- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
1498,1499,1500

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - fundne sager ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

fyr

det meste af Danm. (fyrretiden) og
er sidenhen blevet udryddet. Ca. 1765
indførtes den på ny
og er nu en del anv.
i da. skovbrug på
jord af ringe
kvalitet. Ældre træer
giver godt gavntræ:
tømmer, brædder,
sveller m. m.
-b jergfyr (P.
mon-’tana) bliver kun
et lille træ ei. en
stor busk, men er
p. gr. af sin store
nøjsomhed blevet
brugt i stor
udstrækning ved
tilplantning af heder,
klitter o. I., dels

i ren bevoksning (1931 47000 ha) og
dels blandet med rødgran (44 000 ha).
- østrigsk fyr (P. austriaca), der er
nøjsom og vindstærk, er plantet hist- og
her i da. skove; i mindre udstrækning
gælder dette også contortafyr og
banks-fyr samt i tidl. tid weymouthsfyr.
fyr, søi’., fællesbetegn. for de til
vejledning for søfarende opsatte lys samt radiof
og luftf. f kendes fra oldtiden, især fra
Middelhavslandene (Farostårnet ved
Alexandria, Herkulestårnet ved Coruna).
Lyskilden var bål af træ ei. kul på
tårnenes top, senere tran, olie, talglys og
nu gas, petroleum under tryk og
elektricitet. Lyset forstærkes ved linser ei.

Hals Barre fyr.

spejle. De første da. f oprettedes i 1561
ved Skagen, Anholt og Kullen, det 1.
spejlfyr på Christiansø 1805, det 1. elektr.
f tændtes 1889 på Hanstholm. 1 forb.
med f anlægges ofte akustiske
tågesignaler, nu mest luft- ei. elektr. sirener
samt radiof. f vises fra tårn, bygning,
båke, f-skib ei. lystønde. Foruden alm.
f, der lyser horisonten rundt, haves 1)
vinkelf, delt i vinkler med forsk, farve
ei. blink, 2) ledef, to ei. fl. f, der, holdt
over et, leder i en kurslinie, 3) fiskef for
fiskeriet, 4) tværmærkef ved drejning i
vanskeligt farvand, 5) varself ved kabler
o. 1., 6) signalf vedr. fyrskibe og
lystønders fraværelse fra station p. gr. af
is. Efter lysets karakter inddeles f i
1) fast f, der viser stadigt, uforandret
lys, 2) blinkf, der viser blink ei. grupper
af blink med regelmæssige, mellemrum,
3) f med formørkelser, hvor stadigt lys
regelmæssigt afbrydes af mørkeperioder
ei. grupper af sådanne, 4) fast f med
blus viser stadigt uforandret lys afveks-

fyrværkeri

lende med blus ei. grupper af blus af
større lysstyrke, 5) vekslende f, hvis
lys i samme lysvinkel skifter farve. Da.
f er normalt tændt hele året fra ’/i time
efter solnedgang til ’/« time før
solopgang, i tåge og usigtbart vejr evt. hele
døgnet, f kan være forsynet med
tågesignal, radiotågesignal, radiofyr og
un-dervandssignal. (111. se også tavle
Sømærker).

’fyraften (ty. Feierabend aftenen før en
helligdag), det tidspunkt, da dagsarbejdet
ophører.

fyrapparat, søv., lampe i et fyr med
tilhørende system af linser ei. spejle,
urværk og glippeapparat samt farvede
forsatsruder, alt tjenende til at give hvert
enkelt fyr sin bestemte fyrkarakter,
fyrbøder, specialuddannet mand, der
forestår fyringen ved store kedelanlæg
såsom i skibe, lokomotiver o. 1.
’Fyresdal, no. dalføre i vestl. Telemark,
fyrgrav, en i et jernbanespor anlagt
forsænket grube til brug ved udrensning af
lokomoti vernes askekasser,
fyrhøjden ei. focushøjden, søv.,
fyrapparats brændpunktshøjde over
vandoverfladen; hermed kan bestemmes 1) fyrets
synsvidde og 2) egen afstand fra fyret.
(Se tavle Sømærker).
’Fyrisån, 72 km 1. sv. vandløb gnm.

Uppland og Uppsala til Målaren,
fyrlanterne, søv., beskyttende glasrum,

hvori et fyrapparat er anbragt,
fyrlinie, kurslinie ved indsejling til havn
ei. gnm. snævert farvand, bestemt ved
to ei. fl. fyr (ledefyr, forfyr og bagfyr)
holdt over et.
Fyr- og Vagervæsenet, da.
statsinstitution under Marineministeriet,
varetager af sikkerhedshensyn for skibsfarten
al afmærkning af farvandene nær grunde
og land. Materiellet består af flydende
sømærker, båker, fyr, fyrskibe, lys-,
fløjte-og klokketønder, sirener, nautofoner,
radiofyr m. m. F, der ledes af
fyrdirektøren, har et personale på ca. 600 mand
og et årligt budget på ca. 6,5 mill. kr.
fyrrebladhveps (Lo’phyrus ’pini),
bladhveps, hvis larver lever af fyrrenåle;
skadelig.

fyrrekorsnæb (’Loxia pityo’psittacus),
stor korsnæb, lever af fyrrekogler,
nord-østl. udbredelse. Strejffugl, spredt
ynglefugl i Danm.
fyrrelav (E’vernia), slægt af laver med
buskformet løv, som er gentagne gange
tvedelt fliget, f omfatter anselige laver,
som især vokser på skovtræer,
fyrremejse (’Pams alrica’pillus), ligner
gråmejsen, større strubeplet, nordl.
udbredelse. Strejfgæst i Danm.
fyrremåler (’ Bupalus pini’arius), brunlig
sommerfugl, lysplettet. De grønlige
larver på fyr. Skadelig,
fyrrenålsbad, varmt karbad, tilsat
fyrre-nålsekstrakt, anv. bl. a. ved
gigtbehandling.

fyrrenålsolie, æteriske olier, ved
vanddampdestillation udvundet af forsk,
nåletræers nåle, kviste og kogler. Da. f
»Da-napin« fremst, af Hedeselskabet. Anv. i
parfume- og sæbefabr., i med. til bade
og inhalation, f forfalskes ofte med
terpentinolie.

fyrreperioden, vegetationsperiode i ældste
del af Danm.s alluvium. Skovfyrren var
vigtigste skovtræ, f falder sammen med
fastlandstiden, Ancylussøen i nuværende
Østersøegne.
fyrrespinder (Den’drolimus ’pini),
brunlig spinder, larverne æder fyrrenåle;
skadelig.

fyrretyve ridderes dag, 9. marts.
Mindedag for 40 martyrer, der 320 e. Kr. blev
pisket ihjel i Armenien,
fyrreugle (Pa’nolis pini’perda),
sommerfugl, hvis larve lever på fyr; meget
skadelig; Mellemeur.
fyrrevikler (Re’tinia buoli’ana), lille
sommerfugl, larven i fyrreknopper;
alvorligt skadedyr,
fyrskib forankres, hvor fyr er ønskeligt,
men vanskeligt ei. umuligt at opføre.
Fyret vises fra een med masten
sammenbygget lanterne; lyskilden er gas ei.
elektr. f-s motorer frembringer elektr.
strøm til fyr, tågesignal, radiofyr og

Hirtshals fyr.

undervandstågesignal; ofte er f udstyret
med fremdrivningsmaskineri, da
sprængning af ankerkæden kan finde sted. f er
altid rødmalede, de da. med et hvidt
kors med stationens navn i den vandrette
hvide stribe. Fra f holdes udkig efter
søulykker, og der foretages meteor, og
hydrogr. observationer. Da der i et for
anker svajende f ikke kan indlægges
faste fyrvinkler, og f tillige inddrages
under isforhold, foretrækker skibsfarten
faste fyr. Det. 1. f udlagdes 1732 ud for
Themsen (North Sand), de 1. da. f var
Lodsgalioten på Ejderen 1815 og Læsø
Trindel 1829. (111. se tavle Sømærker),
fyrstbiskopper, de rigsumiddelbare
bisper i det tyske kejserrige,
fyrste (egl: den første, smlg. lat. princeps),
i fl. lande titel for enkelte højadelige
familier; alm. betegn, f. monarkiske
statsoverhoveder og deres familie,
fyrstehat, opr. et virkeligt båret
værdig-hedstegn, senere i udenlandsk heraldik
en art rangkrone.
fyrstelen ei. fanelen, det til gejstlig ei.
verdslig fyrste forlenede territorium. I
Danm. var Sønderjylland i
middelalderen til stadighed et f, andre landsdele
var det i kortere ei. længere tidsrum.
’Fürstenberg [-bærj], Pontus (1827-1902),
sv. købmand og mæcen; testamenterede
sin kunstsamling til Göteborgs museum.
Fürstenwalde [fyrstan’valda], ty. by i
Brandenburg, SØ f. Berlin; 29 000 indb.
(1939). Maskinindustri,
fyrsteret, reglerne om de regerende
fyrstehuses og den højere adels
familie-og arveret,
fyrstestat (i Indien). Ved englændernes
erobring af Indien forblev store områder
under de opr. dynastiers herredømme.Ved
overenskomster med englænderne stillede
fyrsterne sig under brit. overhøjhed, men
bevarede selvstyre i indre anliggender,
f-ernes antal var 1947: 562, hvoraf ca.
100 af bet. størrelse; vigtigst: Hyderabad,
Mysore, Travancore og Kashmir. Ved
Brit. Indiens deling 15. 8. 1947 og
overgang til to selvstændige dominions,
Hindustän og Pakistan, sluttede hver
af f sig til en af de to dominions,
Hyderabad dog først efter krig 1948.
Langvarige uroligheder opstod bl. a. i
Kashmir, hvis muhamedanske befolkning
ønskede tilslutning til Pakistan, medens
fyrsten, en hindu, sluttede sig til
Hindustän.

Fyrst ’Igor, opera af Borodin (St.
Petersborg 1890).
fyrsvamp ei. tøndersvamp (Po’lyperus
fo-men’tarius), art af poresvampfam., en
på bøg alm. snyltesvamp med brun-gråt,
15—40 cm stort, hovformet frugtlegeme,
f har p. gr. af det bløde, skindagtige indre,
fra stenalderen til tændstikkernes
fremkomst, været brugt som tønder. (111. se
farvetavle Svampe).
Fürth [fyrt], ty. by i Bayern, nær
Nürnberg; 82 000 indb. (1939). Letindustri.
fyrtøj, redskab til ildtænding, simplest
ved gnidning af 2 stykker tørt træ,
bedre ved at slå gnister med stål og flint
og tænde fyrsvamp. Nyere f med stål
og særlig tændstift tænder brændbare
dampe ei. luftarter; hertil anv. også f
med elektr. opvarmet glødetråd ei.
platinsvamp (kemisk f).
fyrtårn, søv., tårn af sten ei. jern, hvorfra
fyr vises.

Fyrtårnet og Bivognen, da.
filmkomiker-par. Den lange tynde »Fy« og den
lille tykke »Bi« lanceredes som komisk
par 1919 af Lau Lauritzen sen. -
Skuespilleren Carl Schenstrøm var fra starten
Fyrtårnet, mens cirkusklovnen Holger
(Miehe-)Madsen siden 1921
levendegjorde Bivognen. Forsøgene på efter Lau
Lauritzens og senere også efter
Schen-strøms død at genoplive det internat,
kendte par er mislykket,
fyrvinkel, søv., grøn, hvid ei. rød vinkel

i et vinkelfyr (se fyr),
fyrværker (ty. Feuerwerker, egl: den, som
forestår et fyrværk (gl. ord for
bombardement)), underofficersgrad i det da.
artilleri før 1867.
fyrværke’ri’ ei. pyroteknik. Artikler der
ved forbrænding frembringer lys-, farve-

1498

1499

1500

Skov fyr.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0580.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free