- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
1465,1466,1467

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fridericia ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

frihedsgudinder

Frihedsstøtten.

frihedsgudinder, personifikation af den
borgerlige frihed, kendes fra det gl. Rom,
Libertas, og fra Den Fr. Revolution,
friheden og fornuftens gudinde.

frihedshævd, bortfald af en
indskrænkning i ejendomsretten ved, at ejeren i
hævdstid (20 år) udøver en råden i strid
med indskrænkningen.

frihedskæmper, deltager i den aktive
modstandsbevægelse under d. ty.
besættelse af Danm.

frihedsrettigheder. Tanken om, at der
tilkommer statens borgere visse f,
stammer fra 17. og 18. årh.s polit, og filos.
forf. og fandt i forfatningslovene første
gang udtryk i den Declaration of Rights,
der indledede staten Virginias forfatn. af
12. 6. 1776. Senere blev det alm. at
fastslå dem i de forsk, staters grl. Den da.
grl. hjemler sål. beskyttelse mod
uberettiget fængsling, beskyttelse for
ejendomsretten og for boligens ukrænkelighed,
forenings- og forsamlingsfrihed,
religionsfrihed og trykkefrihed.

Frihedsråd, Danmarks, ledelse f. da.
modstandsbevægelse, oprettet sommer
1943, da voksende illegalt arbejde
nødvendiggjorde fællesledelse. Opr. medl.:
Frode Jakobsen, Erling Foss, Børge
Houmann, Mogens Fog, Aage Schoch,
Noe-Nygaard, Flemming Muus. Senere måtte
en række erstattes med nye medl.:
Chievitz, C. A. Bodelsen, Arne Sørensen,
Øllgaard, Alfred Jensen, Niels Banke,
Ole Lippmann. F-s paroler blev kendt
og fulgt langt uden for den aktive
modstandsbevægelses rækker, således under
folkestrejkerne 1944. Udsendte nov. 1943
Når Danmark Atter er Frit m. program
f. opgør efter befrielsen. Fra nov. 1943
i samarb. m. militær, senere m. politiet
og rigsdagspolitikerne (kontaktudvalget).
Organiserede illegal da. hær (fra juli 1944
under kommandoudvalget), der maj 1945
talte 45 000 mand. Bidrog i samarb. m.
rigsdagspolitikerne (aftaler om
samlings-reg.s sammensætn.) til glat overgang til
normalere tilstande efter kapitulationen;
ledede de omfattende arrestationer;
afviklede iøvr. sin virksomhed, efth. som
de lovlige myndigheder kunne overtage
ledelsen. Trådte tilbage juni 1945 efter
oprettelse af Frihedsfonden.

Frihedssangenel. Danmarks Frihedssang,
komponeret af Knudåge Riisager;
teksten forf. af Sven Møller Kristensen.
Udsendtes marts 1945 som bilag til »Frit
Danmark«; optoges i Sv. på
grammofonplade og udsendtes 1. gang i BBC 7. 4.

frihedssender, populær betegn, for
illegal, polit, radiosender. Den første f
trådte i virksomhed 1934 i Cechoslov. og
angreb nazismen i Tyskl. Under 2.
Verdenskrig var ca. 40 f i gang. På da.
fandtes Radio Danmark på 30,9 m (fra
febr. 1941) og Den Da. F på 48,9 m
(fra 1943).

frihedsstraf, forekommer i gældende da.
straffelov i to former: hæfte og fængsel.

Frihedsstøtten ei.
Bondefrihed.s-monumentet, rejst på Vesterbro, Kbh. 1792-97
til minde om stavnsbåndets løsning; i

1465

det væsentlige udført efter tegninger af
Abildgaard, indskriften forf. af Th.
Thaarup. (111.).
Frihedstiden, i Sv. perioden 1718-72,
hvor kongemagten var svag og
rigsdags-partierne ledende,
friherre, adelstitel, der i nord. lande
svarer til baron. I Danm. oprettedes
f-stand 1671, men titlen fortrængtes af
baron. I Sv. indstiftet af Erik 14. 1561;
f fik store rettigheder, svækkedes ved
reduktionerne efter 1680 og mistede siden
særstilling på Riddarhuset.
friherrekrone, heraldisk rangkrone. I

Danm. føres f af baroner siden 1671.

frihjul, en i baghjulsnavet på en cykel
indbygget medbringermekanisme, som
trækker hjulet, når der trædes på
pedalerne, men tillader cyklen at løbe fremad,
selv om der ikke trædes på disse. I f er
der også en indvendig navbremse, der
virker, når der trædes tilbage på pedalerne.

friholt (nty. wriven gnide + holt træ) ei.
fender, søv., træstykke ei. gl.
sammenbundet tovværk til beskyttelse af
skibssiden ved fortøjning.

fri idræt, d. s. s. atletik.

Friis [fri’s] ei. Frijs, 3 da. adelsslægter.
1) Egern-Friiserne (våben m. 3 egern);
til 1) hører kanslerne Johan F og
Christian F til Borreby; uddøde 1763; 2) en
sidelinie af 1), fra Vadskærgård (våben
m. eet egern), oprettede 1672
lensgrev-skabet Frijsenborg, uddøde ligeledes
1763; sidste lensgreves datterdatter
ægtede Jens Krag-Juel-Vind (d. 1776), hvis
efterkommere fører navnet
Krag-Juel-Vind-Frijs; 3) til sønderjysk adelsslægt
F (Skaktavl-Friiserne) hører kansler
Christen F (d. 1639). - En række
borgerlige familier bærer også navnet F.

Friis, Achton (1871-1939), da. maler og
forfatter; deltog 1906-08 i
Danm.-ekspeditionen; har bl. a. udg. De Danskes
Øer (1926-28), De Jyders Land (1932-33)
og Danm.s Store Øer (1936-37).

Friis, Andreas (f. 1890), da. maler; medl.
af »Den Frie Udst.« fra 1923; har udf.
dekorative arb. bl. a. i det nye univ.bibl.
IH. bl. a. til Danm.s Store Øer (1936-37)
s. m. Achton F.

Friis, Astrid (i. 1893), da. historiker. Prof."
v. Kbh.s Univ. fra 1946 som Danm.s
første kvindelige prof. Udg. Alderman
Cockayne’s Project and the Cloth Tråde
(1927), (om eng. klædehandel ca.
1600-25); afhandlinger om da. admin. og
han-delshist. især i 16. årh.

Friis, Christen (1581-1639), da. kansler.
Ejede Kragerup. Officer, lensmand på
Kbh.s Slot 1614, kansler under Chr. 4.
1616-39. Dygtig administrator,
hovedmand for købstadloven 1619, søgte
forgæves at hindre kongens udfordrende
udenrigspolitik. Støttede kulturelt arb.
(Portræt).

Friis, Christian (1556-1616), da. kansler.
Ejede Borreby; brodersøn af Johan F.
Kansler 1596-1616, lensmand på
Antvorskov. Styrede myndigt, håndhævede med
strenghed luthersk rettroenhed.

Friis, Frederik (1836-1917), da.
landøkonom. Ejer af Duelund ved Viborg,
hvor der blev udført talr. forsøg vedr.
mejerivæsen og fodring. Leder af
Forsøgslaboratoriet 1891 og direktør for
Landbohøjskolen 1894. Landbrugsmin.
1900-01.

Friis, Hans (1839-92), da. landskabsmaler;
elev af P. C. Skovgaard, tilhørte kredsen
omkr. V. Kyhn.

Friis, Hjalmar M. C. (f. 1889), da.
veterinær; overdyrlæge i hæren 1924.
Stabs-dyrlæge og chef for hærens dyrlægekorps
1946. Talr. vet.-hist. arb.

Friis, Jens Andreas (1821-96), no.
lappo-log og forfatter. Hovedværker: Lappisk
Gramm. (1856), LappiskOrdbog( 1883-87).

Friis, Johan (1494-1570), da. kansler.
Ejede Hesselager, Borreby. Kansler 1532,
bidrog til Chr. 3.s sejr under Grevens
Fejde, fortsatte som kansler til sin død.

1466

Christen Friis. Johan Friis.

Ledende i arb. for lensreform, der gav
staten øgede indtægter og større kontrol
m. lensmændene; vigende over for
rigs-rådsopposition i 1550erne, gik ind for
sv.-fjendtlig polit, og Syvårskrigen. Støttede
Anders Sørensen Vedel. (Portræt).

Friis, Michael Pedersen (1857-1944), da.
embedsm. Redaktionssekr. v.
»Dagbladet« 1883-89; departementschef i
justits-min. 1904-11, overformynder 1911-23.
Ledede forretn.min. apr.-maj 1920.

Friis, Oluf (f. 1894), da. litt.historiker.
1924-34 da. univ.lektor i Uppsala.
Foruden hovedværket, bd. 1 af Den Da.
Litt.s Hist. (1945), bl. a. Jylland i Da.
Litt. indtil Blicher (disp., 1929) og en
kommenteret udg. af Chr. Winthers digtn.
(1927-29).

Friis, Ulrik Christian (f. 1890), da.
embedsm. Kontorchef i indenrigsmin.
1934-37, fra 1937 stiftamtmand i Ribe.

Friis, Aage (f. 1870), da. historiker, Prof.
v. Kbh.s Univ. 1913-36. Udg. ufuldendt
fremstill. af Bernstorfferne og Danmark m.
tilhørende aktpublikationer. Arbejder om
da. udenrigspolit. omkr. 1800-14 og

1864-79. Red. af »Verdenskulturen«
(8 bd. 1907-12), »Det 19. Århundrede«
(11 bd. 1918-25), »Schultz
Danmarkshistorie« (1941-43), udg. kildepubl. vedr.
Johanne Louise Heiberg og A. F. Krieger.
Bidrog t. grundlæggelsen af Radikale
Venstre, deltog i arb. f. grænsedragn.
1918-20. (Portræt sp. 1468).

Friishol’m [’fri’s-], Lavard (f.1912), da.
violinist og dirigent. Elev af bl. a. Emil
Tel-månyi, Kuhlenkampff og Thomas Jensen.
1942 medl. af Erling Bloch-kvartetten,
1946 dirig. for Studenter-Sangforeningen.

Friis Jespersen, Knud {i. 1893), leder af
beskæftigelsescentralen 1938-40,
amtmand i Hjørring fra 1941.

Friis Johansen, Knud (f. 1887), da.
arkæolog, prof. i klassisk arkæol. v. Kbh.s
Univ. Medl. af Ny Carlsbergfondets
direktion. Grundlæggende studier over
såvel klassisk som nord. arkæol.
Hoby-fundet (1923), Les Vases Sicyoniens (1923),
lliaden i tidlig gr. Kunst (1934).

Friis Møller, Kai (f. 1888), da. forfatter,
lyriker og lyrisk oversætter fra fr. (bl. a.
Vilion og Baudelaire) og eng. (bl. a.
Kipling). Kyndig og ofte elegant
mali-ciøs kritiker. Belgiske Dage (1917), Et
Narreskib (1935), Danskhed og Dannelse
(1937) m. fl.

Friis-Skotte, /ohannes (1874-1946), da.
socialdemokrat. Ansat v. statsbanerne
1890-1924; folketingsmand 1918-43,
trafikmin. 1924-26, 1929-35.
Gennemførte første love om radiospredning,
elektr. drift af Kbh.s nærtrafik,
Storstrømsbroen. Udnævnte 1931 P. Knutzen
til generaldirektør ved statsbanerne.

fri jord, i ældre ret jord, som ikke var
undergivet dé særlige regler om
bondejord (f. eks. hovedgårde, præstegårde,
købstadjorder).

Frijs [fri’s] (-Frijsenborg), Christian Emil
Krag-Juel-Vind-(1817-96), da. lensgreve,
politiker. Sin tids største da. godsejer.

1865-70 konsejlspræsident. Gennemførte
m. I. A. Hansens støtte grundlov af 1866,
men ville ikke binde sig til bondevenlig
politik. Søgte som udenrigsmin. at vinde
Preussen for grænserevision; fr.venlig,
fik efter sin afgang overdraget at
forhandle m. fr. udsending aug. 1870 v.
fr.-ty. krigs udbrud, bidrog til at holde
Danm. neutralt. (Portræt sp. 1468).

Frijs [fri’s], Mogens Krag-Juel-Vind- (1849
-1923), da. lensgreve, politiker. Søn
af C. E. F. Landstingsmand 1880-1918,

1467

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0569.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free