- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
1507,1508,1509

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - fys- ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

fænnike

Færøerne

’fæn’nike (egl: lille fane), i 15.-17. årh.
hærens mindste administrative led, 100
-500 mand, ført af en kaptajn,
fæno- (fr. fainesthai vise sig), vedr.
forekomst, fremtræden, tilsynekomst,
fænolo’gi’ (fæno- + -logi), læren om de
periodiske fænomeners indtræden hos
dyr og planter, f. eks. trækfuglenes
ankomst, løvspring, løvfald osv.
fæno’me’n (gr. fainömenon det som viser
sig), fremtoning, foreteelse,
fremtrædelsesform; ting som den fremtræder for os,
mods. Ding an sich.
fænome.’na’l, egl: som hører til et
fænomen; i daglig tale: overordentlig,
forbavsende.

fænomena’lisme, filos. opfattelse if.
hvilken a) alt eksisterende er fænomener,
b) vi kun kan erkende fænomener, men
ikke Ding an sich.
fænomenolo’gi’ (fænomen + -logi),
fænomenlære, 1) beskrivelse af foreliggende
fænomener uden forsøg på forklaring; 2)
hos Hegel læren om verdensåndens
fremtræden ei. udvikling; 3) hos Husserl
analyse af alt oplevelsesmæssigt givet,
■fænotype (fæno- + type), d. s. s.
fremtoningspræg. Mods. genotype.
Fänrik Ståls sägner [-’sæTjnsr] (sv.
sagen beretning), Fini.s nationalepos, forf.
af J. L. Runeberg; 1.-2., udg. 1848-60
(da. overs. 1927).
Fænø, frugtbar ø i Lille-Bælt ud for
Kolding Fjord; 4 km2; 77 indb. (1945).
Fænø Sund, farvand ml. Fænø og Fyn;

35 m dybt.
Færder fyr [■fårdar], indsejlingsfyr på
vestsiden af Oslofjordens munding.
Opført 1857; 43 m højt. Radiopejlestation,
færdselsbind, armbind, der over for
færdslen
tilkendegiver, at bæreren
er blind ei. døv
m. v.
færdselspoliti,
afd. af
rigspolitiet, der overvåger
overholdelsen af
færdsels- og
motorloven, færdselsregule-ring i Danm. sker
ved ensartede
lovregler for hele
landet, hvilket blev nødvendigt, da de
moderne trafikmidler (især automobiler)
medførte en enorm forøgelse af trafikkens
omfang og radius. Den 1. da. færdselslov
er af 1923, den nuv. af 1932 (m. senere
ændr.) og suppleres af de stedlige
politivedtægter. Politiet træffer nærmere
bestemmelser om færdslen og overvåger
overholdelse af færdselsreglerne.
Vejmyndighederne udfører de vej tekn.
foran-staltn. som opstilling af færdselstavler (se
ill.; som advarselstegn anv. internat,
vedtagne figurer), anlæg af rundkørsler,
parkeringspladser osv. Justitsministeriets
udvalg virker bl. a. for
færdselspropa-ganda, for øget kendskab til og respekt
for færdselsreglerne. Færdselsproblemerne
i de større byer — især Kbh. — kan
nødvendiggøre særlige foranstaltninger
(lyskurve, ensrettet færdsel m. m.).
færdselsret, retten til at færdes på et
bestemt sted. Over privat grund haves f
kun i h. t. særlig adkomst. If.
naturfredningsloven af 7. 5. 1937 har almenheden
ret til færdsel til fods på strandbredder,
der er blottede for græsvækst og ikke før
1916 var inddraget under have ei.
erhvervsvirksomhed,
færdselstælling, statistisk undersøgelse
af antal personer, cykler, biler osv. på
gader og veje til brug ved byplanlægn.,
trafikplanlægn. m. m.
færge, spec. bygget fartøj, hvormed
personer, automobiler, jernbanevogne m. m.
kan føres over en flod, et bælt ei. lign.
færgestationer, banegårde, udstyret m.
særl. anlæg som færgelejer, færgeklapper
m. v. til ekspedition af jernbanefærger.
Færgestrømmen, renden ml.
Masnedsund og Kalvestrøm,
færgevæsenet. Ved udstedelse af
færgeprivilegier, der gav eneret med
forpligtelser, søgte man allerede tidl. at
sikreoverfar tsforholdene ved Danm.s bælter og

1507

Færdselsbind, gult
med sorte pletter.

Færdselstavler



sunde. Fra 1807 var færge- og
sundstederne underlagt generalpostamtet, der
indsatte postjagter ml. Korsør og Nyborg
og fra 1828 et dampskib. Senere blev
de vigtigste færgeruter overtaget af DSB,
der anv. store moderne tre-sporede
motor-jernbanefærger ved Store-Bælt, og
mindre damp- og motorfærger ved andre
overfarter. Den første da. jernbanef.
oprettedes 1872 ml. Fredericia-Strib.
Mange færgeruter er nu erstattet med
broer, men der findes stadig et stort
antal stats- og private færgeruter i det da.
ørige. Egernsund ved Gråsten befares af
Danm.s eneste’ kædetræksfærge.

færing (egl: fireåring, d. v. s. båd m. 4
årer) ei. færingerbåd, let klinkbygget båd,
spids i enderne og med løftet agter- og
forstævn.

færingehavne, havne påGrønl.,derer åbne
for da. (spec. færøske) fiskere; i alt 4. Den
ældste ligger i sydl. del af Godthåb
distrikt.

fæ’rt, den lugt, der står af vildtet ei. af
dettes spor.

Færø Banke, da. navn på Føroyabanki.

Færøerne, færøsk Førovar [’förjar],
0-gruppe (18 øer) i Atlanterhavet, omtrent
midt ml. Skotl. og Isl., omkr. 62° n. br.
og 7° v. 1.; 1398,9 km2; 29 178 indb.
(1945); fra 1948 selvstyrende
folkesamfund i det danske rige. Hovedstad:
Torshavn. Største øer: Streymoy, Eysturoy,
Vågar, Suöuroy og Sandoy. -
Naturforhold. F er opstået ved vulkanvirksomhed
i tertiærtiden og er opbygget af
vandrette ei. svagt skrånende 10-30 m tykke
basaltlag, adskilte ved ca. 1 m tykke lag
af rødlig tuf. De er rester af et større og
mere sammenhængende vulkanlandskab,
som under istiden af gletscherdale blev
opdelt i øer og landskaber. Klippegrun-

1508

den dækkes de fleste steder af et tyndt
morænelag ei. af tørvejord. Ud mod det
åbne hav dannes kysten af indtil 700 m
h. lodrette fuglefjelde. Ind mod sunde og
dale veksler lodrette basaltvægge
(hamrer) trappeformigt med græs- og
lyngklædte skråninger (lier). - Klimaet
præges af den varme Golfstrøm. Torshavn:
jan. 3,3°, marts 3,1°, juli 10,8°; årlig
nedbør 150 cm, fordelt på 275 dage. Træer
findes kun plantet i beskyttede haver
og i enkelte plantager, bl. a.ved Torshavn.
- Dyreliv. Oprindelige landhvirveldyr
mangler. Mus og rotter er indslæbt,
polarharer indført. Mus og harer har
udviklet sig til særlige racer. Fuglelivet er
særdeles rigt, bl. a. alke, lomvie, lunde
(søpapegøje) og sule. Gejrfuglen formodes
udryddet på F omkr. 1810. - Befolkning
og kultur. Færinger, der overv.
nedstammer fra no. udvandrere, udgør en egen
nation, der taler færøsk. Gnm. mundtlig
overlevering er en mængde gl. kvad
blevet bevaret, indtil de fra slutn. af 18.
årh. blev nedskrevet. I midten af 19.
årh. skabte Hammershaimb det moderne
fær. skriftsprog. Da. læres i skolerne og
forstås af de fleste. De mindste
folkeskoler betjenes af vandrelærere. I Tors
havn findes gymnasium, realskole,
navigationsskole, folkehøjskole og
købstads-ordnet kommuneskole; realskoler
desuden i Klakksvik, Tvøroyri og Vågur.
De fleste indb. tilhører folkekirken; en
del er baptister. Befolkn. står i enhver
henseende på højde med andre
kulturnationer, men har bevaret og værnet om
talrige træk af fortidens levevis og skikke;
således anv. en del mænd endnu
nationaldragten til daglig; ringdansen dyrkes
stadig under afsyngelse af de gl. kvad.
-Erhverv. Jorden omkring bygderne (ind-

I5C9

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0583.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free