- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
1471,1472,1473

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Frio, Cabo ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Frio, Cabo

friskoler

Samtlige gangbare danske frimærker, der kan købes
på postkontorerne (maj 1949): 20 postfrimærker,
9 postmærker, 2 gebyrmærker, 1 postfrimærke, der
sælges til fordel for Dansk Røde Kors, 3, der
sælges til fordel for Frihedsfonden.

værdien. I den internat, postudveksling
skal visse standardværdier af f være
fremstillet i bestemte farver (brevkort
rød, brev blå), f-s benyttelse i den nuv.
form stammer fra Engl., hvor Rowland
Hills pennyportoreform gennemførtes
1840, kombineret med indførelsen af f.
1851 indførtes benyttelsen af f i Danm.,
1854 i No. og 1857 i Sv. - I 1946 solgtes i
Danm. 447 mill. f. Udover frankering
benyttes f tillige ofte til indsamling til
særl. formål, f. eks. velgørenhed af forsk,
art.

Frio, Cabo [kabu ’friju], forbjerg 0 f. Rio
de Janeiro, Brasilien.

fripolice, forsikringskontrakt afsluttet
til afløsning af en bestående livsforsikr.,
såfremt forsikrede ikke ønsker at
fortsætte præmiebetalingen. Forsikringens
tilbagekøbsværdi (præmiereserven) anv.
til erhvervelsen af en præmiefri forsikr,
med nedsat f-sum.

Fri Presse, da. illegalt blad, begyndte at
udk. 1943, først månedligt, senere hver
14. dag i oplag på 50 000.

fri proces, bevilling til f giver sagsøgeren
ret til at anlægge sag uden at betale de
sædv. afgifter samt til efter
omstændighederne at få beskikket en sagfører uden
udgift for parten.

friret ei. friretlig skole, en ca. 1880 opstået
retning i retsvidensk., der hævder
dommerens ret til at afgøre en retstvist ud fra
samfundsmæssige overvejelser, selv om
lovens ord må tilsidesættes.

Frisch [fril], Hartvig (f. 1893), da. filolog,
soc.dem. polit. 1941-48 prof. i klass.
filologi ved Kbh.s Univ., udg. skrifter
om antik hist. (Athenernes Statsforfatn.
(disp.) 1941; Ciceros Kamp for
Republikken, 1942), nyeste internationale hist.
(Pest over Europa, 1933) og en 2-binds
Europas Kulturhistorie (1928, marxistisk
synspunkt). Soc.dem. folketingsm. siden
1926, formand for folketingsgruppen
1935-nov. 1940. Vendte sig 1945 med
kritik mod frihedsbevægelsens
stikkerhenrettelser. Deltog i UN-møder 1945-

47. Fra nov. 1947 undervisningsminister,
gennemførte 1948 retskrivningsreformen.
(Portræt sp. 1469).

Frisch, Karl von (f. 1886), ty. zoolog.
Prof. siden 1919, fra 1925 i München.
Har især studeret farveskiftets fysiologi
hos hvirveldyr, samt biernes og fiskenes
sansefysiologi og psykologi. Der
Farben-sinn und Formensinn der Biene (1914),
Ueber die »Sprache« der Bienen (1923).

Frisch [fril], Otto Robert (f. 1904), østr.
fysiker, arbejdede 1934-39 i Kbh., hvor
han som den første målte
energifrigørelsen ved fission. Medarbejder 1942—46 ved
atombombeprojektet i USA.

Frisch [frif], Ragnar (f. 1895), no.
nationaløkonom (ekonometriker), hvis arbejde
har været banebrydende for den mat. og
ståt. behandling af økon. problemer.

Frische [’frija], Axel (f. 1877), da.
skuespiller, teaterdirektør og forfatter. Deb.
1900 i provinsen, dir. for Sønderbros
Teater 1915-22, for Folketeatret
1924-26, for Nørrebros Teater 1928-31 og for
Det Ny Teater 1937-39. Filmdebut 1933.

Frische Nehrung [’frifa ’neirurç], po.
Mierzeja Fryska [mjæ’3æja ’friska], tange,
der begrænser Frisches Haff mod
Østersøen; siden 1945 delt ml. Polen og Sovjet.

Frisches Haff [’frijas ’haf], po. Zalew
Fryska [’zaljæf ’friska], strandsø ved
Østersøens S-kyst 0 f. Gdansk; siden
1945 delt ml. Polen og Sovjet.

’Frisco, fork. navn på San Francisco.

’frise (fr.), figurlig ei. ornamental
dekoration, skulpteret ei. malet, ordnet som et
vandret bånd. I dorisk stil samlet
benævnelse på metoper og triglyffer. I
bogtryk prydbælte øverst på siden.

’fri’ser, germansk stamme på
Nordsø-kysten fra Sdrjyl. til Holland, kristnet i
8. årh. af Bonifatius, vigtigt handelsfolk
i tidl. middelalder. Frisisk nationalitet
endnu i Friesland i Holland og i sydvestl.
Sdrjyl.

fri’se’re (fr. friser krølle), sætte håret
pynteligt op, fremstille ei. gøre noget
pynteligt.

frisind, vilje til at respektere
modstanderes ret og personlige overbevisning, såvel
i politiske som i religiøse og andre
åndelige spørgsmål. Som princip særlig
fremhævet af det 18. århs. oplysningslitteratur
og 19. årh.s liberalisme.
Frisindede Folkeparti, sv. frisinnade
folkpartiet, sv. polit, parti, dannet 1924
v. brud af Liberale Parti, gik under
Ek-mans ledelse ind for spiritusforbud. 1935
tilsluttet folkepartiet.
Frisindede Parti, Tysk, stiftet 1884,
krævede parlamentarisme og frihandel,
gik mod Bismarck under E. Richters
ledelse. Svækket v. delingen efter 1890,
gik 1918 op i det ty. demokr. parti.
’Fri’siske Øer, holl. Friesche Eilanden,
ty. Friesische Inseln, ørække langs
nordsøkysten fra Zuidersøen i Holl. til
Skallingen i Jyll.; deles i tre grupper:
Vestfris. Øer fra Tessel til Rottum (holl.),
Østfris. Øer fra Borkum til Wangeroog
(ty.) og Nordfris. Øer fra Nordstrand til
Fanø (ty. og da.). F er en gl. kystlinie,
der er gennembrudt af havet ved fl.
stormfloder,
frisisk sprog og litteratur* Frisisk er
et vestgerm. sprog, beslægtet med eng.
og nederty. Frisernes ældste kendte
område var kysten ml. Rhinen og Ems. Før
1940 taltes fris. af ca. 350 000 (vestfrisisk
af ca. 320 000 i Holl.). Nordfrisisk tales
på Amrum, Føhr, Sild og Slesvigs
vestkyst omtr. fra Højer til Husum. De
ældste sprogmindesmærker, som går tilbage
til 13. årh., er mest af jur. art. Kun
V-fris. kan betegnes som virkeligt litt.
sprog.

friskarer, styrker dannet af frivillige.
Normalt bruges f om styrker, der ikke
har statens anerkendelse som
krigsdel-tagere, f. eks. oprørere,
friskning ei. ferskning, en proces ved
hvilken råjern afkulles og befris for
urenheder, således at produktet bliver
smedeligt jern ei. stål.
friskoler, forsk. da. skoleformer: 1) de
af agent Hans Holck (1726-83) ei. efter

I47I

1472

1473

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0571.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free