- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
1480,1481,1482

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - frugtsommelighed ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

frugtsommelighed

frøanlæg

ordning af 1. 1. 1940 må til f i handelen
kun anv. benzoesyre, natriumbenzoat ei.
myresyre, og ikke over henh. 2 g, 2 g og
1,5 g pr. 1 sød saft og henh. 5 g, 5 g og
2,5 g pr. 1 sur saft. Til sødning må kun
anv. rørsukker og arsenfri glykose. Det
er tilladt at farve f med uskadelige
farvestoffer.

frugtsommelighed, d. s. s. svangerskab,
frugtsukker, d. s. s. fruktose,
frugttræ, træ, hvis frugter er spiselige, i
Danm.: æble, pære, blomme, kirsebær,
fersken, abrikos, valnød, hassel (der dog
også dyrkes i buskform), sjældnere mispel,
kvæde og ægte kastanie. Kendte f fra
varmere himmelstrøg er dadelpalme,
citron og appelsin,
frugttræsforædling. Ved de alm. brugte
formeringsmåder, aflægning og podning,
overføres arveanlæg uforandrede til
afkommet. Nye sorter fremstår enten ved
mutation (eks. farvevarianter af cox
orange, gråstener etc.) ei. ved udsæd af
frø, ofte efter målbevidst bestøvning,
frugttræsprøjte, redskab, hvormed man
i frugtavlen fordeler insekt- og
svampe-dræbende kemikalier jævnt og fint, efter
at midlerne er opløst ei. opslemmet i
vand. f lavet af materialer, som kan tåle
kobberholdige og svovlholdige
sprøjtemidler. Der kræves et højt og konstant
arbejdstryk, hvorfor de hånddrevne
ryg-sprøjter, tønde- og spandesprøjter under
større forhold viger pladsen for
motor-sprøjter, der kan være transportable ei.
stationære,
frugtvine fremstilles ved at lade frisk
frugtsaft gære. Der fremstilles både røde
og hvide lette vine, ved tilsætning af
spiritus også hede vine.
’frugtæ’tere ei. -aroma ei. -essenser, egl.
frugtestere, består fortrinsvis af metyl-,
ætyl-, og amylestere af alifatiske org. syrer
(myre-, eddike-, smør-, valeriane-,
kapryl-syre) og nogle aromatiske org. syrer
(benzoe- og salicylsyre), i reglen opløst
i alkohol og tilsat såk. fiksatører,
glycerin, amylalkohol, kloroform, bl. a. for at
hindre for rask fordampning; endelig
tilsættes små mængder citron- ei. vinsyre
og nogle f fra naturlige frugter til
afrunding af aromaen. I stærk fortynding har
hver af disse forb. en karakteristisk
frugtlugt. Anv. til konditorvarer, likører og
musserende limonader.
Fruholmen fyr [’fru:-], No.s og jordens
nordligste fyr, 71° 4’ 20" n. br., på en
holm N f. Ingøy (N f. Hammerfest),
fruk’tose (lat. fructus frugt), lævulose ei.
frugtsukker, CtH12Ot, heksose, der
forekommer i søde frugter og honning.
Indgår i rørsukker (i sukkerrør og
sukkerroer) og inulin, af hvilke det kan fås ved
hydrolyse, f smager sødt og kan
forgæres af gær.
Fru’mentios (d. ca. 380), Abessiniens
apostel og, s. m. sin ledsager Aidesios,
grundlægger af den abess. kirke;
udnævntes ca. 330 af Athanasios i Alexandria til
biskop af Aksum.
Frumerie [’frümsri], Gunnar de (f. 1908),
sv. komponist. Elev af Sauer og Cortot.
En af de førende sv. koncertpianister.
Har bl. a. komp. operaen Singoalla (1940),
variationer og fuga for klaver og orkester,
to klaverkoncerter og violinkoncert.
’Frundsberg, Georg von (1473-1528), ty.
landsknægtfører. Kæmpede under
Maxi-milian 1. mod schweizerne, under Karl 5.
bl. de øverstbefalende for de ty. hære i
Ital. 1521-25. Højnede
landsknægthærenes disciplin og krigsuddannelse.
’Frunze [-ze], tidl. Pisj’pek, hovedstad i
Kirgisistan, Sovj.; 93 000 indb. (1939).
■Frunze [-ze], Mihaü V. (1885-1925),
russ. revolutionær, fra 1904 bolsjevik.
Høje milit. still. 1919-24. 1925 Trotskijs
afløser som folkekommissær f.
forsvars-væsenet.

Fruska Gora [’frujka ’gara], brudbjerg
ved Donaus S-bred i Jugoslav. NV f.
Beograd; 530 m.
Fry [frai], Elizabeth (1780-1845), eng.
filantrop. En af de betydeligste
forkæmpere for reformeringen af
fængselsvæsenet. På rejser i Engl. og på kontinentet
(bl. a. i Danm.) oprettede hun adsk.
fængselsselskaber.

’Fry’denda’hl, Jørgen Peter (1766-1836),
da. skuespiller. Uægte søn af teaterchefen
Wilh. von Warnstedt (1743-1817). Deb.
1786, udviklede sig til en blændende
komisk kraft og en fin karakterskuespiller
(i stykker af Moliére, Holberg,
Oehlenschläger og i fl. af Heibergs vaudeviller).
’Fry’denda’l, fra 1668 til 1907 navn for

Torbenfeld.
’Fry’densber’g, Carl (1872-1944), da.
maler; medl. af »Den Frie Udst.« fra
1897; portrætter og landskaber.
’Fry’gien, kongerige i centrum af
V-Lille-asien ca. 1200-680 f. Kr., da kimmerierne
indtog F. Dernæst under Lydien og
Persien. Ca. 270-250 erobrede gallerne
NØ-F (Galatien). Hovedguddommen var
Kybele.

’fry’gisk hue, antik hovedbeklædn.
(tophue), stammer fra egnene om d. nordl.
Ægæerhav. Under Den Fr. Revolution
frihedssymbol, udstyret m. kokarde og
nedfaldende spids,
’fry’gisk toneart, i kirketonearterne

skalaen på e.
’Frykens jöarna [Sø-], tre sv. søer i
Värmland i den naturskønne
Fryks-dalen; 101 km2.
’Fryne (4. årh. f. Kr.), atheniensisk hetære;
stod model for Praxiteles og Apelles til
disses Afroditebilleder,
frynsefinnede, d. s. s. kvastfinnede.
frynser (fr. frange frynse), de lange ender
af rendingens garntråde knyttet i
mønstre, på Sjælland kaldt trænder.
Chenille-f er plysagtige. Cantille-f udføres af
snoede metaltråde, silke ei. uld.
fryseblanding, en blanding af is og forsk.

kemikalier, se kuldeblanding.
fryseboks, skab til frysning af
levnedsmidler ei. rum til opbevaring af frosne
produkter ved temp. under 0° C.
frysemaskine, betegn, for kølemaskine,
frysepunkt (fork. frp.), den temp., ved
hvilken en vædske fryser, f falder sammen
med det frosne stofs smp. f afhænger lidt
af trykket; for vand synker f 0,0075° C.
for hver atm. trykforhøjelse. For
opløsninger synker f proportionalt med
mængden af opløst stof. En mættet
kogsaltopløsning fryser først ved H-21° C.
frysepunktssænkning, den sænkning i
frp., der indtræder for et medium, når
der deri opløses andre stoffer, f er
proportional med koncentrationen af de
opløste molekyler ei. ioner. Da en
elektrolyt ved opløsning dissocieres i ioner,
bliver f større, end den skulle være i forh. t.
den molære koncentration; hvor meget
større, afhænger af antallet af ioner, der
dannes, og dissociationsgraden. f
benyttes til molekylvægtbestemmelse,
frysning, 1) en vædskes overgang til fast
form, når stoffet er vædske ved sædv.
temp.; 2) konserveringsmetode til
fødemidler ved hurtigst mulig omdannelse af
deres vandindhold til is. f er den bedste
kendte konserveringsmetode; hurtig ei.
lynf giver den bedste konsistens.
Grøntsager bør før f som regel forkoges for at
ødelægge nedbrydende enzymer. Varen
bør opbevares ved -^-20° C ei. derunder,
fede varer ved under h-25° C; også under
transport til forbruger skal temp. holdes
under h-20° C. De efter f optøede varer
har ikke samme holdbarhed som friske;
de kan nøjes med kortere tids kogning ei.
stegning end de ikke frosne,
’frytle (’Luzula), slægt af sivfam.,
græs-lign., flerårige
urter; bladene
linieformede, forsynet
med lange randhår.
Blomsten tretallig,
biosteret
hindeag-tigt. Vindbestøvning. 80 arter; i
Danm. er 7
vildtvoksende, især i
skove, på marker
og enge.
Fry’xell, Anders
(1795-1881), sv.
historiker, skolemand.
Udg. 1823-79 46 bd. Berättelser ur
sven-ska historien som populær
ungdomslæs-ning m. skarp kritik mod kongernes
indsats.

frænde, bet. opr. ven (jfr. ty. Freund, eng.
friend), fik meget tidligt bet. slægtning
(oldn. frændi).

frænke (glda. fræn(d)kona), kvindelig
slægtning.

Fraenkel [’fräVkal], Arnold (1851-1945),
da. økon. forfatter, påvirket af den ty.
hist. skole. Kons. folketingsmand
1906-09 og 1913-32; talsmand for en demokr.
konservatisme, støttet til middelstanden
(Politisk Læsebog 1918, Mellemstanden
1932).

fræse (fr. fraise, egl: kalvekrøs),
pibekrave fremstående, rund
hvid krave lagt i tætte
folder.

fræse, roterende,
mangeskæret værktøj til
metalbearbejdning. Planf
har ægge på den
cylindriske overflade, sidef
og endef på side- ei.
endefladen. Faconer, f.
eks. tandhjul, fræses m.
særl. faconf. Store f,
fræsehoveder, har påsatte tænder af
hurtigstål ei. hårdtmetal.

fræsemaskine, værktøjsmaskine til
metal- ei. træbearbejdning m. roterende
mangeskærede værktøjer. En f til meta
har vandret ei. lodret spindel. Maskin
stati-vet har lodrette føringer for et
højdeindstilleligt knæ m. føringer for en
tværslæde, som bærer fræseslæden; på uni-

Universalfræsemaskine.

versalf er indskudt en drejelig
svingslæde ml. tvær- og fræseslæde. Slæderne
bevæges for hånden ei. maskinelt.
Arbejdsstykket opspændes på fræseslædens
overside, ved fræsning af delinger, noter
og spiraler i et universaldelehoved, evt.
i forb. m. en pinoldok. En f til træ har en
hurtiggående, lodret spindel, der går gnm.
et bord, hvorpå arbejdsstykket føres for
hånden.

fræser, et af traktor trukket
jordbear-bejdningsredskab med roterende
arbejds-organer; anv. især ved opdyrkning af rå
jorder, heder og mosearealer (afvandede).

frø, det befrugtede frøanlæg hos
frøplanterne. f består af kimen, frøhviden og en
omgivende skal. Oplagsnæring findes ofte.
Det indtørrede modne f skal som regel
hvile nogen tid inden spiring, f kan under
gunstige forhold beholde spireevnen
mange år. Frøskallen er forsynet med et
ar (navle), hvor frøstrengen har været
fæstet, f er tit forsynet med
indretninger, bestemt til spredning. Nogle f er
meget store, f. eks. kokospalmens, andre
meget små, f. eks. gøgeurternes (mindre
end ’/s mm).

frøanlæg, små legemer, som sidder på
frugtbladenes rande i det indre af frugt-

1480

1481

1482

Frytle.

Fræse, ca. 1630.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0574.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free