- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
1456,1457,1458

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Frederik Vilhelm ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Freigraf

Fremtidens Danmark

(Frit Tyskland), organisation oprettet
aug. 1943 i Moskva af tidl. ty. politikere,
militære m. fl.; rummede repr. f. fl.
partigrupper; bl. ledende kommunisterne
Erich Weinert (formand), Wilh. Pieck,
Walther Ulbricht. Fik sept. s. å. tilslutn.
fra »Ty. Officerers Forbund« u. ledelse af
general v. Seydlitz. Propagerede for ty.
rejsning mod Hitler, bl. a. v. Paulus’
angreb. Opløstes nov. 1945.

Freigraf [’fraigra :f] (ty.), formanden for
en Femgericht.

Freiligrath [’frailixnr.t], Ferdinand
(1810-76), ty. forfatter. Skrev eksotiske
ballader, senere liberale kampdigte, ça ira
(fr: det skal gå) (1846).

Freital [’fraita:l], ty. by i Sachsen;
37 000 indb. (1939). Kulbrydning,
glas-og jernindustri.

Frej’, i nord. rel. en gud bl. vanerne, der
blev optaget bl. aserne; dyrkedes især i
Mellem-Sv.; kultsted: Uppsala.

Freja, i nord. rel. en gudinde bl. vanerne,
Frejs søster. Kulten varetoges af
præstinder og var erotisk betonede
frugtbar-hedsritualer.

Fréjus [fre’3y:s], sydfr. by i dept. Var;
10 000 indb. (1946). I romertiden vigtig
havneby, nu adskilt fra Middelhavet af
flodbanker.

Fréjus, Col de [kol da fre’3y:s], 2528 m
h. bjergpas i Cottiske Alper, gennemboret
af Mt. Cenis-tunnelen.

fre’kven’s (lat. frequens hyppig),
hyppighed, søgning, svingning; i fys. antallet af
svingninger pr. sek. ved en svingende
bevægelse ei. bølgebevægelse, f angives i hertz
ei. for højfrekvente svingninger i kilohertz
(= 1000 svingninger pr. see.).

frekvensdetektor, detektor for
fre-kvensmodulerede signaler (FM), f
omsætter signalet fra FM til
amplitudemodulation (AM).

frekvensmeter, et instrument, der viser
periodetallet for vekselstrømmen i et
elektr. anlæg.

frekvensmodulation ei. FM,
påvirkning af en radiosenders frekvens
(bølgelængde) i overensstemmelse med en
signalstrøm. Ved det af E. H. Armstrong
udviklede system for FM benyttes et
stort frekvenssving ved senderen (f. eks.
+ 100 000 Hz) og begrænsning af
signalet i modtageren. Herved opnås forsk,
fordele, bl. a. særlig støjfri modtagning,
idet de på signalet overlejrede
støjspændinger bortskæres ved begrænsningen.
P. gr. af det store frekvensforbrug kan
FM kun bruges ved ultrakorte bølger,
hvis rækkevidde næppe overstiger
100-200 km afhængig af sendestationens
højde og effekt. FM kan ikke modtages på
alm. modtagere indrettet for
amplitudemodulation (AM). FM-radiofoni har
vundet betydelig udbredelse i USA, hvor
radiofonimodtagere indrettes for AM og
FM. FM anv. også til radiotelefonanlæg
for korte afstande, f. eks. politiradio.

fre’kven’t (lat. frequens hyppig),
gentagen, hyppigt forekommende; med et vist
svingningstal (højf, lavf);
frekven-’te’re, indfinde sig hyppigt, besøge
regelmæssigt.

fre’kventati’v (lat. frequens hyppig),
ei. iterativ, gramm., verbum der angiver
den hyppige ei. reglm. gentagelse af
handlingen, f. eks. traske (vedblive at
træde).

frel’s (oldn. frjals, af fri-hals fri hals uden
trællering), fri. Bruges i det gl. sprog om
den fribårne mand (modsat trællen).

frelse, i den kristne teologi menneskenes
overførelse fra »verden« til livssamfund
med Gud. f omfatter både forsoning ei.
syndsforladelse, forløsning og
helliggø-relse.

Frelsens Hær (eng. Salvation Army),
grl. 1878 af W. Booth i Engl. som et
protestant, evangeliserende og filantrop,
samfund, anlagt på slumarbejde i
Londons værste kvarterer, opbygget efter
militære principper. Udbredt i de fleste
lande, i Danm. siden 1887. F er
konfes-sionsløs, lægger vægt på den personlige
omvendelse og det sociale
redningsarbejde.

frelsens orden, 1) (lat. ordo salutis), en
gl. dogmatisk ordning af trinfølgen i

frelsesprocessen, beg. med Guds kaldelse
og endende med herliggørelsen; 2) gr.
orden, stiftet 1829. 5 klasser.
Frelsers Kirke, se Vor Frelsers Kirke,
frelseslære, belæring om hvorledes
mennesket vinder rel. frelse, d. v. s. udfries af
den nærværende ulykkelige tilstand, f er
kernen i de såk. frelsesrel., oftest udformet
i et rationalistisk læresystem, skønt
indholdet er rent sjælelige oplevelser,
frelsesreligion, betegn, for en udbredt
type af rel., hvor formålet ikke - som i de
primitiv-antikke rel. - er at vinde styrke
for det nærværende liv i den nærværende
verden, men det modsatte: at komme
bort fra ei. ud over den nærværende
tilstand, der opfattes som ulykkelig og
håbløs. f forudsætter som regel
individualismen som herskende livsform. Dog kendes
enkelte tilfælde af kollektiv f, f. eks.
senjødedommen.
»Frem«, kbh. fodbold- og cricketklub i 1.
division. Grl. 1886. Fl. gange
Danm.-mester. Medl. af »Stævnet«. 1948:
1096 aktive, 1812 passive medl.
Frem, da. populærvidensk. tidsskr.,
udkom 1897-1910. 1910-18 udsendtes i
tilslutning til f en serie bet. værker.
1924-28 udkom F i ny form.
Behandlede hist., litt.hist., kunsthist.,
natur-vidensk. o. a. emner.
Fremad, Amager, fodboldklub i 2. div.,
grl. 1910. 1948: 514 aktive, 300
passive medl., indtil 1948 i 1. div.
Fremantle [’fri:mäntl], havn for Perth,
V-Austr. Eksport af hvede, uld, guld
m. m. 28 000 indb. (1947).
fremavl, opformering af sædekorn, f
bruges dog sædv. kun om den markkon
trollerede f.
frembringelse, jur., tilvejebringelse af
en ny ting af materiale, der tilhører en
anden end frembringeren. O’m ejeren af
materialet ei. frembringeren får
ejendomsretten til tingen, afhænger af forsk,
forhold.

fremfald (prolapsus) med., fremgliden af
indvolde. Hyppigst er nedsynkning af
livmoderen (prolapsus uteri), der kan
glide så langt ud, at moderskeden
trækkes med og omkrænges. Fremfald af
blæren kaldes cystocele, - af endetarmen
rectocele. Disse behandles med moderring
ei. operation.
Frémiet [fre’mjæ], Emmanuel (\%24-\9\0),
fr. billedhugger. Helligede sig opr.
dyreplastikken, men skabte senere en række
rytterstatuer: Napoleon 1. og Jeanne
d’Arc. Repr. i glyptoteket med Kentaur
og Bjørn.

frémissement [fremis’mä] (fr.), snurren;
med. betegn, for snurrende lyd ei.
fornemmelser, som fremkommer under visse
sygelige tilstande af hjerteklapperne,
’fremitus (lat: susen, brummen), den
dirrende bevægelse, som føles på
brystkassen, når personen taler,
fremkaldelse, fot. proces, hvorved det
usynlige (latente) billede gøres synligt,
idet belyst sølvsalt reduceres v. f til
metallisk sølv, der aflejres i gelatinen som
små korn. Fremkalderen består af det
egl. fremkaldende stof (paraamidofenol
o. 1.), en base og natriumsulfit. Til
små-billedfilm må anv. finkornfremkalder.
Høj grad af finkornethed kan nås v. fys.
f, hvor man udskiller sølv fra
sølvnitratopløsning på de belyste steder,
fremleje, lejerens udlejning af den lejede
lejlighed ei. ting. Er ikke tilladt uden
udlejerens tilladelse ei. særlig hjemmel i
lovgivningen,
fremlæggelsespåtegning, påtegning på
et dokument om, at det har været
fremlagt i en ret.
fremlån, lånerens viderelån af den lånte

ting. Er ikke tilladt,
fremmedartikler, dokument,
indeholdende den lutherske lære formuleret i 25
art., som udlændinge i Danm. måtte
underskrive. Forf. af Niels Hemmingsen
1569 på Fred. 2.s befaling. Faldt bort ved
udstedelsen af Danske Lov 1683.
fremmedbefrugtning, allogami ei.
xeno-gami, befrugtning, hvorved de forenede
kønsceller kommer fra adskilte individer.
Kendetegner dyrene og de vind- og
in-sektbestøvende planter. Mods. autogami.

fremmede, jur., personer inden for en
stats grænser, der ikke er statsborgere.
Deres retsstilling karakteriseres ved, at
de mangler de rettigheder, som er
forbeholdt statsborgerne (indfødte), men de
nyder i reglen samme beskyttelse for
person og ejendom som disse. Visse
nærings-rettigh. kan opnås af f, men der kræves
da i reglen, at deres ophold i staten har
været af en vis varighed,
fremmedlegion, mil., korps af hvervede
udlændinge. Mest kendt er den fr. f
(legion étrangére), bl. a. anv. i Nord-Afr.;
har bestået siden 1831. Også Spanien har
anvendt f i Marokko,
fremmedord, sprogv., låneord, der endnu
ikke er optaget i sproget, men stadig p.
gr. af fremmedartet lydform, betoning
ei. lign. føles fremmede,
fremmedpoliti, 1) reglerne for statens
kontrol med fremmedes adgang til og
ophold i Danm.; 2) de politimyndigheder,
der overvåger overholdelsen af disse
regler.

fremmedpsykiske, problemet om det,

spørgsmålet om, hvorvidt og hvorledes
man kan vide, om andre mennesker (ei.
dyr) har bevidsthedsliv og i bekræftende
fald: hvorledes det er beskaffent,
’fremm’ers, d. s. s. frammers.
Frémont [’fri :m<int], John Charles
(1813-90), USA-opdagelsesrejsende og
politiker, kortlagde Great Salt Lake m. m.
1841, ledede rejsning mod mexicanerne i
Californien 1846.
frempantsætningy panthaverens
pantsætning til trediemand af sit pant.
Fremskridtspartiet (eng. The
Progressive Party [Ö3 pra’græsiv ’pa:rti]),
USA-parti, dannet af Th. Roosevelt 1912 til
bekæmpelse af Taft og kons. fløj af
Republikanerne; opnåede i hovedsagen at
splitte republikanerstemmerne, så at
Demokraten Wilson valgtes. 1924
dannede Robert M. La Follette sen.
(1885-1925) et f, der gik mod valg afCoolidge;
støttet af landbrugergrupper under
Burton K. Wheeler, fik ca. 5 mill. stemmer,
men ingen magt på kongressen. Navnet
genoptoges dec. 1946, da frisindede
grupper i tilslutn. til Henry A. Wallace
oprettede »Progressive Citizens of
America«, vendt mod Republikanerne og de
store forretningsfolk og med ønske om
mindre skarp holdning mod Sovj. Ved
præsidentvalg nov. 1948 fik Wallace ca.
1,2 mill. stemmer.
Fremskridtsparti, Det Nationale, fi.
liberalt centrumsparti, grl. 1918, gik
under Ståhlberg ind for republik. Tilbage
i 1920erne, hævdede stor indflydelse i
centrumstilling-ml. Agrarer og Soc.dem.
Fik v. valg 1948 5 af i alt 200
rigsdags-mandater.

Fremskridtsparti, Det Tyske, dannet
1861 i Preussen m. liberalt og nationalt
program. Bekæmpede forgæves Bismarck.
Efter Østrigs nederlag 1866 udskiltes
Bismarck-venl. gruppe (nationalliberale).
Støttede rigsoprettelsen 1871, frihandel,
kulturkamp, i øvr. i opposition til
Bismarck; fra 1884sammensiuttetm. endel af
de national-lib. til Tysk Frisindede Parti,
fremskudt signal, jernbanesignal, som
opstilles foran et hovedsignal, og som
angiver hvilken stilling dette viser. På
lyn-togsstrækn. opstilles f normalt 800 m
foran hovedsignalet, ellers 400 m. f er
udstyret med blinklys,
fremtid, gramm., d. s. s. futurum.
Fremtiden, forsørgelsesforening f.
personer, der beskæftiger sig m. kunst og litt.
Grl. 1865. Afholder årl. bortlodning.
Kapital 1947 ca. 830 000 kr.
Fremtiden, da. populært månedsskrift for
internat, orientering på gr. af
verdenspressens artikler og ledere; grl. 1945.
Fortsætter et i Sthlm. 1944-45 udsendt
tidsskrift af samme karakter.
Fremtidens Danmark, soc.dem. plan
for genrejsning af Danm. efter 2.
Verdenskrig og højnelse af levestandarden,
fremkommet og i hovedlinierne godkendt
af partiet før valget 1945. Gav planer for
socialisering af vigtige industrigrene,
jordens gradvise overgang til offentl. eje,
i det hele stærkere understregelse af
socialismen end tidl. Efter valgnederla-

1456

1457

1458

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0566.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free