- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
1495,1496,1497

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - fundne sager ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

fuselolie

fyr

krop. f rummer maskinens besætning,
passagerer og øvr. last samt en del af
maskinens installationer og udstyr, f,
der kan anbringes over ei. under
bæreplanet, bærer bagest halefladerne og
ved visse typer tillige motor og
motorfundament. Konstruktionen af f, der
foruden at besidde den fornødne styrke
skal være så let som mulig, varierer stærkt
med maskintypen. Det samme gælder
materialevalget. Mest alm. og ved større
maskiner næsten eneherskende er den af
letmetal opbyggede skalkonstruktion,
fuselolie (ty. Fusel dårlig brændevin),
biprodukt ved alkoholgæringen, består
fortrinsvis af en række flygtige alkoholer,
især propyl-, isobutyl-, isoamyl- og optisk
aktiv amylalkohol, af hvilke de to
amylalkohol forekommer i størst mængde,
f er et meget værdifuldt produkt, idet
den anv. til fremst, af estere, der har anv.
som opløsningsmidler og frugtessenser.
Fu-shun [fujun], by i SØ-Manchuriet,
Kina, 0 f. Mukden; 270 000 indb. (1940).
Manchuriets største kulfelt; leverer kul
til An-shan.
fusi’le’rer [fy-], fusiliers [fyzi’lje] (fr. af
fus il gevær), fodfolk (musketerer),
indført af Ludvig 14. f var væbnet med
sten-låsgeværer og blev senere brugt især i den
lette tjeneste. På ty. Füsiliere.
fusillere [fysi’le’ra] (fr.), skyde; henrette

ved skydning,
fusion (lat. fusio sammensmeltning),
sammenslutning af to ei. fl. aktieselskaber
både økon. og jur., således at de opr.
selsk. ophører at eksistere selvstændigt,
idet de opsluges af eet større selskab.
Fusiyama, urigtigt for Fujiyama.
’Fussing, Andreas (f. 1871), da. arkitekt.
Studenterboligen ved Hassagers Kollegium
(1898-99), vandværkerne i Torsbro (1906
-08) og Islevbro (1921-23),
højdereservoiret i Brønshøj (1910-13),
Welander-hjemmet (1915-16) m. m. 1921^‡1
bygningskyndig direktør for Kbh.s
Hypotekforening.
Fussing, Thorkil (1874-1930), da.
kriminalist og fængselskyndig. 1910-27
dir. f. fængselsvæsenet. Adsk. reformer
af det da. fængselsvæsen skyldes ham.
Fussing’ø’, hovedgård V f. Randers,
oprettet ca. 1555, 1702 ved giftermål
overgået i den holstenske slægt
Scheel-Ples-sens eje, 1753-1921 stamhus. 1946 som
ty. ejendom konfiskeret af den da. ståt.
Hovedbygn. fra 1796-98; fredet i kl. B.
Fust [fu:st],/oAan/i(1400-ca. 1466), ty.
købmand i Mainz, der financierede Johan
Gu-tenberg;overtog efter en retssag trykkeriet
s. m. sin svigersøn Peter Schöffer (ca.
1430-1503).
fustage [-’starla] (ty. ei. holl. af lat .fustis
stok, tøndestav), beholder (fad, tønde),
fustian [’fästjanj (efter Fustät, forstad til
Cairo), eng. betegn, f. forsk,
bomuldstøjer med svært skudgarn (corduroy,
moleskin m. fl.); anv. til
arbejdsbenklæ-der, som udstyrsstoffer m. m.
Fusu’lina (lat. fusus ten), tenformet, fl.
mm 1. mangekamret foraminifer-slægt,
der forekommer bjergartsdannende i
kar-bon og perm.
fusu’linakalk, kalksten fra karbon med
foraminiferen Fusulina; meget udbredt i
Eur., Asien og N-Amer.
fu’/>ark, kaldes runealfabetet efter de 6

første runer,
futu’risme (lat. futurum fremtid),
kunstretning, skabt ca. 1909 af den ital. forf.
Marinetti. f stillede sig i opposition til al
overlevering, men omfattede m.
begejstring den tekniske udvikling og stræbte
polit, efter en storhedstid for Ital. 1
billedkunsten søgte f at indfange den fjerde
dimension, idet den f. eks. i
bevægelses-motiver af en abstrakt kalejdoskopisk
virkning søgte samtidig at give udtryk
for, hvad man husker, og hvad man ser.
Repr. for f er bl. a. italienerne Umberto
Boccioni (1882-1916), Luigi Russolo (f.
1885)ogSeverini. (III.),
fu’turum (lat.), gramm., fremtid, f. eks.:
vil skrive, f ex’actum, førfremtid, f.
eks: ville have skrevet.
F-vitamin, fælles navn for en række
umættede fede syrér, der optræder med
vitaminvirkning. Mangel fremkalder hud-

Severini: Fest på Montmartre. 1913.

lidelser hos rotter, muligvis også hos
mennesker.
Fyen, ældre stavemåde for Fyn.
Fyens Disconto Kasse (bank-a/s), grl.
1846; en af de første da. provinsbanker.
Aktiekapital 1948: 12 mill. kr.
Fyens Stifts Sparekasse, Odense, grl.
1832, en af provinsens første sparekasser.
Saml. indlån 1947: 190 mill. kr.
Fyens Stiftstidende, da. kons. dagblad
(Odense), grl. 1772. Oplag 1948: 28 000,
søndage 30 000.
’Füger, Heinrich Friedrich (1751-1818),
ty. maler. Har malet figurbilleder, især
fremragende miniatureportrætter.
Führer, der [’fy:rar] (ty: føreren), titel
for Hitler, opr. som partileder, 1934 off.
som ty. statsoverhoved,
fykolo’gi’ (gr. fykos tang + -logi), læren
om alger.

fylak’te’rier (gr. fylaktérion
beskyttelsesmiddel), d. s. s. bede-remme.
fyldepen, skriveredskab, hvis hule skaft
rummer blæk, som strømmer til pennen,
der er af guld med iridiumspids. Blækket
suges med et stempel ei. en gummisæk op
i skaftet, der kan være gennemsigtigt m.
synl. blækstand. (III.),
fyldespant, sov., spanter i et træskib
anbragt ml. de egl. spanter,
fylding f’fyler/] (af fylde), bygningstekn.,
plade, der udfylder en ramme og kun er
begrænsende, mens rammen er bærende,
fyldstof, fint tnateriale, der sættes til en
bituminøs vejbelægning for at give den
større stabilitet. Også til andre tekn.
prod., f. eks. gummi og formstoffer,
tilsættes f.

fyldte blomster, blomster, hvis
støvbærere er omdannet til kronblade; f, der
egl. er en misdannelse, fremelskes
kunstigt og træffes f. eks. hos levkøj, rose og
nellike.

’fyle (gr. fylé stamme),
befolkningsafde-ling i det gl. Grækenland; de doriske
stater var delt i 3, de ioniske i 4, Athen
efter Kleisthenes i 10 f.
’fylgja, i nord. rel. slægtens guddomme,
ofte identisk m. diser ei. hamingja, især
tænkt i dyreskikkelse,
fylke (oldn. fylkja), opstille en hær i
slagorden.

fylke, gl. no. landsinddeling, anses for
ældre end Harald Hårfagers reg., med
særlige fylkesting, efter 1000 trængt til
side af sysselinddeling. - 1919 omdøbtes
de tidl. no. amter til fylker,
fylking, slagorden, hærafd.; hører til
verbet fylke.

’Fylla, i nord. og ty. rel. en frugtbar-

hedsgudinde.
Fyllas Banke, grønl. fiskebanke ud for

Godthåb. Stort torskefiskeri,
-fyl’lisk (gr. fyllon blad), blad-,
fyl’lit (gr. fyllon blad), stærkt glinsende,
glimmerrig lerskifer, mellemform ml. alm.
lerskifer og glimmerskifer.

fyllo- (gr. fyllon blad), blad-, løv-,

fylo- (gr. fylon slægt), slægts-.

fyloge’nese, (fylo- + -genese), en af
Haeckel 1866 givet betegn, for en
organismetypes udviklingshistorie gnm.
tiderne mods. det enkelte individs
udvikling ei. ontogenese fra æg til udvokset
individ.

Fyn, Danm.s tredjestørste ø, grænser til
Kattegat, Store-Bælt, Lundeborg Bælt,
Sydfynske Øhav og Lille-Bælt, over
hvilket F ved Lille-Bæltsbroen er forb. med
Jylland; 2976 km2; 338 013 indb. (1945).
Fra N (Agernæs) til S (Lehnskov Pynt)
ca. 67 km, fra 0 (Knudshoved) til V
(Hindsgavl Odde) ca. 80 km.
Indskæringer: På N-kysten Båring Vig og
Odense Fjord, på østkysten Kerteminde
Bugt med Kertinge Nor og Nyborg
Fjord, på sydkysten Nakkebølle Fjord
og Fåborg Fjord, på vestkysten Helnæs
Bugt, Tybrind Vig, Føns Vig og Gamborg
Fjord. Halvøer: Hindsholm, Horne Land,
Hefnæs og Fønsskov. Nordl. del, Sletten,
er flad og skovløs, den vestl. og sydl.
stærkt bakket og skovrig: Vissenbjærg
(123 m), Frøbjærg Bakkerne med
Frø-bjærg Bavnehøj (131 m, F-s højeste
punkt), Fynske Alper med Trebjærg
(128 m) og Lerbjærg (126 m) samt
Grønbanke Højderne med Grønbanke (119 m).
Det øvrige F er småbakket ei. jævnt
bølgende. Kun een større å: Odense Å;
største sø: Arreskov Sø. F er meget
frugtbar. Karakteristiske træk er de mange
levende hegn af tjørn, slåen, vilde roser,
hassel, hyld, pil m. fl. langs veje og
markskel, de mange bevarede
bindings-værksgårde og de mange herregårde.
(Kort se Danmark).

Fynboerne, betegn, for flg. fynske malere:
Poul S. Christiansen, Peter Hansen,
Johannes Larsen og Fritz Syberg.

’Fiinfkirchen [-xan], ty. navn på byen
Pécs, Ungarn.

Fyns Hoved, nordl. punkt på
Hindsholm, NØ-Fyn.

FynskeAlper .bakkeparti, SV-Fyn (128 m).

Fynske Musikanter, amatør-orkester
(Odense), grl. 1907 af bl. a.
komponisten Thorvald Aagaard.

Fynske Øhav, d. s. s. Sydfynske Øhav.

Fyns Social-Demokrat, da. soc.-dem.
dagblad (Odense). Grl. 1896. Oplag 1948:
13 000, søndage 11 000.

Fyns stift, da. stift, omfatter Odense og
Svendborg amter; 3477 km2; 377 321
indb. (1945).

Fyns Stifts Husmandsskole ved
Odense, grl. 1908, selvejende institution
under De Samv. Fynske
Husmandsforeninger. Under 2. Verdenskrig beslaglagt
af tyskerne og anv. som
Gestapo-hovedkvarter for Fyn. Blev ødelagt ved
luftbombardement og brand 17. 4. 1945;
nu genopbygget og taget i brug 1948.
Landbrugs-og husholdningsundervisning.

Fyns Tidende, da. dagblad, Venstre;
grl. 1872. Oplag 1948: 32 000, søndage
58 000.

Fyns Venstreblad, da. dagblad,
radikalt; grl. 1892. Oplag 1947: 10 000.

fyr (Pinus), slægt af granfam., træer ei.
buske med knippestillede (2-5),
nåleformede, flerårige blade fra spidsen af
små dværggrene. Sambo, hanblomsterne
ved grunden af årsskuddet,
hunblomsterne (kogler) i spidsen af det nye skud.
Koglerne ved modenheden i det andet
år træagtige, kogleskællene har i spidsen
et tykkere skjold, forsynet med navle.
90 arter, i Danm. 6, men ingen af disse
er vildtvoksende, dog har skovf (P.
silvestris) for ca. 9000 år siden dækket

Fyldepen.

32*

1495

1496

1497

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0579.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free