- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
1483,1484,1485

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - frugtsommelighed ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

frøavl

F-tog

knuden, fæstet dertil ved en frøstreng,
f har en lille åbning (ægmunden), hvor
støvrøret trænger ind og iværksætter
befrugtningen.

frøavl (mods. kornavl), al avl af frø af
græs, kløver, rodfrugt, haveplanter,
spind- og olieplanter m. v. f kræver spec.
kendskab til avlen og sker sædv. i
kontraktforhold med et frøfirma, som leverer
stamfrø og fører tilsyn med avlen.

frøbed, det planteskolebed, hvori skovfrø
er sået; f-planter er heri stående ei.
nylig optagne planter, som ikke er
udpriklede.

’Fröbel, Friedrich (1782-1852), ty.
pædagog, børnehavens skaber. Påvirket af
Pestalozzi grl. han 1817 en
opdragelsesanstalt i Keilhau i Thüringen og skrev
1826 sit pædagog, hovedværk Die
Men-schenerziehung (menneskeopdragelse).
Senere samledes hans interesse om de
første barneår, og i 1840 grl. han i
Blan-kenburg den første børnehave.
Børnehaven skal if. F gnm. lege, sange og
systematisk ordnede håndarbejder udvikle
barnets iboende virketrang. (Portræt).

frøbid (Hy’drocharis morsus-’ranee), art af
f-fam. Fritflydende vandplante med

runde, 2-4 cm store, åkandelign.
flyde-blade og hvide blomster. Alm. i Danm.
i søer og tørvegrave.

frøbiller (Bro’chidae), billefam., beslægtet
m. bladbiller, larve i frø. Ærtefrøbillen
skadelig.

Frøbjærg Bavnehøj, Fyns højeste
punkt (131 m), 18 km VSV f. Odense.
Trigonometrisk station.

frøbregner, da. navn for pteridospermer.

’Fröding [-d-], Gustaf (1860-1911), sv.
digter. Debut. m. digtsaml. Guitarr och
dragharmonika (1891). Her og i Nya
dikter (1894) er stemningen overvejende
humoristisk, motiverne värmlandsk natur
og folkeliv. Stank och flikar (1896),
indeholdende bekendelser og selvanklager,
afspejler F-s sjælelige opløsning, der
afsluttes omkr. 1900 med uhelbredelig
sindssyge. Karakteristiske træk ved F-s
lyriske geni er den fuldkomne naturlighed
og evnen til stadig rytmisk fornyelse.
(Portræt).

frøer (’Ranidae), fam. af springpadder m.
tænder i overkæben, udbredt over
næsten hele jorden. I Danm. 4 arter:
almindeligst den butsnudede f (Rana
tem-poraria), ikke særlig knyttet vil vand,
kommer tidl. frem, lægger æg allerede i

Butsnudet frø.

april. Sjældnere er den spidssnudede
f (R arvalis), kendelig fra foregående
ved oftest at have uplettet bug. Den
største af vore f er den grønne f (R
esculenta), der er nøje knyttet til vand,
hvor den lever af insekter, snegle o. 1.;
kun i den sydl. del af landet. Sjældnest
er den langbenede springf (R
dal-matina), knyttet til skove, kun på de
sydl. og østl. øer.

Frøforsyning, Danske
Landboforeningers, stiftet 1906, har til formål
at fremme avlen af godt frø og lette
omsætningen ml. avler og forbruger. F har
overenskomst med Fællesforeningen for
Danm.s Brugsforeninger, der har
overtaget detailsalget. I fællesskab driver de
to foreninger forædlingsvirksomhed med
både landbrugs- og haveafgrøder. Salget
af frø kontrolleres af et af landbofor-

eningerne og husmandsforeningerne
nedsat kontroludvalg.
’Frøhlich [-lik], Johannes Frederik
(1806-60), da. komponist. Deb. 1812 som
fløjtenist, 1824 som violinist, 1834-44
kapelmester ved Det Kgl. Teater. Deb. som
komp. 1823 med en strygekvartet, og i de
nærmest følgende 10 år skrev han 41 store
værker, herimellem en symfoni (Es), tre
violinkoncerter (a, E og Es), en
concer-tino (d), 6 ouverturer, ialt 3
strygekvartetter, adagio og rondo for 4 horn samt
march og jagtstykke for 9 horn. I
tidsrummet 1835-45 fremkom de store
skelsættende balletter, herimellem Tyrolerne
(1835), Valdemar (1835), Festen i Albano
(1839), Erik Menveds Barndom (1843)
med Riberhusmarchen, der senere
indlagdes i »Valdemar« og Rafaello (1845).
frøhvide, et næringsvæv, som findes i
mange planters frø og tjener til næring
for den spirende kim.
frøken (mnty.) bet. egl: lille frue. Efter
enevældens indførelse brugtes det om
adelens døtre (smlg. frøkenklostre), fra
18. årh. om borgerdøtre, hvis fædre havde
rang.

frøkenklostre, d. s. s. jomfruklostre,
frøklængning (ty. klengen få til at
springe ud med klingende lyd),
udvinding af frøet i nåletrækogler; sker ved
opvarmning og udtørring af disse. Små
partier kogler kan klænges ved sol- ei.
kakkelovnsvarme, større partier i
klæng-anstalter ved opvarmning og tilførsel af
tør luft.

frøkontrol, bestemmelse af en frøvares
renhed, spireevne og ukrudtsindhold
m. m. Den off. f varetages af
Statsfrøkontrollen; al sund frøhandel foretages
nu på grundlag af Statsfrøkontrollens
analyser.
Frølich, J. F., se Frøhlich.
’Frølich [-lik], Lorenz (1820-1908), da.
maler og tegner; opholdt sig 1840-73 i

1483

Lorenz Frølich : III. til Oehlenschlägers:
»De Tvende Kirketårne«. Radering.

Tyskl., Ital. og Paris, navnlig berømt som
grafiker; ill. til H. C. Andersen og da. og
fr. børnebøger. Deltog i udsmykn. af
Frederiksborg og Kbh.s rådhus.
’Frølun’d, Thomas (f. 1883), da. dommer.
1929 dommer i Østre Landsret, 1933 i
Højesteret, 1944 højesteretspræs.
frømænd (eng.frog-men), et i 2.
Verdenskrig opkommet navn på soldater
(sabotører), der er udrustet til at svømme og
udføre særhverv under vand.
frønnet ved, ved, angrebet af rådsvampe,
hvorved farven oftest ændres, og
brændværdi og styrke formindskes stærkt,
fr øp lant er, blomsterplanter ei .fanerogamer,
den ene hovedafdeling af planteriget
(den anden er sporeplanterne). Alle f
formerer sig ved frø og kan have
blomster. f omfat, nøgenfrøede og dækfrøede.
Frøslev-lejren, koncentrationslejr i
F-plantage, Bov sogn v. da.-ty. grænse,
taget i brug af tyskerne aug. 1944. Til
F overførtes bl. a. fanger fra Horserød.
Samlet antal fanger, bortset fra
videre-førsler til koncentrationslejre i Tyskl.,
ca. 6900. Efter befrielsen anvendt til
internering af folk, sigtet f. landsskadelig
virksomhed; omdøbt til Fårhuslejren,
frøspredning, det forhold, at frugter ei.
frø spredes over større ei. mindre
områder bort fra moderplanten, f er meget
vigiig for planterne og den art, der har
den bedste f, er bedst udrustet i kampen
for tilværelsen. 4 måder for f. 1)
Selvspredning (f. eks. storkenæb); 2)
vindspredning (f. eks. valmue); 3) vandspred-

1484

Friedrich Fröbel. Gustaf Fröding.

ning (hos de fleste vand-, sump- og
strandplanter); 4) dyrespredning (f. eks.
kirsebær, burre-snerre),
frøstjerne (Tha’lictrum), slægt af
ranun-kelfam. Urter med finnede blade og små
blomster med talrige farvede støvblade
i store blomsterstande. 3 arter
vildtvoksende i Danm. Mange arter er
prydplanter i haver,
frøstol, den del af frugten, hvortil
æggene er befæstet,
frøstørrelse for en bestemt frøvare
angives ved vægten af 1000 frø.
Frösön [’frø:sø:n], 41 km2 stor sv. 0,
Jämtland, i Storsjön; 3400 indb.;
oldtids-kultplads, middelald. tingsted, nu
flyveplads.

frøtræer, i skovbrug de træer, der bliver
stående for at sprede frø over arealet,
frøuld, den behåring, der findes på visse
planters frø. f letter spredningen.
Bomuld er f.

Frøya [’fröia], no. 0, en af Froøyane; 147

km2; 4113 indb. (1946).
frøår, i skovbrug de år i hvilke en træart
bærer rigeligt og godt frø. Bøg, eg,
rødgran o. a. har sædv. kun f med nogle års
mellemrum, medens nogle arter bærer
frø hvert år ei. næsten hvert år.
frådsten (af fråde skum, på gr. af dens
skumlignende udseende), gl. da. navn for
kildekalk.

F S (fork. f. fr. faire suivre eftersendes)
anføres i telegr. foran adressen, når
afsenderen ønsker telegr. eftersendt,
ft., fork. f. foot (feet).
’ftalocyani’ner, en gruppe synt. org.
forbindelser (udviklet i 1934 af den eng.
kemiker R. P. Linstead og medarb.).
Deres konstitution, der bl. a. er bestemt
ved røntgenunders., minder om
porfyri-nernes (hvortil hører hæmoglobin og
klorofyl). Med metaller dannes blå og
grønne farvestofkomplekser, f. eks.
Monastral Fast Blue B (Imperial Chemical
Industries), formlen:

der er et uopl. farvepigment med
overordentlig farvekraft og ægthed
(maler-farve, farvning af gummi, formstoffer
etc.). Der kan dannes vandopl. derivater
til tekstilfarvning,
’fta’lsyre (naftalin + syre) C,Ht(COOH)2,
benzolodikarbonsyre. Tekn. fremst,
f-anhydrid ved iltning af naftalin med
luftens ilt (katalysator: vanadiumpentoksyd
o. a.). Mens f tidl. især anv. til
farvestofsynteser (indigo, ftaleiner) har nu
f-estere fået en stadig stigende bet. som
plasticeringsmidler til formstoffer, som
lakråstoffer. Endv. som insektmidler,
f-anhydrid anv. også til fremst, af
benzoesyre. Det har medført en voldsom
efterspørgsel efter det tidl. næsten værdiløse
naftalin. Prod. af f-anhydrid i USA, der
i 1929 var 4000 t steg i 1944 til 55 000 t.

Prod. er også taget op i Danm.
fthisis [’fti-] (gr.) svindsot, i alm.
lungetuberkulose. fthisiker, person, der lider
af lungetuberkulose.
F-tog, fjern- ei. ferietog, som kun løber
ved stærk trafik under højtider og i
ferietiden. F er alm. hurtigtog.

1485

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0575.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free