- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
1441,1442,1443

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - franktirør ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Frederik

Frederik

Frederik 7. Frederik 8.

gelserne. G. m. 1) Anna af Brandenburg,
d. 1514, 2) Sofie af Pommern, d. 1568.
(Portræt sp. 1438).

Frederik 2. (1534-88), konge af
Danm.-No. 1559-88. Søn af Chr. 3.
Bundet til strengere håndfæstn. end
faderen. Erobrede 1559 Ditmarsken, søgte
og fik krig m. Sv. 1563-70, men
erob-ringshåb og tillid til egne milit. evner
slog fejl; måtte under pres af
finanssam-menbrud og frygt for afsættelse bøje sig
for rigsrådet- og hjemkalde sin bitre
fjende Peder Oxe 1565, der som
rigshofmester til sin død 1575 havde ledelsen.
Efter 1570 fik Danm. lang fredsperiode
m. økon. og kulturel blomstring; F-s
personlige andel heri er omstridt. Byggede
Kronborg, skabte (jagthensyn) store
samlede krongodsområder (Nordsjælland m.
første Frederiksborg, Nordslesvig). Efter
dyb ungdomsforelskelse i Anna
Hardenberg ægtede F først 1574 Sofie af
Mecklenburg. F-s hang til stærke drikke
muligvis noget overdrevet i fortællingerne.
(Portræt sp. 1438).

Frederik 3. (1609-70), konge af
Danm.-No. 1648-70. Søn af Chr. 4.,
1634-43 fyrstbiskop af Bremen, ved
broderen Christians død 1647 nærmest til
tronen. Underskrev 1648 håndfæstning,
der gav rigsrådet hovedindflydelsen.
Bidrog til at styrte højadelens dygtigste
mænd, Ulfeldt og Hannibal Sehested,
1651. Erklærede 1657 m.
rigsrådsflertal-lets tilslutn. krig mod Sv., måtte febr.
1658 underskrive Roskilde-freden m.
Skånes tab; blev under fornyede krig
1658-60 i det belejrede Kbh. og nåede
her at stå som nationens midtpunkt.
Greb (vistnok tøvende) de lavere
stænders tilbud om arveregering okt. 1660
under stændermødet i Kbh.; tog, da
stænderne opgav at udforme en virkelig
forfatning, uindskrænket enevoldsmagt
ved Enevoldsarveregeringsakten 1661,
endeligt udformet i Kongeloven 1665.
G. m. Sofie Amalie af Braunschweig, der
menes at have haft bet. indflydelse over
den ubeslutsomme F, s. m. ty. råder og
Gabel. F var interesseret i vidensk. og
litt., grl. Det Kgl. Bibliotek. (Portræt
sp. 1439).

Frederik 4. (1671-1730), konge af
Danm.-No. 1699-1730. Søn af Chr. 5.
Nåede trods skuffelser i Store Nordiske
Krig (1700, 1709-20) at vinde gottorpske
del af Sønderjyll. Kunne udvise sejg
energi og megen arbejdsomhed. Pietistisk
ivrig for mission, folkeoplysn.
(rytterskolerne), vajsenhus. 1695 g. m. Louise
af Mecklenburg, d. 1721: bortførte 1712
Anna Sofie Reventlow, som F ægtede »til
venstre hånd« (morganatisk ægteskab)
og 1721 gjorde til dronning. (Portræt
sp. 1439).

Frederik 5. (1723-66), konge af
Danm.-No. 1746-66. Søn af Chr. 6. Ved
F-s tronbestigelse ophørte den pietistiske
strenghed v. hoffet. F var en svag
karakter, udskejende og fordrukken, havde
næppe større indflydelse over Bernstorffs
og A. G. Moltkes politik. G. m. 1) Louise’
af Engl., d. 1751, 2) Juliane af
Braunschweig. (Portræt sp. 1440).

Frederik 6. (1768-1839), konge af
Danm. 1808-39, af No. 1808-14. Søn af
Chr. 7. og Caroline Mathilde. Opvokset
uden berøring m. sine forældre, følte
uvilje mod Juliane Marie og arveprins
Frederik, gennemførte ved sin optagelse
i statsrådet et kup 1784, der gjorde ham
til kronprinsregent. Ivrig f.
landboreformer. men mest interesseret i militær.

Tog efter A. P. Bernstorffs død (1797)
selv ledelsen (kabinetsstyre), men
magt?-de ikke opgaven. Genindførte 1814 stats
råd, men foretrak afh. ministre fremfor
selvbevidste folk som Chr. D. Reventlow.
Opnåede i sin alderdom megen
popularitet, trods brysk optræden og
selvrådighed; arbejdsom, jævn, men uden større
statsmandsevner. 1790 g. m. Marie af
Hessen-Kassel. (Portræt sp. 1440).

Frederik 7. (1808-63), reg. 1848-63.
Søn af Chr. 8. og Charlotte Frederikke
af Mecklenburg. Ægteskab 1828 m. Fred.
6.s datter Vilhelmine måtte 1837
opløses p. gr. af F-s udskejelser, hvorefter
F stod under opsigt til faderens
tronbestigelse 1839. Nyt ægteskab, m. Mariane
af Mecklenburg-Strelitz, måtte opløses
1846. Jan. 1848 blev F konge, opnåede
marts 1848 uhyre popularitet v. jævn
optræden og national indstilling; reddede
kongemagtens anseelse og værdighed
under overgang til konstitutionelt styre,
men skabte tit vanskeligheder for
regeringen ved lunefuld og noget fantastisk
optræden. Ægtede 1850 Louise
Rasmussen, Grevinde Danner. Polit, havde F
kun ringe indflydelse, men grevindens og
C. Berlings ønsker bidrog til at skabe
konflikter ml. F og hans ministre. Trods
grevindens modererende indflydelse
svækkedes F af umådeholdent liv; død af
rosen på Glücksborg 15. 11. 1863 som
sidste mandl. efterkommer af F 3.
(Portræt).

Frederik 8. (1843-1912), reg.
1906-12. Søn af Chr. 9. G. m. Louise af Sv.
Statsrådsmedl. fra 1863, livligt polit,
interesseret, ønskede forfatningskampen
standset, men støttede loyalt faderen.
Arbejdede som konge ivrigt for stærkere
forsvar, skuffedes ved forsvarslovene
1909. Død i Hamburg 14. 5. 1912.
(Portræt).

Frederik 9. (Christian Frederik Franz
Michael Carl Valdemar Georg) (f. 11. 3.
1899), reg. fra 1947. Søn af Chr. 10.;
søofficer; medl. af statsrådet fra 1917. Ægtede

Frederik 9.

1935 Ingrid af Sv. Fl. gange
kronprins-regent, således under Chr. lO.s sygdom
1942-43. Udråbt til konge 21.4. 1947.
Fader til prinsesserne Margrethe (f. 1940),
Benedikte (f. 1944), Anne-Marie (f. 1946).
F er meget musikalsk og interesseret i
da. musikliv.

Frederik (1753-1805), da. arveprins. Søn
af Fred. 5. og Juliane Marie. Off. førende
efter Struensees fald 1772-84, ledet af
moderen og Høegh-Guldberg. Nationalt
da. indstillet.

Frederik (1829-80), hertug af
Augustenborg. Søn af Chr. August, rejste trods
faderens afkald krav på Hertugdømmerne
1863; hyldedes i Holsten som Friedrich
der Achte, men trængt til side af Bismarck
1864-65. (Portræt).

Frederik af Nør (ty. Friedrich) (1800-65),
prins aj Augustenborg, broder til Chr.
August af A. Fra 1832 ejer af godset Nør
(Noer) i Dänischwohld. 1842-46 statholder

Fred. af Augustenb. Frederik af Nør.

og kommand. general i Hertugdømmerne,
tog afsked, da Det Åbne Brev underkendte
slægtens arvekrav. 23.-24. 3. 1848 i
spidsen for d. slesvig-holst. rejsning. Tabte
slaget ved Bov, trak sig tilbage som
general sept. 1848. Udelukket fra amnestien
1851. (Portræt).

Frederik, hertuger af Gottorp. Frederik 3.
(1597-1659), reg. 1616-59. Søn af Johan
Adolf af G. Søgte at undgå inddragelse i
30-årskrigen, gik mod Chr. 4. 1643—45;
sluttede 1657 forbund m. sin svigersøn
Karl Gustav af Sv., fik efter
Roskildefreden frigjort sin del af Sønderjyll. for
da. lenshøjhed. - Frederik 4.
(1671-1702), reg. 1694-1702. Overtog efter
faderen Chr. Albrecht skarp modsætn. til
Danm., ægtede 1698 Karl 12.s søster
Hedvig Eleonora, fik m. sv. og eng.-holl.
hjælp afvist Danm.s angreb 1700. Deltog
i Karl 12.s felttog, faldt ved Kliszöw i
Polen.

Frederik (ty. Friedrich) (5.) (1596-1632),
kurfyrste af Pfalz fra 1610. Ledede d.
evang. union; modtog 1619 d. böhmiske
krone, fordrevet fra B. 1620, fra Pfalz
1623. G. m. Elisabeth, datter af Jakob 1.
af Engl.

Frederik (ty. Friedrich), preuss, konger.
Frederik 1. (1657-1713), kurfyrste af
Brandenburg fra 1688 (Fred. 3.), konge
af Preussen fra 1701. Opnåede kongetitel
v. indrømmelser til Østr., søgte at gøre
Preussen til 1. rangs magt v. kostbart
hof og stærkt militær. - Frederik 2.
(d. S tore) (1712-86), reg. 1740-86. Søn af
Fred. Vilh. 1. Som kronprins optaget af
musik og fr. litt., i strid m. faderen og
dybt ydmyget efter forgæves flugtforsøg
1730. Siden efter faderens ønske optaget
af admin. og militær. Efter
tronbestigelsen erobrede F under Østr.
Arvefølge-krig Schlesien. Truet af
stormagtskoali-tion angreb F 1756 Sachsen, kæmpede i
Preuss. Syvårskrig (til 1763) mod Østr.,
Frankr. og Rusl., reddedes ved Elisabeth
af Rusl.s død 1762. Preussen gik hårdt
hærget, men ubeskåret ud af krigen som
stormagt. Opfordrede 1772 til deling af
Polen og tog selv Vestpreussen.
Tilhænger af oplyst enevælde, tolerance, stram
statsregulering af erhvervsliv. Byggede
Sanssouci ved Potsdam, samlede
fremtrædende fr. forf. og videnskabsmænd
her (bl. a. Voltaire). Ældedes tidligt,
gigtpiaget og verdensfjendsk; barnløs.
Med sine glimrende evner som politiker
og feltherre blev F siden forbillede for
de ty. nationalister, der så militarisme
og hensynsløs magtpolitik som midler til
at fremme Tyskl.s storhed. (Portræt sp.
1444).

Frederik (ty. Friedrich), kurfyrster af
Sachsen. Frederik 1. den Stridbare
(1369-1428), reg. 1423-28, fyrste i
Landsberg 1382 og Meissen 1410, grl. 1409
univ. i Leipzig. - Frederik 2. den
Sagtmodige (1411-64), reg. 1428-64. Søn af
F 1., g. m. kejser Fred. 3.s søster
Margrete. — Frederik 3. den Vise
(1463-1525), reg. 1486-1525. Bl. de førende ty.
fyrster; grl. univ. i Wittenberg 1502,
beskyttede Luther, som F førte til
Wart-burg efter Worms-rigsdagen.

Frederik (sv. Fredrik) 1. (1676-1751), sv.
konge 1720-51, landgreve af
Hessen-Kassel. G. m. Karl 12.s søster Ulrika
Eleonora, der 1720 nedlagde kronen til
F-s fordel. Ringe magt over for
rigsdags-partierne.

Frederik (ty. Friedrich), ty.-rom. kejsere
og konger. Frederik 1. Barba’rossa
(ital: rødskæg) (ca. 1123-90), reg. 1152-

31

1441

1442

1443

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0561.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free