- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
1459,1460,1461

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Frederik Vilhelm ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

fremtoningspræg

Fridegård

get okt. 1945 trådte F tilbage i
diskussionen.

fremtoningspræg ei. fænotype, en af W.
Johannsen indført betegn, for et individs
sum af egenskaber til en given tid,
således som det fremtræder modificeret af
kårene.

French [frænj], John, Earl of Ypres
(1852-1925), brit. feltmarskal. Deltog
i boerkrigen; førte brit. hær i Frankr.
aug. 1914-dec. 1915 (slagene v. Ypres);
afløst af Haig.
fre’ne’tisk (fr.), afsindig,
-fre’ni’, 1) mellemgulvs-; 2) sinds- ei.
forstands- (jfr. freno-).
’Frenkels øvelsesterapi (efter d. schw.
læge Heinrich Frenkel (1860-1931)),
behandling af gangforstyrrelser (især ved
rygmarvstæring) ved systematisk
opøven af musklerne til at foretage præcise
bevægelser,
freno- (gr. frén mellemgulv; da grækerne
anså mellemgulvet som sæde for
bevidsthedslivet også: sjæl, sind; forstand), 1)
mellemgulvs-; 2) sinds- ei. forstands-,
frenolo’gi’ (freno- + logi), en af den ty.
læge F. J. G all (1758-1828) i 1796
fremsat lære, hvorefter fremspring og
fordybninger på kraniets yderside svarer til
bestemte sjælelige egenskaber, f betragtes
nu som fejlagtig. I hjernen findes centrer
for syn, hørelse og legemsbevægelser (dog
ikke karakteregenskaber), men disse
afspejler sig ikke på kraniets overflade.
’Frenssen, Gustav (1863-1945), ty.
forfatter fra Ditmarsken. En tid præst,
skrev hjemstavnsromaner Jorn Uh!
(1901, da. 1902) og folkelig-patriot,
romaner, Lutte Witt (1924, da. 1927).
Selvbiogr. Lebensbericht (1940) med
nazistiske sympatier,
’freon (diklordifluormetan), er en luftart
med kp. -;-30° C, der benyttes som
kølemedium særlig i husholdningskøleskabe,
da det er ugiftigt, ubrændbart osv.
frére [fræ:r] (fr.), broder; munk.
’fresco [’fresko], d. s. s. freskomaleri.
Fresco’baldi, Girolamo (1583-1643), ital.
komponist og orgelspiller. 1608 organist
ved Peterskirken i Rom.
’Frese, Jacob (1690-1729), sv. digter.
Foregreb med sin følsomme rel. lyrik
pietisternes salmedigtning,
freskomaleri [’fräsko-] (ital. fresco
frisk), vægmaleri, udf. m. vandfarve på
en nypudset, endnu fugtig malegrund.
Ved f beklædes kun så stort et stykke af
væggen m. kalkpuds, som kunstneren
kan få færdigt, før kalken tørrer, og det
er i regi. ikke muligt at korrigere uden
på ny at afhugge pudslaget, f kræver
stor farvekemisk indsigt; kun kalkægte
farver er anvendelige; farven er meget
holdbar; fresco secco (ei. al secco) er f
m. den rene, tørre murpuds som grund;
denne overstryges m. hvidtekalk,
umiddelbart før den bemales. I Ægypten
kendtes ikke det rene f; man brugte
gips- ei. kalkpuds m. lim ei. voks som
bindemiddel for farven. Vægmalerier fra

Mykene og Tiryns synes udf. al secco
m. anv. af limstoffer. Til det
pompejan-ske fer formodentlig anv. org.
glittemid-ler m. et vokslag. Middelalderl.
vægmalerier i Norden er udf. m. vand- ei.
temperafarver al secco. Det egl. f
stammer fra ca. 14. årh.; fl. af Renæssancens
mestre (bl. a. Raffael, Michelangelo),
har udf. berømte f. Af da. nutid, f kan
nævnes Constantin Hansens i Kbh.s
Univ.s forhal, Joakim Skovgaards i
Viborg Domkirke og Larsen Stevns’ i H. C.
Andersens Mindehal i Odense.

Fresnaye, Roger de la, se La Fresnaye.

Fresnel [fræ’næl], Augustin Jean
(1788-1827), fr. fysiker. Gav gnm. teoretiske og
eksperimentelle undersøgelser (F-s
spejl-forsøg) afgørende beviser for lysets
bølge-natur og forklarede polarisation og
dobbeltbrydning ved at lyset er
tværsvingninger.

Fresno [’fræzno], by i S-California, USA.
64 000 indb. (1946). Avl af sydfrugter.

Freuchen [’froi’kan], Peter (f. 1886), da.
polarforsker og forfatter. Deltog som
kartografi Danm.-eksp., 1. og 5.
Thule-eksp. Bestyrer af Thule 1913-19.
Deltager i rejser og ekspeditioner til arkt.
Rusland 1928 og -37, Vestgrønl.
1929-30, filmsekspedition til Alaska 32-33,
N- og S-Amerika 1934-35, Lapland
1938. Foruden vidensk. afhandl, har F
skrevet fl. rejsebeskrivelser, romaner
og fortællinger, væs. m. emner fra arkt.
egne: Storfangeren (1927), Hvid Mand
(1943). I perioder beskæftiget med
filmatisering i Hollywood. Fra 1945 bosat i
USA. (Portræt).

Freud [frjyt], Sigmund (1856-1939), østr.
nervelæge; jøde. 1902-38 prof. i
neuro-patologi v. univ. i Wien; fordreves af
nazisterne, døde i London. Førtes fra
forsøg på helbredelse af hysteri v. anv.
af hypnose til udformning af
psykoanalysen. Studien iiber Hysterie (1895) s. m.
Josef Breuer (1842-1925), Die
Traum-deutung (1900), Vorlesungen zur
Ein-führung in die Psychoanalyse (1916-18).
(Portræt).

Freund [froin’d], Christian (1821-1900),
da. billedhugger, elev af H. E. F; repr.
i kunstmus. m. Blomster plukker ske m. v.

Freund, Hermann Ernst (1786-1840), da.
billedhugger; f. i Uthlede v. Bremen,

Freske af Masaccio i Brancaccikapellet,
Firenze.

Hermann Ernst Freund: Loke.

kom 1803 til Kbh., 1806 på kunstakad.;
ophold i Rom 1818-27, knyttedes som
medarb. til Thorvaldsen; 1828 prof. v.
kunstakad., Kbh. Værker: Lukas (1823,
Slotskirken); Udkast til Ragnaroksfrisen
til Chr.borg (1825-26, fuldført og opsat
af H. W. Bissen 1841, ødelagt v.
slotsbranden 1884), Drengen m. Svanen (1837,
Kgs. Have), døbefont i Fåborg kirke
(1833), portrætbuster (S. S. Ingemann,
C. F. Hansen), stilrene gravmonumenter
m. v. Er repr. i glypt., hvor bl. a. Odin
og Loke (1822) (ill.) viser en af nord.
idealer præget fantasi. Sin bolig i
Materialgården, Fr.holms Kanal, dekorerede
F i pompejansk stil m. møbler efter
antikke forbilleder.

Frey, Freyja, oldn. stavemåde for Frej
og Freja.

Freyberg [’fraiba:g], Sir Bernard Cyril

Peter Freuchen.

Sigmund Freud.

(f. 1890), newzealandsk militær.
Øverst-kommand. over allierede styrker på
Kreta 1941 (det ty. angreb), deltog i
Tobruks erobr. (dec. 1941) og i det ital.
felttog. 1946 generalguvernør på Ny
Zealand.

Freycinet [fræsi’næ], Charles Louis de
(1828-1923), fr. politiker. Moderat
republikaner. Førstemin. 1879-80, 82 og 86.
Lod 1882 Engl. tage initiativet i
Ægypten. Svækket prestige efter 1893 i forb.
m. Panama-skandalen.
Freytag [’fraita:k], Gustav (1816-95), ty.
forfatter. Hovedværket, købmandsro
manen Soli und Haben (1855; da. Debet
og Kredit), vandt uhyre yndest i
borgerskabet. F erindres endv. på det
kultur-hist. værk Bilder aus der deutschen
Ver-gange nheit (1859-67).
F.R.I., fork. f. Foreningen af Rådgivende
Ingeniører, indregistreret betegn, som
kun må benyttes af nævnte forening ei.
dennes medl.
friarealer, områder, som ifl. bygge
vedtægter udlægges ml. boligkomplekser;
indrettes mest som haveanlæg og
legepladser.

Fri’aul, ty. navn på Friuli (ital.).
friballon, et ikke mekanisk drevet
luftfartøj, lettere end luften. Benyttes i
mods. t. standballonen til ballonfart.
(111. se ballon.)
friblad, i bogen det hvide blad, der sidder
ml. den farvede forsats og selve bogen. I
protokoller også kaldet autorisationsblad.
fribord, 1) søv., den lodrette afstand fra
lastevandlinie til overkant af skibets
hoveddæk, målt midtskibs, f er fastsat ved
internat, regler; 2) lukke i en frisluse,
oftest i form af et stigbord,
fribordsmærker viser de mindste tilladte
fribord under forsk, forhold, d. s. s.
lasteliniemærker.
Fribourg [fri’bu:r], ty. Freiburg, 1)
kanton i Schweiz; 1671 km2; 152 000 indb.
(1941); 67% fransktalende; 86% kat.
Omfatter den sydl. del af det schw.
bakkeland og det nordl. parti af Berner
Alperne. Gennemstrømmes af Sarine
(Saane). I mellemste og vestl. F tales fr.
ellers ty. Kanton 1481; 2) hovedstad i
1); 28 000 indb. (1944). Kat. univ. (grl.
1889). Kraftværk, bet. industriby,
fribytter, person, der, evt. med sin
regerings tilladelse, kaprer fjendtlige skibe og
beholder deres ladning; sørøver,
fricandeau [frikarç’do] (fr.), skært
kalvekød, helstegt og barderet ei. skåret i
skiver, spækket og stegt.
Frich [frik], Øvre Richter (1872-1945), no.
forfatter. Redaktør. Har udg. talr.
kriminalromaner; fl. overs, til da. Særlig
kendt er Dr. Jonas Fjeld-serien. Skrev
endv. Bordets Glæder (1925), Boken om
Tobak (1934).
Frichs A/S, da. maskinfabrik i Århus,
grl. 1854 af ing. Søren F., a/s 1912.
Samtidig påbegyndtes fabrikation af
lokomotiver, skibsmotorer,
dampkedelanlæg, kraner m. m., siden 1926 tillige
diesellokom., motorvogne og lyntog. F
beskæftiger (1948) 1000 arbejdere og
funktionærer.
Frick, Wilhelm (1877-1946), ty.
national-soc., jurist. Rigsindenrigsmin. 1933-43,
derpå protektor i Böhmen-Mähren. 16.
10. 1946 hængt efter Nürnbergrettens
dom.

Fridegård [’fri:dagå(r)d], Jan (Johan)
(f. 1897), sv. forfatter. Landarbejdersøn.
Har med Lars Hård-serien 1-3 (1935-36,
da. 1944) og fl. romaner bidraget t. den
soc. protestdigtn. Viser sig frigjort fra

1459

1460

1461

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0567.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free