- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
1453,1454,1455

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Frederik Vilhelm ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

fredsslutning

Freies Deutschland

Frednings tabel.

# fredet - ikke fredet januar februar marts 1.-7. april 8.-30. april 1.-14. maj 15.-31. maj juni 1.-14. juli 15.-31. juli august 1.-17. sept. 18.-23. sept. 24.-30. sept. oktober 1. nov. 2.-30. nov. 1.-18. dec. 19.-31. dec. 1

kron- og dåhind samt disses kalve............

råbukke og sikahjorte........................

rå og sikahind...............................

harer.......................................

fiskehejrer...................................

regnspover..................................

svømmeænder (undtagen gravand) grågås, vand-

høns......................................

vadefugle (undt. fiskehejre, skovsneppe, rørdrum,
skehejre, sort og hvid stork, traner, trapper,

præstekraver, stenvendere, klyder)...........

ringdue og huldue, skovskade.................

taffelænder og måger (undtagen havmåger).....

vandrefalk, duehøg, spurvehøg, kærhøge.......

skarver og havmåger.........................

dykænder (undtagen taffeland og skalleslugere).

agerhøns, grouse og vagtel...................

urhaner.....................................

tjurhaner...................................

skalleslugere, alkefugle, lappedykkere, lommer,
stormfugle, musvåge og hvepsevåge, alliker,

solsort, sjæggere og andre drosler...........

skovsneppe..................................

fasaner.....................................

Må jages hele året: ræve, grævlinger, husmår,
ildere, væseler, muldvarpe, kaniner, egern,
sæler og hvaler, gråspurve og krager, råger,
husskader og vildgæs undtagen grågæs.
Er fredet hele året: skovmår, pindsvin og flagermus,
urhøns og tjurhøns, rørdrum, skehejre, sort og
hvid stork, traner, traver, præstekraver,
stenvendere og klyder, svaner, gravand, bramgås
og terner, ørne, glenter, ugler, falke undt.
vandrefalk, turteldue og steppehøns,
klatre-fugle (gøge, vendehals og spætter), ravn samt
alle ikke særlig nævnte fugle.

Al jagt er forbudt fra solens nedgang til dens opgang undtagen for svømmefugle på træk, der må skydes l1/- time før og efter
solens op- og nedgang. Den påbudte fredning omfatter tillige de fredede dyrs yngel samt fuglenes reder og æg. Særbestemmelser
for visse, enkelte dyr er opført for disse under de pågældende stikord. For Als, Bornholm, Bågø, Femø, Fejø, Askø, Omø, Læsø
og Fanø er der afvigende bestemmelser.

spørgsmål. Fra privat side stilledes
allerede før 1. Verdenskrig store beløb til
rådighed for arb. for f (Caraegie, Nobel);
for f arb. ligeledes Den
Interparlamentariske Union, Verdensfredsbureauet i
Bern m. v. Efter 1. Verdenskrig søgte
tilhængere af f at skaffe Folkeforbundet
tilstrækkelig autoritet til at løse sin
opgave, men uden at kunne ændre den
traditionelle stormagtspolitik, og
Kellogg-pagtens krigsforbud (1928) bidrog ikke
reelt til at fremme f. Afgørende blev
nedrustningsforhandlingernes fiasko og
Aksemagternes fortsatte aggressioner i
1930-erne. f havde lidt nederlag adsk. år før
2. Verdenskrigs udbrud; efter 1945 har
tilliden til f-s sejr og mulighed for
internationalt samarbejde været adskilligt
svagere end efter 1919.

fredsslutning. Hvis en krig ikke
resulterer i den ene parts fuldstændige
erobring af den andens territorium,slutter den
normalt ved en fredstraktat. Forud for
denne kan gå våbenstilstand ei.
kapitulation. Efter 2. Verdenskrig er
krigstilstanden ml. de Allierede og Tyskl.s
forbundsfæller bragt til ophør ved
fredstraktaterne af 10. 2. 1947. Fra USAs side
har den tanke været fremsat at bringe
krigstilstanden med Tyskl. til ophør ved
en »fredsstatut«, der ikke skulle være
afhængig af ty. samtykke. Den alm.
opfattelse går dog i retning af at foretrække
sædv. fredstraktat.

fredsstyrke, hærens tjenstgørende styrke
i fredstid.

fredstraktat, traktat ml. to ei. fl.
krigsførende lande om krigstilstandens ophør,
den normale form for fredsslutning.

Fredsvenners Hjælpearbejde, det af
kvækerne iværksatte arbejde til
afhjælpning af nød og til genopbygn. i krigsramte
lande. Indbragte det eng. og det amer.
kvækersamfund Nobel-fredsprisen 1947.

1453 1454 J455

free church [’fri: ’tja:tj] (eng.), frikirke,
free lancing [’fri: ’la:nsn)] (eng., opr:
lejesoldat), løst ei. tilfældigt
engagements-forhold (især om journalister,
skuespillere); tilværelse uden fast ansættelse.
Freeman [’fri :m3n], Edward Augustus
(1823-92), eng. historiker. Udg.
hovedværk om normannernes erobring af Engl.
(History of the Norman Conquest, 15 bd.,
1867-79). Polit, liberal; stærk interesse
f. SØ-Eur.

free on board [’fri: ån ’bå:d] (eng.), frit

om bord; fork: fob.
Freesia [’fre’-] (efter d. ty. læge F. Freese
(d. 1876)), slægt af sværdliljefam.
(Gladio-lus-gruppen), urter med smalle blade og

en aksformet, ensidig blomsterstand,
blostret tragtformet. 2 arter, med hvide
og gule blomster, i S-Afrika. Dyrkes i
Danm. i koldhus; forhandles især i
vintermånederne.

Freetown [’fri:taun], hovedstad i den
brit. koloni Sierra Leone, V-Afr.; 86 000
indb. (1946). Fæstnings- og havneby.
Grl. 1787 som opholdssted for befriede
negerslaver.

fre’gat (fr.), tidl. letbygget tremastet
fuldrigger med 24-60 stk. kanoner. Nu:
krigsskibstype, spec. beregnet t.
konvojtjeneste og u-bådsjagt; ca. 1200-2000 t;

upansret; fart: ca. 20 knob; armering:
1 a 2 stk. 10,2 cm kanoner, 4-8 stk. 40
mm rekylkanoner, dybdebombekastere
m. v. f har haft stor bet. for kampen om
Atlanterhavet under 2. Verdenskrig.
-fregatskib, ældre betegn, for fuldrigget
handelsfartøj.
fregatfugle (Fre’gatidae), fam. af åre-

Fregatfugl.

fodede, fremragende flyvere, griber byttet
i luften; trop. havfugle.
’Frege, Friedrich Ludwig Gottlob
(1848-1925), ty. matematiker og logiker.
Ydede i Grundlagen der Arithmetik (1884)
og Grundgesetze der Arithmetik (1893,
1903) de hidtil vigtigste bidrag til
logistikkens og mat.s filos.
fregner, pletter af hudpigment hos
disponerede; fremkommer overvejende ved
lyspåvirkning.
Freiberg [’fraibærk], ty. by i Sachsen;
36 000 indb. (1939). Fabrikation af
metalvarer, instrumenter og tekstiler; tidl.
stor sølvminedrift.
Freiburg [’fraiburk], ty. navn på Fri-

bourg, Schweiz.
Freiburg im Breisgau [’fraiburk [–’brais-],-] {+-
’brais-],+} hovedstad i Südbaden, Tyskl.;
110 000 indb. (1939), alsidig industri- og
handelsby. Ærkebispesæde. Univ. (grl.
1457). Ca. 60% ødelagt i 2. Verdenskrig.
Freies Deutschland [’fraiss ’daytjlant],

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0565.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free