Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Frederik ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
frederiksborghesten
Frederik Vilhelm
Eneste sjællandske morgenblad uden for
Kbh. Oplag 1948: 23 000.
frederiksborghesten, da. hesterace,
opkaldt efter Frederiksborg-stutteriet (1562
-1876), der virkede for opdrætning af
Frederiksborghingst.
lette, elegante ride- og køreheste, f er
nu en mellemstor, let landbrugshest, der
forener kraft og hurtighed med en smuk,
energisk bevægelse.
Frederiks’da’l, udsted N f. Julianehåb,
oprettet som herrnhuttisk
missionssta-tion 1824.
Frederiks’da’l, l)hovedgård ved Furesø;
opr. kgl. lystgård, grl. ca. 1668 af Fred. 3.
Fra 1744 i den grevelige slægt Schulins
eje. Hovedbygn. opført 1744^45
(arkitekt N. Eigtved), forhøjet 1752-53
(arkitekt J. G. Rosenberg); fredet i kl. A;
2) hovedgård NV f. Nakskov; hed opr
Grimsted, fra 1756 F. Bygn. fra 1756,
fredet i kl. B.
Frederiksen, Christian Erhard
(1843-1903), da. landøkonom. Medstifter af den
første da. sukkerfabrik, på Lolland 1872,
senere konsulent for De Da.
Sukkerfabrikker og forædler af sukkerroer.
Frederiksen, Emil (f. 1902), da. kritiker.
Universitets- og rejselektor i Sv.
(1930-37). Ung Da. Litt. 1930-1945 (1945).
Desuden essaysamlingen Fra Saxo til
Hjalmar Gullberg (1942) og Johs.
Jørgensens Ungdom (1946). Siden 1944 ved
»Berl. T.«. Hans forf.skab præget af
kat. opdragelse og stærk tilknytning til
romansk kultur.
Frederiksen, Lars (1883-1933), da.
landøkonom, prof. i husdyrbrug v.
Landbo-højsk. 1923; planlagde og gennemførte
som leder af Forsøgslaboratoriets
kvægforsøg omfattende fodringsforsøg med
malkekøer. Opstillede på grundlag heraf
sine meget benyttede fodernormer og
fodertabeller (1925). Præsident i
Landhusholdningsselskabet 1929.
Frederiksen, Leo (f. 1894), da. sagfører.
Fra 1947 formand f. Dansk
Idræts-Forbund.
Frederiksen, Niels (f. 1874), da.
politiker. Formand for Samv. Sjæll.
Husmandsforeninger 1911-29; radikal
fol-ketingsm. (Lejre) 1913-35,
rigsdagsgrup-pens form. 1929-34; medvirkende til
jordlovene af 1919, derpå formand f.
Statens Jordlovsudvalg til 1947.
Frederiksen, Otto (f. 1901), da. tegner;
fra 1917 v. Idrætsbladet, fra 1923 v.
Nat.tidende.
Frederiksen, Tenna, se Kraft, Tenna.
Frederiks’gave, hovedgård SØ f. Assens.
Opr. kgl. borg Hagenskov, 1667 af Fred.
3. skænket til Niels Banner og kaldet F.
Tilhørte 1767-1804 Niels Ryberg.
Hovedbygn. fra 1775 (arkitekt G. E.
Rosenberg (1739-88)), fredet i kl. A. (111.)
Frederiks’hav’n, da. købstad på
Vendsyssels østkyst, 12 km N f. Sæby; 17498
indb. (1948). Krudttårnet er en rest af
det 1864 nedlagte citadel Fladstrand.
Kirke (1890-92). F har marinbiologisk
station og badesanatorium (Frydenstrand).
Havnen, der er stærkt benyttet
som nødhavn, er statshavn
og hjemsted for en betydelig
fiskerflåde. Endepunkt for den
østjyske længdebane (over
Hjørring til F) og
Ålborg-Sæby-F-banen samt udgangspunktet for
Skagensbanen. Industrien omfatter
skibsværft med flydedok, jernstøberi og
maskinfabrik, eksportslagterier m. m.; stor
fiskeeksport. F hed indtil 1818 Fladstrand
og var et fiskerleje, der nævnes første
gang 1572. I 17. årh. befæstet. 1712-17
benyttede Tordenskiold F som flådebasis.
Frederiks’hol’m, del af Kbh. ml.
Kalvebod Strand og Løngangsstræde,
dannet ved opfyldning i 17. årh., adskilt fra
Slotsholmen ved F-s Kanal. Som F
betegnes også området ml. Kalvebod Str.
og Vestre Kirkegård (tidl. ejet af A/S F
Tegl- og Kalkværker).
Frederiksholms Tegl- og
Kalkværker, A/S, grl. 1873. Selskabet
omfatter Tornevang, Blovstrød, Hammersholt
I og II, Karlebo, Hillerød, Sofienborg og
Mårum Teglværk. Aktiekap. 2’/s mill.
kr. Den samlede kapacitet er ca. 65 mill.
murstensenheder pr. år, hvoraf ca. 4,5
mill. tagsten.
Frederiks Hospital, Det Kgl., ml.
Bredgade og Amaliegade, opf. 1752-57.
Det 4-fløjede hovedanlæg er af Eigtved,
de 4 selvstændige forbygn. af Thurah.
Afløstes 1910 af Rigshospitalet. - Nu
kunstindustrimus.
Frederiks’hå’b, vestgrønl. koloni, 62° n.
br., anlagt 1742. 440 indb. (1946).
Radiostation. F-distrikt (1294 indb. (1946))
strækker sig fra F Isblink til
Kobberminebugten.
Frederikshåbs Isblink, bred udløber
af indlandsisen, der når frem foran det
isfri kystland i V-Grønl. på 62llt° n. br.,
kun adskilt fra havet ved en 6 km bred
slette af smeltevandssand.
Frederikskirken, off. navn på
Marmorkirken.
Frederikskog [-’kå’y], da. marskområde
(kog) ml. havdiget ved Højer og Vidå.
Gl. F inddiget 1692 (opkaldt efter hertug
F.4. af Gottorp), Ny F 1859-61.
Frederiks’lun’d, Store, hovedgård V f.
Sorø. Grl. 1783, fra 1786 i slægten
(Grevenkop-) Castenschiolds eje. Bygn.
31
1447
Frederiksgave.
1448
fra 1782-90 (arkitekt Andreas Kirkerup
(1749-1810, da.)), fredet i kl. B.
Frederiksnagore [-’nagor], 1755-1846
da. koloni i Bengalen; nu Serampore.
Frederiks’odde, indtil 1664 navn på
Fredericia.
Frederiks’ort, ty. Friedrichsort [fri [-:-drixs’ort],-] {+:-
drixs’ort],+} tidl. fæstning på V-siden af
Kieler Fjord, Sydslesvig; anlagt 1661-63
af Fred. 3.
Frederiksstad, ældre stavemåde for
Fredrikstad (No.).
Frederiks’stad, ty. Friedrichstadt, by i
SV-Sydslesvig ved Treenes munding i
Ejderen; 3600 indb. (1946; 1939: 2200).
Anlagt 1621 af holl., som fik store
privilegier af hertug Fred. 3. Holl. præg med
rette gader, kanaler og gavlhuse. - Tidl.
befæstet; forsvaret af Helgesen
29.9.-4. 10. 1850. Da skole (1948: 277 elever).
’Frederiksstad(en), egl. d. nye F, var
det off. navn på den nye bydel, der efter
samlet plan fra omkr. 1750 rejste sig på det
gl. Sofie Amalienborgs og
Mønsterpladsens område (ml. Skt. Annæ PI., havnen,
toldboden og Bredgade). Centrum for det
nye kvarter var det nuv. Amalienborg,
opr. 4 adelspalæer; her krydsede
længdeaksen, Bredgade, tværaksen,
Frederiksgade, for enden af hvilken
Frederikskirken (Marmorkirken) skulle rejse sig. (IH.).
Frederikssten, ældre stavemåde for
Fre-driksten.
Frederiks’sun’d, da. købstad på Sjælland
ved Roskilde Fjord, 19 km
SV f. Hillerød; 3750 (1945
med forstæder 4618) indb.
(1948). Bro (1935) til
Hornsherred. Nogen industri.
Endepunkt for F-banen (Kbh.
-F). Opr. (1578) ladeplads (Sundby færge)
for Slangerup; købstad 1665.
Frederik’sted (amer. [’frædrikstæd]), by
på V-kysten af St. Croix; 2500 indb.
(1940).
Frederiks’værk, da. købstad på
Sjælland ved Roskilde Fjord 18
km VNV f. Hillerød; 3269
(1945 m.forstæder3870) indb.
(1948). Gnm. byen en kanal
fra Arresø til fjorden.
Industri: Anker Heegaards
maskinfabrikker og støberier, Hærens
Krudt-værk og Det Danske Stålvalseværk.
Station på Hillerød-F-Hundested-banen.
F-s oprindelse skyldes anlæggelsen af
’ kanalen 1717-19 og fabrikkerne, som
udnyttede vandkraften; fra 1758 navnet
F, da J. F. Classen beg. industrivirks.
(kanonstøberi, krudtmølle,
kobbervalseværk); stærk fremgang derefter. Fabr.
gik fra Karl af Hessen 1804 over til
staten, der 1857-58 solgte anlæggene
(undt. krudtværk) til Heegaard; 1907
købstad. (111. sp. 1450-1451).
Frederiks’ø’, l)»:;n af Ertholmene,
2)(Hol-meri) opfyldt grund (tidl. 0) ved
Svendborg; skibsværft.
Frederik Vilhelm (ty. Friedrich Wilhelm)
(1620-88), kurfyrste af Brandenburg
I449
Frederiksstaden. Jardins projekt til Marmorkirken. 1756.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
