- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
1414,1415,1416

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - fotostat ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

fotostat

Fragaria

Rigsdagen Arbejder. Fotomontage af
Heartfield.

foto’sta’t (foto- + -ståt), apparat til fot.
kopiering af bøger, papirer etc. Som
negativmateriale anv. fot. papir. Billedet
dannes v. reflekskopi. Positiv fås ved at
refiekskopiere negativen.
’fotosyntese, bot., de grønne planters
vigtigste ernæringsproces, foregår i blade
og stænglers grønkorn. Ved f bliver
kul-dioksyd, vand og lysenergi forarbejdet til
ilt, som udskilles, og druesukker. Af det
ved f dannede druesukker danner
planten andre kulhydrater, fedt og sammen
med fra jorden optaget nitrat, sulfat og
fosfat, æggehvide, således at grønne
planter udelukkende ernærer sig af simple
uorg. stoffer, f-s størrelse er afgørende for
planternes produktion af org. stof. f
afhænger af lys, vand og næringssalte, kun
lidt af temp. I naturi. bevoksninger stiger
f proportionalt med belysn. indtil
40-60 000 lux, d. v. s. som belysn. kl. 12
om sommeren. Ved vandmangel lukkes
bladenes spalteåbninger; kuldioksyd
kan derfor ikke trænge ind og f er
minimal. Derfor vokser planterne ikke i t&rke.
Ved mangel på næringssalte nedsættes f,
og der dannes ikke nye blade, som kan
forøge f. Opdaget 1770-90 af Priestley,
Ingenhousz og Senebier.
fototak’si’ (foto- + -taksi), bevægelse hos
fritbevægelige planter hen mod ei. bort
fra lyset,
’fototerapi’, lysbehandling,
fototro’pisme, planternes
vækstbevægelse i en bestemt
retning til lys.
Hovedstænglen er positiv
fototropisk: vokser hen mod
lyset, blade ofte
dia-fototropiske: stiller sig
vinkelret på lyset,
fototy’pi’ ei.
fotogelati-nografi, d. s. s. lystryk.
Foucault [fu’ko], Léon
(1819-68), fr. fysiker.
Målte lysets hastighed i
vand og demonstrerede
jordens rotation ved
påvisning af, at
sving-ningsplanet for et langt
pendul langsomt drejer
sig mod uret. (F-s
pendulforsøg). Opdagede hvirvelstrømmene
(F-s strømnje).
Fouché [fu’Je], Joseph (1759-1820), fr.
politiker. Konventsmedlem, jakobiner,
terroriserede Lyon 1793-94; bidrog til
Robespierres fald. Gik med Bonaparte
1799. Politiminister 1799-1802, 1804-10,
et dygtigt, men upålideligt redskab for
Napoleons enevælde. Afskediget, fordi
han søgte føling med Engl. Politimin.
under De 100 Dage; fik standset krigen
efter Waterloo. (Portræt sp. 1418).
Foucquet (Fouquet) [fu’kæ], Nicolas
(1615- ca. 80), fr. finansminister under
Mazarin 1653-61. Blev rig på statens
bekostning; støttede kunst og videnskab
rundhåndet. Styrtet efter Mazarins død.
Efter 3 års hensynsløst gennemført
proces dømte Ludvig 14. F til livsvarigt
fængsel.

Fougéres [fu’gæ:r], nordfr. by; 19 000

indb. (1946). Læderindustri m. v.
Fouillée [fu’je], Alfred (1838-1912), fr.
filosof. Hævdede i »U évo’utionisme des
idées-forces« (1890) en idealistisk udvik-

Kimplante
dyrket i glas m.
vand. Pilene
angiver lysets
retning.

lingsfilos., if. hvilken ideerne er kræfter
og bevidstheden en aktiv realitet,
foulard [fu’la:r] (fr.). 1) blødt, fint stof
i kiper- ei. atlasbinding af silke (kæde:
grége, skud: tram- ei. chappesilke) ei.
fineste bomuld, ofte med påtrykte
mønstre; 2) farve- ei. appreteringsmaskine.
Foulché-Delbosc [fu’je dæl’bosk],
Raymond (1864-1929), fr. Spaniensforsker;
stiftede tidsskr. Revue Hispanique (1894).
foulé [fu’le] (fr: valket), uldstof af kam-ei.
strøggarn, der ved valkning og runing får
et let klædeagtigt luvdække uden strøg.
Anv. til kjoler og herre-selskabstøj,
foul play [’faul ’plæi] (eng: uærligt spil), i
sport: bevidst overtrædelse af reglerne,
mods. fair play.
Fouqué [fu’ke:], Friedrich de la Motte
(1777-1843), ty. forfatter. Dyrkede den
banale ridderromantik; nord. motiver. Der
Held des Nordens (1808-10, dram. trilogi),
Der Zaubberring 1813, roman i 3 bd).
Fouquet [fu’kæ] (Foucquet), Jean (ca.
1415-ca. 1480), fr. maler; Ludvig ll.s
hofmaler, udf. rel. billeder, portrætter og
bogminiaturer.
Fouquier-Tinville [fu’kje tæ’vil],
Antoine (1746-95), fra 1793 offentl. anklager
ved fr. revolutionstribunal. Søgte med
stor brutalitet at øge henrettelserne.
Draget til ansvar efter Robespierres fald,
guillotineret,
fouragere [fura’Je’ra] (fr.), skaffe foder
(især til heste), skaffe føde; fourage
[fu’ra:Js], foder,
fourcroya [fur’kroia] (efter fr. kemiker
A. de Fourcroy (d. 1809)), slægt af
narcis-fam., har stor lighed med agave, men
adskilles ved støvtrådene, som er kortere
end biosteret. 20 arter i de varme egne af
Amer. Nogle dyrkes som prydplanter.
fourér [fu’re’r] (fr. fourrier, egl: den, der
furagerer), befalingsmand, der henter
lønning m. m. til og gør kvarter for
underafdelingen.
Fourier [fu’rje], Charles (1772-1837), fr.
utopisk socialist, som i sine værker gav
en skarp kritik af bestående
samfunds-forh. og opridsede en individualistisk
præget samfundsordning baseret på
»falanstérer«, økon. enheder pa normalt
1620 personer. Forsøg på realisation af
disse ideer mislykkedes.
Fourier [fu’rje], Jean-Baptiste-Joseph
(1768-1830), fr. matematiker, viste i sit
hovedværk, Théorie analytique de la chaleur
(1822), bl. a., at en vilkårlig funktion
kan udvikles i en trigonometrisk række.
Sådanne rækker kaldes nu F-rækker.
Fourneau [fur’no], Léon, fr. forfatter;

skrev under pseud. Xanrof.
foursome [’få:s3m] (eng.), doublematch
i golf. Deltagerne på samme side skiftes
til at spille samme bold.
Fouta Djallon [futa d3a’lä], indtil 1230
m sandstensplateau i V-Sudan; her
udspringer Sénégal og Gambia,
f. o. w., fork. f. eng.first open water (første
åbne vand). Betegner på
befragtnings-formularer, at skibet skal ankomme til
lasteplads ved skibsfartens åbning efter
is om foråret.
Foveaux-strædet [fou’vou], 25-40 km
br. stræde ml. New Zealands sydø og
Stewart-øen.
Fowler’s arsenikdråber [’fauta-], 1 %
vandig arsenikopløsning. Opk. efter d.
eng. læge Thomas Fowler (1736-1801).
Fox [fåks], Charles (1749-1806), brit.
politiker. Valgtes som tory til Underhuset
1768, min. 1770-74; blev siden radikal
whigfører, angreb Georg 3. - Udenrigsmin.
1782; dannede 1783 min. s. m. North,
sluttede fred m. USA og Fr., styrtet af
Georg 3. s. å. I skarp opposition mod
Pitt. d. y. Søgte at hindre krig m.
Frankr. 1803. Udenrigsmin. 1806.
Forsvarede Nordamer.s frihedskamp og Fr.
Revolution. Spillelidenskab og udskejelser
svækkede F som polit.
Fox [fåks], George (1624-91), eng. mystiker,
stifter af kvækersamfundet, så i »det
indre lys« en gudsåbenbaring. Hans
Journal (1694) er et fremragende
rel.-psyk. dokument.
Foxe [fåks] Luke, (1586-1635), eng. søfarer;

opdagede 1631 F Strædet.
Foxe Strædet [fåks], eng. Foxe Basin,

isfyldt farvand ml. Baffin Land og
Mel-ville Halvøen, Canada.
Fox Film [faks-], amer. filmselskab.
Stiftet 1915 af William Fox (f. 1879).
1936 slået s. m. det yngre Twentieth
Century til Twentieth Century Fox
Film.

foxhound [’fåkshaund] (eng: rævehund),
eng., ret højbenet støver, anv. til
rævejagt.

foxterrier [’fåkstæria], eng. hunderace.

Ruhåret foxterrier.

hvid m. sorte ei. brune aftegn.
Forekommer i glathåret og ruhåret varietet.
Udbredt selskabshund.

’fox-trot (amer. og eng., egl: rævetrav),
mod. selskabsdans i *lt takt, af hurtig
karakter og markant rytme. Kom til Eur.
fra USA omkr. årh.-skiftet.

foyer [foa’je] (fr., egl: ildsted), i
teatersproget betegn, for lokaler, hvor henholdsvis
skuespillere og publikum kan samles og
promenere i pauserne.

Foyn [fåin], Svend (1809-1894), no.
hvalfanger og forretningsmand. Opfinder af
granat-harpunen; grl. den mod.
hvalfangst.

f. p. a., sov., fork. f. eng. free of part icular
average (uden væsentlig beskadigelse).
Befragtningsformular.

f. pil., receptfork. af lat. fiant pilulae, pil
ler laves.

f. pulv., receptfork. af lat. fiat pulvis,
pulver laves.

Fr, kem. tegn for francium.

fr., fork. f. franc; frs., fork. for francs
(flertal af franc).

Fra (ital., af lat. frater broder), broder
(foran munkes navne).

Fra Angelico [an’d3æliko], se Fiesole,
Fra Giovanni da.

Fracastoro [-ka’sto-], Girolamo
(1484-1553), ital. læge. Renæssancens store
epidemiolog; mente, de smitsomme
sygdomme spredtes ved kim. Gav 1530
syfilis navn i et digt, hvis hovedperson,
hyrden Syphilus, angribes deraf.

Fra Diavolo [’djavolo] (ital: broder
djævel), 1) en neapolitansk bandefører og
frafalden munk, Michele Pezza (ca.
1771-1806); førte partisankrig mod
franskmænd og ital. republikanere. Forrådt
1806 og hængt i Napoli; 2) Aubers opera
(1830) med 1) som motiv; libretto af
Scribe.

Fra’garia (lat. fragum jordbær), slægt af

Jean Honoré Fragonard: Gyngen.

I414

I415

1416

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0550.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free