- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
1435,1436,1437

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - franktirør ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Franske Nationale Befrielseskomité

Franz Josephs Land

Massenet m. fl. Med »Carmen« af Bizet
indlededes den mus. verisme.
Instrumentalmus. dyrkedes af César Franck,
Berlioz, Chausson, Lalo, Saint-Saéns, d’Indy,
Dukas o. a. Med Debussy beg. den mus.
impressionisme. Af nyere fr. navne kan
nævnes Ravel og Roussel, Ibert og Jean
Françaix (f. 1912).

Franske Nationale Befrielseskomité,
Den, fr. Comité français de ’a libération
nationale [komi’te frä’sæ d’ la libera’sjs
nasjo’nal], udvalg, nedsat juni 1943, til
ledelse af den fr. kamp mod ty. Opr.
ledet af de Gaulle og Giraud, fra nov.
1943 alene af de Gaulle; 2. 6. 1944
ændredes navnet til Den Fr. Republiks
Provisoriske Regering.

Fransk Oce’a’nien [ose-] (fr:
Établisse-ments Français de l’Oce’anie [etablis’md
frä’sæ da bsea’ni], fr. kolonier i det øsil.
Stillehav, omfatter 1) Selskabsøerne
(herunder Øerne under Vinden), 2)
Mar-quesas Øerne, 3) Tuamotu, 4) Tubuai
Øerne. Eksport af kopra, fosfat og perler.
Hovedby: Papeete på Tahiti.

Fransk-Refor’me’rte Kirke i Danm.
(grl. 1685), udgør s. m. d. ty.-reformerte
en menighed (i Kbh. og Fredericia) med
ca. 1200 medl. Den stammer fra
indvandring af huguenotter i 17. årh.
(Kirke-bygn. se reformert kirke, ty.-fr.)

Franske Revolution,
Den,omvæltningsperiode i Frankr. 1789-ca. 1799. Da
Ludvig 16. i finansnød måtte sammenkalde
stænderne 1789, gennemtvang trediestand
stændernes omdannelse til
nationalforsamling; enevælden faldt, 1791
gennemførtes fri forfatning. Da kongen søgte
hjælp hos udlandet, styrtedes han 1792,
og et republikansksindet
nationalkonvent (1792-95) valgtes v. alm. valgret.
Efter strid ml. de moderate
borgerpolitikere girondinerne og de yderligtgående
jakobinere (Bjerget) tog Bjerget alene
ledelsen under Robespierre 1793-94 og
frelste republikken ved terror, diktatur
og indførelse af alm. værnepligt. Efter
Robespierres henrettelse 1794 indførtes
1795 moderat republikansk
»direktorie-forfatning«, men den fungerede slet;
1799 tog Napoleon Bonaparte magten
ved statskup. Selv om F endte i terror,
korruption og militærdiktatur, betegn,
den i eur. hist. gennembrud for folkets
ret til selv at råde for landets styre,
fri-hedskravet, nationaltanken og ideerne
om hver enkelt borgers menneskelige
rettigheder over for statsmagten, lighed for
loven. I Frankr. betegn, den desuden det
endelige gennembrud for bourgeoisiet og
den velstillede gårdmandsstand i kamp
mod de hidtil privilegerede stænder.

Fransk So’maliland, fr. Cöte Française
des Somalis [’ko:t frä’sæ:z de soma’li],
fr. koloni i Ø-Afr. ved Aden-bugten;
22 000 km2; 46 000 indb. (1946).
Regnfattigt, busksteppeklædt plateauland m.
overvejende hamitisk nomadebefolkn.
Jernbanen til Addis Ababa udgår fra
havne- og hovedstaden Djibouti. Fr.
siden 1864.

fransk sprog, romansk sprog; første
sproglige overlevering fra 842
(Strasbourg-ederne); kendes fra rig litt. i 11 .-12.
årh. Fra landets opr. sprog gallisk er
enkelte elementer bevaret i ordforrådet,
men ellers har i den ældste periode (oldfr.)
den germ. indflydelse været stærkest. Op
imod renæssancetiden (middelfr.) bliver
sprogformen under lærd påvirkning
stærkt præget af lat.; sp. og ital. låneord
kommer ind, ligesom man i det hele søger
at berige sproget ved lån fra mange sider,
også fra dialekter. En reaktion herimod
indtrådte i 17. årh. (den klass. periode,
indledning til nyfr.), hvor grammatikere
som C. V. de Vaugelas (1595-1650)
stræbte efter at bevare sprogets renhed.
Selv om der i nyere tid (fra romantikken)
er krævet større frihed igen (og
folkesproget er vidt forsk, fra det akad.
skriftsprog), mener dog mange, at man bedst
kan hævde f-s ry for klarhed og elegance
ved at overholde traditionerne fra den
litt. storhedstid. F tales foruden i
Frankrig og de fr. kolonier, i det sydl. Belgien,
i dele af Schweiz og af ca. 3 mill.
mennesker i Canada; det er desuden off.

1435

Frans 1. af Fr. Frans af Assisi.

sprog i republikken Haiti; i alt tales f af
ca. 112 mill. mennesker.

Fransk Su’da’n, fr. Soudan Français
[su’dä frä’sæ], koloni i Fr. V-Afr.;
1 531 000 km2; 3 771 000 indb. (1945).
Hovedstad: Bamako.

fransk syge, fran’so’ser ei. ’gal’lisk syge,
gl. betegn, for syfilis.

fransk-tyske krig 1870-71, krig ml.
Frankr. på den ene side og Det Nordty.
Forbund, støttet af de sydty. stater
(undt. Østrig) på den anden; den
erklæredes 19. 7. 1870 af Napoleon 3., idet
dog Bismarck fremskyndede
krigsudbruddet v. hj. af Emser-depechen.
Baggrunden for krigen var Preussens
magtforøgelse i 1860erne og Frankr.s
modstand mod Tyskl.s samling. De ty. hære
trængte ind gnm. Lorraine, omringede fl.
fr. hære (Metz) og tilintetgjorde 1.-2. 9.
hovedarmeen ved Sedan, hvor kejseren
blev fanget. Rep. regering tog magten i
Paris og organiserede heroisk modstand,
men jan. 1871 måtte Paris kapitulere;
26. 2. sluttedes præliminærfred i Versailles,
10. 5. 1871 endelig fred i Frankfurt:
Frankr. afstod Alsace og nordl. Lorraine
m. Metz, betalte 5 mld. frs. i
krigsskadeserstatning. Jan. 1871 var ty. kejserrige
blevet proklameret i Versailles.
Marts-maj 1871 efterfulgtes krigen af
borgerkrig i Paris (Pariserkommunen).

Franske Union (fr. I’Union française
[ly’nja frä’sæ:z]), efter fr. forfatn. 1946
betegn, for det fr. moderland, de dertil
hørende oversøiske departementer, og de
tilknyttede oversøiske stater og territorier.
Øverste myndighed i F ved siden af fr.
præsident, der tillige er unionens
præsident, er det Øverste Råd (Haut Conseil),
m. repr. f. fr. reg. og de tilknytt. stater,
og en forsamling, hvor halvdelen af medl.
er fra eur. Frankr., resten fra »det
oversøiske Frankr.« (d. v. s. oversøiske
områder som Martinique, Algérie, der som
fr. departementer er integrerende dele af
Frankr.) og fra kolonierne og øvrige til
F knyttede områder.

Fransk Vestafrika, fr. Afrique
Occidentale Française [a’frik oksidä’tal frä’sæ:z],
fr. koloniområde (generalguvernement
siden 1904) langs Øvreguineas kyst, Afr.s
V-kyst og de tilgrænsende områder i det
indre Sudan og Sahara. Omfatter
kolonierne Sénégal, Fr. Guinea,
Elfenbenskysten, Dahomey, Fr. Sudan,
Mauretanien, Nigerkolonien, i alt 4 701 000 km2;
15 937 000 indb. (1945), deraf 37 000 eur.
Bag en lav, sandet kyst følger en
100-200 km bred kystslette. Det indre er et
plateauland i 200-500 m højde. Meget
små områder når op i højere niveau,
f. eks. Fouta Djallon Plateauet (1203 m)
mod V og Air (1895 m) i Sahara. Ved
SV-kysten vokser trop. regnskov; i øvr.
dominerer i de sydl. egne savannen, som
langs ca. 17° n. br. går jævnt over i
ørkenen. Befolkning. Langs kysten rene
sudannegre, nordligere blandingsfolk ml.
negre og eranske elementer. Spredt over
det indre træffes fulber. I ørkenen lever
de semitiske maurer mod V og de
hami-tiske tuareger mod 0. Erhverv. Agerbrug
er det bærende erhverv. I det indre
drives kvægavl. Der produceres jordnødder,
kakao, palmekerner, palmeolie, kaffe,
møbeltræ og bananer. Fl. jernbaner fører
ind i landet, bl. a. fra hovedstaden Dakar
på V-kysten. Kolonisationen begyndte i
Sénégal 1635, men først efter midten af
19. årh. påbegyndtes de udvidelser, der
førte til det nuv. store kolonirige.

Fransk Ækvatori’a’lafrika, fr. Afrique

1436

Franz Joseph. J. v. Fraunhofer.

Équatoriale Française [a’frik
ekwato-’rjal frä’sæ:z], fransk koloniområde
(generalguvernement fra 1908) fra
Guineabugten omkr. ækvator mod NØ til
det sydlige Sahara; 2 481 000 km2;
4 004 000 indb. (1946), deraf 8000 eur.
Fra den låve kyst hæver landet sig i
terrasser til et bjergområde 200-300 km fra
kysten. Det indre dannes af 500-1000 m
h. plateauer, der mod NØ sænker sig til
en udstrakt 300-400 m h. slette omkr.
Tchad-søens tilløb Chari. Længst mod N
ligger bjergdraget Tibesti, 3400 m.
Klimaet er trop. Befolkning. I det sydl. F
bor bantunegre, nordligere sudannegre og
længst mod N desuden eranske folkeslag
som arabere og fulber, samt blandinger.
Erhverv. De rene negre er agerdyrkere;
de nordl. folkeslag lever af kvægavl. Der
produceres palmeolie, kakao, bomuld og
kautsjuk. En 510 km 1. jernbane forb.
havnebyen Pointe-Noire med
hovedstaden Brazzaville ved Congo. Admin.
deles F i Gabon, Moyen-Congo,
Ouban-gui-Chari og Tchad. Kolonisationen
begyndte 1839 ved Guineabugten.

Frantiskovy Låzné [’frantjifkavi [-’la:-znjæ],-] {+’la:-
znjæ],+} ty. Franzensbad, cech. kurbad N f.
Cheb. Alkaliske kilder. 3000 indb.

Franz [frants], Robert (1815-92), ty.
komponist, f. Knauth (navneforandring 1847),
virksom i Halle 1859-67. Komp. 257
sange, kirkemusik, korsange m. v. Fik
stor bet. med sine efter tidens smag
arrangerede udg. af Bachs passioner og
Handels oratorier.

Franzén [-’se:n], Frans Michael
(1772-1847), sv.-fi. digter. Prof. 1798 (Åbo),
biskop i Härnösand 1831. Af F-s
omfattende produktion har kun de førromant.
ungdomsdigte bet., især Människans
an-lete (1793) og Sang över Gustav Philip
Creutz (1797). Hemmet i sin
oprindelighed v. filos. studier mistede han tidligt
sit litt. særpræg.

Franzensbad [frantsans’ba:t], ty. navn
på Frantiskovy Låzné, Cechoslov.

Franz Ferdinand (1863-1914), østr.-ung.
tronfølger. Brodersøn af Franz Joseph 1.,
mod hvis vilje F 1900 ægtede Sophie
Chotek, hertuginde af Hohenberg
(1868-1914). Modstander af magyarerne;
ønskede at fastholde slaverne i monarkiet,
myrdet s. m. sin hustru i Sarajevo 28. 6.
1914 af Gavrilo Princip.

Franz Joseph [frants-’jo :zæf]
(1830-1916), kejser af Østrig 1848-1916. Lod
sine ministre og generaler slå
revolutionen 1848 ned med hård hånd; slået i
Ital. 1859, af Preussen 1866, fik 1867
stabiliseret monarkiet v. samarb. m.
ungarerne. Svingede ml. liberalisme og
reaktion, ml. ty. centralisation i Østrig
og større selvstændighed f. slaviske
elementer, kunne ikke hindre voksende
nationale og soc. mods. Samarb. m. Tyskl.
efter 1871; konflikt m. Rusl. ang.
Balkan, fik 1878 (1908) Bosnien og
Hercegovina; erklærede juli 1914 krig mod
Serbien m. Sarajevomordet som ydre
anledn. F stod på sine gl. dage som et
udtryk for monarkiet, men havde trods
megen vilje til at råde næppe evner til
at bestemme Østr.s politik. (Portræt).

Franz Josephs Fjord, alm. benævnelse
for Kejser Franz Josephs Fjord.

Franz Josephs Gletscher (efter kejser
Franz Joseph) på New Zealands sydøs
V-side, når ned til kun 215 m o. h., omgivet
af stedsegrøn skov.

Franz Josephs Land (efter kejser Franz
Joseph), sovj. øgruppe i Ishavet N f.
Eur.; ca. 18 900 km2. Polarstationer.

1437

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0559.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free