- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
1420,1421,1422

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Franck ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Franck

Franklin

Ernst Frandsen. Benjamin Franklin.

teolog, opr. lutheraner, siden spiritualist;
ville erstatte kirken med en indre åndelig
oplysning.

Franck, Sofus (1873-1945), da.
skolemand. Viceskoledirektør på
Frederiksberg 1919, skoledirektør 1933-1940.
Virkede for arbejdsskolen og biologisk
botanikundervisning.

’Francke, August Hermann (1663-1727),
ty. teolog og skolemand. En af
pietismens førere. Mente, at det rel.
gennembrud måtte ske i en bodskamp med en
bevidst oplevelse af nåden. Grl. 1695 i
Halle en fattigskole, hvor han samtidig
uddannede studenter som lærere, 1698 et
børnehjem og senere en række
»Franckeske stiftelser«. Ånden var stærkt pieti
stisk, men i de højere klasser indførtes
levende sprog og naturfag. F fik bet.
indfl. i Norden.

■Francke, Karl Philipp (1805-70),
slesvigholstensk politiker. 1840-48
deputeret i generaltoldkammer- og
kommerce-koll., helstats venlig tysker; forsøgte
marts 1848 forståelse; da regeringen ikke
ville opretholde forb. ml.
hertugdømmerne, skarpt slesvigholstensk. Præsident
f. slesvigholst. reg. 1848, 1849-51 leder
af prov. reg.s finansdepartement, udvist
1851. Regeringspræs. i Coburg til 1863,
arbejdede 1863-64 for Augustenborg.

’Francke, Mester, ty. maler. Virksom i
første trediedel af 15. årh. i Hamburg.
Kun få arbejder (altertavler) kendes.

franco- (mlat. Franci frankere), fransk,
vedr. Frankr. ei. franskmændene.

’franco (ital: fri), 1) porto ei. fragt
forudbetalt; 2) if. købeloven d. s. s. leveret.

’Franco Bahamonde [’franko ßaa’mondæ],
Francisco (f. 1891), sp. politiker. General;
udmærkede sig i Marokko i 1920erne.
Sluttede sig 1931 t. republikken,
betragtet med mistro af venstregrupperne,
1936 sendt som guvernør t. De Canariske
Øer. Deltog i planlæggelsen af
officersop-standen 1936, rejste tropper i Marokko,
førte dem m. ital. hjælp t. Sydspan.
Oprørets leder v. Sanjurjos død, okt. 1936
udråbt til sp. statschef i Burgos,
sejrede i sp. borgerkrig v. virksom hjælp
fra Aksemagterne, enerådende diktator
fra marts-apr. 1939. Viste som Span.s
»fører« (caudillo) klar sympati f.
Aksemagterne, angreb Sovj. skarpt, forhandl.
1940 m. Hitler om indtræden i krigen,
men forblev formelt neutral. Under Engl.s
og USAs voksende indsats drejede F
gradvis fra falangistiske ideer over i mere
farveløs konservatisme, udtalte sympati
f. monarkiet, men bevarede
diktatorstillingen også efter Ital.s og Tyskl.s
sammenbrud. (Portræt sp. 1419).

Franco, Ramon (1896-1938), sp. flyver,
officer. Broder t. Francisco F. Fløj 1926
fra Span. til Buenos Aires.
Republikaner, bidrog til Alfons 13.s fald, i
opposition til flg. regeringer, fl. oprørsforsøg,
1936 med broderen.

François [frä’swa], fr. form for Frans.

François [frd’swa], Jean-Charles
(1717-69), fr. kobberstikker. Eksperimenterede
som den første med crayon-teknikken,
hvormed han gengav rødkridtstegninger
af Boucher og tegninger af Holbein,
Eisen m. fl.

François-vasen [frä’swa-] (efter finderen,
den fr. gravør Alphonse François
(1814-83)), berømt oldgr. monumental vase m.
5 parallelle billedfriser med motiver fra
gr. sagnhist. Udført af pottemageren
Ergötimos og maleren Klitias i Athen ca.
750 f. Kr. Nu i Firenze. (111.).

franc -tireur [fräti’rö:r] (fr; friskytte),

friskaremand, partisan. Kendt er især
et frikorps dannet i Frankr. mod ty.
1870-71. f regnes af fjenden for stimænd.

Franc Tireur [fräti’rö:r], fr. morgenavis,
Paris; uafhængig-socialistisk. Udgivet
siden aug. 1944. Oplag 1948: 365000.

Frandsen, Ernst (f. 1894), da.
litt.histo-riker; 1934 prof. i nord. litt. ved Århus
Univ. Foruden disputatsen Mariaviserne

(1926) bl. a. skrevet Ludvig Holstein

(1931), Hans Christensen Sthen (1932),
Folkevisen (1935), Johannes Ewald (1939)
og Årgangen der Måtte Snuble i S’art en
(1943) (især om Tom Kristensen og Jacob
Paludan). (Portræt).

Frandsen, Johannes (f. 1891), da. læge.
Formand f. Sundhedsstyrelsen 1928,
medicinaldirektør 1930, chef f.
Sundhedsstyrelsen 1933.

Frandsen, John (f. 1918), da. kapelmester.
1935-38 udd. v. Det Kgl. Da.
Musik-Konservatorium. Debut som dirigent
1940. 1945-46 v. Statsradiofonien, siden
1946 kapelmester v. Det Kgl. Teater.

Frandsen, Peter Marius (f. 1880), da.
civilingeniør. 1922 prof. i bygningsstatik
og jernkonstruktioner ved Polytekn.
Læreanstalt. Lærebøger og
elasticitets-teoretiske afhandl.

’frangula (lat. frangere brække), bot.,
d. s. s. tørstetræ.

Frank, Bruno (1887-1945), ty.-jød.
forfatter. Skrev talr. dramaer, Zwölftausend

(1927) og på basis af kendte hist.
personligheder, Politische Novelle (1928, da.
1929) samt fl. romaner, Der Reisepass
(1937, antinazist.). Kom 1937 som
emigrant til USA.

Frank, Franz von (1827-94), ty. teolog,
prof. i Erlangen, ville underbygge
kirkelæren med de subjektive rel. erfaringer.

Frank, Hans (1900-46), ty. nationalsoc.
1939 generalguvernør i Polen, leder af
ty. terror og udplyndring, hængt 16. 10.
1946 efter Nürnbergrettens dom.

Frank, Karl Hermann (1898-1946),
su-deterty. politiker. Knyttet t. Henlein,
apr. 1939 sekr. hos v. Neurath, sept. 1943
min. for varetagelse af ty. interesser i
Böhmen-Mähren; SS-general. Et
hoved-redskab for ty. terror, ansvarlig for
Lidi-ce-rædslerne. Henrettet maj 1946.

Frank, Leonhard (f. 1882), ty. forfatter.
Slog igennem med romanen Die
Räuber-bande (1913, ungdomspsykologi). Ivrig
ekspressionist og pacifist. Novellen Karl
und Anna (1928, da. 1929). Emigrant.

Frank (amer. [frä^k]), Philipp (f. 1884),
østr.-amer. fysiker og filosof. Skrev bl. a.
Das Kausalgesetz und seine Grenzen

(1932) og Between Physics and Philosophy
(1941). Logisk positivist.

Frank [fräijk], Waldo (f. 1889), amer.
romanforfatter og kulturkritiker. Har bl. a.
skrevet det tidstypiske værk: The
Re-Discovery of America (1928), en analyse
af nat. forudsætn. og samtidige
strømninger i kulturlivet.

Franken, ty. stammehertugdømme omkr.
Rhinen og Main, ophævet 939. F deltes
i Vest- ei- Rhinfranken (efterh.
kaldet Pfalz) omkr. Mainz og
Øst-franken omkr. Würzburg. Navnet F
genoptoges i 19. årh. off. i de bajerske
regeringsdistrikter Oberfranken
(ho-vedst. Bayreuth), Mittelfranken
(Ans-bach) og Unterfranken (Würzburg).

’Frankenthal [-ta:l], ty. by i
Rheinland-Pfalz; 27 000 indb. ( 1939). Sukkerindu

François Vasen.

stri m. v. 1755-1800 fandtes i F en
berømt porcelænsfabrik.

’Frankenwald [-valt], indtil 794 m h.
skovklædt højdedrag i NØ-Bayern.

’fran’ker, germansk folk med fl. stammer
(salier, sigambrer osv.), nævnes fra 3.
årh., erobrede i 5. årh. Gallien under
Chlodovech, der samlede alle f og
oprettede f-riget.

fran’ke’re (ital. franco fri, betalt),
forudbetale; anv. især postalt.

Frankerriget, den af frankerne
beherskede ståt. F opstod ved Chlodovechs
erobringer 486-511 i Gallien og
SV-Tyskl. Hans dynasti, Merovingerne,
afløstes 751 af Karolingerne, der betvang
langobarderne og sachserne og 800
opnåede kejserkronen. Fra 843 deltes F i
Det Østfrankiske Rige (Tyskl.), Det
Vest-frankiske Rige (Frankr.) og Lothringen
med Ital.

Frankfort [’frårjkfart], hovedstad i
Kentucky, USA, 70 km 0 f. Louisville;
11 000 indb. (1940).

’Frankfurt am ’Main, ty. by i Hessen;
421 000 indb. (1946). Kendte bygninger:
Romer (rådhus; ødelagt) og Goethes
fødehus (ødelagt 1944). Vigtig
handels-og industriby (automobiler, maskiner,
kemikalier m. v.); var centrum for I. G.
Farben Industrie. Efter 2. Verdenskrig
hovedstad i d. amer. zone i Tyskl. og
økon. centrum for bizonen. - Historie.
Vigtig handelsby i Karolingertiden; fra
Hohenstaufertiden traditionelt valgsted
for de ty. konger. Gav jøder forholdsvis
gunstige vilkår, også efter 1500.
Gennemgående styret af rigt patriciat. Mødested
for Forbundsdagen og 1848-49 for ty.
nationalforsaml. Indlemmet i Preussen
1866. - I F sluttedes 10. 5. 1871 fred ml.
Frankr. og Tyskl. Række allierede
luftangreb fra 1942, erobret af amer. 28. 3.
1945.

’Frankfurt an der Oder [-’o:dar], ty.
by i Brandenburg på grænsen til Polen.
Vigtigt trafikknudepunkt ved overgang
over Oder; 84 000 indb. (1939).
Maskin-og metalindustri, lædervarer, kemikalier
og handel med levnedsmidler. Delvis
moderne by med brede, lige gader. Grl.
ca. 1250 af frankiske købmænd, opnåede
bet. omsætning ved Odertrafik og handel
østover. Erobret af russ. tropper apr. 1945.

frankfurtersort, fin sort farve, som
hovedsagelig består af kulstof og fremstilles
ved forkulning af vinbærme. Anv. til
olie- og akvarelfarver og udmærker sig
ved stor dækkraft.

■Frankfurter Zeitung [-’tsai-], ty.
dagblad, grl. 1856 i Frankfurt am Main,
indtil 1933 et førende liberalt blad,
meget læst i udlandet. Ophørt 1943.

frankiske dynasti, ty. kongehus, d. s. s.
saliske dynasti.

Frankiske Højslette, del af Den Sydty.
Højslette beliggende ml. den
schwabisk-frankiske Jura og Rhinslettens
rand-bjerge, afvandes af Neckar og Main.
Undergrunden består af triaskalk m. v.
dækket af løss. Meget frugtbar og tæt
befolket.

Frankiske Jura, ty. Fränkischer Jura,
indtil 689 m h. ty. bjergryg dannende
en nordøstl. fortsættelse af Schwäbische
Alb.

Franklin [■fräTjklin], Benjamin (1706-90),
amer. politiker og fysiker. Fra 1728
bogtrykker i Philadelphia, bladudg.,
post-embedsm. Foreslog som fremtrædende
polit, i Pennsylvania 1754 fællesstyre f.
kolonierne og vidtgående selvstyre; søgte
endnu 1774 at undgå brud m. Engl., gik
fra 1775 ind for fuld uafh. for staterne,
bidrog til uafhængighedserklæringenl776.
1776-85 USAs repr. i Frankr., opnåede
fr. anerkendelse af USA og krigserkl. mod
Engl. Hyldet i Frankr. og USA som
frihedens og borgerideernes repr. Vendte
sig 1790 mod negerslaveriet. Tidligt
begyndte han fys., især elektr. studier; F
forklarede en kondensators virkemåde og
opdagede elektricitetens udstrømmen
gnm. spidser. Påviste 1752 ved at sende
en drage op i en tordensky, at lynet er
en elektr. gnist, og er især kendt som
opfinderen af lynaflederen. - Selvbiografi
(til 1757). (Portræt).

1420

I42I

1422

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0554.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free