- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
1468,1469,1470

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fridericia ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Frijsenborg

Aage Friis. C. E. Frijs.

bidrog til forliget 1894. Håbede at vinde
Venstre for samarb. mod yderligtgående
demokrati, bidrog ved konflikt m. min.
Sehested til systemskiftet 1901. Fra 1902
leder for frikonservativ gruppe i
Landstinget, søgte samarb. m. I. C.
Christensen; kæmpede energisk mod
demokratisk grundlovsforslag efter 1912, endte
1915 m. at stemme for nye grundlov.
(Portræt).

Frijsenbor’g [’fri’san-], hovedgård N f.
Skanderborg, grl. 1583, købt 1665 af
Mogens Frijs, fra 1672 grevskab, senere
i slægten Krag-Juel-Vind-Frijs’ eje. Før
a.løsn. 1920 Danm.s største gods. Nuv.
hovedbygn. opført 1860-67 af F.
Meldahl i nyrenæssancestil.
frikassé [-’se’] (fr.), kogt, lyst kød
serveret i stuvning med grønsager,
’frikati’v (lat. fricare gnide), fortet., d. s. s.
spirant.

frikirke, en kirke, som ikke er forbundet

med staten,
fri konkurrence ei. fuldkommen
konkurrence foreligger i handelen, når mange
relativt små sælgere udbyder en ensartet
vare; prisen betragtes som givet udefra,
og påvirkes ikke af ændringer i den
enkeltes udbud. I praksis forekommer f
sjældent, da hver sælger søger at skaffe
sig en fortrinsstilling hos sin kundekreds
v. reel ei. fiktiv kvalitetsforbedring,
service etc. Man taler da om ufuldkommen
konkurrence.
Frikonservative, gruppe af
landstingsmænd, overv. godsejere, ledet af Mogens
Frijs, der fra ca. 1900 vendte sig mod
Højres politik. Fast parti fra 1902.
Beherskede s. m. Venstre
landstingsflertal-let, støttede mod indrømmelser I. C.
Christensens reformpolitik; 1912-13 mod
demokr. landstingsreform. Tilsluttet
Kon-serv. Folkeparti 1915; genopstod 1917
under konflikten om Rottbølls forbliven
i min. Zahle, forsvandt efter valget 1918.
frikorps, militærafdelinger uden for
regi-mentsinddeling, rekruteret af frivillige,
anerkendt af staten som krigsdeltagere.
Frikorps Danmark, militærstyrke under
2. Verdenskrig, hvervet bl. da. af ty.
besættelsesmagt til kamp på Østfronten.
Initiativ udgik fra da.
nationalsocialist-kredse. Oprettedes 28. 6. 1941; 3. 7. 1941
besluttede da. reg. efter Scavenius’ ønske,
at da. officerer ved deltagelse i F ikke
behøvede at søge afsked, men kunne
træde uden for nummer. Tilslutningen
skuffede ty. (ca. 1200 mand i 1942). F
uddannedes juli 1941 i Tyskl.; en tid
ledet af Kryssing. Maj 1942 sat ind på
Østfronten, ledet af
Obersturmbann-führerC. F. v. Schalburg (d. 2. 6. 1942),
derpå v. Lettow Vorbeck (d. juni 1942),
derpå K. B. Martinsen. Optrådte under
orlov i Danm. sept.-okt. 1942
provokerende, terroriserede befolkn., der
overvejende viste ligegyldighed og åben uvilje
mod F. Efter svære tab indlemmet i
SS-Pansergrenaderreg. Danmark juni 1943.
frikronbladede (Chori’petalæ), afd. af
tokimbladede planter, hvis kronblade er
frie, d. v. s. ikke vokset sammen,
friktion (lat. fricare gnide), 1) fys.,
gnidningsmodstand ved bevægelse; 2)
vanskelighed, uoverensstemmelse,
friktionshjul bruges til at overføre en
bevægelse ml. 2 ikke flugtende aksler
gnm. friktion ml. f-s glatte overflader,
der holdes sammen under et vist tryk.
friktionskalander, kalander, der ved
forskel i valsernes hastighed giver papir
ei. stof glans, f anv. foruden i
papir-fabrikationen til at ælte rågummi.

frimærker

Mogens Frijs. Hartvig Frisch.

friktionskob!ing,koblingsform med
frik-tionsflader, der presses sammen ved
koblingen.

frilager, offentl. lagerbygning, der i
toldmæssig henseende betragtes som udland.
Varerne kan af ejerne underkastes en vis
bearbejdelse, ompakn. osv., og
fortoldning sker først, når de føres fra f til
toldindlandet. f findes i Kbh. og en del større
da. provinsbyer.
Frilandsmuseet, samling af bygninger
fra landets forsk, egne til oplysning om
da. landbefolknings boligforhold i ældre
tid; bygningerne er genopførte i landlige
omgivelser på et gentagne gange udvidet
areal N f. Sorgenfri ved Lyngby. Grl. af
Bernh. Olsen som en afd. af Da.
Folkemuseum, åbnet 1901, udgør fra 1941
Nationalmuseets 7. afd. 111. nederst på
siden viser forsk, gårdtyper,
friliste. Varer, der kan indføres uden
importtilladelse, siges at være på f (mods.
bunden liste),
frille (oldn. fribid), kvinde som lever
sammen med en mand uden at være gift med
ham (jfr. slegfred).
Frille, Eggert (ca. 1400-70), da. rigsråd,
spillede en bet. rolle under Christoffer 3.
og Christian 1., indtil han 1467 faldt i
unåde og mistede sine len.
friluftsmaleri ei. plein-air-maleri, maleri
udført under åben himmel efter naturen.
Før det 19. årh. var det alm. at male også
landskaber i atelier og kun forstudier i
naturen; den eng. maler Constable gik
over til f og efter ham de fr.
impressionister.

friluftsskole findes i Danm. kun ved
Kbh.s kommun. skolevæsen i forb. med
»Skolen ved Sundet«, opført 1938; plads
til 144 børn i 6 klasser; særligt lægetilsyn.
Friluftsteatret i Dyrehaven åbnedes
sommeren 1910, fortsatte med
afbrydelser til 1930 med Adam Poulsen som
direktør. Siden sæson i 1931, 1935 og 36,
fra 1941 er der atter hver sæson
gennemført forestillinger. Ca. 4000 pladser,
friløb, en især på cykler anv. mekanisme,
der gør det muligt at holde pedalerne i ro,
medens cyklen løber frem. f indeholder
en medbringermekanisme, som trækker
hjulet, når der trædes fremad på peda-

Gårdtyper fra Frilandsmuseet i Lyngby. T. v. nordslesvigsk gård af svære egeplanker
og fiskerhytte fra Vestkysten, t. h. gård fra Karup Hede og den fynske luiegård.

lerne, men har ikke nogen indbygget
bremse, f anv. også på automobiler, da
det medfører en vis benzinbesparelse, f.
eks. ved kørsel ned ad bakke.

frimaire [fri’mæ:r](fr., af frimas rimfrost),
den fr. revolutionskalenders 3. måned,
slutn. nov.-dec.

’Frimann, 1) Claus (1746-1829), no.
forfatter. Præst. Skrev naturbeskrivende
digte i tidens smag Hornélen (1777).
Frederiksborgs Egn (1783); udg. endv.
salme- og bønnebøger; 2) Peter Harboe
(1752-1839), no. forf. Diplomat. Broder
til 1). Skrev i tidens mindre genrer;
kendt er romancen Axel Tordsen og skøn
Valborg (1775) og de naturbeskrivende
digte St. Synneves Kloster på Selø (1777),

frimenigheder, nogle (grundtvigske)
menigheder i Danm., der slutter sig til folke
kirkens bekendelse og liturgi, men
forfatningsmæssigt står udenfor. De kirk.
handlinger i f har ikke borgerlig
gyldighed. 1947 fandtes 13 f.

frimester, i lavstiden den, der uden at
være optaget som mester i et lav, fik ret
til at udøve lavets erhverv.

’Frimodt [-mot], JensChr. Rudolph
(1828-1879), da. præst, fremragende prædikant,
første sognepræst ved St. Johannes Kirke
på Nørrebro; stifter af Kbh.s Indre
Mission.

Frimodt-Møller [-mot-], Christian Fred.
(1877-1944), da. lægemissionær, fra 1907
i Indien. Byggede det da. missionshosp. i
Tirukoilur, har gjort en mægtig indsats i
kampen mod tuberkulosen.

’Frimodts [-mot-], J., Boghandel og
Forlag, grl. 1884. Især kirkelig og
religiøs litt., men også skønlitt.

frimureri, også kaldt ars regia (lat: den
kgl. kunst), d. v. s. kunsten ved
selvopdragelse at forædle sin personlighed til
aktivt arbejde for menneskehedens
(moralske) udvikling, f begyndte 1717 ved
sammenslutning af,4 håndværkerloger i
London, hvor mureriet allerede begyndte
at opfattes symbolsk, idet værktøj og
handl, symboliserer åndelige
virksomheder (f. eks. åndeligt tempelbyggeri).
Efterhånden udbredt til andre lande,
organiseret i loger og efter grader, med
snurrige ceremonier i tilknytn. til
fantastiske legender, især vedr. bygningen
af templet i Jerusalem og
korstogsbe-drifter. Har haft mange kendte
personligheder som medl. Omfatter 2
hovedretninger: det humanitære f, der ikke
anerkender nogen hemmelig viden, og
høj-grads-f (»det svenske system« m. v.) af
hierarkisk og esoterisk karakter, f
indførtes 1745 til Danm., men fik her aldrig
nogen videre betydning.

frimærker, små værdimærker, der
benyttes til frankering af postforsendelser.
Fremstilling af f er forbeholdt
postvæsenet. f bærer sædvanligvis det
på-gæld. lands navn og altid frankerings-

1468

1469

I470

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0570.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free