- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
1408,1409,1410

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - foster ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

foster

fotocelle

foster (foetus, embryo), betegn, for
individet under den del af dettes udvikl.,
der foregår i moderindividet ei. i det
lagte æg.

Foster [’fås tar], Stephen Collins
(1826-64), amer. komponist. Fra 1844 i alt 175
folkelige sange til egne tekster,
herimellem Oh\ Susanna, Old Folks at Horne og
My Old Kentucky Horne.
fosterfordrivelse, alm. betegn, for
svangerskabsafbrydelse,
fosterhinder, de hos de fl. hvirveldyr
forekommende hinder, der omgiver
fosteret. Den inderste f kaldes amnion
(vandhinden), den yderste chorion (årehinden).
f og moderkage danner tilsammen
efterbyrden.

Foster-King-systemet [’fåsta ’kiTj-],
patenteret system med langskibs
spanter, af og til benyttet i tankskibe;
opfundet af d. eng. skibsbygger F. K.
Fosterlands-Stiftelsen, Evangeliska,
sv. selskab for indre og ydre mission,
udgået fra den nyevang. (rosenianske)
vækkelse 1856. Virker indadtil ved
lægprædikanter og missionsforeninger i til
-slutn. til den sv. kirke, udadtil ved en
omfattende mission i Abessinien.
fosterleje, fosterets stilling i
livmoderhulheden. Ved længdeleje (den normale
stilling) falder fosterets og livmoderens
længdeakse sammen, mods. tværleje.
Ved hovedstilling vender hovedet nedad,
ved underkropsstilling underkroppen,
fosterlyd, fosterets hjerteslag forplantet
gnm. moderens bugvæg. Kan høres i
sidste 3-4 mdr. af svangerskabet. Vigtig
at kontrollere under fødslen,
fosterudviklingen hos mennesket.
Fosteret udvikles fra den befrugtede
ægcelle (zygoten), der efter sin passage gnm.
æggelederen sætter sig fast i livmoderens
slimhinde. Det befrugtede æg deler sig
hurtigt i 2, 4, 8, 16, 32 osv.
kløvnings-celler, og i den herved opståede dannelse:
blastula opstår en kløvningshule. På et

Skema over fosterets længdevækst, vægt m. m.
Længde Vægt Andre kendetegn:
3. måned 70 mm 20 g Fingre, tæer, negle ses.
4. 150 - 120 - Kønnet kan skelnes.
5. - 228 - 300 - Fosterets bevægelser og fosterets hjerteslag
konstateres.
6. 300 - 635 - Fødsel mulig, men fosteret dør da.
7. 350 - 1220 - Hvis fødsel, dør fosteret oftest.
8. - 400 - 1700 - Hvis fødsel, er fosteret ofte levedygtigt.
9. - 455 - 2240 - Fosteret i reglen levedygtigt.
10. - 500 - 3250 - Fosteret fuldt udviklet.

Snit gennem blastula af hvirveldyr.

lille parti af den blæreformede struktur
dannes kimskiven ei. embryonalknuden,
der udvikler sig til individet, mens resten
af blærens celler - trofoblasten -
udvikler sig til en del af fosterhinderne (chorion,
årehinden). I embryonalknuden ordner
cellerne sig under stadig deling i 3
kimblade: ektodermen (ydre kimblad),
ento-dermen (indre kimblad) og mesodermen
(mellemste kimblad). Cellerne i det ydre
kimblad ligger først på fosterets rygside
og inden for deres område uddannes en
blære: amnionblæren. Under den videre
udvikl, omvokser det ydre kimblad de
to andre, og amnionblæren udvides og
fyldes med vædske (amnion vædsken,
fostervandet (1/,-l 1)), således at fosteret
helt omgives af amnionhulen. De celler,
der begrænser amnionhulen, udgør
amnion (vandhinden). Amnion beklæder
den indv. side af chorion. En særl. del
af chorion udvikler sig stærkt og danner
moderkagen (placenta). I denne findes
først og fremmest de talr. forgreninger
af blodkarrene, der kommer fra fosteret.
Da trofoblastcellerne ved at nedbryde
livmoderslimhindens væv har lejret ægget
i livmodervæggen, vil der ml. ægget og
den del af chorion, der er udviklet til
moderkagen, på den ene side, og
livmodervæggen på den anden side opstå
et hulrum, der fyldes med blodet fra
moderen. Næringsstoffer og ilt, der
findes i moderens blod, går fra dette hulrum
gnm. epithelbeklædningen på
moderkagens fosterside over i de talr. blodkar
i moderkagen. Herfra føres blodet gnm.
navlevenen til fosteret. Under fosterets
udvikling er der stadig forb. ml. foster
og chorion. Denne forb., der indeholder
navlekarrene, danner navlestrengen og
er beklædt med amnion. Fra ydre
kimblad udvikles huden og
centralnervesystemet. Fra indre kimblad udvikles hele for
døjelseskanalen, luftveje og lunger og
disse systemers kirtler. Fra mellemste
kimblad udvikles hvirvelsøjlen,
størstedelen af kropsmuskulaturen, der danner

nyrerne, indre kønsorganer med
kønskirtlerne, hjertehinden, lungehinden og
bughinden, endv. selve hjertet og
blodkarsystemet.

Det menneskelige fosters udvikl, til
fuldbårenhed varer 280 dage = 10
måneder (å 28 dage). Allerede efter ca.
4 ugers forløb kan man konstatere de for
mennesket karakteristiske træk. Fosteret
er da. ca. 0,8 cm langt. Fosterbevægelser
fornemmes af moderen fra omkr. midten
af svangerskabet. Fosterdelene, de større
dele (hoved, sæde, ryg) og smådele
(fødder, ben, hænder, arme) kan føles gnm.
bugvæggen ved svangerskabets slutning.
Ved fødselen brister den del af
fosterhinderne, der ligger ud for livmoderens
åbning. Derved tømmes fostervandet ud,
og når barnet er født, vil fosterhinderne
med moderkagen udstødes p. gr. af
livmoderens sammentrækning.
Fosterhinder med moderkage kaldes efterbyrden
og udstødes i reglen V« til 3/4 time efter
barnets fødsel.

fot, ældre sv. længdemål (fod) = 29,69 cm.

Fotheringhay [’fåösriTjgæi], landsby i
Midt-Engl. I FCastle [-’ka:sl], som nu
er ruin, blev Maria Stuart henrettet 8. 2.
1587.

’Fotios (ca. 820-91), gr. kirkefader,
polyhistor og statsmand, patriark i
Konstantinopel. Konkurrerede med Rom om
balkanfolkene og brød med Rom på en
række spørgsmål. I hans Myriobiblion ei.
Bibliotheca og i hans Leksikon findes
udtog af for det meste tabte skr. af gr.
prosaforfattere.

foto- (gr.), lys-.

fotocelle, et apparat, hvormed der ved
belysning kan fremkaldes en elektr.
strøm ved udnyttelse af den fotoelektr.
effekt. En f består af et lufttomt
glasrør, der indeholder et alkalimetal som
katode og en metalplade som anode, som
forbindes med et batteri. Når
katoden belyses, frigøres elektroner, som
trækkes over til anoden og danner en
elektr. strøm. Strømstyrken er nøjagtig

Menneskeligt foster.

a: 8,5 mm langt, b: 11,8 mm, c: 17,03 mm, d: 25,08 mm, e: længdesnit af livmoder
i svangerskabets 3. måned. (P: Placenta, Nstr: navlestreng, A: Amnion, C: Chorion).

1408

1409

I4XO

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0548.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free