- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
1399,1400,1401

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - forskæring ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

forsyn

fortsættelseskasse

anlæg af Kbh.s befæstning v. provisoriske
finanslove i åben strid med Folketingets
venstreflertal, hvorefter antimilitarismen
gik stærkt frem. Bojsens godkendelse af
fæstningsanlægget ved forliget 1894 var
en hovedårsag til hans og moderate
venstremænds nederlag; uviljen mod
militæret var stærkt fremtrædende hos
Venstre og endnu mere hos det
fremvoksende Soc.dem. Efter Venstres
overtagelse af magten 1901 mildnedes partiets
stemning noget; 1905 udskiltes de skarpt
militærfjendtlige kredse som Radikale
Venstre; 1909 fandt I. C. Christensen det
nødvendigt at hindre den forøgelse af
forsvaret, som Neergaard gik ind for,
men der gennemførtes dog en hærlov,
som i væsentlig grad styrkede forsvaret.
Efter 1. Verdenskrig gennemførte min.
Neergaard 1922 nedskæring af forsvaret,
mens Rad. og Soc.dem. gik ind for
afrustning m. afskaffelse af alm.
værnepligt. Afrustningsforslag standsedes af
Landstinget både under 1. og 2. min.
Stauning; Kons. Folkeparti fastholdt
ønsket om stærkest muligt forsvar, og
Venstres sparepolitik og ønske om
yderligere nedbringelse af forsvarsordningen
førte 1928-29 til Madsen-Mygdals fald.
Nazismens magtovertagelse fik 1934
Soc.dem. til åbent at tage afstand fra
isoleret da. afrustning, men nogen større
udvidelse af forsvaret blev ikke foretaget
ved ordningen af 1937. Venstre gik nu
ind for stærkere forsvar; Rad. fastholdt i
hovedsagen den tidl. opfattelse. Trods
militærets arbejde for at ændre
stemningen fastholdt flertallet af befolkn. i slutn.
af 1930erne uvenlig indstilling mod hær
og flåde; fra 9. 4. 1940 foregik hos de
fleste en fuldstændig svingning, så at
afrustningstanken syntes totalt opgivet og
øgede forsvarsbevillinger efter 1945 ikke
mødte større modstand.

forsyn (lat. providentia), i dogmatikken
tanken om Guds omsorg for menneskene,
som lever i en lidelsesfyldt og ond verden.
Man har undertiden skelnet ml. det alm.
ei. generelle og det særlige ei. specielle f,
d. v. s. omfattende henh. alle mennesker
og de omvendte.

Forsyningsministeriet, i året 1947 et
særligt min., udskilt fra handelsmin.;
under F sorterede Prisdir. og Dir. f.
Vareforsyning.

Forsyte-Sagaen [’få:saitj, den eng. forf.
John Galsworthys hovedværk.

For’sythia (efter eng. botaniker Wm.
Forsyth (1737-1804) som bragte planten
fra Kina), slægt af olietræfam., buske med
firtallige, gule kroner. Blomstring før
løvspring. 3 arter (Asien, S-Eur.) er alm.
prydplanter i Danm. og kaldes vårguld
p. gr. af den tidlige blomstring
(april-maj).

forsæbning, hydrolyse af ester v. hj. af
en base, hvorved esteren spaltes til
alkohol og syre, der danner salt med basen.
Betegn, f kommer af sæberne, der er salte
af fedtsyrerne og fremstilles ved f af
fedtstofferne, f-tallet angiver antal mg
kaliumhydroksyd (KOH), der kræves til
fuldstændig f af 1 g af fedtstoffet. De
fleste fedtsyrer bruger omkr. 20
vægtprocent KOH til f.

forsæt. Hvor en forbrydelse består i, at
der tilføjes et retsgode en skade (f. eks.
manddrab, legemskrænkelser), siges der
at foreligge f til forbrydelsen, når
gerningsmanden har tilsigtet ei. regnet med
skaden som en nødv. ei. overvejende
sandsynlig følge af handlingen.

’forsætning, gramm., en bisætning, der
står foran den hovedsætning, hvortil den
hører.

for’sætning, en rammet plankevæg, hvor
plankerne ikke griber ind i hinanden ved
fjer og not ei. på anden måde.

’forsætter, værktøjsholderen på en
drejebænk, undertiden også betegn, for hele
slædepartiet på drejebænken.

forsøg. If. straffeloven straffes handlinger,
der sigter til at fremme en forbrydelse,
som ikke fuldbyrdes, som f. f-straffen
er principielt d. s. s. straffen for den
fuldbyrdede forbrydelse, men der findes
regler om nedsættelse af f-straffen, ligesom
f i alm. kun straffes ved forbrydelser, der

hvis de fuldbyrdes straffes med højere
straf end hæfte,
forsøgslaboratoriet, alm. betegn, for
Det Landøkonomiske
Forsøgslaboratorium, grl. 1883. f sorterer under Statens
Husdyrbrugsudvalg, og har hovedsæde
i Kbh., hvor sekretariat samt
Dyrefysiologisk Afd. og Kemisk Afd. findes,
f har særl. afd. for de enkelte slags
husdyr og gennemfører en mængde forsøg
såvel på private gårde rundt i landet som
på statens gårde ved Hillerød.
Forsøgsmejeri, Statens, udgået fra
N. J. Fjords forsøgslaboratorium; fra
1923 selvst. virksomhed ved Hillerød,
forsøgsstationer for svin er oprettet af
De Samvirkende Da. Andelsslagterier.
Formålet er på grundlag af ensartet
fodring og pleje at udpege de bedste avlsdyr.
Der er i alt 5 forsøgsstationer, og
forsøgsarbejdet ledes af forsøgslaboratoriet.
Foruden disse faste f findes der 14 lokale
f og 5 forsøgsgårde for fodringsforsøg.
Forsøgsvirksomhed i Plantekultur,
Statens, er grl. af statskonsulent P.
Nielsen, Ørslev, omkr. 1870. Den omfatter
(1947) 7 forsøgsstationer med filialer for
landbrug og 3 for havebrug samt Statens
Marskforsøg, Statens Væksthusforsøg og
Ukrudtsforsøg foruden Statens
Plantepatologiske Forsøg og Statens
Planteavls-Laboratorium,
forsølvning kan ske kem. ved
udcemen-tering ei. ved reduktion af en vandig
sølvopl., ved elektrolyse
(elektroplettering), endv. (fys.) ved fordampning af
sølv i højvakuum, samt (mek.) ved
pålægning af en tynd sølvplade (plettering),
forsørgelsespligt over for børn, d. v. s.
pligt til at bekoste deres underhold,
påhviler forældrene, ved adoptivbørn
adoptivforældrene, indtil barnet fylder 18 år
ei. indgår ægteskab forinden,
forsørgelsesret, d. v. s. ret til offentlig
forsorg i trangstilfælde, har da.
statsborgere samt, eft. traktat, visse fremmede
i den kommune, hvori de har fast bopæl,
forsørgelsessted, den kommune, hvori
en person har fast bopæl og dermed for
sørgelsesret.
fort (fr. af lat. fortis stærk), lukket værk
med forsvar til alle sider og stormfri grav.
Fort [fo:r], Paul (f. 1872), fr. symbolistisk
digter, kaldet »le prince des poétes«,
berømt for Ballades françaises (1897-1922)
med motiver fra Frankr.s hist. ei. natur;
skriver oftest i rytmisk prosa; også
interessant som dramatiker,
fortabte søn, en af Jesu lignelser, Luk.
15, 11-32.

Fortaleza [-leza] (tidl. Ceara), hovedstad
i staten Cearå i NØ-Brasilien ved
Atlanterhavet. 141 000 indb. (1940).
Fort-de-France [fo"rd3’frä:s], hovedstad
på den fr. ø Martinique i De Små Antiller;
66 000 indb. (1946). Bet. sukkereksport,
forte (ital.), mus., (fork. f ei. F), kraftigt,
forte (egl. sm. ord som fortov), indtil
bondefrigørelsen og udskiftningen den
ubebyggede plads midt i landsbyen
hvorom gårdene lå.
fortegn, 1) mat., tegnene + og - (ei. -h),
der angiver, om et tal er positivt ei.
negativt. Samme tegn benyttes ved
addition og subtraktion; 2) mus., tegn, der er
anbragt foran noder ei. i marginen,
betegner henh. at noderne i den pågældende
takt ei. stamtonerne I grundskalaen skal
forhøjes ei. fordybes.

1. ‡£ (kryds) forhøjer tonen en halv tone

(f. eks. til cis, dis, fis osv.).

2. [7 (b) fordyber tonen en halv tone

(f. eks. til ces, des, es osv. Dog
hedder tonen h med f? = b).

3. |1 (opløsningstegn) ophæver ‡‡ og [7

4. [7 [7 (dobbelt |?) fordyber tonen to

halve toner (f. eks. t. cesces).

5. X (dobbelt kryds) forhøjer tonen to

halve toner (f. eks. t. ciscis),
fortepiano, se pianoforte.
Forth [få:/>], 106 km 1. skotsk flod til Firth
of F [fa:/>av’få:/>], den største fjord på
Skotlands østkyst; 75 km 1., 1,5-16 km
br. Den krydses af F Broen ved
Queens-ferry V f. Edinburgh. Broen, der er
2528 m 1., er med en største fri spændvidde

1400

på 521 m en af verdens største (åbnet
1890).

fortid, gramm.; d. s. s. imperfektum,
fortifikation (lat .fortis stærk +-fikation),
især ældre udtryk om alt, hvad der
vedrører mil. bygningsvæsen,
fortinning af metalgenstande udføres i
alm. som smelt-f, endv. ved elektrolyse,
ved metallisering ei. ved paste-f. Ved
smelt-f dyppes den affedtede evt.
bejdsede genstand i smeltet tin, der er
dækket med et lag smeltet zinkklorid og
salmiak; paste-f foretages med en grød
af pulveriseret tin med zinkklorid,
kolo-fonium og vaseline, v. hj. af hvilken
tinnet pålegere? ved opvarmning med
blæselampe, f af beholdere, kogekar osv.
er af særlig bet. i
næringsmiddelindustrien, da tin står godt over for neutrale
og svagt sure stoffer. Fortinnet
jernplade, hvidblik, har hidtil været den
vigtigste emballage for bl. a. konserves.
Kobber til kogekar og bly f. eks. til ølrør
fortinnes for at undgå forgiftninger.
Tinovertræk, der kommer i berøring med
næringsmidler skal være blyfri (ei. højst
indeholde 2% Pb).
’fortis (lat: stærk, kraftig), fortet.,
sproglyd udtalt med kraftig
muskelvirksomhed, mods. lenis.
Forti’sa’n (lat. fortis stærk), en meget
stærk kunstsilke, fremkommet ved
strækspinding af æcetatsilke og påfølgende
delvis forsæbning, under gendannelse af
cellulose.

for’tissimo, (ital.), mus., meget kraftigt;
fork. ff.

’fortiter in re, suaviter in modo [’sva-]
(lat: stærkt i sagen, mildt i formen),
sammentrukket citat af
jesuittcrgenera-len Claudio Aquavivas (1543-1615)
vejledning for styrende,
fortjenstmedailler, medailler, der
tildeles for fortjenstfuld handling; findes i
næsten alle lande, f er ofte delt i fl. kl. og
afd. I Danm.: Fortjenstmedaillen
(stiftet 1845), Medaillen for Ædel Dåd
(stiftet 1793), Ingenio et arti (stiftet 1841)
og fl. a.

Fort Knox [fort ’naks], fæstning i
Kentucky, USA. I en stærkt bevogtet,
bombesikker jernbetonhvælving i F
opbevares siden 1938 USAs samlede
guldbeholdning. 1948: $ 12 500 000 000.
Fort-Lamy [fa:r la’mi], hovedstad i
Tchad, Fr. Ækvatorialafr., en lille by 100
km SØ f. Tchad-søen. Grl. 1900.
Fortnightly Review [’få:tnaitli ri’vju:]
(eng. fortnightly hver fjortende dag +
review tidsskrift), eng. polit, og litt.
tidsskrift, grl. 1865.
fortolkning, jur., den virksomhed at
udfinde rækkevidden af en priva*
viljeserklæring ei. en bestemmelse i
lovgivningen i videste forstand; subjektiv f
søger at fastslå, hvad der har været den
erklærendes hensigt med de anv. ord (f.
eks. ved testaments-f). Objektiv f går
derimod i første linie ud fra den alm.
forståelse af ordene uden at lægge vægt på,
om den erklærende muligvis har tilsigtet
noget andet ei. måske ikke har haft den
fulde forståelse af bet. af de af ham an v.ord.
for’to’ning ei. vignettering kaldes i fot. et
billedes gradvise overgang i baggrunden,
fortov (for = foran + oldnord. td vej), den
del af gaden, langs en husrække ei. lign.,
som er forbeholdt fodgængere. Ved
moderne gader (12-16 m brede) er hvert f
som oftest ’/» af hele bredden, f skilles fra
kørebanen ved en kantsten. Det belægges
med brolægning, fliser, dammanasfalt ei.
lign. I brolagte f anbringes i reglen 2 å 3
rækker cementfliser,
fortrav, mil., styrke sendt forud af
tilbagegående styrke for at frigøre
marchvejen.

fortrop, mil., en af fordækningen
forudsendt dækningsstyrke, tit et kompagni,
for’trykket kaldes en malmgang, hvor

dens mægtighed aftager,
fortsættelseskasse, særsk.
arbejdsløs-hedskasseafd., som åbnes ved ekstraord.
stor arbejdsløshed; yder hjælp efter
samme regler som arbejdsløshedskassen.
Modtager halvdelen af udgifterne som
tilskud fra Arbejdsløshedsfonden. 1946-47
udg. 38 mill. kr.

14OI

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0545.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free