- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
1405,1406,1407

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - forskæring ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

forældremyndighed

fostbroderskab

at den ikke er gjort gældende i et vist
tidsrum. Den alm. frist i da. ret er 20 år.
For en række krav fra dagliglivet (f. eks.
krav på betalingen for løsøre,
pensionats-gæld osv.) er fristen kun 5 år, medmindre
der foreligger gældsbrev ei. andeL
skriftligt grundlag, hvorved gældens
oprindelse og størrelse er fastslået. De såk.
massegældsbreve forældes i reglen i
løbet af 10 år efter forfaldstid. Desuden
forekommer forsk, andre f-frister ved
særlige krav.
forældremyndighed, forældrenes
myndighed over deres børn. Varer til barnets
fyldte 18. år ei. - for kvinder - indtil
indgåelse af ægteskab, f tilkommer ved
ægtebørn forældrene i forening, ved børn
uden for ægteskab i reglen moderen, ved
adoptivbørn adoptanten(erne), og giver
indehaveren ret til at træffe bestemmelse
om barnets personlige forhold,
forældreråd indførtes i Danm. 1933 ved
folkeskoler, når et vist antal forældre
anmodede om det. f kan overvære
undervisningen og deltager i indstillingen om
lærerembeder, f findes også ved private
og statsskoler, f ophæves fra 1.-4. 1950
og kan erstattes med skolenævn ei.
for-ældrerepræsentation i skolekommissionen,
forår, se forårstider.
Forårsblomsten, mærke, der, siden 1912,
årl. sælges i slutn. af april til fordel for
Centralmissionens soc. arbejde
forårsjævndøgn, det tidspunkt, da Solen
under sin årl. vandring ml. stjernerne
passerer himlens ækvator fra S til N.
Ved f (omtr. 21. 3.) er dag og nat overalt
på Jorden lige lange, bortset fra
refraktionens virkning,
forårspunktet ei. vædder punktet, det
skæringspunkt ml. ekliptika og himlens
ækvator, hvor Solen står ved
forårsjævndøgn.

forårstræthed, træthed i
forårsmånederne, muligvis forårsaget af
vitaminmangel.

fos (oldn. fors), no. og isl. navn for
vandfald.

’Foscolo, Ugo (1778-1827), ital. digter.
Tilhører klassicismen. Forener dybde m.
fuldendt form. F førte et omtumlet liv,
jævnlig inddraget i romantiske intriger;
efter 1815 polit, flygtning i Schw. og Engl.
Med Goethes »Werther« som forbillede
skrev F brevromanen Le ultiine lettere di
Jiicopo Ortis (J.O.s sidste breve) (1802).
fos’fa’t, salt af fosforsyre. Ordet f anv.
i landbruget hyppigt som betegn, for
fosfatgodninger (super-f). Naturligt
forekommende f-mineraler er apatit- og
fos-forit.

Hoved- Produk- Vigtigste
producenter i ion lejer

1938 1000 t
USA........ 3922 Florida,
Tennessee

Sovj......... 3203 Ukraine, Kola

(fra 1929)

Tunis........ 2034 N f. Chott Djerid

Koraloer i
Stillehavet ... . 1538 Nauru, Ocean
Island m. fl.

Fr. Marokko.. 1488
Verdensprod. var 1938 13,8 mill. t, 7,3
mill. t kom i internat, handel; heraf
eksporteredes */« til Eur. (uden for Sovj.),
som selv kun producerede 140 000 t
(heraf 93 000 t i Frankr.). (Om f anv. til
andreformål se ammoniumfog natriumf).
fosfatanalyse anv. i arkæol. til
påvisning af tidl. bebyggede og opdyrkede
områder, der viser sig ved særlig højt
fosforindhold; metoden anv. første gang af O.
Arrhenius (f. 1895).
fosfa’taser, enzymer, som spalter ei.
danner fosforsyreestere. Spiller en stor rolle
v. mange biokem. processer, f. eks. v.
knogledannelsen,
fosfatgødning, d. s. s. fosforsyregodning.
fosfa’tider, stoffer, beslægtede med
fedtstofferne, idet de i stedet for en ei. to
fedtsyregrupper indeholder
fosforsyre-grupper, der atter deltager i yderligere
esterdannelse (idet fosforsyre er en
trebasisk syre) med andre alkoholer, f. eks.
kolin. Forekommer udbredt i naturen,
f. eks. i æggeblomme (lecitin), og i
nerve-og hjernesubstans.

fosfatovertræk, korrosionsbeskyttende,
fosfatholdige, vanduopløselige overtræk
på jern; godt underlag for oliering og
maling.

fosfatuVi’ (fosfat -}- -uri), rigelig
udskillelse af fosforsure salte i urinen,
fos’fi’n, organ.fosforforb.,analog medamin,

f. eks. ætylfosfin C2H.J’H2.
fosfoglobuliner ei. fosforglob uliner,
gruppe af fosfoproteiner.
fosfoproteiner ei. fosfor proteiner, fosfor

holdige proteinstoffer, f. eks. kasein,
’fosfor (gr. fösföros lysbringer), grundstof,
kem. tegn P, atomnr. 15, atom vægt 31,
smp. 44°, kp. 287°. Er i kem. henseende
beslægtet med kvælstof, arsen og
antimon og har ligesom disse valenserne 3
og 5. f forekommer i forsk,
modifikationer. Gult f danner vokslignende gule
ei. farveløse krystalmasser, vf. 1,82, er
opløseligt i forsk. org. opløsningsmidler
f. eks. svovlkulstof. Det bryder i brand
i luften ved ca. 35°, er ved alm. temp.
selvlysende og må opbevares og skæres
under vand. Det er meget giftigt. Rødt
f fås af gult f ved ophedning i lukket
beholder til ca. 260°. Rødt f er et amorft
pulver med vf. ca. 2,2, det er ikke
opløseligt i org. opløsningsmidler,
antæn-delsestemp. ligger ved ca. 400", og det
er ikke giftigt. Der findes yderligere fl.
andre modifikationer, f forekommer ikke
frit i naturen, men som fosfater i forsk,
mineraler, især som kalciumfosfat
(apatit, fosforit), og som sådant også i
knoglerne. 1 små mængder forekommer f i
vigtige org. forb. i alle levende celler, f
fremstilles af fosforsyre ved reduktion
med kul. 1 tekn. fremst, gult f af
trikal-ciumfosfat, kiselsyreanhydrid og trækul
i elektr. modstandsovn. Det røde f anv.
til tændstikæskernes strygeflader. Såvel
det røde som det gule f har udstrakt anv.
i den syntetiske kemi.
fosforbrandbombe,
vædskebrandbom-be, hvor brand vædsken er opblandet med
fosfor, der øger antændelsesfaren og
vanskeliggør oprydningsarb. p. gr. af sin
ætsende virkning,
fosforbrinte, forb. af fosfor og brint. Af
disse er den vigtigste PH3. kaldet f,
analog med ammoniak, f er selvantændelig
og må .f. eks. fjernes fra råacetylen.
fosforbronze fås ved afiltning af kobber
med fosforkobber; ren og tæt legering
med særlig god mekanisk og kem.
modstandsdygtighed,
fosforescens [-’sæn’s], en fluorescens,
der vedvarer i nogen tid efter
bestrålingens ophør, idet de anslåede molekyler
først efterhånden afgiver deres energi,
f, der kun forekommer hos faste stoffer,
har navn efter fosfor, hvis lysudsendelse
dog skyldes en anden årsag.
Kalciumsulfid med ringe tilsætning af forsk,
metaller viser stærk f og har været anv.
som selvlysende stoffer (lysfarver) under
mørklægning i beg. af 2. Verdenskrig,
fosforescerende organer [-’se’-], d. s. s.
lysorganer.

fosforforgiftning skyldes indtagelse af
det opløselige gule fosfor, ofte i
aborthensigt, medfører mavesmerter,
brækning osv., senere leverbeskadigelser og
knoglehenfald. Ved akut f må ikke gives
mælk.

Fosfo’rister, kreds af sv. digtere af den
ty.-romantiske retning (Atterbom,
Ham-marskiöld, Palmblad), der fik navn efter
deres litt. tidsskr. Phosphoros (gr:
lys-bringeren).

fosfo’rit, tæt oftest gullig uren apatit
af organisk oprindelse (knogler og
ekskrementer). Forek. som konkretioner og
lag. Vigtigt gødningsstof (Florida, Tunis),
fosforne’krose, hendøen af væv
(knogler, lever) efter lokal ei. universel
påvirkning med fosfor,
fosforolie består af 1 del fosfor i 80 dele

mandelolie.
fosforpentoksyd (fosfor i penta

oksyd), d. s. s. fosforsyreanhydrid.
fosforsyre, forsk, surt reagerende ilt- og
brintholdige fosforforb. Den alm. f
(ortof) H3PO, er i ren tilstand farveløs
og krystallinsk, smp. 42J, men forek.
alm. som koncentreret (83-98%)
vandig oplosning, f er en middelstærk tre-

Alexander Foss.

Erling Foss.

basisk syre. Saltene kaldes fosfater, og
af disse findes tre rækker, idet enten
1, 2 ei. 3 af f’s brintatomer kan
ombyttes med metal, hvorved man får resp.
primære, sekundære ei. tertiære
(normale) fosfater. Ved afvanding af ortof
fås pyrof, HtP20„ og metaf, HPO,.
fosforsyreanhydrid, P2Os, et hvidt
sne-lignende pulver, der sublimerer ved ca.
350°. Det fremstilles ved forbrænding af
gult fosfor, f optager begærligt vand fra
luften og flyder hen til en sirup af
fosforsyre. Anv. til tørringsformål, f. eks. i
ekssikatorer og som røgdanner i
krigs-marinen.

fosforsyregødninger, kunstgødninger,
hvis eneste ei. væsentligste
plantenæringsstof er fosforsyre, f er den ældste
form for benyttelsen af kunstgødning i
Danm. Tidl. anv. i ret udstrakt grad
benmel og thomasslagge; men nu anv.
udelukkende superfosfat,
fosforsyretal, et mål for jordens indhold

af fosforsyre, led i jordbundsanalyser,
fos’ge’n (gr. fös lys + -gen ’). d. s. s.

karbonylkiorid.
fosge’nit, PbC03-PbCI2, ret sjældent
mineral. Krystalliserer tetragonalt. Findes
som gennemsigtige diamantglinsende
farveløse krystaller på Monte Poni,
Sardinien, gullig ei. grønlig ved Matlock i
Derbyshire, som uklare krystaller ved
Tarnowice, Polen, o. fl. st.
Fosna-kulturen [’fo:sn«-], æ.
stenalderkultur i V-No. samtidig med den kultur i
da. Gudenå kultur. Opkaldt efter første
fundsted (1909) v. Kristiansund (opr.
Fosna-Sund).
Foss, Alexander (1858-1925), da.
industrimand. Fra 1885 medindehaver af F. L.
Smidth & Co., ledende i
arbejdsgiverorganisationerne, formand for
Industrirådet 1911, fremhævede Danm.s
fremtidsmuligheder som industriland.
Medvirkende i økon. forhandl, og admin.
under 1. Verdenskrig. Kons. folketingsm.
1915-18, landstingsm. 1918-20,
modstander af Asger Karstensens
venstreorienterede politik. Trak sig efter 1920
tilbage på gr. af svigtende helbred.(Portr.)
Foss, Einar Philip (f. 1893), da.
forretningsmand. Søn af Alex. F. Knyttet til
da. cementindustri, 1940-41 direktør og
bestyrelsesform, i F. L. Smidth & Co.,
bestyrelsesform. i Fakse kalkbrud.
Landstingsm. (kons.) fra 1943.
Foss, Erling(f. 1897), da. forretningsmand.
Søn af Alex. F; civilingeniør, fra 1927
bestyrelsesform, i Sadolin & Holmblad.
Skarpt imod ty. besættelse 1940, medl.
af Frihedsrådet 1943-febr. 1944,
derefter Frihedsrådets repr. i Sthlm., førte
forhandl, i London og Washington,
formidlede Døssings udsendelse til Sovj.
Udg. Fra Passiv til Aktiv Modstand
(1946). (Portræt).
Foss, Harald (1843-1922), da.
landskabsmaler; elev af V. Kyhn.
Foss, Julius (f. 1879), da. organist og
musikanmelder. 1901 ved Sundby kirke,
1918 stifter af Dansk Mensural-Cantori.
’fossa ei. fovea (lat: grav, grube), anat.,
rundagtige forsænkninger f. eks. pa
knogler.

fos’si’l (lat. foss il is som kan opgraves),
1) forstening; 2) forstenet (om.jordfundne
rester af dyr og planter, der er ældre end
nutiden (alluvium)).
fostbroderskab (oldno. fdstbröüir
pleje-broder), sædvanligt et under ceremonier
(bl. a. blanden blod) stiftet
venskabsforhold med fælleseje, gensidig arveret
og pligt til at hævne den andens død.

1405

1406

1407

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0547.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free