- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
1450,1451,1452

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Frederik Vilhelm ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

fredssagen

Fr. Vilh. 1. a/P, euss. Frederik Vilhelm 4.

1640-88, kaldet »den store kurfyrste«.
Fik 1648 Bagpommern m. fl. udvidelser,
der gjorde B. til Tyskl.s næststørste ståt;
frigjorde 1657-60 Østpreussen fra po.
lenshøjhed, slog 1675 sv., men nåede
ikke at fortrænge dem fra Oder ved
freden 1679. Øgede B.s magt under
balancering ml. Østr. og Frankr.
Fastlagde centraliseret enevældestyre, ivrig
merkantilist. Trods store skuffelser
udadtil og indadtil nåede F at lægge
grunden til det senere Preussen. (Portr. sp.
1444).

Frederik Vilhelm (ty. Friedrich Wilhelm),
preuss, konger. Frederik Vilhelm 1.
(1688-1740), reg. 1713-40. Ivrigt
absolutistisk, skabte stærk hær og fuld
statskasse. Energisk og nøjeregnende
soldaterkonge, ukultiveret og brutal, uforstående
over f. sønnen, den senere Fred. 2. Fik
1720 sydl. Forpommern m.
Odermundin-gen fra Sv. (Portr.) - Frederik Vilhelm

2. (1744-97), reg. 1786-97. Brodersøn af
Fred. 2. Lovede Polen hjælp, men
svigtede og tog store dele af P. ved delinger
1793-95. - Frederik Vilhelm 3.
(1770-1840), reg. 1797-1840. Søn af Fr.
V. 2. Jævnt begavet; slået og ydmyget
af Napoleon 1806-07, flk genrejst
Preussens magt 1812-14, bitter modstander af
liberalismen. G. m. Louise af
Mecklen-burg-Strelitz. - Frederik Vilhelm 4.
(1795-1861), reg. 1840-61; søn af Fr. V.

3. Skuffede liberale forventninger; bøjede
sig for revolutionen i Berlin marts 1848,
tog atter ledelsen ved militærkup
nov.-dec. s. å. Afslog 1849 de liberales tilbud
om ty. kejserkrone. Gav 1850 Preussen
forfatn. m. vidtgående garantier for
junkerne og de velstillede. Efterhånden
svækket; fra 1857 førte broderen Vilh. (1.)
regeringen. (Portræt).

fredfisk, fisk, som lever af smådyr ei.
sjældnere planteføde.

fredlysning af forhist. og hist.
mindesmærker betegn, et retsligt helt ei. delvist
forbud mod sådannes ødelæggelse ei.
forvanskning. f gennemførtes i Danm. tidl.
ved frivillig overenskomst. Ved
bygningsfredningsloven af 1918 indførtes en
tvungen f af hist. værdifulde bygn., inddelte
i 2 klasser A og B. f i klasse A omfatter
bygn., hvis nedrivning ei. forvanskning
ville »medføre betydelig mindskning af
nationens kulturskatte«, B bygn., »hvis
bevarelse er af væsentl. bet.«. Planlægges
ombygn., nedrivn. o. 1. af fredlyste bygn..
er ejeren pligtig at fremsende oplysninger
tegn. m. m. til Det Særlige Bygningssyn,
hvis evt. ændrindsforslag er bindende
for klasse A-s vedk., af rådgivende art
for klasse B-s vedk. Fra 1937 er alle
jordfaste fortidsminder .(gravhøje, voldste-

Alm. fredløs.

der o. 1.) fredede i h. t.
naturfredningsloven.

fredløs (Lysi’machia), slægt af
kodriver-fam., urter med
modsatte ei. kransstillede
blade og femtallige
blomster. 110 arter, i Danm.
4, der alle har gule
blomster og især findes i
fugtige skove. 2 af arterne,
pengebladet f (L.
nummularia) og
dusk-blomstret f (L.
thyr-siflora) anv. også som
prydplanter.

fredløshed, udstødelse
af samfundet som straf
for lovovertrædelser ei.
som middel til at
gennemføre en forpligtelse, der påhvilede
den påg. Den fredløse betragtedes som
død, således at alle. retsforhold, hvori
han var part, opløstes, og der var fri
adgang for enhver til at dræbe ham.
Den udstrakte anv. af f i de
middelalderlige love synes ikke at være opr.
Efterhånden som samfundets myndigheder
påtog sig fuldbyrdelsen af straffe og
gennemtvingelsen af de borgerne
påhvilende forpligtelser, mistede f sin bet.

Fredmans e’pistlar, Fredmans
sån-ger [’fre:d-], digtsamlinger af C. M.
Bellman, udg. henh. 1790 og 1791.

fred med ære (eng. peace with honour),
Disraelis udtryk for Engl.s resultat på
Berlinerkongressen 1878.

fredning, 1) f af dyr, a) ved jagtloven
(28.4. 1931) er for de forsk,
pattedyr-og fuglearter fastsat fredningstider,
d. v. s. de dele af året, hvor jagt ikke
må drives; endv. er visse jagtmåder
(bl. a. nattejagt) forbudt. Ved ministeriel
bekendtg. fredes ofte enkelte vildtarter
for hele landet ei. dele deraf. I henh. t.
reservatloven fredes dyrelivet på forsk,
områder; b) ved fiskerilovene (31. 3. 1931)
er for forsk, fiskearter fastsat
mindstemål for de mest værdifulde fisk, f i
yngletiden, forbud mod stærkt fiskende
redskaber (især trawlredskaber), især i
opvækstområder, samt regler for
maskestørrelse. Gnm. fiskerikonventioner søges
opnået regulering af fiskeriet i større
farvandsområder, hvor fl. nationer fisker;
2) f af arealer, se naturfredning; 3) f af
bygninger og mindesmærker, se
fredlysning. - (Fredningstabel se sp. 1453-55).

fredningsnævn (amtsfredningsnævn), som
siden naturfredningsloven 1937 findes for
hver amtsrådskreds samt for Kbh., kan
ved kendelse afgøre, om et område i f-s
virkekreds skal fredes, og hvad fredn.
nærmere skal gå ud på. Som overinstans
i fredn.spørgsmål fungerer for hele landet
et over-fog m. h. t. evt. erstatn.udmåling
en taksationskommission. I visse tilf. er
statsmin., under hvem naturfredning
sorterer, øverste instans.

Fred’rika - ’Bremer - För’bundet, sv.
kvindeorganisation, grundlagt 1884,
arbejder, bl. a. ved støtte til kvindelig
ungdoms uddannelse, på at forbedre
kvindens stilling.

Fredrikshald [frædriks’hal:], no. by, fra
1928 Halden.

Fredrikshamn [fre:driks’hamn], sv. navn
på Hamina, Fini. Ved F-freden 1809
afstod Sv. Fini. til Rusl.

Frederiksværk, forrest i billedet stålvalseværket.

Fredrikstad [’frædriksta], no. købstad i
Østfold, ved udløbet afGlomma; 14 000
(med forstæder ca. 37 000) indb. (1946).
Østre F på Glommas venstre bred, grl.
1567 (opkaldt efter Fred. 2.), omgivet
af volde og med F-s ældste kirke (1778),
tøjhus (1775), kaserne (1782) og det 1865
byggede Kongsten fort. På højre bred
Vestre F (fra 1723), som nu er hovedbyen
med bl. a. Østfold Fylkesmuseum. I og
omkr. F bet. industri. No.s vigtigste
træ-lastby. Som fæstning har F ikke spillet
nogen rolle (indtaget af sv. 1814), derimod
betydning som støttepunkt for flåden.
Opsving med udførsel af trælast fra 1840erne
og i 20. årh. især ved industriens vækst.
Fredriksten [frædrik’ste:n], tidl. no.
fæstning på et 210 m h. klippeparti tæt
SØ for Halden. Anlagt 1661-66, gentagne
gange ombygget, sidst 1901-03, sløjfet
1906. 1716 angreb Karl 12. uden held F,
1718 belejrede sv. atter F, og under
belejringen blev Karl 12. dræbt 30.11.
Også 1814 modstod F sv. angreb.
Fredriksvern [frædriks’vä:rn], tidl. no.
orlogsværft med fæstningsværker på
S-siden af indløbet til Larviksfjorden,
anlagt 1750. 1817-64 den no. marines
hovedstation og kadetskole. 1930 omdøbt
til Stavern.
Fredro f’frædro], Aleksander (1793-1876),
po. greve, klassicist. Komedieforf. med
romantiske tendenser, skrev type-,
sæde-og kærlighedskomedier,
fredsblokade, form for repressalier ml.
stater, bestående i, at en ståt i fredstid
afspærrer en anden stats havne og kyster
for at gennemtvinge sin ret.
Fredsdagen, velgørenhedsdag til fordel
for fredsarbejdet; afholdes, siden 1918,
årl. (slutn. af sept.), skiftevis af Dansk
Fredsforening, Foreningen for Forenede
Nationer og Kvindernes Internationale
Liga for Fred og Frihed (da. afd.).
fredsdommer, eng. Justice of the Peace,
indehaver af domsmagten i laveste
instans i Engl. (hvor fer udnævnt) og i USA
(hvor f er folkevalgt),
fredskov, skov, som i henh. t. forordn, af
1805 skal indhegnes og vedligeholdes (jfr.
skovlovgivning),
fredskrænkelser, fællesbetegn. f.
forbrydelser som krænkelse af husfreden,
privatlivet, brevhemmeligheden m. fl.
fredskys, broderkys som led i liturgien.
Fredslund Andersen, Aage (f. 1904), da.
maler, anv. en naivistisk, lyrisk stil; fra
1942 medl. af »Koloristerne«.
Freds- og Folkeforbundsforening,
Dansk, grl. 1882 under navnet Da.
Fredsforening, virker for afskaffelse af
krig; efter 1920 ivrig f. at fremme
folkeforbundstanken og sprede oplysn. om
internat, samarb.
fredspibe, amer. calumet [’käljumætj, hos
N-amer. indianere en tobakspibe,
hvortil der knyttedes betydningsfulde rel.
forestillinger; opbevaredes af
stammehøvdinger, benyttedes rituelt bl. a. ved
handlinger, der krævede en højtidelig
besegling.

Fredsprisen, alm. betegn, for en af de
5 prisbelønninger, der årligt uddeles af
Nobelstiftelsens midler. Uddeles af
udvalg på 5 personer, valgt af det no.
Storting; skal tilfalde den, der mest har
arbejdet for broderskab ml. folkene,
formindskelse ei. afskaffelse af stående hære
og oprettelse af fredskongresser,
fredssagen, de bevægelser, der tilstræber
et fredeligt forhold mellem nationerne.
Arbejdet for f har som regel vist
særlig styrke under og umiddelbart efter
storkrige; således Grotius under
30-års-krigen, Bentham og Kant i slutn. af 18.
årh.; kvækerne er til stadighed gået ind
for f, og på deres initiativ stiftedes 1816
den første fredsforening i Engl. I 19.
årh. stiftedes fredsforeninger i en række
lande, tit m. religiøst og idealistisk præg
uden kontakt med de storpolitiske
realiteter. Selv om stormagterne var villige
til at stifte »Den Hellige Alliance« efter
Napoleonskrigene og deltage i de 2
fredskonferencer i Haag 1899 og 1907, var de
ikke villige til at indordne deres
magtinteresser under fælles ledelse ei. blot
forpligte sig til tvungen voldgift i konflikts-

1450

1451

1452

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0564.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free