- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
1411,1412,1413

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - foster ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

fotoelastiske undersøgelser

fotosfære

proportional med belysningens styrke,
hvorfor f kan anv.
f. eks. i tonefilm
til at omsætte
tonesporets vekslende sværtning
til varierende
strømme, der
efter passende
forstærkning kan
drive en
højttaler. f finder
stigende anv. til
objektiv
lysstyrkebestemmelse
og forsk, slags
automatisk
kontrol. En særlig art f er
spærrelags-cellerne.

fotoelastiske undersøgelser, d. s. s.

spændingsoptiske undersøgelser,
fotoelektricitet ei. fotoelektr. effekt,
frigørelse af elektroner fra stoffer ved
bestråling, opdaget 1888 af Hallwachs. For
at frembringe f skal lyset have "kortere
bølgelængde end en vis grænseværdi, der
er forsk, for forsk, stoffer. For
alkalimetaller ligger denne grænse i det synlige
spektrum, for andre metaller i ultraviolet.
Hastigheden af de frigjorte elektroner
bliver desto større, jo kortere lysets
bølgelængde er, men er uafhængig af
belysningens styrke, der kun bestemmer
antallet af frigjorte elektroner. Disse
lovmæssigheder forklaredes 1905 af Einstein
ved, at lysenergi kun kan omsættes i
kvanter, og f danner derved en vigtig
del af grundlaget for kvanteteorien, f anv.
i fotoceller,
fotoelement kaldes ofte en
spærrelags-celle, fordi den ikke kræver nogen
spæn-dingskilde, men direkte omsætter en del
af lysenergien til elektr. energi,
fotofo’bi’ (foto- + -fobi), lysskyhed.
fotogevaer, fotografiapparat af særl.
konstruktion, som anv. til 1) uddannelse af
flyvere og observatører i skydning fra
flyvemaskine og 2) konstatering af, om
jagerflyveren under krigsforhold har
taget kampen op med modstanderen. På
jagerne er f fast indbygget i bæreplanet,
pegende fremefter ligesom
maskingeværerne; i st. f. at udskyde projektiler,
fotograferer f det mål, der sigtes på. Hver
film er mærket som en ringdelt skive, og
efter fremkaldelsen kan man beregne, om
sigtet har været så godt, at målet ville
være blevet ramt.
fotogra’fi’ (foto- + -grafi), fremstilling af
blivende billeder v. hj. af lys. Billedet
dannes v. hj. af fot. objektiver og fæstnes
på et lysfølsomt materiale, d. v. s. et stof,
der under lysets indvirkning ændrer sin
kem. sammensætning. Det lysfølsomme
materiale udspredes på glasplader ei.
celluloidhinder (fot. plader og film), f
foretages med et kamera, hvoraf findes forsk,
typer: boxkamera, klapkamera,
atelierkamera, småbilledk., smalfilmk., kinok.,
luftk. Det lysfølsomme materiale
anbringes i kameraet v. hj. af kasetter, evt.
multikasetter, ei. som rullefilm.
Optagelsen af billedet sker v. at tillade lys at
passere gnm. det fot. objektiv i kort tid;
belysningstidens længde bestemmes m.
en belysningsmåler og varieres v. hj. af
lukkeren. Desuden kan belysningen
ændres ved at ændre åbningsforholdet, der
reguleres af objektivets blænder. Den
kem. proces, der af den eksponerede film
(plade) frembringer det fot. billede, deler
sig i negativprocessen og
positivprocessen. Ved negativprocessen
underkastes emulsionen en fremkaldelse,
hvorved belyst sølvforb. reduceres til
metallisk sølv, der udfældes på pladen,
hvorefter det ureducerede sølv opløses v. en
fiksering med natriumtiosulfat, der til
sidst må skylles væk, da hele billedet
ellers opløses. Ved positivprocessen
fotograferes det fot. billede over på et
nyt lysfølsomt materiale
(emulsions-papir giver positiver; glasplader ei. film
diapositiver) enten i samme målestok
(kontaktkopiering) ei. ændret målestok
(forstørrelse). Det positive billede skal
underkastes fremkaldelse og fiksering
ganske som det negative. Positivet viser

lys og skygge retvendt, medens negativen
er lysest, hvor originalen er mørkest og
omv. - De første fot. billeder
fremstilledes af franskmanden Daguerre omkr.
1837. I 1871 indførtes
bromsølvgelatine-pladen, i 1888 anv. første gang celluloid
som bærer (Kodak); 1889 levende
billeder (Edison); 1894 første rullefilm;
1914 konstrueredes Leica; i 1938 første
technicolorfilm.

fotografibeskyttelse. If. lov af 13. 5.
1911 er der adgang til ved anmeldelse til
undervisningsmin. at opnå eneret på
offentliggørelse i salgsøjemed af
fotografier, man har frembragt. Ethvert
eksemplar af fotografiet skal være forsynet med
den berettigedes navn og ordet
»enebe-rettiget«.

foto’gra’fiske ’objekti’ver tjener til
afbildning af motivet på en plan flade
(den fot. hinde) og består af een ei. fl.
linser. Enkeltlinser anv. kun i primitive
kameraer (boxkamera); menisken er en
sådan enkeltlinse m. lille åbningsforhold.
Bedre objektiver er korrigeret for een
ei. fl. af de vigtigste linsefejl: sfærisk og
kromatisk aberration, astigmatisme,
koma, fortegning og billedfeltkrumning.
Det ældste velkorrigerede objektiv er
Petzval-objektivet (f: 2,3; billedfelt 20°).
Objektiver, der er korrigeret sfærisk,
kromatisk og for fortegning, kaldes
aplanater; Steinheilaplanaten er
symmetrisk (f: 4,5). Aplanater, der yderligere er
korrigeret for
astigmatisme og
billedfeltkrumning, betegnes
anastigmater (f. eks.
Dagor).
Cooke-triplet-ten er en tre-linset
anastigmat, der
dannede forløberen for
den nu universelt anv.
Tessar (Zeiss 1902) (f:
3,5). Tessar er meget
ofte kopieret, f. eks.
i Leitz Elmar. Ved
anv. af endnu fl.
linser af specialglas kan
anastigma ternes
lysstyrke yderligere
forøges, dog på bekostning af
billedfeltets størrelse og dybdeskarphed. Af
sådanne kan nævnes Sonnar (f:2ogf: 1,5)
(Zeiss), Summar (Leitz), Ernostar (f: 1,8)
(Ernemann) og Biotar (f: 1,4) (Zeiss) og
r-Biotar (f: 0,85) (Zeiss), den sidste anv.
v. røntgen-kinematografi. Den effektive
lysstyrke nedsættes v. reflektion fra de
mange linseflader, men reflektionstabet
kan nedsættes v. passende
overfladebelægninger (refleksionsfri optik,
T-belæg-ning, delfinering). Til vidensk. brug anv.
fot. obj. m. kvarts ei. stensaltlinser f.
henh. ultraviolet- og ultra
rødfotografering ei. man anv. spejloptik.

fotografisk fotome’tri’, måling af
belysninger og lysstyrker v. fot. ’af påg. felter
ög måling af sværtning.

fotogramme’tri’ (foto- + -gram +
-metri), billedmåling, hvor det
fotograferede billede, fotogrammet, udmåles til
brug for afbildning af den fot. genstand.
I alm. benyttes f til kortlægning v. hj.
af terrænbilleder optagne fra
flyvemaskine. Enkeltbilled-f anv. ved fladt
terrain, idet der fotograferes lodret ned
på terrænet. Evt. skråhed korrigeres i
en opretter, idet der forudsættes kendskab
til den nøjagtige beliggenhed af 4
punkter. Formål: revision af ældre kort,
tegning af nye kort, evt. blot sammensætn.
til en mosaik af fotokort. Højdeforskelle
kan ikke fremstilles på denne måde og
giver anledn. til betyd, projektionsfejl.
Stereo-f kræver fotografering fra 2
forsk. steder, hvorefter man ved at betragte
billederne i et stereoskop får et rumligt
billede. Der kan enten fot. lodret ei.
skråt. Der fot. i striber fra parallelle
flyveruter med stor overgribning af
billederne. Disse anbringes i særlige
ud-tegningsapparater, f. eks. en
stereoplani-graf ei. en multiplex. Der kræves
kendskab til den nøjagtige beliggenhed af
3 punkter i stereogrammet. Udtegning
sker efter omhyggelige orienteringer af
billederne v.»j. af et »vandrende mærke«,

der er koblet til tegneblyanten. Der
forudsættes ved denne metode intet om
terrænets art. Højdekurver indtegnes
umiddelbart. Formål: alm. kortlægning
samt spec. opgaver inden for arkitektur,
geologi osv. (Hertil tavle),
fotogravure [-’vy:r(a)], fotomek.
reproduktionsmetode af høj kvalitet, især til
dybtryk. Den på gelatinepapir
fremstillede kopi af originalen overføres på
en kobberplade, der er dækket af et lag
fine støvkorn, oftest asfalt. Pladen bliver
dybætset i 4 forsk, bade og trykt som
kobberstik,
fotoke’mi’, læren om lysets indvirkning
på kem. processer. Denne virkning er i
alm. af katalytisk art, idet frivilligt
forløbende processer fremskyndes ei.
kommer i gang ved lysets indvirkning, f. eks.
klor og brints forening til klorbrinte. I
visse tilf. kan den fotokem. indvirkning
fremkalde processer, der ellers ikke ville
forløbe frivilligt, f. eks.
sølvhalogenider-nes spaltning til sølv og halogen på den
fot. plade og kuldioksydassimilationen i
planternes grønne blade (fotosyntesen),
foto keramik, teknik, hvor porcelæn ei.
glas dækkes med et tyndt lysfølsomt lag
og fotografiet overføres. Efter tilstøvning
med speciel hertil egnet farve brændes
porcelænet og farven smeltes ind i overfladen,
’fotoluminescens [-sæn’s] (foto- + lat.
lumen lys), fællesbetegn. for fluorescens
og fosforescens, hvorved et stof bliver
selvlysende ved bestråling,
foto’lyse (foto- + -lyse), fotokem. proces,

ved hvilken et stof spaltes,
fotomekaniske
reproduktionsmetoder, trykmetoder, der anv. i fotografien
til fremstilling af trykformen,
foto’me’ter (foto- + -meter), apparat til
måling af lysgiveres lysstyrke ei. fladers
belysning, f findes i mange forsk,
konstruktioner, der falder i to grupper:
subjektive og objektive f. Ved de første
sammenlignes to lysgivere ved at
indstille dem i sådanne afstande fra f, at de
frembringer samme belysning på dette,
hvilket kan afgøres subjektivt med ret stor
nøjagtighed. Lysstyrkerne forholder sig
da omv. som kvadratet på afstanden.
Objektive f er fotoceller ei.
fotoelementer, der giver et direkte mål for
belysningen, og som derfor kaldes luxmetre. Anv.
også som fotogr. belysningsmåler,
fotome’tri’(foto- + -metri), foretages med
fotometre ved benyttelse af flg.
definitioner og enheder. En lysgivers lysstrøm
er den totale udstrålede energi pr. see;
den måles i enheden lumen ei. dekalumen
(= 10 lumen). En lysgivers lysstyrke er den
lysstrøm, der udsendes i rumvinklen 1;
den måles i enheden lys. 1 lys er da lig
med 4 ir lumen. Belysningen af en flade
er den lysstrøm, der rammer 1 m2 af
fladen; den måles i enheden lux, som er 1
lumen pr. m2. Enhederne fastsættes ved
enheden for lysstyrke, der tidl. var
hefnerlys defineret ved hefnerlampen,
men nu normallys, der defineres ved en
speciel lyskilde. Belysningen i lux er lig
med lysstyrken i lys, divideret med
kvadratet på afstanden målt i m. På denne
lov - afstandsloven - beror
sammenligning af lysstyrker,
fotomontage, fotografi, fremkommet
ved sammenkopiering af flere forsk,
billeder. Benyttes især i reklameøjemed.
(111. se sp. 1414).
fo’to’n (gr. fos lys), d. s. s. lyskvantum,
fotona’sti’ (foto- + gr. nastös trykket)
ikke retningsbestemt plantebevægelse,
fremkaldt af lyset, f. eks. blomsters
lukning i mørke,
fotoperiodicitet, betegn, for
daglængdens (belysningstidens) indflydelse på
dyr og planter. Fl. dyr kommer kun i
brunst ved passende daglængde.
Planternes knolddannelse og blomstring afhæn
ger bl. a. af daglængden,
fotop’si’ (foto- + -opsi), subjektivt
betingede lysfænomener,
’fotosetter (foto- + eng. set sætte), en art
sættemaskine, som fotograferer
matricerne efterh. som de sættes, til senere
reproduktion for trykning,
fotosfære, de dybere lag af Solens
atmosfære.

I41I

1412

1413

Zeiss’ Tessar,
lysstyrke 1:45,
billed-vinkel ca. 60°,
tre-linset anastigmat.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0549.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free