- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
1444,1445,1446

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Frederik ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Frederiksborg Amts Avis

Fred.2.af Preussen. Kurf.Fred. Vilhelm.

90, af slægten Hohenstaufen, kejser 1155.
Hævdede lenshøjheden over Danm., til
Knud 4. nægtede at forny lenseden. I
strid m. paven opstillede F 1159-77 fl.
modpaver. Søgte til nederlaget ved
Leg-nano 1176 at kue Lombardiets byer.
Afsatte Henrik Løve som hertug i Sachsen
og Bayern 1180. D. på 3. korstog i
Lilleasien. - Frederik 2. (af Hohenstaufen)
(1194-1250), ty. konge 1212-20,
kejser 1220, konge af Sicilien 1197, søn af
Henrik 6. I F-s sted var sønnerne Henrik
(1220-35) og Konrad (1237-50) ty.
konger. Til 1218 måtte F med pavens støtte
kæmpe med Otto 4. 1228-29 foretog F
det 5. korstog. 1237 beg. F at
undertvinge Lombardiets byer, hvilket førte
til, at paven bandlyste og senere afsatte
ham, og Henrik Raspe opstilledes som
modkonge i Tyskl. F, der holdt hof i
Palermo, styrede Sicilien m. fremragende
dygtighed; han var påvirket af arab.
kultur og nærmest irreligiøs. Frederik (3.)
den Smukke(1286-1330) (af Habsburg),
ty. modkonge mod Ludvig af Bayern 1314
-30; søn af Albrecht 1. - Frederik 3.
(1415-93) (af Habsburg), ty. konge 1440
-93, kejser fra 1452; ubetydelig regent.

Frederik 3. (ty. Friedrich) (1831-88), ty.
kejser, konge af Preussen marts-juni
1888. Virkede som kronprins f. Tyskl.s
samling, mere frisindet end faderen Vilh.
1. Dødssyg af s tru bekræft ved
tronbestigelsen, nåede ikke at udrette meget.
G. m. Victoria, datter af Victoria af
Engl.

Frederik Christian (1765-1814), hertug
af Augustenborg. G. m. Fred. 6.s søster
Louise Augusta, havde en tid indflydelse
på da. reg., særlig m. h. t. skolelovgivn.
Da Fred. 6. 1806 ville indlemme Holsten
i Danm., følte F sin arveret krænket, og
1810 kom det til brud ml. svogrene.

Frederik den VII.s Kanal, nedlagt
kanal ml. Løgstør havn og Løgstør
Bredning, gravet 1856-61.

Frederik Henrik (holl. Frederik Hendrik)
af Oranien (1584-1647), sta’holder i
Nederl. 1625-47. Efterfulgte sin broder
Moritz, førte moderat politik, tilstræbte
fyrstemagt, noget svækket i 1640erne.

Frederik d’or f-’do’r] (fr. or guld), da.
guldmønt af samme værdi som en
Christian d’or.

Frederik Karl (ty. Friedrich Karl)
(1828-85), preuss, prins, brodersøn af Vilh. 1.
Førte preuss, armé 1864 ved Mysunde
og Dybbøl, siden 1866 mod Østr. og
1870-71 mod Frankr. Opererede varsomt,
næppe med tilstrækkelig fart og initiativ.

Frederiks, da. stationsby
(Viborg-Herning); 340 indb. (1945). Sognet F på
Alheden var centrum for
»kartoffeltyskerne«. I den 1766 indviede kirke i F
prædikedes ty. indtil 1870.

Fred eriks’ber’g, da. ho vedstadskommune,
der omsluttes fuldstændig af Kbh.s
kommune, idet grænsen forløber omtr. langs
den ydre godsbane, Ladegårdsåen, St.
Jørgens Sø, Værnedamsvej,
Vesterbrogade og Valby Langgade; 9 km2; 115 463
indb. (1948). Her ligger F Slot, Zoologisk
Have, Landbohøjskolen,
Diakonissestiftelsen, udstillingshallen »Forum«,
Statsradiofoniens nye bygning,
Betty-Nansen-Teatret, »Lorry«, Den Kgl.
Porcelænsfabrik, Nordiske Kabel- og Trådfabrikker
og bryggeriet »Stjernen«, svømmehal,
F Hospital, Solbjærg Krematorium.
Parkerne F Have og Søndermarken. På F-s
plads lå opr. landsbyen Solbjærg (omtr.
ved det nuv. Allégadekryds) og St.
Jørgens Hospital for spedalske (V f. søen).

I444

1651 oprettedes landsbyen Ny Amager
(opr. holl. amagerbønder), der efter
slottets opførelse fik navnet F. Fra midten
af 18. årh. landliggerby for
københavnerne. Stærk vækst fra ca. 1850.
Kommuneforfatning ved lov af 1857, 1900,
1919, 1933 og 1935; sidstn. giver det
folkevalgte kommunestyre en langt
selvstændigere stilling end købstædernes
byråd. Med overv. kons. kommunestyre har
F hævdet sin uafh. still, over for Kbh.

Frederiksberg Hospital, kommunalt
hosp., oprettet 1863. Nuv. hosp. opført
1903, senere udvidet 1939; tilsluttedes
det tidl. amtssygehus på Nyelandsvej.
10 afd. med i alt 935 senge, endv.
rønt-genafd., lysbad og specialpoliklinikker.

Frederiksberg Slot tæt V f. Kbh.,
opført af og benævnt efter Fred. 4.; denne
ejede en i Fred. 3.s tid opført gård, hvoraf
to fløje endnu flankerer Frederiksberg

Haves indgang; kort før 1700 anlagdes
haven i fr. barokstil; på en bakke mod
S opførtes 1700-04 det første slot i een
fløj, 1707-10 ombygget efter ital.
forbilleder og udvidet med en tværfløj for
hver ende (arkitekterne J. C. Ernst og
W. F. Piaten); i den ene indrettedes den
smukke slotskirke. Lavere fløje med
buegange om en lukket gård opførtes
1732-38 af arkitekten L. Thurah. F benyttedes
ofte som kgl. residens i 18. årh. og endnu
i Fred. 6.s tid; fra 1868 officersskole.
Interiører fra opførelsestiden,
restaurerede 1923-32. - Haven omlagdes
1798-1800 efter eng. forbillede til en
romantisk landskabelig have og er i hovedsagen
bevaret i denne skikkelse; i haven kin.
lysthus (1799) og statue af Fred. 6.
(udført 1858 af H. V. Bissen).

Frederiksberg Teater, et teater åbnet
1937 i det tidl. Phønix-Teaters bygning,
der er rejst på det i 1924 nedlagte
forl ys telsese tablissements »Sommerl yst«s
grund.

Frederiks’bor’g, slot ved Hillerød, opr.
mindre herregård ved navn
Hillerøds-holm, 1560 erhvervet af Fred. 2. ved
mageskifte med Herluf Trolle; derefter
kaldt F. Af Fred. 2.s slot nu kun
bevaret de middelalderligt prægede bygn. på
forreste slotsholm, fadeburslængen ved
ringrendingsbanen samt badstuehuset i
Indelukket. Chr. 4. lod størsteparten af
det dav. slot nedrive og byggede ca.
1602-20 det prægtige renæssanceslot,
hvis ydre i alt væsentligt er bevaret
endnu, bestående af det helt af vand

omgivne hovedslot med konge-,
kirke-og prinsessefløj samt terrassebygn.,
omsluttende en indre slotsgård, endv.
løngangen og audienshuset ved
ringrendingsbanen, samt endelig omkr. ydre
slotsgård slotsherrens hus (nu
amtmandsbolig), kancellibygn. og det
mægtige port- ei. fangetårn, hvortil man fra
forreste slotsholm kommer ad den såk.
slotsbro. Bygningsstilen er nederl. renæs
sance, men dels påvirket af såvel ty. som
fr. arkitektur, dels selvstændig udviklet
i Danm. F var Chr. 4.s
yndlingsresi-dens; til og med Chr. 6. blev det meget
benyttet. Under Svenskekrigene slemt
medtaget, bl. a. bortførtes 1658 Adriaen
de Vries’ bronzefigurer fra
Neptunfontænen i ydre slotsgård til Drottningholms
slotspark, hvor de endnu findes. Efter
en brand i 1660erne lod Chr. 5. i 1680erne
udmærkede kunstnere genindrette
løngangen og audienssalen, hvilke partier
endnu har den skikkelse, de da fik. I den
rigt udstyrede slotskirke, det eneste
interiør. der er bevaret fra Chr. 4.s tid, er
samtlige enevoldskonger m. undt. af Chr.
7. blevet kronede; kirkens galleri har
lige siden 1671 været ordenskapel, hvor
elefant- og storkorsriddernes
våbenskjolde anbringes. Under Fred. 6. blev
slottet efter 1813 hjemsted for den hist.
portrætsamling. Fred. 7. gjorde atter F
til residensslot; under hans og grevinde
Danners ophold i vinteren 1859 udbrød
17. 12. en brand, som lagde hele hoved
slottets indre (kirken dog undtaget)
samt tage, spir og enkelte gavle i aske.
En mængde værdifuldt inventar, spec.
hovedparten af portrætsaml. brændte.
Med F. Meldahl som arkitekt genrejstes
F i de nærmest følgende år og for
indsamlede midler rekonstrueredes
efterhånden pragtrummene: riddersalen,
Rosen og kongens bedekammer. Ved kgl.
reskript af 5. 4. 1878 oprettedes »Det
Nationalhistoriske Museum på
Frederiksborg« under Carlsbergfondet; en
væsentlig del af istandsættelsen var
bekostet af brygger I. C. Jacobsen.
F-mu-seet indeholder dels hist. portrætter, dels
monumentale historiemalerier samt
endelig tidstypiske møbler og
kunstindustrielle genstande, alt opstillet i
kronologisk orden, men tillige således, at slottet
har karakter af at være beboet.

Frederiksborg amt, da. amt, der
omfatter den mellemste og nordl. del af
Nordsjælland og den nordl. del af
Hornsherred-halvøen; 1344 km2; 138 727 indb.
(1948), heraf i de 4 købstæder Helsingør,
Hillerød, Frederikssund og
Frederiksværk 36 265. Overfladen er bakket, og
jordene som helhed ikke særlig frugtbare;
mod N findes en del for største parten
beplantede flyvesandstrækninger (Melby
Overdrev, Tisvilde Hegn), i øvr. mange
skove (Gribskov, Store-Dyrehave,
Nordskoven o. a.), søer (Arresø, Esrum Sø),
moser og små vandløb. Nuv. omfang
fra 1808.

Frederiksborg Amts Avis, da. dagblad
(Venstre), grl. af C. Berg i Hillerød 1874.

Frederiksborg Slot.
1445 1446

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0562.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free