Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fridericia ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fridericia
Frihedsgudinden
Jan Fridegård. Otto von Friesen.
klassebestemte synspunkter i den milde
og lunerige spøgelseshistorie Torntappen
(1941, da. Tårnhanen 1945). (Portræt).
Fridericia [-’rela], /ulius Albert
(1849-1912), da. historiker. Prof. v. Kbh.s Univ.
1899-1912. Radikal; kritisk revision af
overlevering i 17. årh.s historie
(udenrigspolitik 1629-45, Adelsvældens Sidste
Dage), grundlæggende art. om da.
land-boforhold i 17. årh.; lærebøger i
verdens-hist. efter 1600. Skildret tiden
1588-1699 i »Danm.s Riges Historie«.
Fridericia, Louis S. (1881-1947), da.
læge. 1918 prof. i hyg. v. Kbh.s Univ.
Foretog ernæringsvid. undersøgelser.
Leder af Statens Vitaminlaboratorium.
Friöjönsson f’freöjounsån], Gubmundur
(1869-1944), isl. forfatter. Skrev digte,
noveller, bladartikler og foredrag; først
samfundsrevser; forsvarede senere gl. isl.
bondekultur i mødet med den ny tid.
fridok, dok, der i toldmæssig henseende
betragtes som frihavn; findes navnlig i
Engl.
’Fridrichsen [-ks-], Anton (f. 1888),
no.-født prof. i N. T. i Uppsala; har haft
stor bet. for sv. N. T.-forskning og været
drivkraften bag en lang serie teol.
publikationer.
Frie Danske, De, da. illegalt
månedsblad, udg. første gang dec. 1941; 200
eks.; største oplag 20 000. Blev under
Kaj Holbechs red. et af de bedst
udstyrede illegale blade.
Frie Danske i Storbritannien og
Irland, De, sammenslutn. dannet 1940
efter ty. besættelse af Danm. til
modvirkning af det indtryk, Danm.s
kapitulation havde gjort i Engl. og den øvr.
verden. Arbejdede for Danm.s befrielse ved
aktiv støtte til de Allierede under ledelse
af Det Danske Råd i London (Danish
Council).
Frie’dell [fri:-], Egon (1878-1938), østr.
kulturhistoriker og skuespiller. Skrev en
ikke fuldt vidensk., men yderst levende
kultur- og åndshist. Kulturgeschichte der
Neuzeit (1927-31, da. 1936-37). Ved
Anschluss selvmord.
Friediger [’friidigar], Max Moses
(1884-1947), overrabbiner i Kbh. fra 1920; f. i
Budapest, dr. phil. 1908. Har bl. a.
skrevet Lærebog i den jød. Rel. (1923), Jødernes
Hist. (1934). Var deporteret til
Theresien-stadt s. m. de da. jøder under 2.
Verdenskrig og har om tilstandene der skrevet
bogen Theresienstadt (1946).
Friedland [’fri:tlant], by i Østpreussen,
hvor Napoleon 1. 14. 6. 1807 slog russ.
Friedman [’fri:tman], Ignaz (1882-1948),
po. klavervirtuos. Levede under 1.
Verdenskrig i Kbh., siden i Austr. Udg. af
Chopins og Liszts værker.
Friedreichs sygdom [’fri:drai*s-] ei. Fr-s
tabes (beskrevet af den ty. læge Nikolaus
F. (1825-82)), arvelig lidelse ved hvilken
visse nervebaner i rygmarven
efterhånden svinder bort. Den begynder i
barndommen og viser sig ved tiltagende
usikkerhed i bevægelserne.
Friedrich [’fri:drix], ty. mandsnavn,
deraf da. Frederik.
Friedrich, Kuspar David (1774-1840), ty.
maler. Udd. i Greifswald og på
kunstakad. i Kbh. 1794-98; F er den ypperste
ty. romantiker. Har fortrinsvis malet
landskaber, motiver fra Rugen og
Greifswald med stemningsfulde
belysningseffek-ter (tågedis, månelys). Selvportræt (tegn.)
i kobberstiksaml. i Kbh.
Friedrichshafen [fri:drixs’ha:fan], ty.
by ved Bodensee i
Württemberg-Hohen-zollern; 25 000 indb. (1939). Tidl. flyve-
maskinefabrikker (Dornier) og
zeppelin-værft.
Friedrichsort [fri:drixs’ort], ty. navn på
Frederiksort.
Friedrichsruh [fri:drixs’ru:], Bismarcks
gods, SØ for Hamburg; med Bismarcks
grav.
Friedrichstadt [fri :drix’Itat], ty. navn
på Frederiksstad.
frie erhverv, 1) erhverv, hvortil ingen
særl. bevilling ei. lign. tilladelse er
foreskrevet; 2) undertiden d. s. s. liberale
erhverv (der ikke alle er »fri« i
forannævnte bet.).
Frie Folkeparti, Det, da. polit, parti,
1934 udskilt af Venstre. Knyttet til LS;
kritik af Soc.dem. og kriseforligene. Fra
1938: Bondepartiet,
frie indfalds metode, de, en især af
psykoanalytikere benyttet metode til
opdagelse af følelsesbetonede og evt.
fortrængte komplekser. Den består enten i,
at individet fortæller alt, hvad der falder
det ind, ei. i, at individet hurtigst muligt
skal nævne, hvad der falder det ind ved
forelæsning af enkelte ord på en forud
tilrettelagt liste. Indfaldenes indhold,
hastighed og følelsesbetoning m. v kan
da tjene til oplysning om komplekserne.
Frie Kirkesamfund, Det, off. navn på
de da. unitarers organisation,
frie kunster (lat. artes liberales), opr. de
kundskabsgrene, der passede sig for en
fri mand i modsætn. til en slave. I
middelalderen trivium og quadrivium. Nu
ensbetydende med de skønne kunster:
malerkunst og billedhuggerkunst, musik
og digtning.
Friendly Islands [’frændli ’ailandz], eng.
navn på Venskabsøerne.
Frie Nord, Det, da. forening grl. dec.
1939 (fi.-sovj. vinterkrig). Ønskede fælles
nord. udenrigspolitik og forsvar; støttede
Finlands-frivillige (fra 1941 kun
humanitær hjælp) og No. Ledet af
generalløjtnant E. With. Sept. 1945
sammensluttet m. Foreningen Norden.
Frie Ord, da. kulturelt tidsskrift, grl. af
Vilh. Grønbech og Hal Koch. Udkom i
1946-49.
fries [fri’s], tykt, groft, løst vævet uldent
stof med lang luv på retsiden; væves
glat ei. kipret, anv. til hestedækkener,
tæpper ei. lign.
Fries, Adriaen de, se Vries.
Fries [fri:s], Jakob Friedrich (1773-1843),
ty. filosof. Fremsatte i Neue Kritik der
Vernunft (1807) en psyk.-empirisk
præget kantianisme, genoplivet i L. Nelsons
Neu-Fries ianismus.
Friesen [’fri:-], Otto von (1870-1924), sv.
sprogforsker. Efter F stammer runerne
fra den gr. kursivskrift. F har skrevet
Upplands runstenar (1913), Rokstenen läst
och tydd (1920), hovedværket Rostenen
i Bohuslän och runorna i Norden under
folkvandringstiden (1924), og Runorna i
Sverige (3. udg. 1927). (Portræt).
Friesland [’fri(:)shmt], prov. i Holl. NØ
f. IJselmeer; 3430 km2, 457 000 indb.
(1946). Størstedelen af F er marskland,
som ligger under havets overflade,
beskyttet af diger. Kvægavl; ringe industri.
Hovedstad: Leeuwarden.
Friesz [fri’æsj, Othon (f. 1879-1949), fr.
maler; tilhørte »Les fauves«. Har bl. a.
malet landskaber, hvoraf fl. i kunstmus.,
Kbh.
frie teatre, dram. foreninger, der i ly af
foreningsretten ønsker at opføre dram.
arbejder afvist af de egl. teatre. Det
første grl. 1887 i Paris af Antoine. 1889
stiftedes Freie Bühne i Berlin af Otto Brahm.
1889 skabte Strindberg i Kbh. Frie Scene.
1891-97 bestod Studentersamfundets f.
Senere forsøg har som oftest været
kortvarige og uden større kunstnerisk bet.
Frie Udstilling, Den,
udstillingssam-menslutn. af da. bildende kunstnere,
stiftet 1891 på Johan Rohdes initiativ.
J. F. Willumsen har tegnet nuv.
udst.-bygning v. Østerport,
frieze [fri:z], eng. betegn, for vadmel.
Frigg, nord.-ty. gudinde, vist opr. en
jord- og frugtbarhedsgudinde, senere
elskovsgudinde, Odins hustru,
frigidaire [-’dæ:r] ei. [frifi-] (fr. af lat.
frigidarium koldt rum), køleskab af
General Motors fabrikat; ofte betegn,
for køleskab i alm.
frigi’da’rium (lat. frigidus kold), 1) koldt
væksthus; 2) svalerum i et bad.
frigidi’te’t (lat. frigidus kold), kønslig
kulde, oftest om manglende evne hos
kvinder til at opnå seksuel
tilfredsstillelse.
frigiven, en person, der har været slave
(træl), men opnået friheden ved en
handling fra sin tidl. herres side. I visse
retsordener bestod der et vist
afhængighedsforhold ml. en f og hans tidl. herre, og
en f regnedes ikke for soc. og jur.
sidestillet med de fribårne. F. eks. var en
rom. f udelukket fra embeder og optoges
kun i yderste fare i en rom. legion,
frigællede, fisk m. frie gælleblade,
frigørelsestid, det tidspunkt, da debitor
har ret til at erlægge den ydelse, han
skylder.
frihandel, samhandel ml. lande uden
hindringer i form af beskyttelsestold,
ind-og udførselsforbud etc.; mods.
protektionisme. Banebrydende f. påvisningen
af fordelene v. f var Adam Smith’s værk:
Wealth of Nations (1776). Efter
merkantilismens protektionistiske handelspolitik
vandt f-synspunkter i det 19. årh.
indpas i vesteur. landes handelspolitik, især
i det industrielt stærkt udviklede Engl.,
medens Frankr. og især Tyskl. (særlig
efter 1878) var mere beskyttelsesvenlige,
og Rusl. og USA næsten hele tiden havde
høj toldbeskyttelse. Danm. har fra 1797
til 1932 (Valutacentralen) bevaret f som
hovedprincip i sin handelspolitik. Fra
slutn. af 19. årh. har den internat,
han-delspol. i stigende grad forladt f, og især
fra 1931 har næsten alle lande - også
Engl. - tilskyndet af verdenskrisens tryk
søgt at beskytte det nat. erhvervsliv ved
kvotasystemer, kontingenteringer,
tosidede handelsaftaler osv.
frihavn, søv., havneområde, der i
toldmæssig henseende betragtes som udland;
i Danm. kun i Kbh., se Københavns
havn.
frihed, 1) uafhængighed af a) ydre
faktorer (fysisk f) ei. b) indre hæmninger
(åndelig f) ei. c) af en hvilken som helst
faktor (indeterminerethed); 2) væsentlig
afhængighed alene af ens eget selv
(selvbestemmelse),
frihed for Loke såvelsom for Thor,
citat fra Grundtvigs »Rim-Brev til
Nordiske Paarørende« (i »Nordens Mythologi«
(1832)). I denne tilsyneladende
ubegrænsede tolerance dog en indskrænkning:
»frihed for alt hvad der stammer fra ånd«,
frihed, lighed, broderskab, fr. liberté,
égalité, fraternité, demokratiets valgsprog
under Den Fr. Revolution, senere
optaget bl. a. af Soc.dem.
frihedsberøvelse. Den, der berøver en
anden friheden, straffes m. fængsel indtil
4 år, under formildende omstændigh. m.
hæfte. Under særl. omstændigh., f. eks.
hvis f har været langvarig, er straffen
fængsel i 1-12 år.
Frihedsbevægelsens Samråd, repræs.
for modstandsbevægelsens forsk,
organisationer 13. 7. 1945-1. 10. 1946.
Svækkedes ved, at Frode Jakobsen okt. 1945
undlod at lade sig indvælge og tog
afstand fra særl. organisationer f.
modstandsbevægelsen efter valget. Febr.
1946 tog F. J„ Christmas Møller og
Busch-Jensen afstand fra F (repræsenterede ikke
samlede modstandsbevægelse) under
protest fra Mogens Fog.
frihedsbrev (eng. charter of liberties), i
ældre statsret et dokument, hvorved der
indrømmedes modtageren særl.
rettigheder, der ikke fulgte af den alm.
lovgivning. Berømtest er Johan uden Lands
Magna Carta af 1215.
Frihedsfonden, stiftet 31. 5. 1945 på
initiativ af Danm.s Frihedsråd, kan yde
midler til da., der har lidt tab ved
indsats i modstandsbevægelsen, ud over
hvad der ydes efter erstatningsloven af
1. 10. 1945. F-s størrelse er ca. 4 mill. kr.,
men heraf skal kun 200 000 kr. blive
tilbage som mindefond.
Frihedsgudinden, kæmpestatue af Fr.
A. Bartholdi, rejst 1886 ved indsejlingen
til New Yorks havn; skænket af Frankr.
1462
1463
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
