- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
1504,1505,1506

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - fys- ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

fælg

fængselsvæsen

bundfald, f af proteinstoffer foretages
ofte ved kogning, hvorved de omdannes
således, at de bliver uopløselige, ei. ved
tilsætning af et salt, idet de kan være
uopløselige i den dannede saltopløsning,
f anv. såvel i syntetisk som i analytisk
kemi, ligesom i tekn.; 2) zool., proces,
hvorved fjerdragten og pelsen skiftes hos
fugle og pattedyr. Foregår som oftest
reglm. 2 gange om året, forår og efterår.
Hos nogle fugle findes kun efterårs-f,
medens farveskifte om foråret
fremkommer ved bræm-f, ved hvilken fjerenes
kanter stødes af.
fæl’g, den ydre ringformede del af et hjul.
fælled (egl: kvægland), i
jordfællesskabets tid den del af landsbyens jord, som
henlå til fællesgræsning for kreaturerne,
fælledmødet 5. 5. 1 872,
arbejderdemonstration på Kbh.s fælled. Sammenkaldt
af Louis Pio; da Pio erklærede at ville
trodse politiets forbud mod mødet, blev
han arresteret aftenen før, og de
fremmødte arbejdere splittedes ved indhug af
husarer og politi.
Fælledparken, kbh. park, anl. fra 1909
på tidl. Øster- og Blegdamsfælled. Ved F
idrætspark m. fodboldbaner, stadion m.
m. I alt 77,5 ha. F anvendes hypp. til
store polit, møder (arbejderpartierne 1.
maj) og til folkekoncerter,
fællesantenne, antenneanlæg for
samtidig tilslutning af fl. radiomodtagere,
fællesbagerier, kooperative bagerier.
1947 fandtes iDanm. 41 f med enomsætn.
på 30 mill. kr., tilsluttet Det Koop.
Fællesforbund,
fællesbillet, omstigningsbillet ml. DSBs
S-bane i Kbh. og Kbh.s Sporveje; gælder
1 time.

fællesbo, hvad ægtefæller ejer i
fællesskab. Udenfor falder, hvad der ved
ægtepagt ei. tredjemands viljesbestemmelse er
gjort til særeje. For personl. rettigheder
som forfatteret, kunstnerret gælder
særlige regler.

fællesbogsamling, bogsamling, der ejes
ei. støttes af sognebiblioteker.
Administreres af et centralbibliotek og
cirkulerer v. hj. af bogbil.
fælleseje, d. s. s. sameje.
Fællesforeningen fot- Danmarks
Brugsforeninger (fork. FDB), grl.
1896 ved sammenslutn. af en 1884 for
Øerne og en 1888 for Jyll. oprettet
fællesforening. Næsten alle Danm.s ca. 2000
brugsf. er tilsi. F, som endv. driver en
række fabrikationsvirksomheder (tekstil,
margarine, chokolade, tobak m. m.) og
Det Danske Forlag, udgiver bladet
»Samvirke«, driver Andelsskolen ved
Middelfart m. m. Formålet er at foretage
fællesindkøb og -produktion for brugsf. o.
a. andelsforetagender og i øvr. bistå disse.
Den saml. årl. omsætn. er omkr. 200 mill.
kr.; de tilsluttede brugsf.s samlede
de-tailomsætn. andrager omkr. 400 mill. kr.
fællesforfatning, forfatning, som gælder
for fl. lande, som i øvr. har selvst. forfatn.
(f. eks. de da. forfatningslove af 26. 7.
1854, 2. 10. 1855 (for Danm., Sønderjyll.
og Holsten) og 18. 11. 1863
(Novemberforfatningen, for Danm. og Sønderjyll.).
Fælles-Frimurer-Orden, Den
Universelle, da. navn på frimurerordenen
Le Droit Humain. •
fællesklasse indførtes 1934 på DSB til
afløsning af den daværende 3. klasse, f
har omtrent samme udstyr som den tidl.
2. kl., medens prisen og antallet af
siddepladser pr. kupé svarer til den fhv. 3. kl.
- 2. og 1. kl. blev samtidig slået sammen
til en 1. kl. med udstyr og pladsantal som
den tidl. 2. kl.
Fælleskommunale Udligningsfond,
oprettet v. lov af 14. 4. 1937 for at
tilvejebringe større ligelighed i den
kommunale beskatn.; f tilskyder kommunerne
beløb, der tilvejebringes efter en ensartet
beskatn. over hele landet. Herved kan
den komm. beskatn. nedsættes, og da
kommunerne med de største udgifter får
størst tilskud, vil dette sige, at i komm.
med størst egenkomm. beskatning vil
denne kunne nedsættes mere end den
fælleskomm. beskatning andrager.
Fondens indtægter og udg. i 1946/47
udgjorde :

Indtægter:

Ejendomsskatter ........ 45 mill. kr.

Indkomstskat...........154 —

Formueskat............. 12 — -

Andre indtægter ........ 21 —

_238 mill. kr.

Udgifter:

1 ustvuu ifl :

Sociale udgifter.......... 58 mill. kr.

Skoleudgifter ........... 21 — -

Medicinaludgifter........ 41 —

Politiudgifter ........... 57 — -

Andre udgifter.......... 25 —

202 mill, kr.

fælleskøn, gramm. betegn, for de i rigsda.
sammenfaldne genera maskulinum og
femininum,
fælleslærerråd findes 1) ved ethvert
kommunalt skolevæsen bestående af
samtlige dets lærere. Beskæftiger sig bl. a.
med skole- og undervisningsplan,
ordensreglement og børns
erhvervsmæssige arbejde; 2) ved Kbh.s kommunale
skolevæsen bestående af 3 inspektør-, 3
lærer- og 3 lærerinderepr. med et større
arbejdsområde (bl. a. autorisering af
lærebøger).

fællesmejeri, gl. betegn, for mejeri i
privat drift, men med fl. leverandører,
fællesnavn, gramm., d. s. s. appellativ,
fællesnævner, mat., for en række brøker
er et tal, hvori alle brøkernes nævnere
går op. Hver af brøkerne kan da
forlænges således, at dens nævner bliver f.
Fællesorganisationen af
Almennyttige Danske Boligselskaber, grl.
1919, har til formål at samle de offentl.
anerkendte sociale boligselskaber til
fællesarbejde. Tilsluttet Det Kooperative
Fællesforbund,
fællesparceller, forsøgstekn. betegn, for
de jordstykker inden for samme
dyrkningsforsøg, der behandles ens.
Fællesrepræsentation, Den Danske
Handelsstands, grl. 1883 som den
øverste organisation af da. engroshandel.
F-s plenarforsamling, de såkaldte
han-delsmøder, består af 50 delegerede,
hvoraf 20 fra Grosserer-Societetet i Kbh. og
30 fra organisationer under
Provins-handelskammeret. Et forretningsudvalg
på 9 medl. (3 fra Kbh., 6 fra prov.), med
form. for Grosserer-Societetet som form.,
varetager F-s løbende opgaver.
Fællesrepræsentationen for Dansk
Håndværk og Industri, grl. 1879,
har til formål at virke for industriens og
håndværkets interesser, dog bortset fra
forholdet til arbejderorganisationerne, der
varetages af Dansk Arbejdsgiverforening.
Antal tilsluttede foreninger 1948: 468;
antal medl. 53 163.
fællesskole, skole, hvor drenge og piger
undervises sammen. Af praktiske grunde
alm. på landet, men (bl. a. i Danm.) ikke
i byerne.

fælles testamente, testamente oprettet
af fl. personer (i reglen ægtefæller) i
fællesskab. Er hyppigt gensidigt,
fællestid, d. s. s. zonetid.
fællig (glda. fæ kvæg, ejendom + lag
(sammen)lægning), i ældre ret et
formuefællesskab, som enten var stiftet ved
aftale ei. indtrådte i h. t. loven. Således
bestod der i gl. da. ret et f ml. mand og
hustru og deres børn — undertiden også
sviger- og stifbørn — hvorved f. eks.
børnenes erhvervelser kom hele’ denne kreds
af personer til gode.
Fælsted Kog, sydøstl. del af Nissum
Fjord. Inddæmmet søareal (13,9 km2).
Tørlægning forsøgt 1869, opgivet 1885.
Fæmø, tidl. stavemåde for Femø.
fændrik [’fæn’(d)rek] (af ty. Fähn- fane-),
i middelalderen fanebæreren, senere
officer i et kompagni, således stadig anv. i
Sv., af brug i Danm.
fænghul, ved forladevåben den kanal,
gnm. hvilken ilden fra tændmidlet
forplanter sig ind til krudtladningen og
tænder denne,
fænghætte, i et skydevåben en lille hætte
af metalblik, i hvis bund der er anbragt
en tændsats, der kan eksplodere ved et
slag af hanen ei. slagstiften,
fængkrudt, fint krudt, som på ældre

tiders skydevåben hældtes i fænghullet
og tjente til at antænde ladningen.

fængrør, antændelsesmiddel, der tidl.
anv. til at antænde ladningen i skyts. Nu
anv. mest tændpatroner, hvor ilden
frembringes ved slag af et særligt
slag-apparat mod en fænghætte.

fængselsarbejde, fangernes arbejde i
straffetiden. Beskæftigelsen med arbejde
finder sted p. gr. af den opdragende bet.
og for statens regning. Der tillægges
fangerne arbejdspenge for det udførte
arbejde.

Fængselshjælpen, privat da. forening,
grl. 1902. Dens midler tilvejebringes v.
bidrag fra det offentl. og fra private.
Yder forsorg til personer, der er kommet
i konflikt med straffeloven, evt. også til
sådannes familier. I adsk. tilf. frafaldes
påtale af forbrydelser på beting, af, at
påg. undergives F-s tilsyn, ligesom der
ved prøveløsladelser kan anordnes et
tilsv. tilsyn.

Fængselsnævnet, oprettet ved Lov om
Ikrafttræden af Borgerlig Straffelov m.
m. af 15. 4. 1930. Består af en dommer
(formand), dir. for fængselsvæsenet, en
psykiater samt en ei. fl. personer, der
deltager i forsorgsarbejdet for unge
personer ei. løsladte fanger. Træffer
afgørelse i forsk, spørgsmål om løsladelse m. m.

fængselsvæsen. I middelalderen anv.
frihedsstraf kun i ringe udstrækning, idet
de alm. strafarter var livs-og legemsstraffe.
Fængsel anv. derfor især t. personer, som
ventede på deres straf. 116. årh. begyndte
man at anv. fængselsstraf, og efterhånden
kom den til at spille en meget bet. rolle.
Fængslerne var meget inhumane, og
fangernes arbejdskraft udnyttedes i stor
udstrækn. t. økon. formål. I
oplysningstiden trængte den opfattelse frem, at
formålet med fængselsstraffen var at
forbedre fangerne, og siden er f blevet
genstand for dybtgående reformer. Inden
for f har man i nyere tid snart ment, at
det mest formålstjenlige system var det
såk. solitary-system (hvor fangerne
holdes afsondrede fra hinanden i
enkeltceller) ei. Philadelphia-systemet
(cellesystem med påvirkning og opdragelse af
fangerne), snart at det såk.
Auburn-sy-stem, hvor fangerne opholder sig i celler
om natten og om dagen beskæftiges på
arbejdssale, førte til de bedste resultater.
I nutiden anv. i reglen en kombination af
de to systemer. Det progressive system
er en ordning, hvor fangerne under straf
udståelsen rykker op fra strengere
klasser til mildere. Særl. foranstaltn. anv.
over for unge forbrydere under det såk.
Borstal-system, forbilledet for det da.
ungdomsfængsel. Også andre særl.
grupper af lovovertrædere som psykopater,
vaneforbrydere, mentalt defekte, er i
nutiden i adsk. tilf. undergivet særbehandl.

Straffeloven af 1930 kender af
frihedsstraffe: fængsel, der i reglen idømmes fra
30 dage til 16 år ei. på livstid; hæfte, i
reglen fra 7 dage til 2 år; ungdomsfængsel,
der anv., hvor fængselsstraf er forskyldt
af lovovertrædere i alderen 15-21 år,
men hvor varige opdragende og
uddannende foranstaltninger skønnes
formålstjenlige; psykopatfængsel, der ligeledes
træder i st. f. fængsel, over for psykopater,
der må anses for egnede til påvirkning
gnm. straf; arbejdshus over for visse i
det hele ikke særlig farlige
vaneforbrydere, samt sikkerhedsforvaring over for
erhvervs- og vanemæssige forbrydere af
farlig karakter. I de sidste tilf. er der ikke
i dommen fastsat noget maksimum for
anbringelsens varighed; men i straffeloven
er foreskrevet visse tidsrum, efter hvilke
den påg. enten skal løslades ei. spørgsm.
om hans fortsatte forbliven i anstalten
skal tages op til overvejelse. Inden for
hær og søværn idømmes og udstås
fængselsstraf efter den borgerl.
straffelovgivnings regler.

Uden for det egl. f falder
psykopatforvaringsanstalter og a. anst. t.
anbringelse af personer, der af hensyn t.
samfundets sikkerhed må tages i forvaring,
men som enten er frifundet som
utilregnelige ei. på hvem straf skønnes
uanvendelig.

1504

1505

1506

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0582.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free