- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
1486,1487,1488

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - frugtsommelighed ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Fuad i

Fuglsang-Damgaard

Fu’äd i. (1868-1936), konge af Ægypten
1922-36. Søn af Ismail, khediv af
Ægypten; blev 1917 sultan under brit.
overherredømme, fik efter ordningen 1922
kongetitel.

Fua’di’n (efter Fuäd 1.), antimonholdigt

middel mod tropeparasitter.
Fu-chow, anden stavemåde for Foochow.
’Fuchsia [-ks-] (efter d. ty. botaniker L.
Fuchs, d. 1566), slægt af natlysfam.
Buske (ei træer) med enlige, hængende,

oversædige, firtallige blomster med
farvet bæger og underbæger. 60 arter, især i
Mexico og S-Amer. Mange arter og
hybrider dyrkes hos os som prydplanter,
fuchsin, anden stavemåde for fuksin.
Fuego f’fwægo], virksom vulkan i
Guatemala, 3900 m h.
FUF, fork. f. Folkeuniversitets/oreninger.
’fuga (lat.-ital: flugt), mus.,
kompositionsform, der når sin kulmination hos J. S.
Bach. Et flerstemmig polyfont, vokalt ei.
instrumentalt musikstykke, hvor et tema
lanceres i een stemme, medens de andre
pauserer, hvorefter temaet kommer i en
anden stemme, medens den første
fortsætter med et modspilsstof osv. Efter at
temaet er kommet i alle stemmer, følger
en afkadancering, og herefter begynder
indsatserne påny, dennegang med kortere
mellemrum, måske i andre tonearter,
atter følger et mellemspil og tilslut den
såkaldte tætføring med temaerne i hurtig
rækkefølge,
-fu’ga’l (lat. fugere flygte), flygtende,

vigende bort fra.
fu’gato (ital.), mus., musikstykke ei.
passage, som har fuga-karakter uden at være
strengt fugeret,
fuge, 1) det mørtelfyldte mellemrum ml.
stenene i murværk. Lodr. f kaldes
lod-el. stødf, vandret: leje- ei. langf;
2) revne ml. to stk. træ; - 3)
dilata-tionsf ei. rumf, anbringes i
beton-støbte veje ei. 1. for at tillade betonens
udvidelse og sammentrækning,
fugebuk, træstativ, brugt v. fugning
(glat-høvling af de smalle sider) af planker.
’Fugger, købmandsslægt fra Augsburg.
Gik fra lærredshandel over til minedrift,
krydderihandel og statslån under Jakob
F d. ældre (1469-1525), der bl. a.
finansierede Karl 5.s kejservalg 1519. Under
An ton F (1493-1560) voksedeF-s
tilgodehavende bos Habsburgerne, hvis
fremadskridende finansruin senere ødelagde
handelshuset. Fallit 1637. Slægten
fortsat som storgodsejere m. rigsgrevetitel,
fughetta [-’geta] (ital.), en lille fuga.
Fuglafjørdur [’fuglafjö:rur], da.
Fuglefjord, bygd på Eysturoy, Færøerne; 1018
indb. (1945). Vigtig fiskerihavn,
fugle (’Aves), klasse af varmblodede
hvirveldyr, fjerklædte, forlemmerne
omdannet til vinger; er i øvrigt ret nært
beslægtet m. krybdyrene. Knoglerne er ofte
luftfyldte, idet lungernes luftsække ofte
strækker sig ud i disse. Kæbebenene
forlænget til et hornklædt næb, kun een
nakkeledknude; hvirvlerne m.
sadelformede ledflader, halshvirvlerne meget
bevægelige, en del af brysthvirvlerne,
lænde-, bækken- og en del af
halehvirvlerne sammenvoksede m. bækkenet; de
sidste halehvirvler sammenvokset til en
lille plade. Det veludviklede brystben
har hos de fleste fen stor kam, til hvilken

vingemuskulaturen er fæstet. Hånden
reduceret m. kun 1-3 fingre m. få ei. 1
led. Fodrodsknogler og mellemfoden
sammenvokset, danner løbet, f har 2 for- og
2 hjertekamre, legems temp. er høj (42°).
Lungerne er små, luftrørsgrenene
fortsætter gnm. lungerne ud i store luftsække,
der ligger ml. indvoldene og strækker sig
ud i knoglerne. Hvor luftrøret deler sig,
findes hos f et lydfrembringende organ.
Ingen nulevende f har tænder; på
spiserøret findes ofte en kro, hvori føden
opbevares, maven deles i en kirtelmave og en
bagved liggende muskelmave (kråsen).
Blindtarme er ofte til stede. Tarmen
munder m. urinleder og kønsorganer i en
kloak. Nyrerne langstrakte, ligger langs
hvirvelsøjlen, urinblære mangler, 2
testikler, kun een æggestok (den venstre);
æggene store, blommerige. f har en
veludviklet hjerne, meget store,
kompliceret byggede øjne, 2 øjelåg samt en
blinkhinde. f orienterer sig først og fremmest
ved synet, men også hørelsen er god (ydre
øre mangler), lugtesansen er svag,
følesansen ofte særlig udviklet i næbspidsen,
f nedstammer fra krybdyr af orden
Pseudosuchia og udgør en meget
ensartet dyregruppe, ialt kendes ca. 8000
fuglearter.

Skelet af en ravn.

fuglebjerge, d. s. s. fuglefjelde.

Fuglebjærg, da. landsby, 16 km SØ f.
Slagelse; 854 indb. (1945).

fugleedderkopper (Or’thognatha),
edder-koppeorden m. 4 lunger; det første par
munddele (chelicererne) bevæges i
lodret plan; store, hårede former. Over-

Fugleedderkop.

vejende trop., natdyr, hölder til i
jord-huller ei. selvgravede rør, der udfores m.
spind. Visse arter kan tilføje alvorlige
bid. Hos os en enkelt art (Atypus affinis),
navnlig i stengærder,
fuglefjelde betegner oftest lodrette
kyst-bjerge, der er hjemsted for store kolonier
af fugle, findes navnlig i arktiske og
tempererede egne, f. eks. Grønland,
Færøerne, No., S-Amer.s vestkyst, f beboes
navnlig af alkefugle, måger, stormfugle,
skarver og pingviner. Antallet kan stige
til mill. Visse steder drives fangst af
fuglene, ei. gødningen udnyttes. (111. se
tavle Grønland).
Fuglef j ord, da. navn

på Fuglafjøröur.
fugleflugtslinien,
ofte brugt betegn,
for en forbindelse
Danm.-Tyskl. via
Rødby-Fehmarn.
fuglegræs (Stel’laria
’media), art af
slægten flåds tjerne (nel-

likefam.), en meget
alm. ukrudtsplante Fuglegræs.

i haver, f har små hvide, stjerneformede
blomster, ensidig hårede, skøre stængler
og æg-hjerteformede blade,
fuglegødning, guano, indtørrede
fugleekskrementer,
fugleklo (Or’nithopus), slægt af
ærte-blomstfam. Urter med mangeparrede,
uligefinnede blade. Frugten en ledbælg
(ligner en fugls klo), hvis led ved
modenheden knækker af hver for sig. I Danm.
er en art alm. i Jyllands sandede egne.
fuglekonger (’Regulus), slægt af
spurvefugle; hos os den alm. f (Regulus
regulus), den gl. verdens mindste fugl,
grønlig overside,
gullig underside,
hovedets overside
gulrød. Reden i
grenspidserne af
graner.
Standfugl ei. strejffugl.
En mellemeur.
art er
rødtoppet f (R.
ignica-pillus), hovedets overside rødlig, nu og
da i Danm. som strejfgæst.
fuglekøjer, anlæg til fangst af ænder,
består af en dam m. lokkeænder, hvorfra
udstråler dækkede kanaler, der ender i
ruser. Forbudt i Danm., anv. navnlig i
Holl.

fuglelim, et sejgt, klæbrigt stof til fangst
af fugle med limpinde o. 1.; opr. anv.
viscin, et udtræk af misteltenes frugter.
Brug af f er forbudt i Danm.
fuglelus (Mallo’phaga), små vingeløse
insekter m. bidende munddele. På huden
af fugle og pattedyr, lever af fjer,
afskallet hud o. 1., kan fremkalde en sådan
irritation, at værten afmagres og dør.
fuglemider, fællesnavn for forsk, ikke
nærmere beslægtede mider, der lever på
huden af fugle ei. i luftsækkene,
fuglemælk (Orni’thogalum), slægt af
liljefam., løgvækster
med linjeformede
blade og en bladløs
stængel med
halvskærm-el. klaseformet
blomsterstand, med hvide,
udvendig grønlige
blomster. 100 arter,
ingen vildtvoksende i
Danm., men fl.
dyrkes som prydplanter,
bl. a. nikkende f
(O. ’nutans) og
kost-f (O. umbel’latum).
Disse forekommer
også forvildet fra gl.
dyrkning.

fuglemærkning, d. s. s. ringmærkning,
fugleperspektiv; et hus, landskab ei.
andet, som ses oven fra, lodret nedefter,
ses i f.

fuglerede, bot., d. s. s. rederod.
fugleredebregne(/f;’p/eni’um nidus ’avis),
bregneart af engelsødfam. med smalle,
hele blade i en roset. Trop. Asien; ret
alm. stueplante.
Fuglesang [’fü:l3sar)], Rolf Jørgen (f.
1909), no. Quisling-tilhænger. Minister
og leder f. Kulturdepartementet 1941-45.
1946 dømt til livsv. strafarb.
fugleskydning, øvelsesskydning efter en
fuglefigur (i ældre tid en papegøje),
dyrkes endnu af sportsskydeforeninger. f
opstod i 14. årh. som en borgerlig
våbenøvelse. Det ældste da. Papegøjegilde er
Hellig Legems Lav i Ålborg, stiftet 1441.
Opr. skød man med armbrøst, senere med
bøsse. Den, der skyder fuglen
(papegøjen) ned, bliver fuglekonge,
fugleøjetræ, veddet af den amer.
sukkerløn; f-s ejendommelige udseende, der
minder om påfugleøjne, fremkommer
ved overskæring af de talrige knaster og
en mængde små, ikke udviklede knopper,
f anv. især til finér.
Fugloy [’fuglåi], da. Fuglø, nordøstligste
ø bl. Færøerne; 11,2 km2; 201 indb.
(1945).

Fuglsang, hovedgård NØ f. Nysted. Fra
1819 i slægten Neergårds eje. Bygn. fra
1869. Park med sjældne træer.
Fuglsang-Damgaard, Hans (f. 1890).
dansk gejstlig, deltog som sønderjyde i
1. Verdenskrig; docent i syst. teol. 1925.

Kost-fuglemælk.

1486

1487

1488

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0576.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free