- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
1519,1520,1521

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Færøerne ... - Første hjælp

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Fåreavl

første hjælp

art i N-Amer., en anden, muflonen, i
Middelhavslandene. Tam-f, der mods. de
vilde arter mangler dækhår, nedstammer
fra fl. vilde f. Tam-f er bl. de ældste
husdyr, i Danm. allerede i yngre stenalder, f
findes som husdyr over hele jorden, deles
i mange racer, holdes p. gr. af uld, kød og
mælk. Af malke-f kan nævnes det fr.
Larzac-f, hvis mælk anv. til
Roquefortost. Det mest kendte uld-fer det sp.
merino-f. Af kød-f findes et stort antal
eng. racer, bl. hvilke kan nævnes de
også i Danm. anv. Oxforddown- og
Leicester-f. I øvrigt anv. hos os som
regel mellemformer ml. kød- og uld-f.

Vigtigste Fårebestanden

fåreavlslande i mill. stk.

1938 1947

Australien......................113 96

Sovj................................93*) 70*)

USA..............................54 38

Argentina......................46 54

Indien...................42 30 (1945)

Syd-Afr..........................41 31 (1946)

New Zealand................32 33

*) inkl. geder.

fåreavl. I tyndtbefolkede lande med
vidtstrakte tørre (Argentina, Australien) ei.
bjergrige (Island, Skotland) græsgange er
f ofte et hovederhverv. I lande med
frugtbare og intensivt dyrket jord spiller
f som regel en ret beskeden rolle; således

også i Danm., hvor der findes (1947) ca.
91 000 får, deraf hovedparten i Jylland.
Verdens samlede fårebestand var 1938
(sidste opgørelse) ca. 750 mill. stk. I
Eur. dominerer Engl., Span. og Balkan f.
fårebremse (’Oestrus ’ovis), stor, grå
bremse, lægger æg i fårets næsebor; larven
lever i næsen og pandehulerne, forpupper
sig i jorden. Sjælden i Danm.
fåreflynder, d. s. s. leverikte.
fårekyllinger (’Gryllidae), fam. af
retvingede insekter, ligner
græshopper, men vingerne ligger
fladt hen ad ryggen. Lange,
trådformede følehorn,
læggebrod, høreapparat på
forbenene. Frembringer kraftig
»sang« ved at gnide vingerne
mod hinanden. Husf
(Gryl-lus domesticus), i bagerier
o. 1. Markf (G. campestris),
i Ml. og S-Eur., i Danm.
kun på Bornholm.
Beslægtet m. f er jordkrebsen,
fåreleger [-le:yar], d. s. s. engelskgræs.
fårelus (Me’lophagus o’vinus), vingeløs

flue, snylter på får.
fåremælk indeholder ca. dobbelt så meget
fedt og ostestof som komælk, anv. i
Danm. kun sjældent til menneskeføde,
fåresvingel (Fe’stuca o’vina), et topgræs
af ret ringe foderværdi, vildtvoksende
på meget tørre steder.

fåresyge (parotitis epidemica), en
epidemisk optrædende betændelse af
ørespytkirtlen (parotis) antagelig forårsaget
af filtrerbart virus. Den angriber især
børn og unge mennesker. Dens
inkubationstid er 2-3 uger, hvorefter der
kommer let feber og alm.
ildebefindende. Derpå viser sig svulst af
ørespytkirtlen som en hævelse neden for og
foran øret. Hos mænd optræder
undertiden samtidig svulst af den ene testikel,
fåretæge, d. s. s. fårelus.
Fåre’vejle, da. stationsby
(Holbæk-Nykøbing S), NV-Sjælland, på den
udtørrede del af Lammefjord; 374 indb. (1945).
-IF kirke (i F Kirkeby) begravedes
Bothwell efter sin død 1578; tvivlsomt,
om det fremviste, mumificerede lig i
egetræskiste er B.
Fårhuslejren (efter den nærligg.
stationsby Fårhus), navn for den tidl.
Frøslevlejr, der fra maj 1945 anvendtes til
internering og til strafafsoning for medl. af
ty. mindretal i Sønderjyll. der anklagedes
for illoyal holdn. under besættelsen. Jan.
1949 fandtes ca. 700 fanger i F.
Fårö, sv. 0, N f. Gotland; 102 km»;
997 indb. (1941). På nordøstspidsen,
Holmudden, et fyr og ved Fårösund
fæstningsværker.
Fårösund [-’sund], 1) farvandet ml.
Gotland og Fårö; 2) orlogsbase på S-siden
af 1) (N-Gotland).

FØRSTE HJÆLP

almindelige regler. Få navn, adresse og fødselsdato på den tilskadekomne. Noter det på en
seddel., der følger vedkommende til hospitalet. Af stor værdi, hvis vedk. senere bliver bevidstløs.
Afværg nye ulykker på stedet (trafikulykker i mørke, sammenstyrtninger).

Tildæk i koldt vejr tilskadekomne og lejr vedk. bekvemt til ambulancens ankomst. Flyt hende (ham)
ikke, hvis det kan undgås.

Er tilskadekomnes almentilstand god (ved bevidsthed, åndedræt og puls god, ingen kraftig blødning,
ingen ætsninger), lad hende (ham) da i ro til ambulancen kommer.
Ved ulykker ei. sygdomstilfælde på offentlige steder: tilkald ambulance, ikke læge.
Ved ulykker i hjemmet (herunder stærk blødning, styrtfødsel, benbrud, forbrænding, skoldning):
tilkald ambulance, ikke læge.
Ved sygdomme i hjemmet: tilkald læge.

Anlæggelse af bandager og forbindinger er kun sjældent nødvendigt.

Giv aldrig en bevidstløs noget at drikke, det løber i lungerne.

Giv aldrig noget at drikke, hvis der er mistanke om kvæstelse af indre organer.

Ved ætsninger: skyl straks med rigeligt vand. Først da skaffes den nødvendige modgift.

BESVIMELSE, kortvarig bevidstløshed (s. d.).

BEVIDSTLØSHED viser sig ved manglende reaktion på tiltale,
men tilskadekomne trækker vejret og pulsen kan føles.
Optræder ved 1) besvimelser (mangelfuld blodforsyning til hjernen),
opstår i overfyldte rum, ved længere tids stilleståen, ved
legemlige anstrengelser, efter forskrækkelser o. I. Særligt hos
rekonvalescenter og mennesker med blodmangel. Den besvimede er
bleg; kommer hurtigt til sig selv; 2) hedeslag (hos varmt
påklædte i fugtigt, varmt og stille vejr. Tilskadekomne ér rød,

BLØDNING, INDVENDIG. Ved blodopkastninger (mørkt,
kafle-grumslign. blod), blodopspyt (lyst, skummende blod),
tarmblødninger (tjærefarvet, klistret afføring): transport til
hospitalet med hovedet lavt; ved kraftig, abnorm menstruations-ei.
abortblødning skal benene altid lejres højt under transporten.

BLØDNING, UDVENDIG. Blødning efter hudafskrabning
behandles som sår (s. d.).

Blodåreblødning (jævnt sivende blodstrøm): tilskadekomne
lægges fladt, og det blødende sted holdes højt under hele
transporten. Evt. et rent kompres fast mod det blødende sted.

Pulsåreblødning (stødvis, sprøjtende biodstråle). Øjeblikkelig
livsfare. Tilskadekomne lægges fladt. Armen ei. benet, der
bløder, holdes højt i vejret. Desuden må pulsåren med fingrene
sammenpresses mod knoglen så højt oppe (se fig.) på overarmen
ei. låret som muligt. Pulsårerne ligger her på overgangen ml.
indsiden og forsiden af knoglen. Dette tryk, der skal standse
blødningen fuldstændigt, vedligeholdes, og armen ei. benet
holdes i vejret, indtil der - stadig så højt som muligt - er
anlagt et knebelpres af uelastisk stof (tørklæde, læderbælte,
skjorteærme) og en stav (grydeske, papirkniv, fyldepen) som
vist på fig. Blødningen må ikke standses helt, men staven
drejes om, indtil såret lige sivebløder, hvorefter tilskadekomne
med knebelpresset vedligeholdt transporteres hurtigt til hospi-

CARBOGEN. En blanding af ilt og kultveilte, der opbevares på
stålflasker og findes i ambulancer og livredningsstationer. Godt

Behandling: Tilskadekomne lægges med hovedet lavt, benene
højt; flippen løsnes.

varm og svedende); 3) solstik (skyldes lokal opvarmning af
hjernen ved solens stråling på issen). Tilskadekomne er ofte
bleg; 4) under og i nogle minutter efter epileptiske kramper
(s. d.). Patienten bliver ofte dybblå, men åndedrættet går
i gang af sig selv; 5) forgiftninger som alkohol-og
sovemiddelforgiftning; 6) hjernerystelse-, 7) insulintilfælde.

Behandling: se under den resp.form for bevidstløshed. Prøv
ikke at få en bevidstløs til at drikke (fare for kvælning).

Ved formodet indre blødning efter kvæstelser (spænding og
vedvarende smerter i maven, chokeret tilstand, ofte først
dårlig et kvarters tid efter ulykken): hurtig transport til
hospitalet med bøjede ben og en stor pølle i knæhaserne.

talet, ledsaget af seddel, hvorpå tidspunktet for knebelpressets
anlæggelse er noteret. Knebelpresset må højs ligge 1 time af
hensyn til vævets ernæring. Ved pulsåreblødning på krop,
hals og hoved-presses hånden med et kompres fast mod såret,
indtil hospitalshjælp kan ydes.

hjælpemiddel ved kunstigt åndedræt; apparatets mundstykke
lægges løst op mod tilskadekomnes næse og mund.

Fårekylling,
han.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0587.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free