
forstærker, ei., apparat til forøgelse af en

signalstrøms styrke. Elektronrøret er det
virksomme organ i en f.
forstærkerstation for telefonkredsløb
findes i Danm. bl. a. i Kbh., Nykøbing F.,
Korsør, Nyborg, Kolding, Århus, Skive
og Kalundborg,
forstærkning, fot., behandling af
negativer, hvorved sølvet omdannes til mere
dækkende stoffer ei. nye stoffer overlejres
sværtningen, så denne øges. Meget brugt
er uranforstærker, kviksølvforstærker
og cyanforstærker,
forstærkningsfaktor angiver i
radioteknik et elektronrørs forstærkning af
spændinger fra gitter- til anodeside.
forstærkningsskærm, karton dækket
af et lag cadmiumwolframat, der
fluorescerer ved røntgenbestråling. 1 den
rønt-genfot. teknik anv. een f på hver side af
røntgenfilmen, der har et lysfølsomt lag
på begge sider. Medens filmens følsomhed
for røntgenstrålerne er ret svag, er den
særlig følsom over for det blålige
fluorescenslys, f udsender; dette danner billedet
på filmen, og den fot. effekt øges ca. 10
gange.

forstævn, afslutningen på skibsskroget
fortil. Bygges i alm. nu i stålskibe som
pladestævn,
forstørrelsesglas, konvekse linser, der

kan danne forstørrede billeder,
forstørring, fot., fremstilling af stort
positiv ud fra lille negativ, f sker v. hj. af
et fot. objektiv,
for’støtte, søv., støtte, understøtte, f. eks.
f en mast ved vant (til siderne) og ved
stag (forefter).
forståling, overtrækning af metal med
et lag af jern enten elektrolytisk (f. eks.
i galvanoteknikken) ei. efter
metal-sprøjtemetoden; f har bei. ved
reparation af slidte maskindele og til underlag
ved fortinning af støbejernsdele. Ved
plettering forståles med rustfri stålsorter.
Med f menes ofte: tils vejsning af et stykke
hærdeligt stål som æg på et værktøj,
forsumpning, dannelse af mose på
lavning ei. flade arealer, hvis fugtighed
forøges.

forsumpningsmose, mose dannet ved
forsumpning, oftest opbygget af
tørvemos, der kan vokse op over opr.
grundvandstand.

forsvarer, den, der optræder til fordel for
den sigtede i en straffesag. Skal i reglen
være sagfører. Hvis sigtede ikke selv har
antaget en f, skal i visse tilf. retten
beskikke ham en sådan. Også i
ægteskabssager og visse andre borgerl. sager kan
der blive tale om beskikkelse af f.
Forsvarsbrødre, De Danske, forening
af mænd, der har tjent i hær og flåde og
virker for at styrke fædrelandskærlighed
og forsvarsvilje. Den ældste forening
grl. 1875 i Horsens, hvor også
landsorganisationen »De Samvirkende Da.
Forsvarsbroderselskaber« dannedes 1905.
Antal medl. 1948: ca. 47 000, deraf i
Kbh. 1510.
forsvarsforburid, sammenslutning ml.
stater med det formål at yde gensidig
hjælp i tilf. af angreb udefra. Efter 2.
Verdenskrig er der ml. stormagterne og
ml. visse afTyskl.s naboer afsluttet f til
forhindring af fornyet ty.
aggressions-politik.

forsvarsminister, i Danm. den minister,
under hvem krigs- og marineministerierne
sorterer. Stillingen blev oprettet 1905,
idet der tidl. var en særlig minister i
spidsen for hvert af de to min.
forsvarssagen i Danmark. Efter
nederlaget 1864 udvikledes i Danm., særlig
i kons. kredse, ønske om opbygning af et
efter da. forhold stærkt forsvar, da neder
laget i første række ansås forårsaget ved
utilstrækkelig forberedelse. I 1870erne
forelagdes plan for et henholdende
forsvar med fæstningsanlæg til beskyttelse
af Kbh. Fra ca. 1880 blev dette et
hovedpunkt f. Højres politik; Venstre var opr.
ivrigt for en kampdygtig hær, men tog
afstand fra befæstning alene til Kbh.s
fordel, og radikale venstremænd (Hørup)
hævdede, at 1864 havde vist, at en
styrkelse af da. forsvar var formålsløst i
konflikt mod stormagt (»hvad skal det
nytte?«). Fra 1885-86 begyndte Estrup

1396

1397

1398

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0544.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free