- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
1477,1478,1479

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Frio, Cabo ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

frontispice

frugtsaft

Britannien 76-78, direktør for Roms
vandforsyning fra 97; skrev Strategemata
(krigsliste) og Om Roms Vandledninger.
frontispice [fronts’spi’s] (lat. fro ns
pande, forside + spicere se), 1) siden
renæssancen anv. betegn, f. prydgavl
(3-kantet ei. halvrund) over del af façade,
ei. over dør ei. vinduesparti (fronton);
2) i bøger en tavle, kobberstik ei.
træsnit e. 1. anbragt overfor titelbladet.
■Fronto, rom. konsul 143, Marcus
Aure-lius’ lærer, udgav retoriske skrifter og
brevsamlinger,
frontolo’gi’ (lat. frons pande, forside +
-logi) ei. frontteori. Analogt med
havstrømme i verdenshavene (som f. eks.
Golfstrømmen) kan luftmasser strømme
gnm. atm., idet de kun langsomt blander
sig med denne. Dette er særlig udpræget,
når der er stor temp.forskel ml. de 2
luftmasser. I grænseområdet af en sådan
strøm vil der udvikles særlig
karakteristiske vejrforhold, da de to slags luft vil
have tendens til at trænge ind over
hinandens områder. Man taler derfor om en
varmfront, når den varme luft trænger
ind over den kolde, og om en koldfront,
når den kolde skyder sig ind under den
varme. Begge dele er ofte årsag til
nedbør og uroligt vejr, og til de for
meteorologien vigtige lavtryksområder.
Erkendelsen af fronternes tilstedeværelse er
derfor af stor vigtighed for
vejrforudsigelsen. På vejrkortet foretages derfor
en luftmasseanalyse, d. v. s. man
opsøger afgrænsningen af de forsk, partier
af atm., der kan danne fronter, f-s
opbygning har forøget vejrforudsigelsens
sikkerhed betydeligt,
fronton [frorj’tOT)] (fr.), lille frontispice

over dør ei. vindue,
’fro’prædiken (mnty. vro tidlig),
morgengudstjeneste,
frosch [froj] (ty., egl: frø), på
strygeinstrumenternes bue den nederste del, hvor
hårene kan spændes ei. løsnes.
Frosi’none [-zi-], ital. by i Lazio, 80 km

SØ f. Rom; 18 000 indb. (1936).
frost, 1) temp. under vandets frysepunkt,
i meteor, kun, når luftens temp. er under
frysepunktet; 2) med., blårøde, kløende
knuder i huden, som opstår ved
påvirkning af fugtig kulde.
Frost [fråst], Robert (f. 1875), amer.
lyriker af den autodidakte type, moderne
repr. for New Engl.-kulturen, objektiv
realist, tilkendt utallige litt. priser.
North of Boston (1914), Mountain
Interval (1916), West-Running Brook (1928),
Collected Poems (1930 og 1939).
frostating [’fråsta-], det på øen Frosta
indtil 16. årh. afholdte ting for
landskabet Trondheim; i 16. årh. blev tinget
flyttet til Trondheim; ophævet 1797.
Frostatingsloven den på Frosta
indtil 1274 anv., delvis bevarede lovbog.
Frostbite [’fråstbait] (eng., egl:
forfrysning), søv., navn på et af USA-flåden i
marts 1946 foretaget togt ud for
Labrador (op til 63° n. br.) med det formål at
forberede sig til operationer under alle
klimatiske forhold.
Fro’sterus, Benjamin (1867-1931), fi.
geolog. Arb. over grundfjeldet og nyttige
mineraler i Fini., berømt for sine
undersøgelser indenfor jordbundslæren,
frostmålere, fællesbetegn. for forsk, arter
af målere, der flyver i okt.-dec., og hvis
larver gør skade på løvtræer ved
afløvning. Larven af den lille f (Cheimatobia
brumata), hvis hun har forkrøblede
vinger, er skadelig på frugt- og skovtræer,
f bekæmpedes tidl. med limbælter, nu
mere rationelt ved sprøjtning med
frugt-trækarbolineum om vinteren ei. med
nikotin og arsenikgifte, når frugttræernes
blomsterknopper endnu sidder i tæt
klynge.

frostplade, rustfri stålplade, afkølet af
kølerør.

frostskade hos planter kan indtræde ved
temp. under 0°. Dræbes planterne, taler
man om fro st død. f kan skyldes
frostens mek. virkning som ved dannelse
af træernes frostspalter. Når disse
over-vokses, dannes fremspringende
frost-kamme. Oftest beror f på beskadigelse
af levende celler. Modstandsevnen over-

for f er forsk., afhængig af planteart,
plantens udviklingstrin, og hvilket
planteorgan, der udsættes for lav temp.
Blomster og unge skud er meget
følsomme, derfor kan forårsfrost efter
løvspring (f. eks. ved bøg) og under
frugttræers blomstring anrette stor skade.
Knopper, roer og kartofler er mere
modstandsdygtige. Tørre frø, blade hos
vintergrønne planter, grene og stammer kan
tåle meget låve temp. Saftige rødder,
knolde og frugter bliver efter frostens
ophør, som følge af dødens indtræden,
bløde og fugtige. I de frosne væv findes
isspalter: hulrum, hvori isen har været
lejret. Blade og urteagtige skud bliver
ved f først slappe, »glassede«, senere stive
og skøre p. gr. af isdannelse. I tilf. af
frostdød vedbliver vævene efter
optøning at være slappe, bliver ofte mørke
og tørrer ind (frostsvidning).
Tropeplanter ihjelfryser ofte ved temp. over 0°,
medens de fl. urteagtige planter i den
temp. zone først ihjelfryser ved
isdannelse i deres indre. Ihjelfrysningstemp.
falder her s. m. disse planters frp., der
altid er under 0°, som regel ml. -H0,5°
og -4-3° (kartoflers frp. er ca. -4-1° og
sukkerroens -4-3°). Isdannelse indtræder
ikke straks, når frp. nås, idet der finder
underafkøling sted. Kartofler og
sukkerroer kan underafkøles til -4-5° uden
dødens indtræden, men så snart isdannelse
begynder, f. eks. ved rystning, dræbes
de. Ved lav temp. omdannes stivelse i
blade, stammer, knolde til sukker, der
nedsætter frp. og beskytter mod
ihjel-frysning.

Forebyggelse af f kan ske ved dyrkning
af hårdføre arter og varieteter, dækning
af planter, langsom optøning af frosne
plantedele, dræning, plantning af
læhegn. I skov imødegås faren for f ved
overholdelse af en del af den tidl.
bevoksning som overstandere ei. plantning
af forkultur ei. ammetræer. I havebrug,
bl. a. i sydens frugtplantager, foretages
frostbeskyttelse undertiden ved
røgdannelse, gnm. afbrænding af stærkt
røg-givende materiale. En egl. opvarmning
af luften v. hj. af råolie ei. lign. i
varmebækkener er at foretrække.

frostsommerfugle, d. s. s. frostmålere.

frostsprængning af sten (ei. vandrør)
skyldes indesluttet vands udvidelse ved
frysning.

frotté [-’te] (fr .frotter gnide), bomuldsstof
i lærredsbinding med ru overflade (fra
effekttråde); anv. fortrinsvis til
beklædning.

frot’te’ring (fr. frotter gnide), gnidning af
huden; bevirker blodtilstrømning til
denne.

frottér stof f-’te’r-] (fr. frotter gnide),
vævet bomuldsstof, der på begge sider
er besat med små trådslynger; kan opsuge
store vandmængder og anv. derfor til
badekåber og håndklæder.

’frottola (ital. af frotta sværm, skare),
ital. sang udsat for fl. stemmer, ofte
berettende en komisk ei. rørende handling;
i det 15. årh. forløber for madrigal, men
mindre polyfont anlagt.

Froude [fru:d], James Anthony (1818-94),
eng. historiker og politiker; udg. værk om
Engl.s hist. ca. 1530-88, om Engl. og
Irl. i 18. årh.; nationalistisk, bidrog til
imperialismens fremvækst.

Froude [fru:d], William (1810-79), eng.
ingeniør; grundlæggende forsøg med og
teorier for fremdrivningsmodstanden for
skibe.

Froward,Cabo [kaßk ’froward], S-Amer.s
S-spids ved Magallanes-strædet på 54° s.b.

’Froøyane [-öiana], no. øgruppe V f.
Frohavet.

fructidor [frykti’do :r] (fr. af lat. fructus
frugt + gr. döron gave), 12. måned i den
fr. revolutionskalender, aug.-sept. - Ved
fructidor-statskuppet sept. 1797
fjernede Barras sine modstandere i
di-rektoriereg., støttet til tropper sendt af
Bonaparte.

frue (glda. fru(gh)æ), lånt fra oldsaksisk,
bet. opr. herskerinde. Fik senere bet.
den gifte husmoder, gift kvinde, hvis
mand havde rang.

fruebær (’Rubus sa’xatilis), af samme

slægt som hindbær (rosenfam.), urteagtig
plante med hvide blomster og rød, af
stenfrugter sammensat frugt. Hist og her
i da. skove.
Frue Kirke, se Vor Frue Kirke.
Fruens ’Bøge, villaby i Odenses
forstadskommune Dalum; lystskov,
’fruentim’mer, lånt fra nederty., bet.
opr. fruerstue, dernæst kvinderne i
fruer-stuen, samling af kvinder i alm. og
endelig kvinde. Kendes i Danm. næppe før
16. årh. Fra midten af 19. årh. har det
fået den nuv. nedsættende bet. (simpel
kvinde).

Fruentimmerskolen (fr. »l’École des

femmes«), komedie af Moliére (1662).
frue(r)stue ei. frue(f)bur kaldes i oldtid
og middelalder det særlige hus ei. rum,
hvor kvinderne opholdt sig.
fruesko (Cypri’pedium), slægt af
gøgeurt-fam. Blomsterne store,
enlige, blosterbladene
smalle, undt. den oppustede,
skoformede læbe. 30 arter
på nordl. halvkugle; i
Mellemeur. kun stor f
(C. calceolus), der også
vokser eet sted i Danm.
(Rold Skov, hvor den er
fredet). Den har gul læbe
og ellers rød-brune
blo-sterblade. En anden art
m. hvide blomster og
rødlig læbe dyrkes på friland,
fru’ga’l (lat.), sparsom, tarvelig,
frugt, bot., den efter befrugtningen
udviklede frugtknude, f forekommer kun hos
de dækfrøede.
frugtavl, dyrkning af frugttræer og
frugtbuske samt frugtens plukning, sortering
og forsendelse, f i Danm. omfattede 1948
10,5 mill. frugttræer og 7,7 mill.
frugtbuske.

frugtbarhed, 1) jordens, udtryk for
jordens evne til at bære større ei. mindre
afgrøder, f afhænger af jordens kem. og
fys. beskaffenhed og kulturtilstand;
2) en befolknings f, i alm.
karakteriseret ved fødselshyppigheden, klarest hvis
denne er kendt for hver enkelt
aldersklasse af de fødedygtige kvinder og ikke
kun for befolkn. som helhed (den
summariske fødselskvotient), da en befolkn.
med stor f kan have en lille sum.
fødsels-kvotient p. gr. af forholdsvis mange børn
og mange kvinder over 60 år. En
sammenfatning i et enkelt tal af
fødselshyppighederne af piger i de forsk,
aldersklasser haves i brutto- ei. i
nettoreproduktions tallet,
frugtbarhedskultus, kult for den
avlende kraft, ofte symboliseret ved en
fallos; alm. inden for antikke
bondekulturer.

frugtblade, de blade i blomsten, som

bærer frøanlæggene,
frugtduer, gruppe af duer, lever af bløde
frugter; trop., udbredt i den gl. verden,
frugter, jur., det regelmæssige udbytte af
en ting, som udskilles uden forringelse
af denne; borgerlige f: leje, renter o. 1.
frugtgøge, fællesbetegn. for forsk. ind.

frugtædende gøge m. store farvede næb.
frugtknop, i frugtavl betegn, for en knop
med blomsteranlæg mods. rent
vegetative knopper, bladknopper,
frugtknude, støvvejens nederste
opsvulmede del, der indeholder frøanlæggene,
frugtkølehus, velisoleret, ventileret,
ma-skinaf kølet frugtopbevaringshus;
luft-temp. i rummene er 0-4°, hvorved de
biolog, processers hastighed
nedstemmes, så at frugtens holdbarhed forøges,
frugtlegemer, hos svampene de organer,
der danner sporerne. Hos storsvampene
udgør f netop det, man i daglig tale
kalder svampe,
frugtsaft, saft udpresset ei. udkogt af
frugt, bær ei. rabarberstilke; den som
regel uklare saft renses og
pektinindholdet fjernes evt. ved nedbrydning med
enzymer. Den af presseresten af bær
(kvas) ei. af træfrugter (trester) ved
udblødning og presning udvundne f skal
betegnes »efterpresset f«. f kan gøres
holdbar ved tilsætn. af en passende
mængde sukker ei. et
konserveringsmiddel ei. ved pasteurisering. I henh. t. for-

1477

1478

1479

Stor fruesko.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0573.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free