- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
1501,1502,1503

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - fys- ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

fys-

fældning

ei. lydeffekter. Alm. f-sager består
af et pulver (satsen) indesluttet i et
papir-el. paphylster. Satsen er en blanding af
brændbare, iltafgivende og
flammefar-vende stoffer. Som brændbare
bestanddele anv. bl. a. kul og svovl samt evt.
shellak, idet dette sinker forbrændingen;
som iltningsmiddel kan bruges
kaliumnitrat ei. kaliumkarbonat, og som
flam-mefarvende stoffer benyttes bl. a.
strontiumsalte (rød), natriumsalte (gul) og
bariumsalte (grøn). Tilsættes yderligere
en blanding af kaliumnitrat og
kalium-pikrat, udsender f en hvislende lyd ved
affyringen.

fy s- (gr. fysis natur), natur-, legems-.

fy’sik (gr. fysis natur), 1) opr. alle
naturvidenskaber, hvoraf efterhånden
udskiltes biologi, kemi og astronomi og
senere geofysik og meteorologi, således
at f nu omfatter læren om de naturlove,
der behersker den uorg. natur, samt om
stoffernes egenskaber og inderste
opbygning. Grænsen ml. f og andre
naturvidenskaber er ikke skarp, og
grænseområderne behandles i særlige
videnskaber som fysisk kemi, astrofysik og
biofysik, f er grundvidenskab for de
øvrige naturvidenskaber, ikke blot fordi
alle uorg. naturfænomener er betinget
af de fys. naturlove, men også fordi f
har skaffet en række instrumenter til
iagttagelse og måling, f danner tillige
grundlaget for den moderne teknik;
medens tidl. riders praktiske opfindelser
foregik uafhængigt af f og ofte før de fys.
love var kendt (f. eks. kikkert,
dampmaskine), er nutidens teknik og især
elektroteknik helt baseret på en
forudgående udforskning af naturlovene, f
deles fra gl. tid i seks hovedafsnit:
mekanik, akustik (lydlære), varmelære,
elektricitet, magnetisme og optik
(lyslære), hvoraf de tre første omhandler
mek. og de tre sidste elektr. fænomener,
f-s historie går tilbage til den gr. oldtid,
hvor der dog kun opnåedes enkelte
resultater som Arkimedes’s love for
opdrift i vædsker og for vægtstænger,
medens filosofiske betragtninger som
De-mokritos’s atomlære og Aristoteles’s
skrifter var uden større værdi, da de
ikke var baseret på forsøg. De sidste
virkede tværtimod p. gr. af Aristoteles’s
autoritet hemmende på udviklingen gnm.
hele middelalderen, f i moderne forstand
grundlagdes først i Renæssancen, især
ved Galileis indførelse af eksperimenter
og målinger, og fortsattes i 17. årh. på
alle f-s områder ved grundlæggende
arbejder af Newton, Huygens, Rømer og
Torricelli i mekanik og optik og af
Gilbert for elektr. og magnetisme. I 18.
årh. skete kun en gradvis udvikling, men
med 19. årh. fik fen stærk opblomstring,
især ved opdagelser i elektricitetslæren
af Volta, Ørsted og Faraday, men også
i optik, hvor Young og Fresnels arbejder
påviste lysets bølgenatur, samt i
varmelæren med opstillingen af energisætningen
og med udviklingen af den kinetiske
varmeteori. Det 20. årh. har bragt en
rivende udvikling af den helt nye
atomfysik, der har givet indblik i atomernes
bygning og realiseret
grundstofomdannelser og frigørelsen af atomenergien.
2) legemsbeskaffenhed, styrke.

fysika’lisme (gr. fysis natur), filos., en
af O. Neurath, R. Carnap og C. G.
Hempel udformet opfattelse, hvorefter
ethvert virkelighedsudsagn kan
formuleres på en sådan måde, at det bliver
intersubjektivt verificerbart; spec. at
udsagn om psykiske oplevelser (psyk.
fænomener) formuleres »behavioristisk«
som udsagn om det oplevende individs
adfærd.

fysikteologisk gudsbevis, slutning fra
verdens hensigtsmæssighed til et
fornuftvæsen som skaber af den.

’fy’sikus (lat. af gr. fysis natur, egl:
naturkyndig), før 1914 betegn, for en
overordnet embedslæge; nu afløst af
amtslæge.

fysio- (gr. fysis natur), natur-, legems-.

fysio’ge’ne plantesygdomme (fysio-+
-gen), sygdomme der skyldes fys.-kem.
påvirkning: mangel ei. overskud på

I50I

varme, lys, vand ei. næringsstof,
ligesom giftstof og mek. påvirkning,
fysiogno’mi’ (gr. fysis natur +
gignös-kein lære at kende), genstands, især
menneskes, særlige udseende, navnlig
som udtryk for dets karakter,
fysiogno’mik, kunsten at tyde et
menneskes karakter ud fra dets mere konstante
ansigtstræk.
fysio1 kra’ter (gr. fysis natur + krdtos
magt), tilhængere af fr. nationaløkon.
skole, grl. i midten af 18. årh. af lægen
Quesnay. f fremhævede landbruget som
det samfundsmæssigt set eneste
produktive erhverv og anbefalede derfor
skat alene på udbyttet af jorden (impöt
unique). Var i øvr. en forløber for
liberalismen gnm. hævdelse af frihandel m.
m. (laissez faire, laissez passer!)
fysiolo’gi’ (fysio- + -logi), den videnskab,
der behandler organismernes
livsfunktioner. f er i nyere tid delt op i en række
underdiscipliner, som plantef, zoof,
elek-trof, histof, arbejdsf m. fl. En gren af
f, biokemien, optræder som selvstændig
videnskab, delvis med samme emne som
f. Milepæle i f-s historie er Harveys
opdagelse af blodkredsløbet (1628),
Lavoisiers undersøgelser over stofskiftet
(1789), Claude Bernards arbejder omkr.
1860. Herefter påbegynder f en rivende
udvikling, der stadig foregår,
fysio’lo’gisk kemi, d. s. s. biokemi,
fysio’lo’gisk psykolo’gi’, psyk. retning,
der især undersøger sammenhængen ml.
fysiol. processer og oplevelser og søger
at forklare de sidste ud fra de første,
fysio’lo’gisk saltopløsning, 0,9% opl.
af NaCl, der har samme osmotiske tryk
som blodet. Ringers opl., Lockes opl..
Tyrodes opl. o. a. indeholder salte og
andre stoffer i sådanne koncentrationer,
at opløsningerne mest muligt har samme
fysiske egenskaber som plasma og derfor
delvis kan erstatte det. Anv. meget efter
operationer for at tilføre patienten vædske,
fysiotera’pi’ ei. fysikalsk terapi,
behandling af sygdomme med forsk, ydre,
fysiske midler,
’fy’sisk, 1) hvad der vedr. fysikken ei.
hviler på dens love; 2) materiel, stoflig,
håndgribelig, f umulighed, hvad der
strider mod naturlovene,
fysisk alder (fa), et inddelingsprincip
særlig anv. ved idrætskonkurrencer for
børn. Udregnes af højdealder (ha) (d. v. s.
den alder individets højde svarer til),
vægtalder (va) og levealder (la), der
tæller dobbelt;

2 X la + ha + va

4

Indført af nordmanden Carl Schiøtz,
fysisk geografi omfatter geomorfologi,

oceanografi, hydrografi og klimatologi,
fysisk kemi, læren om de kem. processers
fys. grundlag. Den omfatter derfor bl. a.
termo-dynamik, reaktions-kinetik,
elek-tro-kemi, kolloid- og kapillar-kemi,
affi-nitetslære, kinetisk varmeteori og læren
om blandingers og opløsningers fys.
forhold.

fysiur’gi’ (fys- + -urgi) ei. fysisk medicin,
lægeligt speciale, hovedsagelig
karakteriseret ved anv. af fys. metoder til
diagnose og behandling, f beskæftiger sig
med en række sygdomme i
bevægelsessystemet, d. v. s. knogler, led, muskler,
sener, desuden holdningsfejl,
gangforstyrrelser og følger efter visse
nervesygdomme. f-s behandlingsmetoder er
massage, sygegymnastik, elektr.
behandling, varmebehandling, bade og
lysbade; fysi’ur’g, lægespecialist i f.
fyso- (gr. fysa blæsen, oppustethed),
oppustet; med luftansamlinger,
fysostig’mi’n (Physostigma kalabarbønne)

d. s. s. eserin.
fyso’sto’me (gr. fysa blære + stoma mund)
kaldes fisk m. forb. ml. svømmeblære
og tarm.

’Füssli, Heinrich (1741-1825), schw.
maler og kunstskribent. Virksom i Engl.
Har malet fantasifulde figurbilleder, bl.
a. med motiver fra Shakespeare.
Fyt, Jan, se Fijt.
-fyt (gr. fytön plante), plante-,
fy’tase (gr. fytön plante), enzym, der

1502

spalter fytin i inosit og fosforsyre.
Forekommer i kornarterne,
fy’ti’n (gr. fytön plante), syre, der er en
forb. ml. inosit og fosforsyre.
Forekommer i kornarterne. Spaltes af fytase.
fytinfosforsyre, en kompleks
fosfor-forb., der forekommer i kornarterne, og
som ikke kan opsuges i tarmen. Trods
højt fosforindhold kan kornarterne og
deraf fremstillet brød o. 1. derfor alligevel
være utilstrækkelige fosforkilder. Nogle
kornarter, særlig hvede og byg,
indeholder dog tillige enzymet fytase, der
kan spalte f, så fosforet bliver tilgængeligt,
’fyto- (gr. fytön plante), plante-,
fyto’ge’ne (fyto- + -gen1)) kaldes
bjergarter, der dannes af planterester (tørv,
kul o. a.).

fytopalæontolo’gi’ (fyto- + p.), den gren
af palæontologien, der omhandler
uddøde planter,
’fytoplankton (fyto- + plankton), den
plantiske del af planktonet, f. eks. kisel-,
grøn- ei. furealger. Danner urnæringen
i havet.

fytoste’ri’n (fy to- + gr. stereos sti\),
plante-kolesterin. nær beslægtet med kolesterin,
forekommer i mange plantefrø og i olien
heraf.

fz., mus., fork. for forzando ei. forzato.
fæ (oldn. fé), husdyr, hornkvæg osv. Da
kvæg opr. var eneste ejendom og
betalingsmiddel, fik fæ meget tidligt den alm.
bet. gods, ejendele. Man skelnede opr.
ml. gående (ei. levende) og liggende fæ.
Hertil hører sammensætn. fælle og fælled,
fæces [’fæ:sas] (lat: bundfald), d. s. s.

ekskrementer.
Fædra, lat. stavemåde f. Faidra.
Fædrelandet, 1) da. avis, grl. 1834 som
liberalt ugeblad af C. N. David og Johs.
Hage. 1839 dagblad under de unge
Nationalliberales ledelse, fra 1841 red. af
Ploug og Giødwad, gik ind for
Ejder-grænse, fri forfatn., skandinavisme; i
skarp konflikt med censuren i 1840erne.
Trængtes fra 1851 noget tilbage af
»Dagbladet«. Efter 1870 skarpt mod
socialisterne og Venstre; efter tilbagegang
opgav Ploug F 1881; gik ind 1882; 2) da.
nationalsocialistisk dagblad, 1939-45.
1940-45 under redaktion af Helge
Bangsted. F modtog bet. ty. tilskud. F-s
redaktion stormedes 4. 5. 1945 og maskiner
og inventar overtoges af bladene
»Information« og »Morgenbladet«.
Fædrelandets Forsvar ei. Den frivillige
Selvbeskatning til Forsvarets Fremme,
forening, stiftet 1884, der på få år samlede
1,5 mill. kr. til gavn for Kbh.s
landfæstning. 1886 overtog staten opgaven,
regnskabet sluttet 1897.
’Fædrus, Gajus Julius (1. årh. e. Kr.),
rom. fabeldigter. Kernen i hans digtning,
der kun kendes i udvalg, er Æsops fabler.
Aktuelle hentydninger i fablerne bragte
ham i konflikt m. magthaverne,
fæ dør, frænder dør, selv dør man også;
eet ved jeg, som aldrig dør: dom over hver en
død, citat fra »Håvamål«.
Fægte-Forbund, Dansk (fork. DFF),
grl. 1907. 1948: 893 aktive, HO passive
medl.

fægtning, 1) tvekamp med blanke våben
efter særl. regler for forsvar og angreb.
Dyrkes idrætsmæssigt som kårde-,
fleu-ret- og sabelf ei. som bajonetf; 2)
fællesnavn for striden ml. hærstyrker, dog tiest
brugt om sammenstød ml. mindre
styrker. Større kampe kaldes slag.
fægtningsskydning, skydning i marken
under virkelighedsnære forhold for at
øve soldater i skydevåbnenes brug.
fæhår, hårene af køer og kalve, klippes
om efteråret, ei. fås fra garverierne, hvor
hårene løsnes i kalkbad. Anv. som
stoppemateriale, til groft filt ei. spindes sammen
med andre taver til garn (til plaider,
tæpper, ulddug osv.). Under 2. Verdenskrig
benyttedes f behandlet på særlig måde
i henh. til en da. opfindelse som
spindemateriale for garner til herrehabitter,
fæ’ka’lier (lat. ’fæces bundfald),
ekskrementer.

fælde, redskab til fangst, navnlig af
rovvildt.

fældning, 1) kem. proces, hvorved en
opløst ion ei. et opløst stof udskilles som

1503

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0581.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free