Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - fotostat ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
fragil
Franck
Joseph Fouché. Anatole France. César Franck. Francisco Franco.
rosenfamilien, hvortil horer de
vildtvoksende og dyrkede jordbær,
fra’gi’l ei. [-’Ji’l] (.lat. fraa His, egl: som kan
brydes itu), skrøbelig, skor.
frag’men’t (lat.), brudstykke.
Fragonard [-ga’na :r], Alexandre Evariste
(1780-1850). fr. billedhugger og maler,
son af Jean Honoré F. Har bl. a. udfort
loft- og vægmalerier i Louvre og
bronze-statue af Jeanne de Laval i Beaufort og
frontonreliejfe: pd Palais Bourbon.
Fragonard [-go’na:r], Jean Honoré
(1732-1806), fr. maler. Elev af Chardin og
Boucher. Har malet galante scener,
landskaber og portrætter med megen
ynde og sikkerhed i penselsføringen.
Hovedværk: Gyngen (Wallace Coll.,
London). (III. sp. 1416).
fragt, 1) ladning, 2) vederlag for transport
af gods ei. personer. Som hovedregel
betales den kun, når transporten
gennemføres. f-prisdannelsen foregår i
trampskibsfarten overvejende ved
konkurrencens frie spil, medens der i rutefarten i
stor udstrækn. ved konferencer o. I. er
truffet konkurrencebegrænsende aftaler
ml. rederne indbyrdes,
fragtbrev, dokument, indeholdende navn
og adresse på godsets afsender og
modtager samt nærmere betegnelse af godset;
f udstedes af befragteren og overgives
til fragtføreren; ’f rag t bre vsd u p I
i-ka’t, dokument, som udstedes af
fragt-foreren til befragteren, og som har den
bet., at fragtforeren kan udlevere godset
til den,- som har f-duplikatet i hænde,
fragtfrit, if. købeloven d. s. s. cf.; f bruges
både ved sø- og landtransport, cf.
derimod kun ved søtransport,
fragtfører, den, som påtager sig at
transportere gods ei. personer. 1 søretten
betegnet som bortfragter,
fragtgods, ved jernbaner gods, som
befordres med de alm. godstog og til laveste
fragtsatser.
Fragtnævnet, af den da. regering 1939
nedsat nævn til bistand ved
tilvejebringelse af skibstonnage til landets nødv.
tilforsier samt tilsyn med fragtforholdene
og skibsfartens udvikling under og efter
2. Verdenskrig,
fragåelsesbo, dødsbo, hvori arvingerne
fragar gælden,
frahug, borttageisen af en stor gren ei. af
en stamme pa et træ. som fra grunden er
delt i 2 ei. fl. stammer,
fraise [fræ:s] (fr: jordbær), jordbærrød.
frakke, overklædning, især for mænd.
Indførtes ca. 1700, havde opr. samme
form som (mands)kjolen, men var
længere og sværere. Overfrakke til
uden-dørsbrug er älm. siden 1790-erne.
frakkelus, bot., d. s. s. præstelus.
frak’ti’l (beslægtet med lat.-fr. fraction
brud (stykke), brøk), statistisk størrelse;
p % fraktilen kaldes den værdi inden
for en række iagttagelser, der afgrænser
de p mindste iagttagelser opadtil; f. eks.
er 25% f af 1000 iagttagelser den værdi,
der afgrænser de 250 mindste af
iagttagelserne opadtil.
fraktion (lat.-fr. fraction brud(stykke),
del), del af forening ei. parti (især politisk),
fraktio’ne’ring, kem., adskillelse af forsk,
kem. forb. i en blanding v. hj. af
destillation ei. omkrystallisation, d. v. s. en
opdeling af blandingen i fraktioner m. forsk,
kp. ei. opløselighed, afpasset efter de
deltagende stoffers art.
frak’tu’r (lat. fractura brud), 1) trykskrift
opstået i Tyskl. omkr. 1470 som en afart
af gotisk. Anv. i Danm. indt. 20. årh.;
2) med., benbrud, knoglebrud,
fralandsvind, d. s. s. landvind.
Fram, no. ekspeditionsskib (bygget 1892),
brugt af Nansen til nordpols- og af
Amundsen til sydpolsfærd; 39 m 1., 11 m
bredt, 900 BRT. F er anbragt i museum
på Bygdøy v, Oslo.
framboesia [-’bø-] ei. Yaws [jå:z] (fr.
framboise hindbær, indiansk yaws
hindbær), smitsom tropisk sygdom, som
giver positiv wassermannreaktion og
behandles med salvarsan. Navnet skyldes,
at f giver hindbærlignende udslæt,
’fram’mers ei. fremmers, egl. fremhus, i gl.
bøndergarde uden forstuer det rum, man
først kom ind i udefra.
i4i7
franc, fr. [frö], da. [fr«7/’k] (efter den opr.
møntomskrift (lat.) rex /ranc(orum),
frankernes konge), opr. fr. mønt; 1) fransk
guldmønt, præget i 14. årh.; 2) sølvmønt,
præget 1575-1641; 3) fransk møntenhed
(vægt: 5 g sølv) indført 1795, inddelt i 10
décimes å 10 centimes. Schweiz indførte
1799 en f 1,459 fransk f og 1850 den
franske f. Belgien indførte 1832 den fr.
f: 4) Den Lat. Møntunions regningsenhed
for mont (fork. fr.); i Fr., Belg.,
Luxembourg og Schw. 1 f 100 centimes. Blev
1920 af Folkeforbundet og
Verdenspost-foreningen gjort til international
regnemønt og fungerede i mange lande, mest
under et andet navn, som møntenhed.
-Frankrig præger siden 1921 2, 1 og ’/j f
af aluminiumbronze, men siden 1921
ikke guldmønt og siden 1916 ikke
sølvmønt. 5) 1 Danm. prægedes 1904-07
for Dansk Vestindien 50- og 20-
f-styk-ker af guld og 1 f af sølv. - Sept. 1948 var
kursen for fr. f 0,022475 kr., for belg. f
0,1098 kr. og for schw. f 1,1167 kr.
française [fr«i)’sæ:s] (fr: fransk dans),
gl. fr. selskabsdans, hvor de dansende
står i to rækker med front mod hinanden.
France [fr«:s], Anatole (pseud. for A.
Thibault) (1844-1924), fr. romanforf. 1
F-s forfinede kultur indgik antikkens og
oplysningens filosofi som vigtige
elementer; hans værker, der er skrevet i en
graciøs, underfundig ironisk stil, er
karakteristiske ved deres åndfuldhed og
kritiske klarhed og ved en indtrængende
skepsis overfor moralske og polit,
vedtægter. Skrev bl. a. Le crime de Sylvestre
Bonnard (1881; da. Sylvestre Bonnards
Forbrydelse 1920), Thais (1890; da. 1927).
Le lys rouge (1894; da. Den Rode Lilje
1904), L’ile des pingouins (1908; da.
Pingvinernes O 1909), Les dieux ont soij
(1912; da. Guderne Tørster s. år); endv.
en række subjektivt prægede, litt.kritiske
essaysaml. Nobelpris 1921. (Portræt).
France, la [la’frä:s], fr. navn på Frankr.
Francesca [fr«n’tlesk«], Pier o della (ca.
1416-92), ital. maler. Påvirket af Uccello.
Virksom i Ferrara, Rom og Urbino. Hans
rel. billeder og portrætter bygger på
indgående naturstudium, kendskab til line-
Piero della Francesca: Federigo di
Montefeltro.
1418
arperspektivet og udviklet rumfolelse
Hovedværker: profilportrætt.r af Federigo
di Montefeltro og hans hustru.
Francesca da ’Rimini [fr«n’tlesk<v-] (d.
1284), Guido da Polentas skønne datter,
der blev gift med den hæslige Gianciotto
Malatesta da Rimini, indledte forhold til
hans halvbroder og desarsag dræbtes af
ægtefællen. Ofte skildret i digte- og
malerkunst: Dante, Pellico, P. Heyse,
Ingres. d’Annunzio, Feuerbach o. m. fl.
France Soir [frä’swa:r], fr. aftenavis,
Paris; uafhængig moderat. Udkom
(illegalt) under besættelsen og en kort periode
efter som »Défense de la France«. Oplag
1948: 650 000.
Franche-Comté [frd:J kj’te] (fr: det frie
grevskab), fr. landskab ml. Saöne og
Jura-bjergene. Hovedby: Döle. - Historie:
Kom 888 til det transjuranske Burgund,
933 til Arelat, 1032 til Tyskl., 1384 til
Burgund, 1493 til Habsburgerne, 1678
til Frankr.
franchise [frarç’Ji :sa] (fr: afgiftsfrihed
o. I.), i sø- og transportforsikring en
procentvis udmålt selvrisiko, sædv. i form
af et mindstebeløb, som en skade må
overstige, for at forsikreren skal blive
erstatningspligtig.
Francia [’frontja], Francesco
(1450-1518), ital. maler, guldsmed, bygmester
og medaillør. Virksom i Bologna. Har
malet rel. billeder, bl. a.
madonnafremstillinger.
Franciabigio [frantia’bidso], Francesco
egl. Francesco di Cristofano Bigi
(1482-1525), ital. maler. Samarbejdede med
Andrea del Sarto i Firenze. Portrætter, især
af unge mænd.
Franciade, la [frö’sjad], ufuldendt episk
digt af Ronsard (1572).
francis’ka’nerordenen [-sis-], minoriter
ei. gråbrødre, tiggermunkeorden, stiftet
ca. 1217 af Frans af Assisi, stadfæstet
1223. Ledes af en generalminister;
klostrene ligger i byerne. 1232 kom f til
Danm. f-s lægmandsorganisation er
ter-tiarerne. En streng gren er
kapucinerordenen.
’francium [-si-] (efter la France Frankr.),
radioaktivt grundstof med atom-nr. 87;
alkalimetal; opdaget 1939 af Marguerite
Perey (f. 1909) i Paris som et led i en
forgrening af actinium-familien. Kendt er en
isotop med atomvægt 223.
Franck [frä:k], César (1822-90), fr.
komponist, f. i Belgien, udd. 1837-42 ved
konservatoriet i Paris. 1872 prof. i
orgelspil sst. Debuterede 1841 som komp. med
3 klavertrioer. Påvirket af Beethoven,
Halévy og Méhul. Senere fandt han frem
til sin egen specielle stil og ydede her sit
bedste, bl. a. symfoni i d., Variations
symphoniques (1885) for klaver og
orkester, Psyché (1889) (symfonisk digtning
m. kor), operaerne Hulda (1894) og
Ghiséle (1896), sonate for violin og kla
ver (1886), strygekvartet i D (1889),
klaverværker som Prélude, Choral et
Fugue (1884). Tidl. bl. a. kvintet for
klaver og strygere (1878-79), oratoriet Les
Béatitudes (1869-79) og Six Piéces pour
GrandOrgue (1860-62). (Portræt).
Franck [fra^k], James (f. 1882), ty.-jod.
fysiker. Bestemte s. m.G. Hertz anslags-og
ioniseringsenergien for atomer ved måling
af energiudvekslingen ved stød med
langsomme elektroner og fandt resultater,
der fuldstændig bekræftede Bohrs
atomteori. Fik s. m. G. Hertz, nobelprisen i
1925. 1934 emigreret til Danm., fra 1936
i USA, prof. i Chicago 1938.
Franck [frar?k], Sebastian (1499-1542), ty.
1419
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
