- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
1474,1475,1476

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Frio, Cabo ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Frontinus

hans mønster fra 1771 oprettede skoler
for de allerfattigste; 2) fra 1844 byernes
gratis almueskoler modsat
betalingsskolerne, der nedlagdes 1915; 3)
grundtvigske privatskoler. Den første grl. af Chr.
Kold i Dalby v. Kerteminde 1852.
friskytte, i folketroen: person, som ved
pagt med djævelen har fået garanti for
at ramme med et vist antal skud.
’frisier (ty.), med., engelsk sved.
frisluse, frivandssluse ei. goldsluse, kanal
ei. lukket ledning, der afleder frivandet
ved en vandmølle, f forsynes med e:
lukke, fribordet,
frispark, fodboldstraf for lovbrud
udenfor eget straffesparksfelt og visse mindre
forseelser indenfor dette. Bolden
placeres på det sted, hvor forseelsen blev
begået. Den skyldige part skal holde sig
6 m fra stedet, mildt f, f på hvilket
der ikke kan scores direkte. Idømmes for
mindre forseelser,
frispormærke, i alm. et rød t-h vidt mærke
af porcelæn anbragt tæt op til skinnerne,
angiver ved sammenløbende
jernbanespor grænsen, indtil hvilken der kan
opstilles vogne på det ene spor, når det
andet skal kunne befares,
fristad (ty. Freie Stadt), købstad i Tyskl.,
som ikke stod direkte under en
territorialfyrste (jfr. rigsstæder).
Fristrup, Peter (1854-1913), da. forf.
Frugtbar dramatiker, mest i lettere
genrer, ofte i samarbejde med andre, bl. a.
Gustav Wied. Parodikomedien Svend,
Knud og Valdemar (1887).
frisure [-’sy :ra] (fr. af friser krølle),
opsætning af hovedhåret, især kvinders,
fritblivende, d. s. s. uden forbindende

(ved handelstilbud).
Frit Danmark, 1) den da.
frihedsbevægelses blad i London, stiftet 1940 med E.
Blytgen-Petersen som redaktør, ophørte
juni 1945; 2) illegalt blad under
besættelsen, stiftet april 1942 af Ole Kiilerich
og Børge Houmann i samarb. med
Christmas Møller, Ole Chievitz og Aksel
Larsen. Største oplag: 150 000. 1945-47
ugeblad, siden 1947 månedsblad, med
polit.-kulturelt stof. Oplag 1948 ca. 10 000.
Red. fra 1945: Kate Fieron; 3)1
tilknytning til . udgiverne af 2) oprettedes
15.-16. 9. 1945 landsorganisationen F
som en tværpolitisk sammenslutning til
videreførelse af frihedskampens ideer,
fortsat kamp mod nazisme og styrkelse
af aktiv polit, interesse. 1948 svækket
ved konflikt ml. kommunister og
ikke-kommunister. F-s opløsning blev
vedtaget på landsmøde 16. 1. 1949 med 42
mod 40 stemmer, beslutningen
bekræftedes på landsmødet 12. 6. 1949. Bladet
fortsætter som selvejende institution,
fritflue (’Oscinis frit), 2-3 mm lang flue,
sort m. gule fødder,
larven på spæde
havreplanter ei. i
unge aks.
Overvintrer på den unge
vintersæd. Angreb i
vårsæd kan være
ødelæggende i sentsåede marker. Tidlig
såning er et af de virksomste midler mod f.
fritidshjem, hjem for skolebørn, der af
soc. ei. pædag. grunde (f. eks. forældres
udearbejde ei. opdragelses
vanskeligheder) ikke bør være overladt til sig selv i
fritiden. Åbne ca. 12 timer daglig.
Børnene beskæftiges med håndgerning,
husflid ei. lektielæsning. I Danm. ca. 100
f, især i Kbh., ca. ’/« komm., resten
private, enkelte steder i forbind, m.
kommuneskolerne. Lærere til f kan udd. på
2-år. kursus,
fritidsklub, undertiden betegn, f.
ungdomsklub, spec. de af Kbh.s komm. o. a.
i forb. m. fritidshjem drevne klubber for
unge lige over skolealderen.
’Fritigern (d. 381), fører for vestgoterne,
som 376 fik bolig i Møsien og 378 slog
kejser Valens ved Adrianopel.
Fritil’laria ei. vibeæg, slægt af liljefam.
Løgvækster med smalle blade og store,
klokkeformede, hængende blomster. 50
arter i nordlig temp. egne. Fl. arter
dyrkes i haver.
Fritiofs saga, romantisk epos af E.
Teg-nér, udg. 1825.

1474

frit om bord, oftest fork. til fob (s. d.).
fritrumsprofil, ved jernbaner
omkredslinien for det rum uden om et jernbane-

spor, som skal holdes fri! for faste
anlæg. f er forsk, for hovedspor, sidespor,
havnespor og værksteds- og remisespor.
Hl. viser t. v. f på fri bane, t. h. f for
sidespor på stationer, havnespor,
private sidespor o. 1. Alle højdemål i forh.
til skinneoverkant.
Fritsch, Werner von (1880-1939), ty.
general. Chef for ty. hærledelse 1934,
øverstkommanderende 1935-38, fjernet
sammen m. von Blomberg ved
regeringsskiftet før angrebet på Østrig. Meddelt
faldet v. polske front.
Fritsch, Willy (f. 1901), ty.
filmskuespiller. Filmdebut 1923, i 1930erne meget
yndet som operetteskuespiller, bl. a. s. m.
Lilian Harvey: »De 3 fra Benzintanken«
(1930), »Kongressen danser« (1931),
»Flagermusen« (1945).
frit skib, fri ladning, grundsætning i
neutralitetsretten, hvorefter fjendtlig
ladning på neutralt skib ikke kan
konfiskeres. Søgt hævdet af Det Væbnede
Neutralitetsforb., men først alm.
anerkendt ved Pariser-søretsdeklarationen
1856.

fritte (ital. fritta bagt), tekn., en ophedet,
sammensintret blanding af alkalisk salt
og kiseljord ei. sand, hvoraf der
fremstilles porcelænsmasse ei. glas. f-glas med
forsk, porefinhed benyttes som
labora-toriefilter.

fritte, hvidfødt ilder, anv. til kaninjagt.
Fritt folk, no. avis, hovedorgan for
Nasjonal samling; udkom 1936-45;
dagblad fra 1940.
frituredejg [-’ty:ra-] (fr.), pandekagedejg
til dypning afretter, der skal friturekoges,
friturekogning [-’ty:r3-], (fr.), kogning i
fedt.

’Fritzner
ts-L Johan (1812-93), no.
sprogforsker; præst. Hovedværk: [-Ordbog over det gl. no. Sprog (2. udg. 1883
-96), der stadig er den bedste ordbog for
det no.isl. oldsprog.
■Fritzsche [-tis], Hans (f. 1900), ty.
nationalsoc. Journalist, fra 1932 leder
for ty. reg.s radionyhedstjeneste, fra
1933 regeringsråd i propagandamin.; fra
1942 ministerialdirektør, leder af min.s
radioafd., nøje knyttet til Goebbels.
Anklaget f. krigsforbrydelser og
forbrydelser mod menneskeheden, men
frifundet v. Nürnbergdomstolen okt.
1946. 1947 af ty. afnazificeringsdomstol
dømt til 9 års arbejdslejr,
fritænker (eng. freethinker), 1) frådet 18.
årh. betegn, for person, der tænker
uafhængigt af (rel.) autoriteter; 2) ateist,
gudsfornægter,
fri udblæsning fra bil- ei.
motorcykelmotor etableres ved, at
forbrændingsprodukterne ved åbning af et spjæld på
udblæsningsrøret ledes udenom
lyddæmperen; f er forbudt i Da.
Friuli [’fri-] ei. [-’uli], ty. Fri’aul, ital.
landskab ved den jugoslav, grænse; til
dels beboet af rhætoromansk talende
furlaner.

frivagt, den del af skibs besætning, der
ikke er på vagt ei. det tidsrum, den
ikke har vagt.
fri valuta, beløb i fremmed valuta,
hvorover det erhvervende land har fri
rådighed.

frivand, det overflødige vand ved
vandmøller. f ledes bort gnm. en frisluse,
frivandsfiskeri, fiskeri i søerog åer o.l.
naturlige ferske vande (modsat dambrug).

1475

frivillige korps, fællesnavn for visse da.
f (bl. a. Akad. Skyttekorps og Kongens
Livjægerkorps), der var rådige for
hæren i krig. Forbudt 1937.

Frivilligt Drenge-Forbund (fork.
FDF), da. forening med kristeligt og
nationalt præg, der samler drenge om
friluftsliv (bl. a. feriekolonier). 1948: ca.
23 000 medl. Grl. 1902. Formand (siden
1909): Provst L. Valentiner.

fri’vo’l (fr.), letfærdig, tvetydig.

Fro’benius, Leo (1873-1938), ty.
afrikanist, stifter af institutet for
kulturmorfologi i Frankfurt a. M. Talr. rejser i Afr.,
rig litterær produktion af stor bet. for
afrikanistiken.

Frobisher [’froubija], Sir Martin (ca.
1535-94), eng. opdagelsesrejsende. Søgte
1576 at finde NV-passagen og nåede F
Bay på Baffin Land.

Frobisher Bay [’fro:bil3r’bæ:], fjord i
sydøstlige Baffin Land, Canada.

Frode, navn på fl. da. sagnkonger; især
kendt er: 1) Frode Fredegod, søn af
Dan og stamfader til den yngre
skjold-ungeæt; under F herskede fred og
fordragelighed i riget; 2) Frode, broder til
Halfdan i Lejre, bemægtigede sig tronen
og stræbte forgæves Halfdans sønner,
Hroar og Helge, efter livet, men blev
selv indebrændt af dem.

Frogner [’frågnar], vestl. bydel i Oslo.
Her ligger Frognerparken med F
Hovedgård, der rummer bymuseets store
kulturhist. samlinger, stadion og
Vige-landsanlægget.

Frogner kilen [’frågnarxiilan], den vig,
der skiller Oslo fra halvøen Bygdøy;
havn for sejl- og rosport.

Frogner’seteren [’frågnar-], fjeldparti 10
km N f. Oslo. 415 m o. h. Centrum for
Oslos friluftsliv. Tryvannshøyda (548
m) er endepunkt for Holmenkoll-banen
og har udsigtstårn, radiostation,
skøjtebane m. m. V f. F ligger Voksenkollen
med kongevillaen og S f. F
Holmen-kollen.

’Frohavet, no. farvand ml. Froøyane og
fastlandet ud for Trondheimsfjordens
munding.

Froissart [frwa’sa:r], Jean (1337-c.
1404), fr. historieskriver; hans Chroniques
er mindre en ægte hist. skildring af en
periode af Hundredårskrigen end levende,
malerisk skildring af samtidens, især
ridderskabets liv.

fromage [fro’ma:j3] (fr: ost), sød
dessert af pisket æg ei. fløde tilsat sukker
o. a. smagskorrigenser, evt. tillige frugt
ei. frugtsaft og stivnet med husblas.

Fromentin [fromö’tæ], Eugéne
(1820-76), fr. forfatter, især berømt for den fine
psyk. roman Dominique (1863).

Fronden [’frorçdan], fr. La Fronde (fr.
fronde egl: slynge, navnet skyldes en
ironisk sammenlign, m. pariserdrengenes
leg), fr. borgerkrig 1648-53. Begyndte
med, at Pariserparlamentet under
finans-katastrofe ville kontrollere Mazarin;
Mazarin søgte forgæves at sætte tropper
ind, hvorefter også højadelen rejste sig
underCondés ledelse, støttet af Spanien.
En tid var Mazarin fordrevet, men
borgerne og adelen kunne ikke holde
sammen, og 1653 genoprettede Mazarin sin
magtstilling. - fronde [’frorçda],
misfornøjet parti (opkaldt efter Fronden).
-frondere [fron’de’ra], være i opposition,
skumle. - frondør [frorj’dø’rj,
oppositionsmand.

frons (lat.), pande.

front (lat. frons pande, forside), mil., en
styrkes forside; siden, der vendes mod
fjenden, ei. styrken, der er ham nærmest;
fæstningsside.

fron’ta’l [fron-] (lat. frons pande, forside),
forrest, fremad vendt; vendt direkte imod.

frontali’te’tsloven (af frontal), en
æstetisk vedtægt, der med få undtagelser
fulgtes i menneskefremstillingen i
oldtidens primitive billedhuggerkunst (d. v.
s. i den ægypt., gl. babyl., assyriske og
den gr. indtil ca. 500 f. Kr.): et tænkt
midtplan lagt på langs gnm. fig. (gnm.
rygrad, isse, næse. navle) vil dele den i
to symmetriske halvdele, f er påvist af
Julius Lange.

Fron’tinus (d. 103), rom. statholder i

1476

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0572.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free