- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
1426,1427,1428

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Franck ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Franklin

Frankrig

mod 0 af Saöne-Rhöne-dalen, en gl.
tektonisk dal, nu delvis udfyldt af tertiære
og kvartære afl. 0 herfor igen ligger
Jura-bjergene, der gnm. Belfortlavningen
adskilles fra Vogeserne. Langs den belg.
grænse sender Ardennerne en sydl.
udløber ind i F, bestående af hercynisk
foldede bjerge, der senere er peneplaneret
og hævet. S f. Jurabjergene strækker
Alperne sig ned til Middelhavet, bestående
af alpint foldede kæder, delvis
udmodelleret ved isens og vandets virksomhed,
idet Alperne, i modsætning til det fr.
lavland, har været nediset i istiden. Af samme
opr. som Alperne er Pyrenæerne. I
Middelhavet ligger den fr. ø Corsica.
-Klimaet er, bortset fra Middelhavskysten,
af tempereret type, med ret milde vintre,
særlig langs kysten. 0 f. Marseille bliver
klimaet subtropisk med vinterregn. Om
vinteren er nordl. vinde overvejende
langs Middelhavskysten, og hvor vinden
søger ned ad bjergene, bliver den
opvarmet ved nedstigningen, medens
dalstrøgene (især Rhönedalen) kan have
kolde vinde (mistral). Sommeren er
regnfattig. - Den naturi. wegetation er i det
temp. område løvskov (bøg, eg og a vnbøg;
i central-F kastanie). I det subtrop,
område træffes maki (særlig på Corsica).
-Befolkning. Franskmændene er
romaniserede keltere og germaner. Foruden fr.
tales bretonsk i Bretagne, flamsk i
egnene mod den belg. grænse, ital. på
Corsica og i grænseegnen mod Ital.,
baskisk i V-Pyrenæerne, catalansk i
Rous-sillon; i Alsace-Lorraine er en del af
befolkningen tysktalende, men føier sig
loyale o ver for Frankr. Mange
landdistrikter har siden 1850 mistet 1/3 af deres
befolkning. 1935-45 var befolkn. i
tilbagegang (1938 var fødselshyppigheden 14,9
%o, dødeligheden 15,8 %<>)•
Indvandringen er bet. (1947 boede ca. 2 mill.
udlændinge i F). - Mønt: 1 franc = 100
centimes. Mål og vagt: fra 1840
metersystemet. - Erhverv. Af næringsvejene er
landbruget vigtigst; 39% af F-s areal er
agerland, der dyrkes i små ejendomme.
Af kornarterne er hvede vigtigst, desuden
dyrkes havre, byg, rug, majs, kartofler og
sukkerroer, hør, hamp og humle. F er
Eur.s vigtigste vinland: der dyrkes vin S
f. en linie fra Loires munding til
Ardennerne. Stor frugtavl: æbler, pærer,
blommer, og i subtrop, område ferskner,
abrikoser, mandler, figen, kastanie og oliven.
Den tidligere store morbærtrædyrkning
er gået tilbage s. m. silkeavlen. Stor
blomsteravl til eksport og til
parfumeindustri. Husdyrbestanden ret bet. ; i 1938:

2.7 mill. heste, 15,6 mill. stk. kvæg, 9,9
mill. får og 7,1 mill. svin. Bet. mejeribrug;
stor osteprod. Silkeavl især i dept.
Gard, Dröme, Ardéche, Var og Lozére;
prod. 1938: 599 t. 19% af arealet er skov,
men skovbruget er langtfra nok til at
selvforsyne F. Bet. fiskeri ud for den fr. kyst
og i Nordatlanten, under Island og
Newfoundland. - Minedriften er vigtig.
Kul-prod. er ca. 48 mill. t årlig; de vigtigste
kullejer findes i Ardennerne ved den belg.
grænse. Jernmalm findes i Lorraine
(Mi-nette), i Pyrenæerne, Normandiet og
Bretagne. Stålprod. var 1947 5,7 mill. t.
Desuden udVindes bauxit, kalisalte,
stensalt, fosfat, bly, zink og kaolin. -
Industrien er veludviklet, særlig i N-F, hvor
kullejerne findes; desuden udnyttes
vandkraft i Provence. Bet.
tekstilindustri; bomuld særlig i Épinal, Mulhouse,
Roubaix, Tourcoing og Lille; silke i Lyon
og St.-Étienne. Stor jernindustri;
desuden papir-, lædervare-, kemikalie-,
sæ-be-, parfume-, glas- og
porcelænsfabrika-tion m. v. I 1948 var industriprod.
108 % af prod. i 1938. Udenrigshandelen
udviser et bet. importoverskud. Der
indføres fødevarer, tekstilråstoffer, maskiner
m. v. og udføres tekstilvarer, maskiner,
kul m. v. Handelsflåden udgjorde 1948

2.8 mill. t (2,9 mill. t i 1939). Under
2. Verdenskrig sænkedes 1,8 mill. t.

Retsplejen udøves af ca. 3000
fredsdommere (juges de paix), af ca. 3000
underretter (tribunaux) og af 27
appel-retter (cours d’appel). Kassationsretten

1426

(cour de cassation) kan kun underkende
appelrettens jur. bedømmelse af sagen og
tilbagevise sagen til fornyet behandling
ved en appelret. - Forfatning. Forfatn. af
dec. 1946 lægger lovgivende magt hos
nationalforsamling (Assemblée Nationale),
valgt ved direkte og alm. valgret (618
medl. if. valgloven, der foreskriver
forholdstalsvalg). Republikkens Råd
(Con-seil de la République, 315 medl.) vælges
af valgmænd, udpeget v. alm. valgret, og
af medl. af departementsrådene og af
na-tionalforsaml; det kan forlange vedtagne
lovforslag taget op til ny behandl, i
nationalforsamlingen. De to forsamlinger
(parlamentet) vælger i forening
præsidenten (på 7 år, genvalg tilladt een gang);
præsidenten udnævner
konseilspræsidenten, men ministeriet skal godkendes af
nationalforsaml. forinden endelig
udnævnelse. Nationalforsaml. sidder 4 år, kan
kun opløses uden for perioden, hvis der
inden for 18 måneder indtræffer 2
ministerkriser som flg. af mistillidsvotum.
Præsidenten kan, inden han udsteder en
lov, forlange den optaget til fornyet
overvejelse i nationalforsaml. Et særl.
økonomisk råd m. repræs. for erhvervene og
fagforeningerne, er rådgivende i økon.
anligg. - Algier, Martinique, Guadeloupe,
Réunion, Guayana er integrerende dele af
F, inddelt i departementer, vælger
re-præs. til nationalforsaml. Med koloniriget
er F forenet i »Den Franske Union«
(L’Union française). Eur. F er delt i 90
departementer (ca. 38 000 kommuner).
Departement admin. af
regerings-delegeret, der efter forfatn. skal afløse de tidl.
præfekter, i samarb. m. Generalråd
(Con-seil général) valgt v. alm. stemmeret.
-Herr. Alm. værnepligt fra 19. til 43.
leveår. Tvungen forberedende mil.
uddannelse fra 17. til 18. år. Derefter til
rådighed for hæren i 25 år, heraf 1 år til første
uddannelse under fanerne, 3 år til
rådighed for linien, 16 år i reservens 1. og 5 år
i dens 2. opbud. Forsvarets forhold er
ikke endeligt ordnet efter 2. Verdenskrig.
Efter plan af dec. 1945 skal fredsstyrken
foreløbig tælle 500 000 mand, heraf
100 000 i F, 120 000 i Tyskl., 120 000 i
kolonierne og Det Fjerne Østen, 100 000 i
N-Afr., 50 000 gardes mobiles m. fl.
-Kirken. Al forb. ml. kirke og ståt ophørte
1905. Den kat. kirke omfatter ca. 50% af
befolkn. med 17 ærkebisper og 68 bisper.
De luth. og reformerte samfund har godt
1 mill. medl. og en fælles repræsentation
i Fédération protestante de France. —
Skolevæsenet omfatter école maternelle
[e’kol matær’næl] (pogeskole) (2-6 år),
école primaire élémentaire [pri’mæ:r
elema’tæ:r] (den lavere grundskole)
(obligatorisk: 6-13 år), école primaire
supé-rieure [sype’rjö:r] (højere grundskole)
(mindst 3 års undervisn. i alderen 12-18).
Gymnasieundervisn. (l’enseignement
se-condaire) [ldsænj(3)’mä S3gö’dæ:r]
foregår på lycées [li’se] (statslige) og colleges
[ko’læ:3] (komm.) samt på private sk.
Skolevæsenet præges af hensyn til
individualiteten, konkurrenceindstilling og
vægt på samfundslære. Rel.-undervisn. i
statssk. er erstattet med morallære.
L’enseignement supérieur (højere
undervisn.) foregår ved 17 univ., hvoraf Paris’
(Sorbonne) er det mest ansete.

Historie. F-s opr. liguriske befolkn. blev
fra ca. 800 f. Kr. undertvunget af de fra
V-Tyskl. indvandrede keltiske galler, som,
delt i uafh. Stammer, tog landet i
besiddelse og derfra senere bredte sigover Engl.,
dele af Spanien og Posletten. 121 f. Kr.
erobrede Rom det nuv. Provence, 58-51
resten. De rom. provinser i Gallien
romaniseredes hurtigt og blev et af Romerrigets
vigtigste og rigeste områder.
Folkevandringerne bragte i 5. årh. en stor
germansk indvandring af vestgoter,
burgunder og franker. De sidstes konge
Chlodo-vech (481-511) erobrede 486 Syagrius’
rom. rige omkr. Seine og 507
vestgoternes besiddelser ml. Loire og Pyrenæerne,
mens hans sønner 532 erobrede Burgund,
og også alemanner, bayrer og thüringer
kom under frankerriget. Kongeslægten,
Merovingerne, herskede til 751 under tal-

1423

rige tronstridighederog rigsdelinger, mens
bayrer og thüringer atter rev sig løs. Til
sidst mistede kongerne enhver magt til
deres major domus (hushovmester). Fra
687 havde Karolingerslægten denne
stilling og skød ganske kongerne til side,
indtil Pipin 751 afsatte den sidste
Mero-vinger og med pavens samtykke selv tog
kongenavn. - Karolingerne 751-987:
Konger: Pipin -768, Karl den Store -814,
og Karloman I -771, Ludvig den Fromme
-840, Kar! den Skaldede -877, Ludvig
2. -879, Ludvig 3. -882 og Karloman
2. -884, Karl den Tykke -887, Eudes
(Odo) -898, Karl den Enfoldige 893-923,
Robert 1 922-923, Rudolf af Burgund
-936, Ludvig 4. d’Outremer -954, Lothar
-986, Ludvig 5. -987, Rigsenheden
havde allerede de ældre Karolinger
genoprettet som majores domus, Karl
Martel havde 732 i slaget ved
Poitiers slået araberne tilbage og
Pipin som konge 754 tvunget
langobarderne i Italien til at anerkende frankernes
overherredømme. Karl den Store
erobrede dertil 774 langobarderriget, 772-83
Sachsen, 788 Bayern, han slog avarerne
786-96 og fratog 778 araberne Den
Spanske Mark. År 800 lod han sig krone
til kejser i Rom. Kæmperiget holdt dog
dårligt sammen efter Karls død, snart
kom det til tronstridigheder, rigsdelinger
og voksende uafhængighed hos greverne
i lokalforvaltningen, især efter at de 877
havde opnået faktisk arvelighed for deres
len. Ved rigsdelingen i Verdun 843 fik
Karl den Skaldede det vestfrankiske rige,
nærmest det nuv. F, hvor kongemagten
snart mistede alle sine domæner til
stormændene og var ude af stand til at
beskytte F mod normannerne, hvis høvding
Rollo 911 formelig fik det senere
Normandiet afstået. Fra 888 lå_ Karolingerne i
strid med greverne af lie de France,
hvoraf flere besteg tronen (Eudes, Robert
1. og hans svigersøn Rudolf), til denne
slægt (Capetingerne) 987 endeligt
erobrede tronen. - Capetingerne 987-1328.
Konger: HugoCapet -996, Robert 2. den
Hellige-1031, Henrik 1.-1060, Filip 1.
-1108, Ludvig 6. den Tykke -1137, Ludvig

7.-1180, Filip 2. August-1223, Ludvig

8. -1226, Ludvig 9. -1270, Filip 3. -1285,
Filip 4. den Smukke -1314, Ludvig 10.
-1316, Filip 5. -1322, Karl 4. -1328.
Capetingerne måtte først vinde magten
over deres vasaller på deres egl.
domæne (Paris, lie de France og Orléans),
og først da det var sket, kunne de fra
Ludvig 6. tænke på en konsekvent
do-mæneudvidelsespolitik og på
genoprettelsen af et rigsstyre over de store
lensmænd, støttet til kirken og de
opvoksende byer. Varige domæneudvidelser
blev i dette tidsrum kun erhvervelsen af
Normandiet 1203, Languedoc 1223 og
Champagne 1285, da mange erhvervelser
atter gik tabt ved bortforlening til
kongernes yngre sønner. Udadtil afværgedes
den eng. konges ekspansion, der i 2.
halvdel af 12. årh. havde truet F-s
uafhængighed. Ludvig 7., Filip August og Ludvig 9.
deltog aktivt i korstogene, og kongerne
støttede paverne mod de tyske kejsere.
Med Filip 4. var kongemagten blevet ,så
stærk, at et sammenstød med paven endte
med kongens absolutte sejr og
pavestolens flytning til Avignon, hvor paven
kom således i afhængighed af kongen, at
han på konciliet i Vienne 1312 ophævede
tempelherreordenen, så Filip kunne
inddrage dens rige gods.

Huset Valois 1328-1498. Konger:
Filip 6. -1350, Johan den Gode -1364,
Karl 5. -1380, Karl 6. -1422, Karl 7.
-1461, Ludvig 11. -1483, Karl 8. -1498.
De to første Valois’er opgav den
konsekvente styrkelse af kongemagten og
støttede adelen, men derefter
genoptoges Capetingernes politik, og under
Ludvig 11. nåede den stærke
kongemagt et højdepunkt. Varige
domæneudvidelser blev i denne tid Dauphiné 1349,
Poitou 1370, Guyenne 1453, Bourgogne
1477, Anjou og Maine 1481 og Provence
1487. Udadtil var F-s eksistens truet fl.
gange under hundredårskrigen med Eng-

1424 1426

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0556.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free