- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
1513,1514,1515

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Færøerne ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

fæste

føletråde

nærmest isl. Det moderne skriftsprog
skabtes af V. U. Hammershaimb i midten af
19. årh. - På f kendes ingen oldtidslitt.,
men mange folkeviser (kvæöi) er bevaret
ved mundtlig tradition. De blev
nedskrevet i slutn. af 18. årh., især af Svabo.
fæste, 1) et lejeforhold m. h. t. en
landejendom, om hvilket der gælder de i
fæstelovgivningen indeholdte regler; 2) den
ejendom, der bortfæstes. - De særlige
regler om f har mistet største delen af
deres bet., efter at der ved loven af 30. 6.
1919 blev givet regler om fæsterens
(lejerens) ret til at overtage fæstet til fri
ejendom. f blev tidl. indgået for fæsterens
(evt. tillige hans enkes) livstid ei. som
arvefæste, således at hans arvinger ved
hans død indtrådte i f-forholdet. I
lov-givn. var fastsat en række ufravigelige
regler om retsforholdet ml. ejer og fæster,
f spillede en meget stor rolle i Danm.,
idet de fleste bønder havde fæstet deres
ejendomme; siden udgangen af 18 årh.
trængtes f tilbage til fordel for
selvejendom.

fæste, 1) et sværds ei. lign. våbens greb;
2) i artilleriet retningspunkt, der
fastholder skytsets grundstilling og mål.
fæsteafløsning, overtagelse af fæste til
fri ejendom. Regler herom indeholdes i
lov af 30. 6. 1919, der giver fæsteren ret
til at forlange f.
fæstebrev, skriftlig aftale om indgåelse
af fæste. Var påbudt efter
fæstelovgivningen.

fæstefolk, i ældre retssprog to personer,

der har givet hinanden ægteskabsløfte,
fæstegods kaldtes den til en ejendom
hørende jord, som var bortfæstet,
fæstejord kaldtes den til et gods hørende

jord, som var undergivet fæstetvang,
fæstemand, person, der m. offentlig
bevilling i h. t. lov af 1. 4. 1891 bistår ved
afslutning af tyendekontrakter, f er nu
af ringe bet., navnlig efter den offentlige
arbejdsanvisnings indførelse v. lov af
23. 6. 1932.
fæstensgave, den gave, som bruden i

ældre tid fik ved trolovelsen,
fæstensøl, i ældre tid det egl.
bryllupsgilde, hvor brudens far virkeliggjorde sit
løfte (jaord).
fæstepenge, forskud 1) på løn ved
antagelsen af tjenestefolk, 2) ved indgåelse af
lejemål. Har kun bet. som bevis for, at
endelig aftale er indgået,
fæstetvang. I ældre da. ret hvilede der
på de fleste bøndergårde og visse andre
ejendomme en såk. f, d. v. s. at ejeren
ikke selv måtte drive ejendommen, men
kun kunne bortfæste den som livs- ei.
arvefæste, ikke bortforpagte den for en
kortere årrække,
fæstning, et sted. der ved varige virker
er gjort egnet til forsvar, f stammer fra
menneskesamfunds første, simple værn
om faste bopladser og var i ældste
skikkelse hegn af træ ei. sten. Den rejstes
efterhånden med jordvolde, grave og
murværk til en hindring med
fremspringende punkter, hvorfra dens ydersider
kunne langskydes, en grundtanke, der
senere genfindes i al f-kunst. O. 1350 var
eur. f alm. murede; det fremtrængende
ildskyts stilledes på jordfyld bag murene,
men kuglernes øgede gennemslagskraft
nødte o. 1470 til ny ændringer;
dybde-forsvaret blev mere fremtrædende, det
bastionære grundrids indførtes og
brugtes til op i 19. årh., da det polygonale rids
(ill. se der) vandt frem. Med
projektilernes voksende rækkeevne og sprængkraft
spredtes f over større områder og
udbyggedes med forter foran en
sammenhængende voldlinie,
fæstningsrayon [-ræ’jar;], fæstningens

forland inden for demarkationslinien.
Føbus, lat.-da. stavemåde f. Foibos,
fødeapparat, tekn., apparat til tilførsel
af vand (fødevand) til dampkedler til
opretholdelse af vandstanden,
fødehjem, klinik, oftest ledet af en
jordemoder og væsentlig indrettet på normale
fødsler. Står under tilsyn af
embedslægerne.

fødekrampe, eklampsi opstået i
svangerskab og ved fødselen,
fødeledning, ledning, der fører elektrici-

teten fra værket til særlige knudepunkter
(fødepunkter) i fordelingsnettet. Bruges
mest ved jævnstrømsnet af større
udstrækning,
fødemidler, d. s. s. næringsstoffer,
fødepumpe, maskine til indpumpning af

vand (fødevand) i dampkedler,
fødera’lisme (lat. fødus forbund),
for-bundssystem; politik, der tilsigter
føderation.

føderation (lat. fødus forbund)
sammenslutning (især af stater),
’føderati’v, som vedrører en føderation,
fødevand, vand, der anv. til dampkedler,
f er, i mods. til råvand, renset og frit
for hårhedsdannere, som giver kedelsten.
fødsel (partus), fosterets uddriven af
livmoderen, ved normal svangerskabstids
afslutning (rettidig); for tidlig f: ml.
28. og 40. svangerskabsuge. Før 28. uge
taler man om abort. Livmoderens
kontraktioner, veerne, er den drivende kraft,
f deles i udvidningsperioden,
uddriv-ningsperioden og efterbyrdsperioden.
Navlesnoren ombindes og overklippes straks,
når barnet er født. f-s varighed gnstl.:
12-24 timer. Bedøvelse anv. oftest i
ud-drivningsperioden; - vet. f-processen hos
dyr inddeles i opbloknings-,
uddrivnings-og efterbyrdsperioden. f-s varighed er
meget forsk, hos de forsk, dyr; kortest
og voldsomst er f hos hoppen, f kaldes
hos koen kælvning, hos hoppen foling,
hos får og geder læmning og hos soen
faring, f hos husdyrene foregår oftest ved
naturens egen hjælp, men holdnings-,
stillings- ei. lejefejl, misforhold ml.
moderdyrets og fosterets størrelse o. a. kan
kræve fødselshjælp, der kan variere fra
udretning forbundet med ekstraktion til
embryotomi ei. endog kejsersnit,
fødselsdag, årsdagen for et menneskes
første levedag; højtideligholdtes allerede
af de gl. ægyptere og romere, hvis
kongers og kejseres f var store festdage.
Ligeså hos grækerne, mindre hos
semitterne.

fødselshjælper ei. accouchør, læge, der

yder fødselshjælp,
fødselshjælperfrø (A ’lytes ob’stetricans),
springpadde beslægtet med klokkefrøen,
hannen bærer ægstrengene indtil
klækningen. V- og Mellemeur.
fødselshyppighed, talmæssig angivelse
af den hyppighed, hvormed fødsler
indtræffer i en given befolkning, f varierer
ikke blot fra den ene aldersgruppe af
kvinder til den anden, men også med
tiden og med det sociale niveau. I
Danm. var i 1947 ca. 1,7% af de 93 000
fødsler dødfødsler, ca. 8% af de
levendefødte var født uden for ægteskab (i
hovedstaden ca. 12%), og af 1000
levende-fødsler var de 516 drengefødsler, f
har i de industrielt udviklede lande
-dog med Rusl. som en væs. undtagelse
-i hovedsagen været faldende de sidste
50-100 år, for en stor del som følge af

udbredelsen af befrugtningshindrende
midler. Samtidig har f dog i nogen grad
varieret i takt med de økon.
konjunkturer ni. m. I Danm. begyndte den alm.
nedgang i f omkr. 1900 og fortsatte til
2. Verdenskrig,
fødselskontrol, bestræbelse på at regulere
fødslernes antal og mellemrum ved
antikonceptionelle midler,
fødsels kvotient, brøk, der angiver for-

holdet ml. antallet af fødte i løbet af
et år og befolkningens størrelse i midten
af året.

fødselslinie, arkit., grænselinie ml. en
hvælvings indre flade og den mur ei.
pille, hvorfra den udgår,
fødselsoverskud, den positive forskel ml.
antallet af fødte og antallet af døde i et
bestemt tidsrum for en befolkn. ei. en del
af denne. Danm. havde i 1947 et f på
51 500 (91 500 fødsler - 40 000 dødsfald),
fødselsstiftelse, hospital for fødende,
især ugifte samt sådanne gifte, der
venter en vanskelig fødsel. I Danm. Den
Kgl. F og Plejestiftelse, oprettet 1750,
fra 1910 på Rigshosp., Kbh., og Statens
Fødselsanstalt i Jylland, Århus, oprettet
1908, i brug 1910. Sidstnævnte modtager
alle kategorier af fødende,
fødselsstjerne, i astrologien: den
fornemst placerede stjerne i et horoskop,
fødselssvulst, hævelse ei. fremtrædende
parti på den forliggende fosterdel, hvor
denne rager frem i fødselsvejen. Skyldes
en ansamling af vævsvædske i
underhuden.

fødselstang, instrument, egnet til
fremdragning af fosteret, ved at to krydsede
tænger griber om det forliggende hoved,
fødselsveer, livmoderens smertefulde

sammentrækninger under fødslen,
fødselsve), dels den indre benede, dels
den ydre bløde strækning, fosteret
passerer under fødslen,
fødus (lat.), forbund,
føhn [fø’n] (ty. af lat. favonius vestenvind),
opr. betegn, for en for de nordl. Alpedale
karakteristisk form for søndenvind. Når
luft bringes fra større til mindre højder,
bliver den opvarmet, fordi den kommer
under højere tryk; temp.-stigningen er
ca. 1° pr. 100 m højdeforskel. Når
luftstrømme - vinde - blæser over bjerge,
sker det, at de på læsiden følger
bjergskråningen nedad, i stedet for at blæse
lige hen over bjergkammen; i så fald
indtræder den nævnte opvarmning, og
vinden kaldes f. Er vinden først blæst
opad langs bjergets vindside, vil den
ofte have afgivet nedbør, og i det
tilfælde vil temp. på læsiden være højere
end i samme højde på vindsiden, f kan
f. eks. i Grønland bringe meget store
temp.stigninger, 10° til 15° ei. mere.
Föhr [fø:r], ty. stavemåde for øen Før.
føl, unge heste indtil ca. 1 års alderen.
’Foldes [-dæj], Joldn (f. ca. 1910), ung.
forf.inde, fik 1936 1. præmie i en internat,
romankonkurrence for Emigranternes
Gade (1936, da. 1937), der skildrer
emi-grantskæbner i Paris, og har siden skrevet
et stort antal andre romaner,
følehale, brøleabernes snohale, der i
spidsen har et nøgent, særlig følsomt parti,
følehorn, tynde udvækster på hovedet af
forsk, dyr, f. eks. insekter, krebsdyr,
snegle, forsynet m. føleorganer,
undertiden også lugteorganer ei. øjne.
følelse, 1) følesans, hudsanserne; 2)
(populær) fællesbetegn. for stemninger,
emotioner (sindsbevægelser) og sentiments
(sindelag) m. v.
følelses tone, oplevet særpræg ved
følelserne. Tidl. ansås kun lyst (behag) og
ulyst (ubehag) for f, men nu regnes
med fl., og man taler f. eks. om angst-,
vredes- ei. glædesbetonede følelser,
følenerver, nerver, som leder indtryk af
berøring, smerte, varme og kulde fra
huden til rygmarv og hjerne,
føleorganer, organer, der modtager
mekaniske påvirkninger fra omverdenen,
findes særlig i følehorn, føletråde ei. huden,
følere, kraftige føletråde hos visse dyr,

f. eks. havbørsteorme.
følesans er ikke nogen enkelt sans, men
en række forsk, sanser. Således er huden
i stand til at opfatte berøring, varme,
kulde og smerte. Herfra ledes
indtrykkene gnm. nerver og rygmarv til hjernen.
Følenerver til led og muskler sætter os i
stand til at opfatte kroppens og
lemmernes stilling og bevægelser. Denne
stil-lingssans, som er overordentlig
fintmærkende, er den vigtigste af følesanserne,
føletråde, tynde tråde forsynet m.
føleorganer, findes hos lavere dyr, samt hos
fisk, f. eks. under hagen på torsk.

I5I3

1514

I5I5

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0585.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free